Astrodienst Nyhedsbrev Oktober 2024

Dette er det månedlige nyhedsbrev fra Astrodienst med et kort overblik over tidens kvalitet og nyheder fra vores hjemmeside www.astro.com.

Nyhedsbrevet for oktober fortæller om Nymånen med en Solformørkelse i begyndelsen af måneden, som der kan skabes værdifulde ting af, men som også kan forventes at give forstyrrelser. Det handler også om en opladet tid med potentiale for kaos under Vædder-Fuldmånen midt på måneden og stigende følelse af noget presserende og nervøst i de sidste dage af måneden.


DE AKTUELLE INDFLYDELSER

Image: LibraNymånen med en Solformørkelse den 2. oktober præger de første dage i måneden. Solen og Månen står i Vægten i tæt konjunktion med Merkur og Lilith på den nedstigende Måneknude og i et endnu svagt kvadratur til Mars i Krebsen. Mars danner en trigon med Saturn i Fiskene. Venus i Skorpionen står på samme tid i trigon til Saturn (eksakt den 4. oktober), og supplerer dermed Mars og Saturn i dannelsen af en stortrigon.

Indflydelserne fortæller om ny begyndelse og uventede forstyrrelser. Med lidt fingerspidsfornemmelse og en vilje til at gå på kompromis kan der i denne tid skabes værdifulde ting, det være sig gennem kreativt arbejde eller også i relationer. For at projektet skal lykkes, kræves der mod, selvstændigt initiativ og tillid. Hvis du bliver konfronteret med uenighed, bør du nøje overveje, hvor meget energi, du vil bruge på at løse konflikten. På dette tidspunkt giver det måske mere mening ikke at lade negativitet stoppe dig, men snarere energisk arbejde for det gode. Ærlige bestræbelser på at løse konflikter får nu medvind.

Image: Jupiter RDen 6. oktober bliver kvadratet mellem Merkur og Mars eksakt. Venus danner den 8. oktober en nøjagtig trigon til Mars. På samme tid står Merkur i trigon til Jupiter og i opposition til Chiron. Tal ikke kun om dine planer, men gør noget. Intellekt og følelse går hånd i hånd, og det, du længe har planlagt, kunne faktisk nu lykkes. Det er et godt tidspunkt for alle anliggender, der har med relationer at gøre. Hvis nogen forsøger at skændes med dig i disse dage, så lad dig ikke provokere, men lad dig heller ikke forføre til et dovent kompromis.

Den 9. oktober begynder Jupiter sin retrograde fase. Den varer indtil begyndelsen af februar 2025. I løbet af denne tid kan de seneste måneders oplevelser atter engang blive uddybet. Mangen en forpasset mulighed kan der åbnes for igen i løbet af denne tid.

Pluto skifter også retning: den 12. oktober bliver den direkte på Stenbukkens sidste grad. Det store tidehvervs-tema forbliver øverst på emnelisten. Planeter på vej til at skifte tegn vil til stadighed komme i kontakt med Pluto. For eksempel danner Merkur først et kvadrat med Pluto den 13. oktober og går så ind i Skorpionen et par timer senere. Lysten til kritik kunne da være meget udtalt. Tag dig god tid, før du fælder en dom og hold dine tanker (og ord) i skak.

Image: AriesSolen står den 14. oktober i opposition til Chiron, i trigon til Jupiter og i kvadrat til Mars. Venus danner den 15. en opposition til Uranus og dagen efter en trigon til Neptun. I denne spændingsladede tid falder Vædder-Fuldmånen den 17. oktober. Ønsket om intensitet melder sig nu tydeligt, og nogle begiver sig på en søgen efter succes. Hold hovedet koldt, for tingene kan vise sig at være lidt kaotiske og udvikle sig hurtigere end forventet. På dagen for Fuldmånen går Venus ind i Skytten og minder os om, at der findes mere end hurtig behovstilfredsstillelse.

Den 22. oktober står Merkur i trigon til Saturn. Solen befinder sig på den sidste grad af Vægten og i kvadrat til Pluto i Stenbukken. Den 23. går den ind i Skorpionen. Indflydelsen indikerer, at magt og magtesløshed er to sider af samme sag. Nu skal der træffes beslutninger, selvom konsekvenserne af dem næppe kan beregnes. Stol på din mavefornemmelse.

Image: SagittariusVenus i Skytten danner den 28. oktober et kvadrat til Saturn i Fiskene. Det opfordrer til at handle etisk og sætte sin energi ind for noget større. Mars står i trigon til Neptun i Fiskene og i en tiltagende opposition til Pluto (eksakt 3. november). Merkur når den 30. oktober en nøjagtig opposition til Uranus i Tyren. Begivenhederne får nu et umiskendeligt præg af ikke at kunne udsættes, og nervøsiteten bliver mere og mere mærkbar. Hvis de bærende strukturer er for svage, kan brud nu blive synlige. Prøv at aflaste dig selv og dem omkring dig så meget som muligt i denne tid og følg med i den måde, tingene udvikler sig på.


DE PERSONLIGE INDFLYDELSER

Image: personal astrologyAstrologien kan fortælle, at hver tid har sin egen kvalitet. Der findes dog ikke noget perfekt tidspunkt. Der er altid befordrende og hæmmende kræfter til stede. Indflydelserne i denne måned gør dette særligt tydeligt. Selvom forstyrrelser og modstand må forventes, giver de nogle gode muligheder. Vi opfordres til at gøre vores bedste for at sikre, at et projekt lykkes, at stå inde for det, der er vigtigt for os og at forpligte os ubetinget for den større sammenhæng og for det gode.

Beskrivelsen af de aktuelle indflydelser er tolkningen af planeternes daglige bevægelse. Den giver os et overblik over tidens temaer. Der kan dog kun siges noget om, hvad der i øjeblikket sker i dit personlige liv, hvis de nuværende planeter stilles i et forhold til dit fødselshoroskop. Du kan finde sådanne fortolkninger af personlige indflydelser i Årsanalyse af Liz Greene eller Årshoroskop af Robert Hand. Du kan finde gratis prognostiske horoskoper på hjemmesiden i rubrikken "Gratis horoskoper fra idag & imorgen”.

Du kan finde yderligere horoskoptolkninger af høj kvalitet af Liz Greene, Robert Hand og andre kendte forfattere/forfatterinder i Astrodienst Shop. Der vil du også finde komplette eksempler på tolkninger, gratis prøveversioner og detaljeret feedback fra vores kunder (på engelsk og tysk).


Vi ser frem til dit næste besøg på www.astro.com!

Med venlig hilsen
Dit Astrodienst Team


Astro*Intelligence Premium Horoskoper

Samlivshoroskop, af Liz Greene

I Samlivshoroskopet viser Liz Greene på en indfølende og rammende måde, hvad der fører jer sammen, hvilken karakter jeres forhold vil udvikle, og hvad I hver især kan ændre hos jer selv. Hun beskriver kærligheden som et vidunderligt, magtfuldt, men også komplekst fænomen.

Mere information