Astrodienst Nyhedsbrev September 2024
Dette er det månedlige nyhedsbrev fra Astrodienst med et kort overblik over tidens kvalitet og nyheder fra vores hjemmeside www.astro.com.
I nyhedsbrevet for september drejer det sig om de ydre planeters retrograde bane, især om Pluto, som endnu en gang går ind i Stenbukken og atter med eftertryk sætter temaet om stabilitet på dagsordenen. Desuden fortæller vi om en neptunsk præget Måneformørkelse i midten af måneden og om Solens, Merkurs og Venus`tegnskifte ved månedens slutning.
DE AKTUELLE INDFLYDELSER
Indflydelserne bliver i denne måned underbevidst påvirket af de ydre planeters retrograde bane. Saturn, Neptun og Pluto bevæger sig allerede i nogen tid retrograd gennem Dyrekredsen. Den 1. september begynder også Uranus sin retrograde fase, som varer ved til slutningen af januar 2025. Temaerne fra de forgangne måneder kommer nu atter i fokus. Meget, som du måske allerede havde betragtet som afsluttet, må kigges på igen og i givet fald korrigeres.
Den 2. september går den retrograde Pluto for sidste gang ind i Stenbukken, før den den 19. november endegyldigt påbegynder sin lange rejse igennem Vandbæreren. I denne sidste Stenbukke-fase vil den endnu en gang konfrontere os med krævende temaer. Vi befinder os midt i et tidehverv og må endnu en gang efterprøve grundigt, hvad vi vil tage med fra den gamle verden ind i en ny, endnu ukendt.
I de næste uger kunne mange anliggender, der søger transformation og forvandling, komme i modvind. Prisen for offentlig og økonomisk stabilitet kunne blive et tema, og man kan også forvente opgør om verdensbilleder. Stærke reaktionære kræfter kunne en sidste gang forsøge atter at skrue tiden tilbage.
Den 3. september er det Nymåne i Jomfruen. Mars i Tvillingerne danner et kvadrat til Neptun og skifter den 4. september til Krebsens tegn. Indflydelsen er nøgtern. Energiniveauet kan hos mange være temligt lavt og modstandskræfterne svækket. Vær opmærksom på en afbalanceret ernæring og en god psykisk grænsesætning.
Den 7. september danner Merkur i Løven et kvadrat til Uranus i Tyren. Jomfru-Solen står i opposition til Saturn i Fiskene (nøjagtig den 8.). Nysgerrigheden er vakt, og med tilstrækkelig selvdisciplin kan du nu også tage fat på vanskelige opgaver. Overraskende, nye løsningsmuligheder kunne vise sig. Den 9. september går Merkur ind i Jomfruen og opfordrer til at beskæftige sig tålmodigt med de nye opdagelser.
Den 12. september danner Solen et kvadrat til Jupiter, og Venus går i disse dage ind i en trigon med den (eksakt den 15.). Udnyt denne tid til at bringe det, du har ladet ligge, i orden. Disse dage egner sig godt til at bringe skønhed og harmoni ind i hverdagen.
Den 18. september er det Fuldmåne i Fiskene, forbundet med en partiel Måneformørkelse. Månen står i konjunktion med Neptun, og de to danner spidsen af en harmonisk dragefigur med Solen, Pluto og Uranus. Merkur og Saturn står i nøjagtig opposition til hinanden. Jupiter befinder sig endnu knap i spændingsaspekter til Månen og Merkur.
Den mystisk farvede indflydelse opfordrer til at holde øje med egne grænser. Hvis de indre og ydre strukturer i dit liv er stabile, kan du i disse dage modtage vigtige impulser, hvis frugter i de kommende uger vil være velkomne. I ustabile situationer og livsomstændigheder kunne en grundlæggende nyorientering være påkrævet. Tidens tegn ligger godt for en nystrukturering, hvilket Solens trigon til Uranus den 19. september også angiver.
Dagene i den sidste tredjedel af måneden er præget af Solens, Venus`og Merkurs tegnskifte. De finder alle sted med et aspekt til Neptun og Pluto. Den 21. står Solen i opposition til Neptun, og Merkur danner et kvadrat til Jupiter. Påny kan man observere en harmonisk dragefigur, dannet af Solen, Pluto og Uranus og med Neptun på spidsen. Indflydelserne er ambivalente. På den ene side kan du opnå store fremskridt og få mange projekter fra hånden med lethed. For at kunne det må du imidlertid være klar til af tage beslutninger og efterfølgende gøre arbejdet uden at miste dig selv i dagdrømme eller endeløse diskussioner.
Den 22. september er det efterårsjævndøgn: Solen går ind i Vægten. Den danner i denne tid en trigon til Pluto. Venus står i spænding til Pluto og når den 23. Skorpionen. I fokus står nu i øget grad temaer vedrørende relationer. Tag dig tid til at blive klar over dine nuværende behov og hav mod til klarhedsskabende samtaler. Det er en god lejlighed til at uddybe bestående relationer eller åbne sig for nye møder.
Efter en trigon til Uranus den 24. og en opposition til Neptun den 25. skifter Merkur den 26. september til Vægten, hvor den næsten på samtidig danner en trigon med Pluto. Samtaler behøver i disse dage megen fingerspidsfornemmelse og villigheden til at åbne sig for nye informationer og erfaringer. Giv dig tid inden du fælder en dom, for nyheder og meddelelser kan vise sig at være temlig selvmodsigende.
Måneden slutter med en trigon mellem Mars og Saturn den 30. september. Solen står i konjunktion med Merkur og Den sydlige Måneknude. Ord, der bliver udtalt nu, kunne have stor effekt.
DE PERSONLIGE INDFLYDELSER
Indflydelserne i denne måned bringer et temakompleks mellem sikkerhed og frihed til bevidsthed. Begge er menneskelige grundbehov, og livet selv opfordrer os til at finde en sund ligevægt. Selverkendelse er i den forbindelse grundlaget, for den som kender sine egne kvaliteter og begavelser, men også sin angst og skyggesider, er bevidst om sit potentiale og om sine grænser.
Med Psykologisk horoskopanalyse af Liz Greene får du muligheden for en kvalificeret og dybtgående analyse af din personlighed. Teksten, der er fremstillet til dig personligt, peger på kvaliteter, nævner skyggesider og åbenbarer et dybt indblik i din væsensstruktur. Horoskopet giver et godt grundlag for at finde ud af, hvilken basal følelse af sikkerhed, der er nødvendig i dit liv, og hvor megen frihed, du behøver for at være lykkelig.
Personlige tydninger af de aktuelle indflydelser finder du i Årsanalyse af Liz Greene, Årshoroskop af Robert Hand, såvel som under Gratis horoskoper på websitet. Med Det Udvidede Dagshoroskop Abonnement på et dagshoroskop kan du ydermere - for alle de fødselsoplysninger, der er gemt på din profil - læse om alle transitter for et tidsrum på 5 år.
Vi ser frem til dit næste besøg på www.astro.com!
Med venlig hilsen
Dit Astrodienst Team