Her kan du finde oplysninger om, hvordan man aflæser det tidszonekort, som du har klikket på.
Uret
Uret viser Universaltid (UT) for den tids- og datoangivelse, der blev indtastet
for den valgte by. Hvis UT ikke falder på samme dag, bliver datoen
også vist. Klokkeslæt før kl.12 middag vises med rød
farve, klokkeslæt efter middag med blå.
Kortet
Kortet, du klikkede på, viser et verdenskort med alle de atlasangivelser,
som er indeholdt i vores geografiske database. De røde trådkors mødes præcist på det sted, som du har valgt. De røde
linjer er påmærket længde- og breddegrader. Steder, som befinder
sig inden for samme tidszone som det sted, du har valgt, er fremhævet
i det grønne felt, som er afmærket øverst på kortet.
og Boblen
Nær det valgte sted optræder der en gul boble, som indeholder to
linjer med yderligere information: afsættet i Universaltid og tidstypen.
Dette
er f.eks. aktuelt for steder, som ligger én time øst for
Greenwich, dvs. én time senere end Universaltiden. Forkortelsen 'Std'
angiver, at der er tale om Standardtid i modsætning til Sommertid (på engelsk
'Daylight Saving Time') som forkortes 'DST'.
En boble, der ligner den til højre, anvendes ved datoer, der ligger
før indførelsen af tidszoner. Den viser afsættet i Local
Mean Time (LMT) for en meridian, der ligger 21 buegrader og 15 bueminutter øst
for den meridian, som går gennem Greenwich, dvs. at vi her (ved at dividere
med 15) befinder os én time og 25 minutter senere end Universaltiden.
Særlige datoer
Ved indtastning af datoer for årene 0001 til 0099 e.Kr. skal du sætte
to nuller foran årstallet. Ellers vil alle årstal mellem 1 og 99
blive omsat til den nuværende epoke.
Å
r før Kristus skal indtastes som astronomiske år med et minus
foran tallet. Det astronomiske år -1 svarer til det historiske år
2 f.Kr. Forskellen skyldes det forhold, at den astronomiske årsangivelse
benytter året nul, hvorimod år 1 f.Kr. i den historiske årsangivelse
bliver efterfulgt af år 1 e.Kr.