Interviewet blev foretaget i juli 1987, få måneder
efter den første lancering af Psykologisk horoskopanalyse.
Mens nogle af de oplysning, Alois Treindl kommer med, refererer til
denne periode i 80'erne, udgør det meste af, hvad han siger
her, stadig en gyldig og interessant baggrundsinformation.
Spørgsmål:
Siden marts 1987 har Astrodienst Zürich udbudt sin selvstændigt
udviklede horoskopanalyse. Hvad var baggrunden for denne udvikling?
Alois Treindl:
Astrologiens mål er at klarlægge et menneskes personlighed
og problematiske livstemaer ved hjælp af et fødselshoroskop.
Der er to måder at opnå dette på: enten studerer
man astrologi selv eller også henvender man sig til en person,
som har viden på dette felt. Indtil for nylig tilbød Astrodienst
hovedsageligt sine tjenester til mennesker, som selv var engageret
i astrologi. Der er mange, der studerer astrologi som fritidsbeskæftigelse,
men også mange der arbejder med astrologi, fx astrologer og psykologer,
læger og naturhelbredere for hvem, astrologien tjener som et
supplerende diagnostisk redskab. Men ud over disse findes der en stor
gruppe mennesker, som er interesserede i, hvad astrologien kan fortælle
dem. Indtil nu har vi ikke kunnet gøre så meget for disse
mennesker ud over at sende dem til en astrologisk konsultation eller
på et kursus. For at tilbyde dem noget udviklede vi - i samarbejde
med en af verdens førende astrologer - Psykologisk Horoskop
Analyse ved hjælp af Astro*Intelligence.
Spørgsmål:
Hvorfor har Astrodienst først nu udviklet sådan et projekt?
Behovet for denne tjeneste må have eksisteret meget længe.
A.T.:
Nogle firmaer har gennem nogen tid tilbudt såkaldte computerhoroskoper,
dvs. computerskabte astrologiske tydninger. De metoder og computerteknikker,
de anvender, fører til nogle resultater, som i vore øjne
er temmelig utilfredsstillende. En astrologisk konsultation bør
foretages med samme form for ansvarlighed, som gælder ved fx
en medicinsk diagnose eller en psykologisk konsultation hos ægteskabsrådgiveren.
En astrolog bør ikke komme med uforberedte udtalelser. Inden
rådgivningen af et andet menneske har den seriøse astrolog
i almindelighed interesseret sig for astrologi og forhåbentlig
også for psykologi gennem flere år, men vedkommende vil
også have beskæftiget sig med spørgsmålet
om, hvad rådgivning egentlig vil sige. Astrologer har også brug
for en god portion livserfaring. Når man sætter et computerprogram
til at fremkomme med astrologiske beskrivelser af et menneske, må man
sørge for, at programmet indeholder så mange af den menneskelige
rådgivers kvaliteter som muligt. Indtil for nylig var dette umuligt
af tekniske grunde. De senere par år er der imidlertid blevet
udviklet nogle informationsteknologiske metoder, der har som mål
at efterligne ekpertens færdigheder ved hjælp af en computer.
Dette felt kaldes sædvanligvis for 'kunstig intelligens', selvom
et bedre navn ville være 'vidensbaserede systemer', 'vidensbehandling'
eller 'ekspertsystemer'. Problemet er at lære computeren en viden
inden for et bestemt område, så den kan udfylde ekspertens
funktion. Når man først så langt, vil computeren
kunne tilbyde løsninger på specifikke problemer. Vores
opgave var derfor at foretage astrologiske tydninger med computeren
ved at benytte denne nye teknologi.
Spørgsmål:
Hvilken forskel er der på Astrodiensts nye horoskopanalyse og
andre tilgængelige computertydninger?
A.T.:
Jeg ønsker ikke at kritisere de andre tjenester, men jeg mener
nok, at man kan sige, at vores rent kvalitativt er langt mere avanceret.
Spørgsmål:
Er de andre tjenester baseret på et kogebogsprincip?
A.T.:
Udtrykket 'kogebogsprincip' er ikke helt dækkende for forskellen,
for når alt kommer til alt, så arbejder vi også med
tekstkomponenter, som betyder, at slutresultatet indeholder færdigsyede
tekstdele. Hvad der er mere vigtigt, er imidlertid disse komponenters
indholdsside og den måde, hvorpå de bliver benyttet i programmet
til at fremstille den endelige analyse. Man kunne sige, at kogebogsprincippet
bliver benyttet i dette omfang: tag en bestemt færdigstrikket
tekst for Mars i Skorpionen, en bestemt teks for Mars i 2.hus, en bestemt
tekst for Solen i Fiskene, en bestemt tekst for Solen i 6.hus, tag
en tekst for aspektet mellem Sol og Mars og kæd så disse
tekstdele sammen. Ingen menneskelig astrolog ville nogensinde gøre
sådan, men det er præcist, hvad computerhoroskoperne hidtil
har gjort. Vores program indeholder derimod en kompleks mekanisme til
problemløsninger. Det indeholder ekspertmetoder til problemløsning,
og vores computer er i stand til at anvende disse færdigheder.
Hvis sammenligningen ikke var så farlig, ville jeg snarere sammenligne
det med en medicinsk eller psykologisk diagnose. På disse områder
kan man ikke arbejde med en ukompliceret lineært additiv metode,
dvs. en metode som betragter de enkelte faktorer isoleret hver for
sig og derpå kæder dem sammen. Der skal en ekspert til
at opdage forbindelser og mønstre. 'Kunstig intelligens' tillader
computeren at 'se' billeder, at genkende strukturer og at finde analogier
overalt i horoskopet. Programmet arbejder med psykologiske modeller,
som det har gemt. I den forstand kan programmets metode sammenlignes
med den menneskelige eksperts metode. Der er i højere grad tale
om en syntetisk metode end en analytisk.
Spørgsmål:
Så programmet efterligner altså mere eller mindre en astrologs
arbejdsmåde?
A.T.:
Når en astrolog kikker på et horoskop, udgør det
andet og mere for ham eller hende end blot en samling forskellige planetkonstellationer.
Selvom astrologen kender de enkelte faktorer, som udgør horoskopet,
ser han eller hun referencer og emner. Han/hun genkender modsætninger
og lignende faktorer, som er fremherskende ved bestemte konstellationer.
Derfor kan han/hun forbinde nogle faktorer med hinanden, som ved første øjekast
ikke synes at være forbundet. Dette udmærker eksperten
til forskel fra lægmanden, som blot benytter sig af færdigsyede
begreber.
Spørgsmål:
Hvordan kan en computer gøre dette? Fungerer den ikke ved at
få at vide, at hvis dette er tilfældet, så gør
du én ting, og hvis dette er tilfældet, så gør
du en anden ting?
A.T.:
Det er lige præcis det, der er blevet muligt med programmeringsteknikkerne
til ekspertsystemer eller kunstig intelligens. Man fodrer computeren
med beskrivelser af den nævnte type emner. I computersprog kaldes
dette for 'frames'.
Spørgsmål:
Hvad er sigtet med disse beskrivelser?
A.T.:
Først vil jeg gerne klarlægge mit syn på den menneskelige
sjæl eller psyke. Min holdning er baseret på den jungianske
psykologis anskuelsesmåde. Vi indeholder ikke blot et ego, en
bevidst vilje, omgivet af et miljø, men hver eneste af os indeholder
en masse energier, en masse facetter. De ligner en hel gruppe af indre
figurer, som repræsenterer forskellige roller og personligheder
ligesom figurerne i et drama. Hver enkelt person har noget, der svarer
til hans eller hendes individuelle livsdrama. Disse figurer er til
en vis grad forskellige hos de enkelte mennesker. Deres samarbejde
og konflikter repræsenterer de indre konflikter hos et menneske,
som ofte åbenbarer sig i vedkommendes konkrete tilværelse.
Det er forbindelsen mellem disse indre figurer, der udgør mig
og min karakter. Nogle af disse figurer er bevidste. Jeg er fx fuldt
bevidst om min rationelle side, som tænker analytisk, for jeg
har brug for den i mit arbejde, til programmering. Jeg lever min sociale
side ud med mine venner. Min 'joie de vivre'-side udfolder sig, når
jeg laver mad og inviterer mine venner på middag. Gennem disse
bevidste figurer handler jeg i mit liv. Men der findes også figurer,
som jeg ikke er bevidst om. De er skjult og dukker kun op i bestemte
situationer, fx i krisesituationer, og jeg afgør ikke selv,
hvornår de dukker op. Jeg reagerer måske aggressivt på visse
irritationsmomenter, uden at dette udgør en del af min normale
personlighed. Det betyder, at der findes noget inden i mig, som også kan
blive aggressivt og destruktivt. Disse forskellige figurer og deres
individuelle vægtning bliver synlige i et horoskop. De indre
figurer svarer til bestemte konstellationer og mønstre i horoskopet.
Det er ud fra denne basis, at astrologien fungerer. Når man betragter
et horoskop, genkender man bestemte betoninger i planetkonstellationerne,
i zodiakens stjernetegn, i huspositionerne osv. Astrologen er i stand
til at tolke disse konstellationer og kommentere både personens
bevidste og ubevidste side. Når de ubevidste figurer dukker op
pludseligt, kan de skabe problemer i livet. Men der optræder
også nogle meget positive, kreative figurer blandt dem. Tit og
ofte er en person slet ikke klar over dette kreative potentiale. Han/hun
har aldrig helt været i stand til at udvikle det, fordi det aldrig
er blevet kaldt frem fra det ubevidste. Man kan derfor ikke bare beskrive
disse figurer som enten positive eller negative. Vores programs vidensbasis
indeholder beskrivelser af den slags indre figurer og beskriver tillige
hvilke astrologiske kombinationer, der er forbundet med hvilke figurer.
Programmets vidensbasis indeholder også en beskrivelse af forholdet
imellem de enkelte figurer. Nogle er hinandens kontraster – der
er fx individualisten, som ikke gør sig nogen illusioner om
verden og dens mennesker, i modsætning til den sociale type.
Eller der er den konservative, faderlige type i modsætning til
den ungdommelige ånd, repræsentererende den typiske konflikt
mellem uansvarlighed og overdreven ansvarlighed. Så er der kontrasten
mellem den rendyrkede kyniker og den romantiske type eller arketype.
Programmets vidensbasis indeholder altså beskrivelser af de konflikter,
som kan opstå via de antagonistiske kræfter i et horoskop.
Men der er også beskrivelser af relationerne mellem figurerne.
Den romantiske type er fx forbundet med den ungdommelige, eventyrlystne
figur, og i et vist omfang har de ens træk. Ligeledes kan individualisten
og den traditionelle patriark til en vis grad komme godt ud af det
med hinanden; i det mindste er de ikke i konflikt med hinanden.
Spørgsmål:
Kunne man kalde disse indre figurer for arketype?
A.T.:
Absolut. Arketyperne repræsenterer den menneskelige psykes grundfigurer.
De er især blevet beskrevet i mytologien.
Spørgsmål:
Så programmet indeholder altså et omfattende regelsæt?
A.T.:
Jeg ville ikke kalde det for et regelsæt, selvom regler faktisk
spiller en rolle. Det ville være mere præcist at kalde
det for nogle sæt af mønstre. Det udgør hovedparten.
Når programmet bliver fodret med horoskopet for en bestemt person
for at analysere det, gennemløber det en lang række arketypiske
figurer og undersøger, hvorvidt de astrologiske kombinationer
antyder disses faktiske eksistens i dette særlige tilfælde.
I realiteten gennemløber programmet ikke alle typerne, men foretager
nogle valg og udelukker bestemte figurer fra begyndelsen af. Men det
vil blive for kompliceret at drøfte i detaljer, hvordan programmet
arbejder. Programmet kontrollerer, om de beskrevne mønstre eksisterer
hos individet, og i hvor høj grad de passer. Almindeligvis finder
det flere af den slags mønstre i et horoskop. Derefter skal
det beslutte hvilke af disse mønstre, der er de vigtigste, og
hvilken relation de har til hinanden. Når programmet gør
det, lægger det især mærke til dem, der får
størst modstand. Det er en vigtig tese i det ubevidstes psykologi,
at indre modstand også bliver et tema i den ydre verden. Derfor
vil den slags modsætningspar have afgørende betydning
for tolkningen. Programmet kontrollerer også de indbyrdes forbindelser.
Hvis der fx optræder tre figurer med træk, der minder om
hinanden, og de kun møder modstand ét sted fra, er det
sandsynligt, at et karaktertræk fra den førstnævnte
gruppe vil komme til udfoldelse hos personen. Men skyggen bliver almindeligvis
undertrykt; det er ikke synligt ved det første blik på dette
menneskes personlighed og forbliver ofte ubevidst også for personen
selv. Det vil sige, at de genkendte mønstre bliver vejet mod
hinanden. På denne måde bestemmer computeren hvilke temaer,
der er de vigtigste for den person, hvis horoskop bliver analyseret.
Disse træk bliver derefter beskrevet. Det er sådan, Psykologisk
horoskopanalyse bliver fremstillet.
Spørgsmål:
Hvordan bestemmer programmet den psykologiske type, som bliver beskrevet
i første del af horoskopet, altså i kapitel II?
A.T.:
nalysens kapitel II handler om det, C.G. Jung har kaldt for de fire
psykologiske typer. Disse fire typer korresponderer med de fire elementer
ild, vand, jord og luft. Den intuitive type, hvis fantasi er stærkt
udviklet, og den sanselige type, som hovedsageligt lader sig styre
af sansefornemmelser, udgør et par. Det andet par består
af den rationelle type, tænkeren, og den emotionelle person,
hvis primære funktion er følelse, sympati osv. Programmet
bedømmer planeternes spredning blandt de forskellige elementer
og drager slutninger med hensyn til den psykologiske type. Meget
ofte finder man ubalancer, hvilket vil sige, at et bestemt element
kun er svagt eller slet ikke repræsenteret. Dette kaldes den
udifferentierede funktion. En anden funktion vil samtidig være
den stærkeste. En tredje funktion kan dog være lige så stærk
og må derfor ligeledes tages i betragtning. Liz Greene kalder
de psykologiske typer for den scene, hvor det psykologiske drama
udspiller sig. Denne scene, hvor figurerne optræder, er hovedsageligt
bestemt af begivenhedernes sfære. Hos et sansebetonet menneske
vil nogle indre figurer, som mere lever i fantasiens verden, fjernt
fra jorden og uden at være bundet til den, have svært
ved at leve deres egenskaber ud. Hvis det er den mentale funktion,
der er betonet, vil nogle indre figurer, som er mere følelsesmæssigt
orienterede, ikke befinde sig godt. Det følger derfor af analysens
første del hvilke figurer, der vil have nemt eller svært
ved at udfolde sig, hvilke der vil kunne udtrykke sig åbent,
og hvilke der med størst sandsynlighed vil blive skubbet ud
i skyggemørket. Denne grundlæggende vurdering afslører
allerede temmelig meget. De fire grundtyper korresponderer også med
de fire temperamenter, det melankolske, det koleriske, det sangvinske
og det flegmatiske, selvom disse gamle termer ikke længere
er brugbare i vores moderne måde at tænke på.
Spørgsmål:
Hvilken funktion har analysens hoveddel?
A.T.:
Som allerede nævnt bedømmer analysens hoveddel, kapitel
III, de astrologiske mønstre, der korresponderer med arketypiske
temaer, og afbalancerer dem. Computeren afgør derefter hvilke,
der er de vigtigste, og som kommer stærkest til udtryk. Den leder
så at sige efter hovedkonflikterne i det indre, psykiske liv.
Sommetider finder programmet endda frem til to eller tre hovedtemaer.
Spørgsmål:
Kan programmet altid træffe afgørelser vedrørende
de forskellige temaer?
A.T.:
Det er ikke altid nemt. En astrolog, som faktisk sidder over for klienten,
kan måske finde en nøgle til hvilken figur, der i sidste
instans er den mest fremherskende i den pågældende persons
liv, ved at betragte vedkommendes fremtoning og lytte til, hvad han/hun
siger. I den slags tilfælde vil programmet opstille beskrivelserne
af de modsatrettede figurer som værende lige vigtige. Det beskriver
dem begge, fordi vi ikke ved hvilken figur, der er blevet dominerende
i den pågældende persons liv eller aktuelle livsfase.
Men man kan beskrive dette par og derved give læseren adgang
til selverkendelse.
Spørgsmål:
Hvad er forskellen mellem en psykologisk konsultation og denne computerskabte
analysetekst?
A.T.:
En astrolog med en jungiansk baggrund vil gå til opgaven med
nogle redskaber og en metode, som ligner dem, progammet benytter. Men
derudover har han en afgørende oplysningskilde til sin rådighed:
klienten sidder over for ham. Han kan stille klienten spørgsmål,
og dette er en stor fordel i sammenligning med computerprogrammet.
Hvis han mener, at flere forskellige temaer i horoskopet har mere eller
mindre lige stor gyldighed, kan han almindeligvis – blot ved
at stille klienten nogle spørgsmål – afgøre,
hvilket tema den pågældende selv har valgt, hvilken af
de to sider han eller hun identificerer sig mest med. Dette kan computerprogrammet
ikke. Men i reglen sker det kun sjældent, at to eller flere temaer
har lige stor vægt. Normalt vil ét bestemt tema være
dominerende. Astrologen kan også fokusere meget mere bevidst
på de ting, klienten selv bidrager med. Klienten ønsker
at vide noget, som han endnu ikke er klar over. Det er derfor, han
henvender sig til astrologen. Astrologen kan derfor begrænse
sig til disse aspekter af sagen. Computerteksten vil uundgåeligt
indeholde langt flere oplysninger. Den ved ikke, hvor klienten står,
hvad han/hun ved eller ønsker at vide. Der findes mennesker,
som ikke ved ret meget om sig selv. De ved kun meget lidt om deres
egen psyke. Andre ved allerede temmelig meget; måske har de gennemlevet
flere kriser og befundet sig i psykologisk vanskelige situationer.
I den personlige konsultation er fokuseringen langt stærkere.
Det er grunden til, at vores tekst er så detaljeret; i en normal
bog ville den strække sig over 40-50 sider, og man skal bruge
mange timer på at læse det hele grundigt igennem.
Spørgsmål:
Kan denne computertekst erstatte en astrologisk konsultation?
A.T.:
Man må tage i betragtning, hvad der faktisk foregår i en
astrologisk konsultation. Det er ikke blot en situation, hvor der bliver
videregivet ren og skær viden. To mennesker sidder i samme lokale.
Den sympati, hvormed astrologen omfatter de problemer, som klienten
forelægger ham, har betydning. En omsorgsmaskine kan ikke erstatte
en sygeplejerske, og på samme måde kan en menneskelig,
forstående astrolog ikke erstattes af en computer.
Spørgsmål:
Mener du, at astrologen også har en terapeutisk funktion, som
computeren ikke kan opfylde?
A.T.:
Astrologen er et medmenneske, en forstående person, hvis opgave
det er at hjælpe andre. Ikke alle astrologer opfatter sig selv
som terapeuter, og ikke alle klienter, der opsøger en astrolog,
mener, at de konsulterer en terapeut. Astrologen er et følsomt,
vejledende medmenneske, en støtte. Denne menneskelige funktion
kan ikke udfyldes af computeren, en maskine. På den anden side
kan bøger, fx psykologiske bøger om ægteskabelige
kriser o.lign., som er skrevet af en forstående forfatter, godt
hjælpe os. Den slags bøger rummer mange menneskelige kvaliteter,
for bag dem findes der en forstående forfatter, som skriver ud
fra sine egne oplevelser i livet, sin ekspertviden og sine erfaringer
med at håndtere den slags problemer. Sådan en bog åbenbarer
ikke blot viden, men sætter også læseren i stand
til at genfinde sig selv følelsesmæssigt i den, dvs. genfinde
sig selv i andre menneskers problemer, sådan som de bliver beskrevet
i bogen. Læsningen af en bog kan antænde nogle vigtige,
følelsesmæssige processer. Det samme gælder Psykologisk
horoskopanalyse. Det er ikke bare et stykke koldt papir printet af
en kold computer. Forfatteren lader sin følelsesmæssige
intelligens, sin indlevelsesevne sive ind i teksten, som derefter bliver
printet ud på computeren. Teksterne er jo, når alt kommer
til alt, ikke skrevet af computeren selv. De er forfattet af en umådeligt
erfaren psykoterapeut og astrolog, som også har skrevet et større
antal psykologiske astrologibøger, som er blevet internationalt
kendt. Ved hjælp af hendes tekst bliver der åbenbaret mange
menneskelige kvaliteter i analysen. Men i modsætning til en bog
bliver disse tekster udvalgt specielt til den enkelte læser.
Når man læser en bog, finder man måske bestemte afsnit,
som særligt berører én, som giver genklang. I et
psykologisk værk på 500 sider vil dette kun dreje sig om
ganske få sider. Det er her, Psykologisk horoskopanalyse adskiller
sig. Eftersom teksterne bliver valgt specifikt til den enkelte læser
ved ovennævnte fremgangsmåde, vil han praktisk talt kun
finde tekststykker, som betyder noget for ham, og som fortæller
ham noget personligt. I den forstand er Psykologisk horoskopanalyse
ikke fremstillet af en computer. Vi har snarere indsat dele af en astrologs
færdigheder i en computermodel. Udtalelser og tekster forfattet
af en erfaren astrolog er blevet stoppet ind i computeren og bliver
gengivet individuelt.
Spørgsmål:
Tekstens forfatter og dennes astrologiske kunnen udgør altså et
nøgleelement i forbindelse med virkeliggørelsen af Psykologisk
horoskopanalyse?
A.T.:
Virkeliggørelsen af et projekt som Psykologisk horoskopanalyse
kræver to ting: på den ene side eksperten med den specifikke
viden, som er ansvarlig for teksten, og på den anden side informationsspecialisten,
den såkaldte videnstekniker. Det er hans opgave at give ekspertens
viden en struktur og en form, som computeren kan forstå. Det
er kun i denne proces mellem eksperten og computerspecialisten, at
et ekspertsystem kan fremstilles. Begge parter er nødvendige.
Spørgsmål:
Hvem er Liz Greene?
A.T.:
Liz Greene er en internationalt førende astrolog og astrologisk
forfatter. Hun er en af hovedfigurerne i moderne psykologisk astrologi
og den moderne psykologi om det ubevidste. Dr. Greene er psykolog og
en trænet jungiansk psykoanalytiker i London. Hun arbejder både
som psykoanalytiker og astrolog. Hendes astrologiske aktiviteter omfatter
konsultationer og skrivning af astrologiske bøger, men hun afholder
også jævnligt seminarer i astrologi og leder en skole for
psykologisk astrologi. Hendes bøger er blevet oversat til ti
sprog. Ud over bøger om astrologi har hun også skrevet
to historiske romaner og nogle børnebøger. Med sin evne
til at skrive og sin brede psykologiske baggrund blev hun om nogen
den, der kom til at forene astrologien og den jungianske psykologi.
Ikke at de nogen sinde har været adskilt: C.G. Jung havde altid
været interesseret i astrologi og lagde horoskoper for mange
af sine patienter. Det var hans datter, som dengang tegnede dem for
ham. Gret Baumann-Jung er i øvrigt en af Zürichs førende
astrologer. Men kun Liz Greene gjorde dette område tilgængeligt
for et bredere, psykologisk interesseret publikum. Dette skyldes også hendes
flydende skrivestil; hendes bøger er meget levende og er fascinerende
læsning. Hendes mål har altid været at føre
astrologien tilbage til psykologien. Tidligere var astrologien et altomfattende
tankesystem. Den blev forbundet med alle andre videnskaber og repræsenterede
så at sige den tidligste form for psykologi. Dengang var der
ikke nogen speciel videnskabsgren, som beskæftigede sig med den
menneskelige psyke. Freuds moderne analytiske psykologi udvikledes
for størstepartens vedkommende fuldkommen rationelt. Den stammer
fra en anden kilde. Den blev udformet ud fra et rationelt, næsten
mekanistisk billede af mennesket. I C.G. Jungs psykologi kom psykens
dybere, undertrykte sider til udtryk og dukkede fuldkommen legitimt
op til overfladen. Liz Greene ser det som sin opgave at spore disse
undertrykte områder med astrologiske midler og derved gøre
astrologien tilgængelig og acceptabel for den moderne psykologi.
Hun har en solid basis på begge områder og er derfor i
stand til at føre dem sammen.
Spørgsmål:
Kan disse analyser også misbruges? Ville de ligefrem kunne skade
nogle mennesker?
A.T.:
Allerede Paracelsus sagde, at al medicin også er giftig. Det
afhænger fuldkommen af dosis. Det samme gælder det astrologiske
materiale. Analysen frembyder et omfattende psykologisk materiale.
Teksterne som sådan indeholder ingen astrologi, hvad angår
planeter, huse eller stjernetegn. Teksten handler om psykologiske emner
og problemer. Psykologisk materiale kan bestemt være skadeligt.
Det sker for alle unge, der interesserer sig for psykologi: man køber
en bog om mindreværdskomplekser, man læser den og bliver
forbløffet over, at man selv lider under de selvsamme komplekser.
Man gennemgår en fase, hvor man i sit egte indre genfinder alle
de mørke sider, som er beskrevet i psykologibogen. Sådan
en bog kan skabe ravage hos et psykisk ustabilt menneske. Men i hænderne
på én, der er seriøst optaget af sin indre søgen
efter sig selv, kan den have stor værdi. Tidligere blev mange
bøger bandlyst af kirken, fordi man anså dem for at være
skadelige for det almene publikum, og man anså ikke normale mennesker
for at være i stand til at håndtere dem. Det var fx tilfældet
med bøger om seksualitet. Skade og skadelighed er derfor relative
begreber. Alt det, der handler om problemer og konflikter i livet,
kan være nyttigt og gavnligt, hovedsageligt fordi det altid er
bedre at være opmærksom på problemerne end at undertrykke
dem. Vi bør derfor snarere undersøge gavnligheden. Men
hvis man afslører over for et meneske, som befinder sig ude
på kanten, at han eller hun også har et faderkompleks,
kan vedkommende ikke desto mindre bliver stærkt deprimeret. I
den forstand kan en hvilken som helst psykologisk tekst, ja selv en
roman, som beskriver et bestemt problem, være lige så farlig
eller lige så gavnlig. Den kan fremkalde en krise. Men det er
stadig et spørgsmål, hvorvidt krisen som sådan er
skadelig. I sig selv er den nyttig, fordi den antyder en forandring.
Psykologisk horoskopanalyse rummer muligheden for at fremkalde en
krise. Men der er ingen forskel på den og så alt det andet,
som kan fungere som en impuls for psyken. Forfatterne er meget opmærksomme
på det ansvar, der følger med sådan et produkt.
Vi kan ikke vide med sikkerhed, hvem der rent faktisk modtager analysen.
Som regel vil det være mennesker, der interesserer sig for psykologi
og astrologi, og som ønsker at vide mere om sig selv. Vi tilkendegiver
tydeligt i informationsheftet, at analysen vil handle om den enkeltes
psykiske temaer. Vi sender ikke analysen anonymt til nogen, der ikke
har bedt om den. Vi går ud fra, at alle, der bestiller en analyse,
er klar over, hvad det er, de bestiller, hvad der venter dem. Teksterne
er skrevet med stor sans for ansvarlighed. De er ikke beregnet til
at fortælle alle og enhver, at de indeholder en hel hob af komplekser.
Den bagvedliggende tanke er, at mange af de ting, der bliver undertrykt
i individet – skatte som begraves i psyken eller det ubevidste – er
værd at bringe op til overfladen. Når først de er
kommet frem i lyset, kan de øge den pågældendes
kreativitet og livsglæde, for integration af de forskellige undertrykte
sider af et helt menneske betyder, at livskvaliteten stiger. Når
et menneske gennemgår en integrationsproces, dukker der en rigere
helhed, en mere moden personlighed frem. Disse ubevidste kreative sider
bliver udtrykkelig fremhævet i analysen. Det betyder ikke, at
de mørke sider bliver tildækket – men hver eneste
mørk side har også et kreativt aspekt. En beskæftigelse
med aggressivitet gør fx ikke et menneske ondt, men gør
vedkommende hel. Men som jeg allerede har sagt, hvad som helst kan
indlede en krise. Det er grunden til, at vi medsender et spørgeskema
ved hver analyse, hvor vi giver folk mulighed for at reagere. Dette,
mener vi, er af afgørende betydning. Læseren får
ikke bare noget smidt i hovedet. Vi er indstillet på at behandle
hver eneste læser som et individ, i et omfang som afhænger
af de enkelte tilfælde. Vi er meget interesseret i at få feedback
fra læserne. Dette giver dem også mulighed for at udsende
et 'SOS' og henvende sig til os. Hvis vi modtager sådan et signal,
indeholdende forvirring og rådvildhed, lader vi det ikke bare
være. Vi vurderer den feedback, vi får, og håndterer
den herefter.
Spørgsmål:
Analysen er beregnet på voksne. Kan man lave analyser for børn?
A.T.:
Psykologisk horoskopanalyse handler om voksenslivets problemer. Den
er beregnet som læsestof for den person, der er beskrevet i
teksten. Analysen handler meget om psykens ubevidste sider. Det vil
derfor ikke være videre nyttigt at få en analyse udfærdiget
for en anden. Det kan selvfølgelig være interessant
at finde ud af, hvad den afslører om éns chef. Men
det er ikke hensigten. Analysen blev skrevet til voksne, som ønsker
at se sig selv i øjnene. Hvis analysen ikke skal udfolde sig
i et vakuum, må livet være blevet levet, for ellers er
der ingen livsproblemer at forholde sig til. For et barn på ti år
ville analysen give lige så lidt mening som en bog om ægteskabsrådgivning.
Det er grunden til, at vi har sat grænsen ved 14 år.
Det er altid svært at trække præcise grænser.
Vi mener, at unge mennesker på vej til at blive voksne bør
have adgang til analysen. Hvis vi kun gjorde analysen tilgængelig
for mennesker over 20 år, ville vi forbigå alle de kvikke
17-18-årige, der er interesserede i psykologi. Men vi er klar
over, at dette at fastsætte aldersgrænser altid er udtryk
for et skøn.
Spørgsmål:
Hvad krævedes der for at udvikle produktet i den form, det har
i dag?
A.T.:
Det krævede to eksperter: specialisten, som bidrog med sin ekspertviden
og skreve de tekster, som i sidste ende blev valgt. Og på den
anden side krævede det en computerspecialist, en videnstekniker,
der kunne strukturere denne ekspertviden og omdanne den til et computerprogram.
Vidensprogrammering er et nyt felt. Metoder til at opsætte ekspertsystemer
findes ikke på boghandlernes hylder. Det er ikke en udbredt computerteknologi,
som hver eneste programmør kender til. Man kan ikke uden videre
købe et vidensprogrammeringssystem i stedet for et tekstprogrammeringssystem.
Ekspertsystemer er et felt, som først nu er ved at finde vej
fra universiteterne til praksis. En bruger, som ønsker at arbejde
med vidensprogrammeringssystemer, må selv skabe meget af softwaren
og selv programmere redskaberne. Man kan godt købe ekstremt
specialiserede computere, der udelukkende er bygget med henblik på kunstig
intelligens, men prisen er høj. Jeg har beskæftiget mig
med kunstig intelligens i fire år nu og har erhvervet en vis
viden på området. Jeg har lært de relevante programmeringssprog:
først og fremmest Lisp, på Zürich Universitet, siden
sproget Prolog på ETH. Til sidst besluttede vi at basere vores
projekt med det astrologiske ekspertsystem på sproget Prolog.
Det er et meget moderne programmeringssprog, som er skabt specifikt
til logisk at kombinere regler, udsagn og logisk tænkning. Prolog
er det sprog, som japanerne for nogle år siden valgt til deres
velkendte femte-generations computerprojekt. Der er tale om et kombineret
projekt fra den japanske computerindustri. Deres mål var at skabe
et alment gennembrud for kunstig intelligens. Det tog os godt og vel
fire år at skabe de grundlæggende programmeringsteknikker
og de nødvendige software-redskaber og at udforme selve programmet.
Et vigtigt trin bestod i at genskrive programmeringssproget Prolog
til de computere, vi havde til vores rådighed. Vi måtte
udvikle en særlig sprogkompilator til vores Hewlett-Packard-computer.
Vi var i tæt kontakt med ETH i Zürich, hvor Prolog-kompilatoren
blev udviklet til computerne på ETH. Jeg kontaktede disse mennesker
og portgav og udviklede sproget sammen med dem, så det blev tilpasset
vore computere. Denne Prolog-fortolker blev en software-del til HP-computere
og kan nu købes. Det er så at sige et biprodukt til vores
egentlige projekt. Fra 1983 og frem til slutningen af 1985 arbejdede
vi på disse tre indledende opgaver: oparbejdelse af den tekniske
know-how og skabelse af software-redskaberne. Perioden fra slutningen
af 1985 til begyndelsen af 1987 blev brugt til den egentlige virkeliggørelse
af projektet: opsætningen af den grundlæggende viden, programmet
og teksterne til fremstilling af Psykologisk horoskopanalyse.
Spørgsmål:
Er du selv computerspecialist, astrolog eller begge dele?
A.T.:
For hovedpartens vedkommende var jeg selvfølgelig computerspecialist.
Spørgsmål:
Hvordan er din uddannelsesmæssige baggrund?
A.T.:
Oprindelig studerede jeg fysik. Efter endt eksamen tog jeg doktorgrad
i eksperimentel faststoffysik ved ETH i Zürich. Det var i 1981.
Men undervejs havde jeg hele tiden interesseret mig meget for computere.
For mig kom fysikken ofte i anden række i forhold til problemerne
ved og brugen af computere. Men jeg var også interesseret i
psykologi. Der var altid et vist spændingsfelt mellem den psykologiske
interesse for mennesker og den rationelle, videnskabelige interesse
for fysik og computere. Der var altid disse to sider hos mig, som
ikke passede sammen. I 1979 stødte jeg på astrologien.
Det var en meget intens oplevelse. Astrologi har mere eller mindre
to sider; den er en blandingsudgave af et symbolsk-psykologisk associativt
system, som bevæger sig inden for det irrationelles område,
det der ikke kan begribes logisk og årsagsbetinget. Samtidig
afhænger astrologien af de præcist udregnede planetbaner,
som i det astrologiske system også indbefatter Solen og Månen;
astrologi har derfor også en matematisk faktuel side. I astrologi
er begge disse sider nødvendige. Astrologen har brug for et
nøjagtigt udregnet horoskop for at kunne tolke det psykologisk.
Måske var det derfor, at jeg lige fra begyndelsen blev fascineret
af astrologien. Siden begyndte jeg at læse bøger om
astrologi og at deltage i seminarer. Jeg overførte horoskopberegningerne
til computere, som var et redskab, jeg var meget fortrolig med, og
det var ud fra denne legende begyndelse, at Astrodienst opstod. Det
skete ret tidligt, i 1980. Dengang foretog jeg disse ting ved siden
af mit arbejde i laboratoriet på ETH. Om aftenen udviklede
jeg programmet, så det kunne tegne planeterne og deres baner.
Efter at jeg havde taget min doktorgrad i 1981, arbejdede jeg for
Astrodienst Zürich, den astrologiske beregningsservice, og gjorde
dette til min hovedopgave. Denne service blev vældig godt modtaget.
Eftersom jeg mestrede de moderne, avancerede programmeringsmetoder,
hjalp jeg med at hæve den kvalitative standard inden for astrologiske
beregninger, grafiske denotationer osv. Så jeg har beskæftiget
mig med astrologi i mange år, men hovedsagelig med de tekniske
aspekter, med beregningerne. Jeg har altid været klar over,
at de blotte beregninger alene ikke ville kunne tilfredsstille mig.
Jeg ønskede at føre disse verdener tættere sammen.
Jeg ønskede at forbinde computerens verden med denne irrationelle
psykologiske side, som ofte er så vanskelig at strukturere.
Jeg videreuddannede mig konstant inden for informationsteknologi,
og det gik snart op for mig, at man ved hjælp af de nye metoder
til kunstig intelligens måske ville kunne håndtere en
psykologisk horoskopanalyse med computere på en ansvarlig måde – ikke
blot sammenfatte bestemte astrologiske tekster til en kogebog, men
efterligne modellen for, hvordan en astrolog kikker på et horoskop.
I tiden derefter engagerede jeg mig mere og mere i dette nye område,
og jeg lærte om metoderne til kunstig intelligens, indtil tiden
var inde til at påbegynde et konkret projekt. Det var, som
allerede nævnt, i 1985. Under samarbejdet med Liz Greene for
at implementere hendes astrologiske viden i computeren intensiveredes
mit engagement i astrologisk tydning, og jeg lærte meget mere
om astrologi. Jeg er ikke blot en tekniker, som uinteresseret i indholdet
fremstiller et program. Slet ikke. I processen med at overføre
en førende astrologs viden til en computer udviklede jeg mig
selv til astrolog. I dag er jeg både astrolog og computerspecialist.
For nylig begyndte jeg selv at foretage astrologiske konsultationer.
Et computerprogram er altid begrænset, hvorimod den personlige
konsultation kan medtage ting, der er vigtige for den pågældende
person. Jeg lærer meget af mine personlige klienter. Men en
konsultation koster selvfølgelig langt mere end en computeranalyse.
Spørgsmål:
Er du glad for produktet, som det bliver tilbudt nu?
A.T.:
Ja, jeg er meget glad. Og jeg er et meget skeptisk og selvkritisk menneske.
Jeg ville kunne forklare dig det ud fra mit horoskop. Sommetider
kan jeg endda være lidt for selvkritisk. Jeg tøver længe,
før jeg anser noget for godt nok til faktisk at tilbyde det
til andre. Under udviklingen af programmet fik jeg også masser
af feedback fra venner og via psykoanalytisk arbejde. Før
programmet blev introduceret, blev det indgående testet. Allerede
dengang modtog vi en god portion positive reaktioner. Vi nedskrev
ikke bare uden videre den grundlæggende viden, men testede
den om og om igen. Vi løb hele tiden ind i et stort antal
mennesker, som vi havde et godt kendskab til, og vi undersøgte,
hvor godt modellerne virkede. Vi ønskede at vide, om programmet
virkelig fandt frem til de vigtigste temaer hos disse mennesker eller
ej. Så vi har hele tiden befundet os i en læreproces
og gør det stadig. Jeg er glad, jeg er endda overrasket over,
hvad vi har opnået. Selvfølgelig kunne vi arbejde i
yderligere tre år og gøre det endnu mere detaljeret.
Men jeg tror, at det nuværende program er vældig godt,
og det ville være synd ikke at stille det til rådighed
for dem, der er interesseret i det. Og så må man jo også tænke
på omkostningerne: udviklingen er meget dyr, og vi skal jo
ud på markedet på et eller andet tidspunkt.
Spørgsmål:
Har I planer om at udvikle programmet yderligere eller tilføje
lignende analyser?
A.T.:
Begge dele. Vi betragter overhovedet ikke dette program som noget afsluttende.
De metoder, det rummer, er vældig gode, de fungerer, og i den
forstand er de kommet for at blive. Men indholdet vil blive mere
detaljeret. Feedback fra vore klienter sætter os i stand til
at finde ud af, hvor programmet fanger mindst, hvor det stadig kan
være ujævnt, hvor det ikke udtrykker sig klart nok, eller
hvor det nuværende materiale virker uforståeligt. Ud
over at udvikle det eksisterende program yderligere, findes der fx
også andre vigtige temaer i den astrologiske rådgivning,
fx inddragelse af tidens kvalitet. Til dette formål er fødselshoroskopet
ikke nok, for det er fastlåst. Efterhånden som vi bevæger
os igennem tiden, møder vi bestandigt bestemte faser, hvor
bestemte temaer dukker op og er særligt påtrængende.
Andre emner forlader vi, og det er på den måde, forandring
finder sted. I astrologien findes der flere forskellige metoder til
at finde ud af hvilke temaer, der er mest påtrængende
for tiden eller vil blive det i den nærmeste fremtid. En introduktion
af tidens dimension i den astrologiske analyse er en tilføjelse,
vi tænker på. Det andet emne er partnerskab, parforhold.
Dette er et af de vigtigste temaer i den psykologiske og astrologiske
konsultation: kriser og konflikter i parforhold eller manglen på et
parforhold. Dette er et felt, hvor astrologien kan udrette meget.
Astrologien er ikke alene i stand til at betragte den enkelte, men
kan modstille to mennesker og se, hvordan spørgsmålet
om parforhold afslører sig i de to individuelle horoskoper
og hvilken form for udveksling, der finder sted. Dette tema bliver
nævnt i Psykologisk horoskopanalyse, men det er ikke hovedemnet,
og analysen kikker ikke på begge parter.
Spørgsmål:
Indeholder Personlig horoskopanalyse også forudsigelser?
A.T.:
Den indeholder bestemt ikke forudsigelser af den mere vulgære
slags, såsom fx 'Hold øje med økonomien i denne
måned!' Vi omgås ikke astrologien på dette plan overhovedet.
Men grundopfattelsen er, at et menneskes karakter udgør dets
skæbne. Det betyder, at uanset hvad der findes i mit indre som
en konflikt, så vil det komme til udtryk i mit liv om og om igen.
Især ting, jeg har undertrykt, vil konfrontere mig udefra. Dette
er forbundet med projektionsmekanismer og den slags. Der findes en
slags visdom i skæbnen og i livet, og det ser ud til at være
vores livslange opgave at møde de opgaver og konflikter, som
vi blev givet ved fødslen. Hvis jeg ikke kikker indad og ser
disse konflikter i øjnene, vil jeg møde dem i det ydre.
I den forstand kan en beskrivelse af en figur, af noget inden i mig,
også pege på ting, der kan møde mig i den ydre verden.
Jo mere ubevidst et menneske er, jo mindre det har set sig selv i øjnene,
desto større er sandsynligheden for, at livet vil konfrontere
vedkommende temmelig brutalt udefra. Hver eneste beskrivelse af temaerne
i et menneskes liv er derfor på en måde en forudsigelse
og samtidig ikke en forudsigelse, for ved at håndtere konflikten
bevidst kan man undgå at skulle bevidstgøres om denne
konflikt i det ydre. Der findes en slags 'afvikling af forhekselsen',
som opstår, når man konfronterer sine indre konflikter
og komplekser. Dermed bliver bevidstgørelsesprocessen til en
frigørelsesproces, en udfrielse fra skæbnen. Det kan måske
lyde lidt indbildsk, men det er faktisk nøjagtigt det, psykoanalyse
gør: introspektion redder én fra en skæbne, som
ellers ville dukke op i det ydre eller i ens krop. Det er hemmeligheden
bag psykosomatiske sygdomme. Man kan derfor ikke adskille forudsigelsen
fra karakteranalysen. Men forudsigelser i den snævre betydning
af ordet, såsom hvad der vil ske hvornår og hvordan - det
foretager vi ikke. Og man kan heller ikke, lige præcis fordi
den bevidste håndtering af et tema kan afvæbne skæbnen
og gøre det unødvendigt, at noget finder sted i det ydre.
Spørgsmål:
Jeg lagde mærke til, at analysen indeholder en masse om forældrene,
og at den ovenikøbet vover at ytre sig om forældrenes
indbyrdes forhold. Hvordan kan det lade sig gøre?
A.T.:
Det er faktisk to forskellige spørgsmål. Det ene er: Hvordan
er det muligt? Og det andet: Hvorfor gør vi det? Man må spørge
sig selv om, hvad fænomenet forældre betyder rent psykologisk.
Forældrene er ikke kun nogle ydre personer, som man lever sammen
med som barn, som laver mad til én og opdrager én, men
de spiller næsten en overdimensioneret rolle i vores psykologi,
især i det ubevidstes psykologi. Forældrene er et barns
allerførste oplevelser af de mandlige og kvindelige sider. Vores
mor er den første kvinde, vi stifter bekendtskab med. Vores
far, eller den mand der udfylder rollen som barnets mandlige støtte,
er den arketypiske mand, som møder barnet. I jungiansk psykologi
taler man om Animus og Anima, de indre mandlige og kvindelige sider
hos det enkelte menneske. Hos en mand kan Animus-siden være mere
bevidst og Anima-siden mere ubevidst, og vice versa hos en kvinde,
selvom det ikke altid er så tydeligt. Men forældreskikkelserne
forholder sig altid til disse indre aspekter. De spiller så at
sige rollen som model for min indre kvindelige eller mandlige side.
Det betyder, at min indre kvindelige side har forbindelse til min mors
måde at være på. Min indre mandlige side har forbindelse
til min fars måde at være på. Ikke nødvendigvis
hvordan min far var i det ydre, for han har også en ubevidst
side. Min mor har også en ubevidst side, som måske ikke
kommer til fuld udfoldelse i hendes liv, men som barnet ubevidst er
meget opmærksom på. Da horoskopet skildrer mine vigtigste
psykiske sider, skildrer det også Animus og Anima. Det skildrer
mine mandlige og kvindelige arketyper, som selvfølgelig har
meget at gøre med forældreskikkelserne, som trods alt
udgjorde de første rollemodeller. Iagttagelser inden for praktisk
astrologi har afsløret, at forældrene kan spores i et
barns horoskop. Ikke nødvendigvis deres ydre selv; i virkeligheden
kan den ene af forældrene godt have været helt fraværende,
men barnets horoskop rummer ikke desto mindre en faderfigur, uanset
om der er tale om en mands eller en kvindes horoskop. Ud fra horoskopet
kan man lære en hel del om forældrefigurer og om, hvordan
de afspejler sig i barnets psyke, og det er meget vigtigt for mig.
Forældrene udgjorde trods alt de allerførste rollemodeller
for menneskelig udveksling. De oplevelser jeg havde med mine forældre
har formet min evne til at indlede et forhold, min evne til at håndtere
konflikter. Mødet med forældrene, som de fremstår
i horoskopet, giver én adgang til et levende lag af problemer
og konflikter i éns eget indre.
Spørgsmål:
Hvilke kriterier benytter programmet til at udtale sig om parforhold?
A.T.:
På den ene side benytter vi traditionelle astrologiske tydninger
såsom syvende hus, Venus' stilling osv. På den anden side
mener vi, baseret på en psykologisk teori, at et menneske ofte ønsker
at se sine egne ubevidste sider afspejlet hos partneren. Man kan kalde
det for projektion. Spørgsmålet om parforhold er derfor
tæt forbundet med analysens hoveddel, som beskriver de vigtigste
figurer i personens karakter.
Spørgsmål:
Stræber I efter fuldt ud at forstå og rumme det menneske,
som bliver beskrevet i programmet?
A.T.:
Vi stræber efter at skildre personens livstemaer og derved opmuntre
vedkommende til at lære sig selv at kende. Jo mere bevidst mennesker
håndterer deres problemer, desto mere unddrager de sig programmets
beskrivelse. På den anden side er det almindeligvis netop disse
mennesker, der indser, at beskrivelsen forholder sig til de vigtigste
sider af deres personlighed. Vi hævder ikke, at vi fuldt ud begriber
og rummer et menneske med vores program. Det ville være indbildsk
og arrogant. Heldigvis kan selv en computer tage fejl.
Spørgsmål:
Hvad er sigtet med Psykologisk horoskopanalyse?
A.T.:
Vi tror på, at analysen vil hjælpe læseren med at
blive mere bevidst om de vigtigste temaer i hans eller hendes liv og
derved lære at håndtere disse mere bevidst. Dette kan være
en virkelig hjælp i livet. Bevidstgørelse betyder frigørelse
fra éns skæbne.

