Astrodienst Nyhedsbrev Marts 2024

Dette er det månedlige nyhedsbrev fra Astrodienst med et kort overblik over tidens kvalitet og nyheder fra vores hjemmeside www.astro.com.

For engangs skyld er det ikke Pluto-temaer, som præger månedens nyhedsbrev. I marts er frem for alt Venus, Mars, Merkur og Neptun i fokus. De peger på en aktiv og åben grundstemning. En Måneformørkelse i Vægten i slutningen af måneden opfordrer til oprigtigt at understøtte indsatsen for et stabilt fundament.


DE AKTUELLE INDFLYDELSER

Image: VenusDen 1. marts danner Fiske-Solen en sekstil til Jupiter i Tyren og står i en løs konjunktion med Saturn og Merkur. Alvorlige tanker og samtaler er nu på dagsordenen. Nogle foretrækker at tie, og uskyldige menneskers lidelse er blandt tidens emner.

Samtidig danner Venus i Vandbæreren en sekstil til Chiron og til den Nordlige Måneknude i Vædder. Den 3. marts når den et kvadrat til Uranus i Tyren. Det stærke ønske om personlig frihed presser nu mange til endelig at handle og engagere sig for at forbedre situationen. Måneknuden står ind til midten af måneden i konjunktion med Chiron. Håndteringen af aggression og krig kunne på dette tidspunkt stå øverst på dagsordenen.

Image: Mercury and NeptuneMerkur står den 4. i sekstil til Uranus, og Mars står den 7. i sekstil til Chiron. Forretningsmæssige anliggender kunne nu tage uventede drejninger, som meget vel kunne føre til succes. Du bør dog vurdere situationen omhyggeligt og realistisk, før du løber nogen risiko. For den 8. marts vil Merkur nå en konjunktion med Neptun, og der er en fare for, at virkeligheden bliver opfattet forkert, eller at nogen bliver bedraget.

Mars i Vandbæreren står den 9. marts i kvadrat til Uranus og indikerer en tendens til affekt-handlinger og ulykker. Forhold dig i denne tid særligt opmærksomt og vær forsigtig ved sport og i trafikken.

Image: PiscesDen 10. marts er Nymånen i Fiskene i sekstil til Uranus. Merkur har netop nået Vædderen og danner en sekstil til Pluto i Vandbæreren. Dagen efter går Venus ind i Fiskene. Det gør indflydelsen noget modsætningsfyldt. På den ene side er længslen efter fred og stilhed stor, men den underliggende nervøsitet kan føles forstyrrende. Istedet for den eftertragtede ro kan hverdagen derfor også blive præget af mindre konflikter og en generel utilfredshed.

Den 17. marts står Solen i konjunktion med Neptun. Endnu en gang kan vi erkende, at det ikke kun er præstationer, der tæller, men at også tillid og tilknytning er en forudsætning for et vellykket liv.

Image: AriesTre dage senere, den 20. marts, går Solen ind i Vædder. På den Nordlige Halvkugle er det nu forårsbegyndelse, dag og nat er nøjagtig lige lange. Solens indtræden i Vædderen er begyndelsen på det astrologiske år og indebærer også altid en ny begyndelse, og den bør fejres.

På samme tidspunkt står Merkur i konjunktion med Chiron og Måneknuden, og Solen danner den 21. en sekstil til Pluto. Det er klart for alle, at komplekse problemer må løses, men alligevel synes alle muligheder at være smertefulde.

Venus møder den 22. Saturn og viser, at beredskabet for pragmatiske løsninger er tilstede. Mars går den 23. marts ind i Fiskene. Dens impulsivitet bliver nu noget svækket, og opmærksomheden retter sig mere på sociale temaer.

Image: LibraDen 25. marts er det Fuldmåne på 5° Vægt i forbindelse med en Måneformørkelse. Tematisk tager den de seneste ugers begivenheder op og opfordrer til seriøs stilllingtagen til de ændrede forhold, En konsolideringsfase begynder nu, hvor der aktivt skal skabes en mere stabil situation.

Det er tilrådeligt at tage fat på uafsluttede forretninger med det samme og rense luften, også i området for personlige relationer. Indflydelsen fra den kommende Solformørkelse den 8. april indikerer, at uvidenhed og fornægtelse af virkeligheden kan blive et reelt problem. Det er bedre at tage fat nu, for sekstilen mellem Venus og Uranus den 28. marts byder på gode muligheder for atter at få gang i en fastlåst situation.


DE PERSONLIGE INDFLYDELSER

Image: personal astrologyMarts måned inviterer til aktivt at engagere dig i de områder af din personlighed, der, for at sige det på dybdepsykologisk måde, ligger i „skygge“ – din egen psykes blinde pletter. Normalt går vi i en stor bue udenom disse emner, fordi de bringer os i kontakt med ubekvemme sider af vores adfærd. Den bevidste omgang med sin egen skygge kan dog medføre en væsentlig forøgelse af glæde og livskvalitet.

Astrologen og Astrodienst-forfatteren dr. Liz Greene er jungiansk psykoanalytiker. I sine personlige horoskoptolkninger taler hun ikke kun om dine kvaliteter og gaver, men også om psykens skyggesider. Her vil du finde værdifulde henvisninger til de områder af dit liv, der er værd at gøre til genstand for betragtning, at integrere og mestre. Her finder du en oversigt over alle psykologisk funderede horoskoper af denne enestående astrolog.

En oversigt over personlige og prognostiske horoskoper finder du i Verdens bedste horoskoper Astro Shop såvel om gratis-horoskoper i rubrikken Gratis Horoskoper på hjemmesiden.


Vi ser frem til dit næste besøg på www.astro.com!

Med venlig hilsen
Dit Astrodienst Team


Banebrydende analyse af personligheden

Psykologisk horoskopanalyse, af Liz Greene

Det Psykologiske horoskop af Liz Greene anses af mange eksperter for at indeholde den bedste computerbaserede horoskoptolkning - en fascinerende kombination af astrologisk empirisk videnskab og samtidens dybdepsykologi.

Mere information