Astrodienst Nyhedsbrev Oktober 2022

Dette er det månedlige nyhedsbrev fra Astrodienst med et kort overblik over tidens kvalitet og nyheder fra vores hjemmeside www.astro.com.


DE AKTUELLE INDFLYDELSER

Image: Saturn-UranusMåneden oktober begynder ganske vist med en venlig konstellation: Venus, den lille lykkebringer, står den 1. oktober i opposition til Jupiter, den store lykkebringer. Lad imidlertid ikke al denne lykke sløre dine sansers fulde brug, for den ellers snarere nøgterne Merkur i Jomfruen danner den 2. oktober en opposition til Neptun i Fiskene og kunne bedømme situationen forkert. En realistisk synsmåde vil også i de øvrige dage af måneden vise sig nyttig, for indflydelsen i oktober er omskiftelig til stormfuld. For sidste gang bliver kvadratet mellem Saturn i Vandbæreren og Uranus i Tyren nu aktivt, selv om aspektet ikke længere er helt eksakt. Den største nærhed finder sted den 4. oktober med en nøjagtighed på en halv grad. Denne stærke spænding præger indflydelsen indtil slutningen af måneden og gør endnu en gang konflikten mellem individuelle fordringer og kollektivt ansvar synlig. Smertefulde kompromisser og tab bliver næppe til at undgå.

Image: ChironI dagene omkring Fuldmånen den 9. oktober kan de ubehagelige situationer hobe sig op. Månen står i Vædder i konjunktion med Chiron. Denne Fuldmåne fører en god portion uro og utålmodighed med sig. Fejlagtigt opfattet heroisme, aggressive fremgangsmåder eller naiv eventyrlyst kan i dette tidsrum anrette betragtelig skade. Involveret er også Venus, som den 10. går i opposition til Chiron. Giv dig i disse dage bevidst tid til dig selv og forsøg at holde stress-niveauet så lavt som muligt, ved hjælp af afspænding, yoga eller sport.

Når Mars i Tvillingerne den 12.oktober danner et kvadrat til Neptun, kan du have følelser af træthed og håbløshed.Forsøg alligevel at forblive fokuseret og tag dig iagt for selvmedlidenhed, for det er endnu ikke enden på alting. Solen står den 12. oktober i trigon til Saturn, den 18. i trigon til Mars og den 19. i kvadrat til Pluto. Venus følger trop med den med omkring en grads afstand, indtil begge den 22. danner en konjunktion på den sidste grad i Vægten. Merkur danner i det samme tidsrum en opposition til Chiron (eksakt den 20.). Med en realistisk, nøgtern holdning kan der på denne tid opnåes meget, og det, der har været planlagt i lang tid, kan omsættes til handling.

Image: ScorpioDen 23. oktober afslutter Saturn sin retrograde fase. Den står da i trigon til Merkur. Venus og Solen går på samme tid ind i Skorpionen. Alting føles nu noget klarere, som om det haster mere og også mere intensivt, frem for alt under Nymånen i Skorpionen den 25.oktober, der falder sammen med en Solformørkelse. Tiden for falsk udvist venlighed er nu til ende, og man må være forberedt på at vise sit sande ansigt. Magtbevidste mennesker kan nu handle tilsvarende, frem for alt den 27. oktober, når Merkur danner en trigon til Mars og et kvadrat til Pluto, kort tid før dens indtræden i Skorpionen den 29.. Også Jupiter skifter på dette tidspunkt tegn og går retrograd fra Vædderen tilbage i Fiskene. Fra den 28. oktober til den 20. december vil den atter engang understøtte det forenende princip og måske også atter sætte temaet „fred“ i forgrunden. I slutningen af måneden begynder Mars den 30. oktober sin retrograde fase, der varer indtil den 12. januar 2023. De store erobringers fase er dermed foreløbigt forbi. Nu gælder det om at sikre sig det opnåede, men også kritisk at spørge om meningen med de mål, man kæmper for.


DE PERSONLIGE INDFLYDELSER

Image: personal astrologyAstrologi er et værktøj til beskrivelse af tids-kvaliteter og deres indflydelse. I den forbindelse er det egentlig ikke den overordnede astrologiske „vejrudsigt“, men den personlige oplevelse, der står i forgrunden. Skæbne er et meget personligt anliggende, også i tider af store kollektive forandringer. Forskellige tydninger af de personlige indflydelser finder du i de værdifulde prognostiske tydninger i Astro Shop, såvel som gratis i rubrikken „Gratis horoskoper“.


Vi ser frem til dit næste besøg på www.astro.com!

Med venlig hilsen
Dit Astrodienst Team