Astrodienst Nyhedsbrev August 2021
Dette er det månedlige nyhedsbrev fra Astrodienst med et kort overblik over tidens kvalitet og nyheder fra vores hjemmeside www.astro.com.
DE AKTUELLE INDFLYDELSER
Også i august måned må vi udsætte os for den krævende spænding imellem Saturn og Uranus. Det er komplicerede problemer, som bliver synlige i kernen af samfundets selvforståelse. Fornyelsens kræfter står ofte i modsætning til det, som er os kært og dyrebart.Selv om vi véd, at kun åbne hænder kan tage imod, er vi bange for at give slip. Og derfor springer vi for tiden frem og tilbage mellem længslen efter fornyelse og angsten for at tillade den.
Sådan er det også i begyndelsen af måneden, når Løve-Solen den 2. august står sammen med Merkur præcis overfor Saturn i Vandbæreren. Venus danner en trigon til Uranus i Tyren, Mars i Jomfru et kvadrat til Lilith. Nu kan også magtens kolde ord udtales og kalkuleret dominans vises. Den gode vilje, som er blevet bygget op i de sidste uger, kan nu mange steder forvandles til trods. Der bliver regnet meget, og man strides om detailer, og som så ofte tidligere i dette år er de forskellige lejre uvillige til at forstå hinanden.
Den 7. august, dagen før Nymåne, står Solen i en hård spænding til Uranus. Venus i Jomfruen når den 10. oppositionen til Neptun i Fiskene. Merkur danner den 11. en opposition til Jupiter i Vandbæreren og går kun få timer efter ind i Jomfruen. Romantiske drømme uden realitetsforankring kan nu forvandles til luft, såvel i kærligheds – som i pengeanliggender. Storartede løfter bør på dette tidspunkt mødes med den yderste forsigtighed.
Den 20. august begynder Uranus sin retrograde fase, som varer indtil januar 2022. Merkur står sammen med Mars i trigon til Uranus, Solen i opposition til Jupiter. Det er et godt tidspunkt at begynde projekter, som ikke bare fordrer mod, men også omhu. Uranusʹ retrograde fase opfordrer (ligesom Saturn) til at befæste de erfaringer, man har gjort i de sidste måneder i det personlige og samfundsmæssige liv, for i slutningen af året følger det tredje og sidste kvadrat mellem Saturn og Uranus, som endnu engang vil lægge beslag på mange af vores ressourcer.
Den 22.8 er der endnu en Fuldmåne i Vandbæreren, i den sidste grad af tegnet. Et par timer senere står Solen allerede i Jomfruens tegn. Venus, som allerede er skiftet til Vægten den 16. august, står den 23. august i en venskabelig trigon med Saturn, så samme måde som Mars i Jomfruen gør det med Uranus i Tyren. To dage senere når Merkur oppositionen med Neptun og Venus den 26. oppositionen med Chiron. Den, som er modig nok , kan i disse dage kaste sit blik på den nøgne virkelighed. Efterfølgende kan man nøgternt og pragmatisk gøre det nødvendige.
DE PERSONLIGE INDFLYDELSER
I tider af kollektive omvæltninger bliver de personlige processer mærket og vægtlagt stærkere. Dog er det tilrådeligt at adskille egne psykiske oplevelser fra de store bevægelser i tiden og således bevare en vis indre autonomi. En godt horoskop kan yde værdifuld hjælp i denne proces. Det hjælper dig til at besinde dig helt på dine helt egne kvaliteter og være bedre til at erkende, hvad der netop er ved at komme til udtryk i dit eget liv.
Du finder i Astrodienst Shop psykologisk baserede horoskoper for personligheden , såvel som også tydninger af de personlige indflydelser . Teksterne af Liz Greene , Robert Hand og andre forfattere er dybtgående, stimulerende at læse og giver afkald på al astrologisk fagjargon. Lad dig overraske over klarheden i disse udførlige og træffende horoskoptydninger!
Vi ser frem til dit næste besøg på www.astro.com!
Med venlig hilsen
Dit Astrodienst Team