Astrodienst Nyhedsbrev August 2019
Dette er det månedlige nyhedsbrev fra Astrodienst med et kort overblik over tidens kvalitet og nyheder fra vores hjemmeside www.astro.com.
Tidens kvalitet
Den 1. august inviterer Nymånen i Løvens tegn dig til at tage kærligheden alvorligt, fordi selvsikre og krævende Venus er tæt på Solen og Månen. Kvadraten til Uranus i Tyren tyder på nogle uventede begivenheder. På samme tid begynder Merkur at gå direkte, og tingene bevæger sig igen fremad. De følgende dage tilbyder positive udviklingsmuligheder. Solen og Venus danner en trigon til Jupiter kort tid før den går direkte den 11. august. Højdepunktet for denne fase af optimisme kunne blive Fuldmånen den 15. august, når Solen og Venus er i intim omfavnelse og i opposition til den upartiske og fordomsfrie Måne i Vandbæreren.
Hvis den glade 'lade os alle være sammen' stemning i Løven resulterede i alt for meget selvglæde, kan vi aktivt modvirke dette i anden halvdel af måneden. Fra den 18. august træder Mars, Venus og Solen ind i det realistiske Jomfruens tegn og fremkalder det praktiske i os. Merkur følger efter i slutningen af måneden. Ved Nymånen den 30. august vil Solen, Månen, Merkur, Venus og Mars opstille sig i en stærk stellium i Jomfruen. De danner en trigon til Uranus i Tyren, og både Jupiter og Saturn er involveret med brede aspekter. Denne kvalitet i tiden tilbyder gode muligheder for fundamentalt at bringe ting i orden. Resultatet af de nuværende handlinger vil have en varig effekt på fremtiden.
Din personlige kvalitet af tiden
Med den ovenfor astrologiske betragtning af måneden vil det være fristende at komme med generelle udsagn, om de der er født i Løvens eller Jomfruens tegn. Det er dog ikke så enkelt, som enhver, der har studeret tingene i dybden, ved. Det kræver altid et kig på hele horoskopet.
På Astrodiensts hjemmeside kan du til enhver tid gratis udforske din personlige kvalitet af tiden i det Personlige Dagshoroskop eller i Prognose. Prøveversionen af Årsanalysen giver også nogle konkrete indblik i hvad der sker i dit liv netop nu. En endnu mere detaljeret og personlig information om det kommende år kan ses i den fulde version af Liz Greenes Årsanalyse og i Roberts Hands Årshoroskop.
Vi ser frem til dit næste besøg på www.astro.com!
Med venlig hilsen
Dit Astrodienst Team