Liz Greene portræt - Astrologernes Astrolog

Liz Greene er kendt og værdsat af astrologer overalt i verden, såvel professionelle som amatører. Med sine talrige bøger og publikationer har hun i stort omfang bidraget til udformningen af den moderne psykologiske astrologi. Liz Greene er uddannet som Jungiansk analytiker og har en doktorgrad i psykologi. Hun har studeret ved "Centre for Transpersonal Psychology" i London og har diplom fra "Faculty of Astrological Studies", som hun nu er protektor for.

Liz Greene

Med udviklingen af den Psykologiske horoskopanalyse i årene 1985-1987 blev der sat en milepæl i den psykologiske astrologis historie. Med Liz Greene som tekstforfatter udviklede programmøren Alois Treindl et computerprogram til tolkning af horoskoper, der den dag i dag ikke er overgået i kvalitet. Mens tidligere computerudskrifter blot indeholdt en samling af tekster for hver enkelt bestanddel af horoskopet og uden indbyrdes sammenhæng, gik Alois Treindl som specialist i "kunstig intelligens" et skridt videre. Det lykkedes ham at udvikle et program, der kunne simulere Liz Greenes egen personlige måde at tyde horoskoper på.

I stedet for en opremsning af isolerede tolkninger af horoskopets byggestene, hvilket ofte giver anledning til modsigelser, giver Astro*Intelligence læseren en syntese af horoskopet, en personlig profil, der beskriver grundtemperament, hovedtemaer og skyggesider. Den unikke kombination af astrologi, Jungiansk psykologi og Liz Greenes litterære begavelse med Alois Treindls geniale evner for programmering har sikret denne horoskoptolkning en vedvarende succes.
Efter den Psykologiske Horoskop Analyse kom Børnehoroskopet, Samlivshoroskopet, Årsanalysis samt Langtidsanalyse. For at imødekomme en stigende efterspørgsel i de senere år har Liz Greene også skrevet en ny analyse ved navn "Karriere og Erhverv".

Ved siden af sit utr ættelige arbejde som forfatter af såvel astrologiske bøger som af teksterne for Astrodienst, deltager Liz Greene også i ledelsen af Centre for Psychological Astrology, en velanset astrologisk uddannelsesinstitution i London. Endvidere afholder hun seminarer med jævne mellemrum i Zürich, hvor hun i øjeblikket bor. Desuden leder hun CPA Press, et forlag der fokuserer på astrologisk special-litteratur.

 

Oversat af Otto Moltke-Leth
Mevcut gezegen durumu
9-Ağu-2026, 16:52 UT/GMT
Güneş177'25"15n42
Ay534'48"27n36
Merkür01'33"20n08
Venüs254'27"1s55
Mars2854'12"23n39
Jüpiter853' 4"18n31
Satürn1435'12"r3n23
Uranüs515'58"21n02
Neptün47'52"r0n21
Plüton358'29"r23s25
K.Ay Düğümü(T)2950'37"r11s32
Kiron051' 6"r11n59
sembollerin açıklaması
Anın Haritası