•    
    Planetpositioner
    21-Feb-2018, 15:45 UT/GMT
    Sol257'35"10s25
    Måne1130'31"10n17
    Merkur624' 1"10s46
    Venus1322'16"7s52
    Mars1552'37"22s18
    Jupiter2250'52"17s21
    Saturn644'43"22s23
    Uranus2536'45"9n24
    Neptun1331'12"7s19
    Pluto2025'57"21s31
    Sand Månek.1448'47"r16n23
    Chiron2649'27"1n55
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Februar 2018
for James Huberty [Adb], født 11 Oktober 1942
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Kortene på bordet * Pluto konjunktion Descendant: * Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018:

Mennesker fra deres bedste side * Jupiter trigon Ascendant: * Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

En mulighed * Jupiter trigon Jupiter: * Midten af februar 2018 indtil midten af oktober 2018:

En følelse af spændinger * Saturn kvadrat Venus: * Slutningen af februar 2018 indtil midten af december 2018:

Adfærdsmønstre * Uranus opposition Måne: * Begyndelsen af maj 2018 indtil slutningen af marts 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Februar 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 11 Oktober 1942 kl. 0:11 i Canton, Ohio.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Skorpion.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto konjunktion Descendant: Kortene på bordet

Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018: Dine intime forhold til andre, som f.eks. dit parforhold eller andre personlige relationer, partnerskaber og nære møder med venner og fjender, kan blive stærkt påvirket af denne energi.

I dit ægteskab eller parforhold kan der opstå et pres, som indikerer, at du og din partner bør overveje at indføre nogle alvorlige ændringer i jeres forhold. Måske har I vægret jer ved at erkende de kræfter, der er på spil imellem jer, og er bange for, at en diskussion af dem vil ende i et sammenstød. Og det vil den måske også, men et sammenstød er ikke altid noget dårligt i et parforhold. Det vil i øjeblikket være særlig påtrængende, at I lægger kortene på bordet og forholder jer til alle de problemer i jeres forhold, som generer jer, enkeltvis eller jer begge. Ellers kan presset vokse til det ubærlige. Denne påvirkning kan få et parforhold til at gå i stykker, hvis de involverede parter ikke ærligt konfronterer problemerne.

Hyppigt påvirker denne energi ikke parforholdet som sådan, men frembringer et møde mellem dig og en anden person, som vil blive uhyre vigtig for dig, én, der bogstavelig talt kan ændre dit liv. Det kan være et menneske med professionel status, f.eks. en psykolog, som vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er, der gør det vanskeligt for dig at komme til at leve sådan, som du gerne vil. Eller det kan være en ven, som påvirker dig mere end andre. Desværre kan det også antyde kamp med en fjende, som er særlig magtfuld og ødelægger din tilværelse. Men selv i konfrontationen med en fjende vil der være mulighed for positive forandringer.

 

til top

Jupiter trigon Ascendant: Mennesker fra deres bedste side

Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Denne påvirkning antyder en vilje til øget bevidstgørelse og erfaring gennem kontakten til andre mennesker, samt en villighed til at være mere storsindet og udvise større hjælpsomhed over for andre. Det understøttes af, at din kontakt til andre er ganske udmærket i øjeblikket, og du oplever andre fra deres bedste sider. Det gør dig mere optimistisk, og du mener med rette, at alt, hvad du giver til andre, vil komme tifoldigt tilbage. I øjeblikket kan der dukke et menneske op i din tilværelse, som virkelig vil kunne hjælpe dig på forskellig vis, især ved at lære dig noget om universet og din egen rolle i det. Denne læreproces vil finde sted på det plan, du selv er rede til, f.eks. ved at du simpelthen lærer at være mere tolerant og åben over for nye ideer, eller ved at du oplever nogle dybe åndelige eller religiøse sandheder via dette forhold. Du vil helt sikkert være mere modtagelig for en større, åndelig indsigt i livet lige i nu. Du har brug for at opleve andet og mere i tilværelsen end de overfladiske banaliteter, som mange mennesker hænger fast i. Selvom du har tendens til at idealisere tilværelsen i almindelighed og bestemte personer i særdeleshed, så vil du i det lange løb erfare, at der ikke er tale om bedrag, men om en periode med en reel udvidelse af din viden.

Din indlæring er i øjeblikket ikke begrænset til åndelige sandheder, for du udviser generelt større intellektuel iver og vilje til at tage ved lære. Det er et glimrende tidspunkt til at gå i skole eller tage et kursus inden for et emne, som vil give dig et større indblik i de ting, der interesserer dig.

Nu og da kan denne energi antyde starten på et forhold, som kan bringe stor følelsesmæssig lykke. Der kan være tale om et nyt kærlighedsforhold, skønt dette vil være mere sandsynligt, hvis det også antydes specifikt af andre påvirkninger på samme tidspunkt. Et nyt kærlighedsforhold på dette tidspunkt vil i høj grad begunstige din personlige vækst, uanset længden af dets varighed.

 

Annoncering
til top

Jupiter trigon Jupiter: En mulighed

Midten af februar 2018 indtil midten af oktober 2018: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.

Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig, fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.

Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.

Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.

Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af perioden, men du må selv tage initiativet.

 

til top

Saturn kvadrat Venus: En følelse af spændinger

Slutningen af februar 2018 indtil midten af december 2018: Denne periode vil være præget af betydelige spændinger og vanskeligheder i dine relationer til andre. Kærlighedsforhold afkøles ofte under denne påvirkning og kan endda blive helt afbrudt. Måske vil du opdage, at et kærlighedsforhold ikke helt var sådan, som du havde forestillet dig, og det kan være en barsk opvågnen efter en periode fuld af de yndigste illusioner. Og selvfølgelig kan der også være tale om, at den anden forlader dig.

Bortset fra dine kærlighedsforhold, så vil du generelt opleve en anspændelse og en følelse af, at det på en eller anden måde er blevet sværere at forholde sig til andre. Du kan føle, at ethvert forhold udspiller sig på bekostning af din personlige frihed og fornemmelse af individualitet.

En anden effekt af denne energi kan være, at "omstændigheder uden for din kontrol" synes at stille sig i vejen for et eksisterende forhold og fremtvinge et brud, selvom ingen af jer ønsker, at det skal ske. Men det er som regel aldrig, hvad der i virkeligheden foregår. Sædvanligvis vil den ene af parterne bevidst eller ubevidst have behov for at trække sig ud af forholdet, og vedkommende manipulerer så i det skjulte med situationen, så der fremtvinges et brud. Eller I tester måske jeres forhold for at finde ud af, hvor meget det kan bære. Et godt forhold vil overleve og blive stærkere af det.

Ethvert forhold til andre må rumme et ærligt udtryk for os selv. Men vi involverer os ofte i forhold, som kun har meget lidt at gøre med vores virkelige selv, og det sker almindeligvis af frygt, af et behov for tryghed eller af en følelse af personlig utilstrækkelighed. Det hænder også, at et forhold simpelthen udlever sig selv, og det er dem, der vil lide og måske dø i øjeblikket. De kommer på tværs af dit selvudtryk og dine interesser i livet.

Ensomhed kan være et problem i denne tid, for dit behov for selskab og dit behov for at være dig selv er lige gyldige. Men i stedet for at arbejde harmonisk sammen, sådan som de burde gøre, er de i konflikt med hinanden. Bevidst eller ubevidst vil det dog være dit behov for at være dig selv, der vejer tungest lige i øjeblikket.

 

til top

Uranus opposition Måne: Adfærdsmønstre

Begyndelsen af maj 2018 indtil slutningen af marts 2019: Denne påvirkning kan indikere pludselige hændelser i dit personlige og følelsesmæssige liv og uventede ændringer på hjemmefronten. Presset fra de ydre vilkår vil afsløre et ubevidst følelsesmæssigt mønster hos dig, og du vil lære at omgås tilværelsen med færre vaner og uhensigtsmæssige, ubevidste adfærdsmønstre. Du kan blive rystet over disse forandringer, men du bør indse, at denne påvirkning kan frigøre dig fra karaktertræk, som du reelt ikke længere har brug for.

Denne energi har at gøre med de adfærdsmønstre, som bliver skabt i vores barndom, og som dengang har været hensigtsmæssige, men som ikke er det længere. Uranus vækker dit behov for at være en uafhængig, selvtilstrækkelig voksen, at kunne forholde dig til andre som deres jævnbyrdige, også selvom du måske ikke helt føler dig parat til det. De fleste mennesker bevarer imidlertid et eller andet infantilt adfærdsmønster, som afstedkommer en adfærd hos den voksne, især i relation til andre mennesker, som besværliggør enhver yderligere vækst. Man vil måske stadig lede efter forhold, hvor man har den samme følelsesmæssige afhængighed, som man havde i forhold til sin mor. Dine følelsesmæssige reaktioner over for andre udgør måske nogle vaner, som stiller sig i vejen for kommunikationen. Eller du spiller måske rollen som forælder over for et andet menneske, som i virkeligheden har brug for at blive selvstændig. Energien ødelægger denne type forhold og gør det umuligt for os at opretholde vore gamle adfærdsmønstre, som vi derved bliver tvunget til at underkaste et nærmere eftersyn. Dine intime personlige relationer kan blive forstyrrede, for det er på dette område, de infantile og barnlige adfærdsmønstre nomalt viser sig.

Har du først accepteret, at de gamle adfærdsmønstre ikke længere er hensigtmæssige, og er du villig til enten at indføre forandringer eller acceptere dem, der allerede har indfundet sig, så vil du begynde at føle dig mere fri. Du vil frigøre dig fra de lænker, du har smedet om dig selv. Du vil nærme dig tilværelsen med en større fornemmelse af frihed og en øget evne til at opleve livet, som det er nu, og ikke som det var, da du var barn.


Kort Horoskop - Prognose Februar 2018 til Juli 2018
for James Huberty [Adb] (mand)
født den 11. oktober 1942 lokaltid: 0:11
i Canton, OH (US) U.T.: 04:11
81w23, 40n48 sid. tid: 00:01:57

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 17°13'02 i hus 4 direkte
Måne Skorpion 0°14'32 i hus 4 direkte
Merkur Vægt 16°58'30 i hus 4 retrograd
Venus Vægt 7°58'05 i hus 4 direkte
Mars Vægt 15°30'45 i hus 4 direkte
Jupiter Krebs 23°34'15 i hus 1 direkte
Saturn Tvilling 12°17'35 i hus 11 retrograd
Uranus Tvilling 4°11'47 i hus 11 retrograd
Neptun Vægt 0°16'18 i hus 3 direkte
Pluto Løve 7°04'42 i hus 1 direkte
Sand Måneknude Jomfru 3°30'05 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 19°21'15
2.Hus Løve 8°56'01
3.Hus Jomfru 1°39'39
Imum Coeli Vægt 0°31'57
5.Hus Skorpion 6°55'00
6.Hus Skytte 15°48'34
Descendant Stenbuk 19°21'15
8.Hus Vandbærer 8°56'01
9.Hus Fisk 1°39'39
Medium Coeli Vædder 0°31'57
11.Hus Tyr 6°55'00
12.Hus Tvilling 15°48'34

Transitter
Pluto konjunktion Descendant Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018
Jupiter trigon Ascendant Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter trigon Jupiter Midten af februar 2018 indtil midten af oktober 2018
Saturn kvadrat Venus Slutningen af februar 2018 indtil midten af december 2018
Uranus opposition Måne Begyndelsen af maj 2018 indtil slutningen af marts 2019

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt