•    
    Planetpositioner
    25-Feb-2018, 12:06 UT/GMT
    Sol649'57"9s00
    Måne523'49"19n59
    Merkur1338'22"7s40
    Venus1810'39"5s58
    Mars1810'31"22s34
    Jupiter230'35"17s23
    Saturn73' 6"22s22
    Uranus2546' 9"9n27
    Neptun1339'53"7s16
    Pluto2031'59"21s30
    Sand Månek.1449'19"16n23
    Chiron272'26"2n00
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Februar 2018
for Rick, født 4 April 1966
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

En fornemmelse af medfølelse * Jupiter konjunktion Neptun: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Intelligente planer * Jupiter trigon Merkur: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Tid til justeringer * Saturn kvadrat Måne: * Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018:

Dit eget sind * Neptun opposition Uranus: * Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020:

Vent venligst * Neptun opposition Pluto: * Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020:

Flere skænderier * Uranus konjunktion Descendant: * Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Februar 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 4 April 1966 kl. 19:32 i Waterville, Maine.

Dit soltegn er Vædder. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Vægt.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv, vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.

Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket. Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen, som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.

Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det. Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende ind i energiens negative sider.

 

til top

Jupiter trigon Merkur: Intelligente planer

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: I denne tid bør du ikke sidde og vente på, at tingene skal ske af sig selv. Du kan få meget ud af denne periode, såfremt du taler med folk, holder øje med dine muligheder, især de forretningsmæssige, og kigger efter gode ting at købe eller sælge. Denne påvirkning bibringer dig en evne til at se begivenhederne klart og lægge kloge planer, som vil tjene dig godt på de nævnte områder.

Du er i stand til at optræde med selvtillid og varme, og det vil få andre til at tro dig. De vil også respektere din oprigtighed og den klarhed, hvormed du fremlægger dine ideer. Selv hvis du fortæller en eller anden noget, som vedkommende ikke har lyst til at høre, så kan du gøre det på en sådan måde, at den anden bliver taknemlig for, at du har sagt det.

Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere et nyt emne, jo mere abstrakt des bedre. Men i øjeblikket besidder du også evnen til at omsætte dine ideer i praksis, og det vil kunne gavne tilrettelæggelsen og planlægningen af dine aktiviteter på alle områder af tilværelsen.

Rent psykologisk kan du forvente en periode med en optimistisk og positiv indstilling og et godt tag i virkeligheden. Du gør dig nogle store forestillinger, men du har også en grundlæggende fornemmelse for, hvad der lader sig gøre og hvad ikke. Og det bidrager i høj grad til din effektivitet i øjeblikket.

 

Annoncering
til top

Saturn kvadrat Måne: Tid til justeringer

Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018: Denne påvirkning kan afstedkomme en temmelig vanskelig periode i din personlige og hjemlige tilværelse. Psykologisk set kan du føle dig alene og isoleret fra andre. Du kan være deprimeret og føle, at du ikke fortjener kærlighed. Sommetider kan tidligere handlinger, som du stadig husker, give dig skyldfølelse og få dig til at føle, at du ikke har levet op til dine egne forventninger.

På det ydre plan kan påvirkningen skabe vanskeligheder i dine personlige relationer, især til kvinder, fordi jeres følelsesmæssige kommunikation synes blokeret. Dit arbejde kan stille krav, som kommer i konflikt med dine forpligtelser på hjemmefronten, så du bliver tvunget til at forsømme en af delene. Og selv dine forældre kan udgøre en kilde til bekymringer i øjeblikket.

Konflikten i øjeblikket ligger mellem strukturen af dit jeg, din fornemmelse af individualitet og særpræg, og dit behov for samhørighed og rødder. På en eller anden måde har du svært ved at være dig selv og gøre de ting, du skal, bevare dine forbindelser til andre og få den nødvendige følelsesmæssige støtte og opbakning fra dine kære.

Disse elementer i din tilværelse er imidlertid ikke reelt i konflikt med hinanden, for her er tale om komplementære principper, som bør afbalanceres på en passende måde i forhold til hinanden. Problemet er, at det ene af elementerne er kommet ud af kontrol på bekostning af det andet, og tiden er derfor inde til at foretage visse justeringer. Det er denne situation, der udgør baggrunden for den ensomhed og depression, som ofte ledsager denne påvirkning.

Du kan være nødt til at foretage nogle vigtige ændringer i prioriteringen i dit liv. Du kan være tvunget til at nedtone dit arbejde til fordel for din følelsesmæssige og personlige tilværelse, eller du kan være nødt til at bryde med et forhold, som har blandet sig unødigt i dit arbejde. I begge tilfælde bør du genoprette balancen imellem disse to sider af din tilværelse, så den kan komme tilbage på sporet igen.

 

til top

Neptun opposition Uranus: Dit eget sind

Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020: Denne påvirkning repræsenterer en enorm revolution i din bevidsthed, fordi du vil blive udsat for nogle sider af tilværelsen, du ikke troede mulige. Disse kan omfatte følgende: okkultisme og metafysik; astrologi; magi; ændrede bevidsthedstilstande, måske via narkotiske stoffer eller meditation; eller grupper, hvis ideer er ekstremt idealistiske og radikale.

Det, der i virkeligheden sker, er, at nogle umådelig vigtige nye indsigter manifesterer sig i dit liv med en sådan kraft, at de synes at ryste hele din tidligere tankegang. Imidlertid er det blot et spørgsmål om perspektiv. Lige i øjeblikket står du midt i en forvandlingsproces og kan ikke se forbindelsen mellem din nye og din gamle bevidsthed. Men forbindelsen er der, og det vil du også opdage, når de umiddelbare virkninger af energien har fortaget sig.

Det vil være en periode præget af en umådelig psykologisk indsigt og forandring, men ikke megen stabilitet. Hold derfor situationen tilstrækkelig flydende til, at du kan foretage de nødvendige forandringer. Forsøg ikke at opbygge en permanent struktur i øjeblikket, for du vil blot være nødt til at ændre den igen og igen. Det bør dog bemærkes, at energiens primære virkning vil ligge på det psykologiske plan.

Det er meget muligt, at du vil reagere på denne energi med forvirring, tvivl og usikkerhed. Lad det blot være og vent på, at tingene skal falde til ro. Prøv at minimere de områder af din tilværelse, som kræver, at du forpligter dig på langt sigt, for forvandlingen af din bevidsthed vil gøre det vanskeligt for dig at leve op til disse forpligtelser. Hvis dine gamle mål og målsætninger mister deres betydning, så er det, som det skal være. Vær tålmodig, og der vil dukke nye mål op i dit liv, som vil passe bedre til din nye indstilling.

Andre mennesker vil måske tro, at du har mistet forstanden på grund af de ting, du gør og oplever i øjeblikket, men lad være med at bekymre dig om det. Denne ideologiske og bevidsthedsmæssige forvandling udgør en fundamental side af dit liv, og den skal have lov til at følge sin egen kurs.

 

til top

Neptun opposition Pluto: Vent venligst

Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020: Denne påvirkning indikerer nogle hændelser, som foranlediger, at forskellige sider af din tilværelse forandrer sig. Hyppigst antager forvandlingen den form, at personer, omstændigheder eller ligefrem ejendele, som du har vænnet dig til, forsvinder. Du kan også møde kræfter, som forsøger at afsløre aspekter af din tilværelse, som du længe har forsøgt at skjule for dig selv. I starten vil du antagelig modsætte dig disse afsløringer og tro, at de ikke kan lære dig noget som helst konstruktivt. Påvirkninger som denne åbenbarer ofte sider af os selv, som vi har lært at betragte som onde eller i det mindste negative. Disse sider udgør ofte kilder til en positiv energi, men fordi vi nægter at anerkende dem, går energien til spilde og kommer sædvanligvis til at henligge uden for vores kontrol. Du vil opleve mange psykiske tvangsmekanismer i øjeblikket, men jo mindre modstand du udviser over for at skulle se dig selv i øjnene, desto færre vanskeligheder vil du få.

Betragtet på et andet plan vil du få forevist en spirituel side af din eksistens, som kan udvide din tilværelse og din erfaring umådeligt, såfremt du er villig til at betragte den. Denne dimension kan forekomme at ligge så langt borte fra din daglige tilværelse, at du kan finde den umulig at acceptere, men dens indsigt er nødvendig for din videre vækst.

På det praktiske plan bør du undgå uden videre at tage nye møder med personer eller omstændigheder for pålydende. Selvom andre måske ikke bevidst forsøger at snyde dig, så kan de komme til at gøre det uforvarende, fordi du ikke umiddelbart forstår, hvad det i virkeligheden er, de viser dig. Indtil du har nået dette forståelsesniveau, bør du simpelthen anlægge en afventende holdning og knytte dig til så få ting og mennesker som overhovedet mulig.

 

til top

Uranus konjunktion Descendant: Flere skænderier

Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019: Denne energi vil afstedkomme nogle foruroligende møder med andre mennesker. Dine relationer til andre vil i det hele taget udgøre en betydelig udfordring, og du vil ikke engang kunne tage dine gamle og tidligere så pålidelige relationer for givet. Andre mennesker synes at forsøge at ødelægge din tilværelse og gøre dig urolig.

Parforholdet er det allermest intime af alle personlige forhold, og alle de skjulte spændinger eller problemer, som den ene eller begge parter har holdt skjult, vil nu bryde frem. Følgelig kan dit parforhold gennemgå nogle temmelig foruroligende forandringer. Hvis det har fungeret dårligt, men du har forsøgt at holde sammen på det alligevel, så kan denne periode meget vel komme til at indvarsle dets sammenbrud. Selv i et godt parforhold vil der være flere diskussioner og uoverensstemmelser end normalt. Dette gælder også uægteskabelige forhold. Et forretningspartnerskab kan ligeledes blive påvirket på samme måde. Så det er klart, at her er tale om en periode, hvor du har en hel del at rydde op i.

Også andre typer af konfrontationer kan virke forstyrrende i øjeblikket. Pas på, at du ikke kommer til at opføre dig på en måde, som vækker folks modstand imod dig, for de kan blive særdeles destruktive, blot du giver dem den mindste anledning hertil.

Denne påvirkning antyder, at du bør foretage en generel analyse af dine forhold til andre mennesker, og du vil muligvis ikke hver gang blive lige lykkelig over resultatet. Generelt vil andre modsætte sig dine forsøg på at styre forholdet, hvilket du vil kunne prøve på trods dine bedste intentioner. Men din partner vil ikke opfordre til en total ødelæggelse af jeres forhold, medmindre du er så stivnakket og uvillig til at foretage ændringer, at der ikke synes at være anden udvej. Alt, hvad din partner ønsker, er, at I forsøger at omdefinere jeres forhold, så han eller hun får mere at skulle have sagt og større bevægelsesfrihed. Det er muligt, at virkningen kan være vendt om, så det er dig, der kæmper for at få større kontrol over jeres forhold. Men i begge tilfælde er forholdet nødt til at kunne udtrykke jer begge to på en mere hensigtsmæssig måde end førhen.


Kort Horoskop - Prognose Februar 2018 til Juli 2018
for Rick (mand)
født den 4. april 1966 lokaltid: 19:32
i Waterville, ME (US) U.T.: 00+32
69w38, 44n33 sid. tid: 08:44:56

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vædder 14°46'42 i hus 6 direkte
Måne Vægt 8°37'13 i hus 11 direkte
Merkur Fisk 22°46'09 i hus 5 stationær (D)
Venus Vandbærer 28°23'54 i hus 4 direkte
Mars Vædder 20°19'56 i hus 6 direkte
Jupiter Tvilling 24°53'27 i hus 8 direkte
Saturn Fisk 22°55'17 i hus 5 direkte
Uranus Jomfru 16°27'28 i hus 11 retrograd
Neptun Skorpion 21°43'51 i hus 1 retrograd
Pluto Jomfru 16°27'36 i hus 11 retrograd
Sand Måneknude Tyr 25°56'15 i hus 7 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 1°21'31
2.Hus Skorpion 29°25'06
3.Hus Stenbuk 2°35'20
Imum Coeli Vandbærer 8°48'14
5.Hus Fisk 12°09'33
6.Hus Vædder 9°31'31
Descendant Tyr 1°21'31
8.Hus Tyr 29°25'06
9.Hus Krebs 2°35'20
Medium Coeli Løve 8°48'14
11.Hus Jomfru 12°09'33
12.Hus Vægt 9°31'31

Transitter
Jupiter konjunktion Neptun Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Jupiter trigon Merkur Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Saturn kvadrat Måne Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018
Neptun opposition Uranus Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020
Neptun opposition Pluto Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020
Uranus konjunktion Descendant Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt