•    
    Planetpositioner
    24-Maj-2018, 18:28 UT/GMT
    Sol332' 4"20n51
    Måne626'40"1n24
    Merkur1928'56"16n16
    Venus614' 1"25n01
    Mars37'28"21s50
    Jupiter1624'10"r15s33
    Saturn86'40"r22s18
    Uranus028'23"11n09
    Neptun1619'10"6s16
    Pluto212'42"r21s33
    Sand Månek.818'16"r18n11
    Chiron141'40"3n51
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Maj 2018
for Sharmila Deshpande, født 14 Februar 1979
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Hvilken kategori * Pluto kvadrat Pluto: * Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018:

Indsigt og dygtighed * Jupiter kvadrat Mars: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Uventet held * Jupiter konjunktion Uranus: * Slutningen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Varm og generøsitet * Jupiter sekstil Måne: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Uventede udgifter * Uranus kvadrat Jupiter: * Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019:

Et spørgsmål om selvbeherskelse * Jupiter kvadrat Sol: * Fra 13. oktober 2018 til 22. oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 14 Februar 1979 kl. 20:40 i Hubli, India.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Jomfru, og din Måne er også i Jomfru.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto kvadrat Pluto: Hvilken kategori

Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018: Dette er en periode præget af almindelig genopbygning, som dog ikke udelukkende vil føles behagelig. De fleste af os er knyttede til vores fortid, hvad enten det gavner os eller ej. Og denne energi vil fjerne præcis de elementer fra fortiden, som ikke gavner dig, også de elementer, du selv har glemt. Problemer, som du måske fuldstændig har mistet følingen med, men som ubevidst stadig er virksomme i dit liv, kan dukke op på ny og blive aktive i øjeblikket, sædvanligvis, men ikke altid til stor skade for dig.

Denne påvirkning er forbundet med de forandrende kræfter, som ligger gemt dybt inde i de skjulte sider af tilværelsen. Derfor bør du ikke bebrejde omstændigheder eller personer i dine nære omgivelser for de ubehagelige forandringer, du udsættes for i øjeblikket. Se ind i dig selv og find ud af, hvorledes grunden til nutiden blev lagt i din fortid.

Meget kan blive ødelagt i øjeblikket, og ødelæggelserne vil være skånselsløse, hvis du forsvarer dig imod dem med stivhed og ubøjelighed. Energiens fremfærd over for ubøjelige fænomener er særlig barsk. Af den grund bør du simpelthen tillade elementerne fra din fortid at svinde bort og give fremtiden lov til at blive født på ruinerne af dem. Kan du gøre det, så er muligheden for positive forandringer i forbindelse med Pluto meget stor.

Denne påvirkning kan også øge din optagethed af de kreative og genopbyggende processer i universet og gøre dig interesseret i den okkulte verden. Dog er det bedst at undgå visse sider af det okkulte i denne periode, f.eks. magien, for de energier, der er involverede her, kan være svære at kontrollere i øjeblikket. Selvom din bevidsthed i starten har taget styringen, vil du antagelig opleve, at helt ubevidste kræfter i dig selv tager over og kører fuldstændig af med dig. Og det kan få katastrofale følger.

Du kan også ende i alvorlige magtkampe med mennesker, som forsøger at hindre forandringerne i dit liv, eller som forsøger at fremme forandringer, der modarbejder dig. Undersøg dem nøje for at finde ud af, hvilken kategori de tilhører.

 

til top

Jupiter kvadrat Mars: Indsigt og dygtighed

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Denne påvirkning indgyder dig en god portion selvtillid og gør dig meget selvsikker. Sædvanligvis er det i sin orden, men nogle mennesker kan udtrykke denne energi ved at blive arrogante og dominerende. Vær også på vagt over for overdreven selvsikkerhed, som kan resultere i, at du forsøger dig med nogle ting, som rent ud sagt overstiger dine evner. Du bør være uhyre forsigtig, især i forbindelse med fysiske aktiviteter, og ikke løbe nogen unødig risiko, som kan afstedkomme ulykker.

Umådehold i dine aktiviteter, uanset hvilke, vil fuldstændig kunne ophæve den fundamentalt set positive energi hos denne påvirkning. Undgå overdrivelser og prøv at bevare din sans for proportioner. Kan du det, vil du være i stand til at få mere fra hånden, end du plejer, og du vil ovenikøbet udføre tingene godt. Du vil kunne udrette ting, som du normalt er bange for at give dig i kast med, fordi du føler dig utilstrækkelig, og du vil kunne tage et initiativ, hvor du ellers plejer at vente på, at andre skal tage føringen.

Med omhu og planlægning og en passende selvkontrol vil denne påvirkning være et generelt tegn på heldigt planlagte forehavender, som udnytter det rette tidspunkt og får mest muligt ud af tingene. Og det skyldes ikke bare held, men indsigt og dygtighed fra din side. Men alt dette kræver grundig forberedelse, for impulsive handlinger i øjeblikket vil sandsynligvis ikke være særlig effektive.

Det kan især være vigtigt at berolige folk, der i myndighed står over dig selv. Hvis du handler hovedkulds, kan de blive forskrækkede og tro, at du udgør en trussel, uanset om det var din hensigt eller ej. Hvis du bevidst har til hensigt at være en trussel, kan denne påvirkning naturligvis være en hjælp, igen under forudsætning af, at du planlægger tingene ordentligt. Men er du ubevidst om dine hensigter, så kan du støde på modstand fra dine overordnede uden helt at forstå hvorfor.

 

Annoncering
til top

Jupiter konjunktion Uranus: Uventet held

Slutningen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Denne periode indeholder overraskelser og pludselige muligheder. I øjeblikket stræber du efter en frihed, som du aldrig før har kendt.

Det mest negative aspekt ved denne energi er nok modviljen mod at leve op til sine forpligtelser. Pas på, at du ikke i dit begær efter frihed kommer til at svigte de mennesker, som virkelig regner med dig. På den anden side er du nødt til at finde en balance imellem de krav, andre stiller til dig, og dit behov for at være dig selv.

Samtidig ansporer denne energi din idealisme. Du vil have meget svært ved at acceptere usle eller uretfærdige forhold, hvad enten det gælder dine personlige omgivelser eller den store verden. Derfor kan du blive engageret i en reformbevægelse eller en gruppe, som arbejder på at forandre de sociale forhold.

Men denne energi kan også arte sig helt anderledes. Den kan betyde et pludseligt brud eller en tilfældig mulighed fra en totalt uventet kant - f.eks. i form af en pludselig forfremmelse, et uventet held, eller et tilfældigt møde med et menneske, som viser sig at være til stor gavn for dig. Dette er kun nogle af den aktuelle påvirknings muligheder. Det er vanskeligt at sige, hvilke af dens tendenser der vil slå igennem, for her er tale om en uforudsigelig indflydelse.

En anden effekt af denne energi kan være, at den åbner dine øjne for nye muligheder. Dens bevidsthedsudvidende karakter kan få dig til at se situationen fra en helt anden synsvinkel, og du vil måske overveje nogle helt nye løsninger på de problemer, du har kæmpet med. Ofte vil der være tale om nogle temmelig radikale løsninger, som du normalt ville være bange for at give dig i kast med, men Jupiters indflydelse giver dig den fornødne selvtillid til at prøve dem.

Uanset hvilken drejning denne energi får, så må du forvente en pludselig udvidelse af dit syn på tilværelsen og en mulighed for at møde livet på et både nyt, rigere og bredere plan. Det kan ske via en større forandring eller gennem en hel serie af mindre forandringer, som samlet vil få stor indflydelse på dig.

 

til top

Jupiter sekstil Måne: Varm og generøsitet

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Denne påvirkning vil gøre dig godt tilpas, optimistisk og positiv over for livet i al almindelighed. Du udviser en stærk varme og gavmildhed over for andre, især dine venner og dem, du plejer daglig omgang med. Du føler, at du gerne vil beskytte og drage omsorg for alle, du møder.

Du vil få nogle usædvanlig dybe oplevelser i forbindelse med det, der forekommer at være din almindelige, daglige omgang med andre. Dine daglige omgivelser, din familie og dine slægtninge vil alle bibringe dig en tilfredsstillelse, som du kan savne på andre tidspunkter. Og dine møder med folk vil give dig mulighed for at gro og udvide din tilværelse. De daglige gøremåls normale, faste rammer kan faktisk komme til at danne udgangspunkt for nye chancer og muligheder.

Dyrk dine venskaber, for der er store chancer for, at en af dine venner vil kunne gøre dig en værdifuld tjeneste i øjeblikket. Og det er lige så sandsynligt, at du vil kunne gøre det samme over for en af dem. Det vil gavne dig i begge tilfælde. Venskaber og tilsvarende relationer til kvinder viser sig ofte lønsomme under dette aspekt og kan gavne dig på forskellig vis. Du kan få en følelsesmæssig oplevelse, som beriger dig, eller en forretningsmulighed, eller den pågældende kvinde vil kunne fungere som vejleder til nogle sider af dig selv, som du normalt ikke har kontakt med, men som kan hjælpe dig med at opnå fuld selvindsigt.

Denne påvirkning kan stimulere din interesse for åndelige og religiøse emner, sædvanligvis i form af en fornyet interesse for den religiøse eller åndelige tro, du lærte om som barn. Den slags oplevelser fra din fortid kan være meget værdifulde i øjeblikket. At genopleve dem betyder ikke, at du glider tilbage til holdninger, du er vokset fra. Men der vil stadig være noget, du kan uddrage og lære af disse ting.

Sommetider kan denne påvirkning antyde, at du kommer i offentlighedens søgelys, eller at du kommer til at omgås større grupper af mennesker på en eller anden måde. Begge dele vil lykkes fint for dig.

 

til top

Uranus kvadrat Jupiter: Uventede udgifter

Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019: Denne periode bringer en omfattende følelse af overflod og optimisme i sit kølvand, og det er helt fint, men det kan også gøre dig dumdristig og få dig til at løbe en urimelig økonomisk og materiel risiko. Denne kombination bringer spillefuglen frem i næsten alle mennesker. Men det kan være svært at vide præcis, hvad man skal forvente sig af den, og du kan ende med at få problemer, såfremt du ikke båndlægger din optimisme en smule. Måske sker der slet ingenting, men du kan ikke vide det. Så far med lempe, især på det økonomiske område, og pas på ikke at efterlade nogen løse ender bag dig.

Selvom du ikke løber nogen risici, kan denne energi sommetider forårsage uventede udgifter eller økonomisk knaphed. Men det sker, fordi du har undladt at tage nogle faktorer i betragtning, som i øjeblikket vil volde dig bryderier.

Hvis du har en realistisk indstilling til den måde, verden fungerer på, hvad du kan og ikke kan udføre effektivt, især i økonomiske sager, så vil denne energi ikke volde dig synderlig skade. Den vil derimod ligefrem kunne afstedkomme en pludselig mulighed for at drage fordel af situationen. Blot bør du sikre dig, at der nu også er tale om en reel mulighed. Hvis du ikke kender dine begrænsninger, kan perioden byde på nogle ubehagelige overraskelser.

Samtidig symboliserer denne energi et personligt udfald imod systemet. Du vil måske tillægge dig et andet normsæt end det, der findes i din omgivende kultur, og dyrke en livsstil, som er meget forskellig fra den måde, du ellers har levet på. Gør du det, kan du komme til at opleve en omfattende misbilligelse fra dine venner og andre i din omgangskreds. Men her er ikke tale om et voldeligt oprør; du er blot begyndt at opleve verden anderledes end dem, der omgiver dig. Følgelig vil dine synspunkter også variere. Du ønsker at frigøre dig fra det snæversyn, du oplever hos andre.

 

til top

Jupiter kvadrat Sol: Et spørgsmål om selvbeherskelse

Fra 13. oktober 2018 til 22. oktober 2018: Dette kan være en udmærket tid, men du bør være på vagt over for nogle faldgruber, som kan ophæve dens gunstige virkning. Fundamentalt set er denne påvirkning en afprøvning af din selvdisciplin og selvkontrol. Hvis du ikke ejer selvbeherskelse, vil du reagere på energien ved at overdrive på en eller anden måde, overskride dine grænser eller leve i en indbildt lykkeverden, hvor du forestiller dig, at intet kan gå galt. Eller du kan finde på at formøble nogle værdifulde resurser blot for siden at erfare, at du ikke har midler nok til de ting, du behøver. Der kan sommetider opstå en følelse af, at lykken vil bringe dig alt, hvad du har brug for, uden at du selv behøver at anstrenge dig det mindste; men også dette er en fejlslutning.

Denne påvirkning kan imidlertid også give dig en reel chance for ægte vækst og øgede muligheder. Det afhænger af, hvor stor selvkontrol du besidder. Du bør vide, præcist hvor du befinder dig, og hvad der er dine reelle behov, for at få størst muligt udbytte af denne periode. Og du bør også indse, hvornår du ikke kan klare mere. Fidusen består i at vide, hvornår man skal sige stop.

Sommetider opmuntrer denne energi til ego-inflation og overdreven stolthed. Pas på, at du ikke kommer til at optræde på en overlegen måde, for i så fald vil du komme til at opildne folk, som forsøger at skubbe dig et trin eller to ned ad rangstigen. Også her bør du vide, hvornår du skal holde inde.

Under visse omstændigheder kan denne påvirkning udløse konflikter med loven eller med andre i form af en retssag. Uanset om du vinder eller taber, så lad være med at spille fornærmet Kong Gulerod. Prøv i stedet at finde ud af, præcist hvor problemet ligger, og find frem til en løsning, der tilfredsstiller alle parter.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2018 til Oktober 2018
for Sharmila Deshpande (kvinde)
født den 14. februar 1979 lokaltid: 20:40
i Hubli, INDIA U.T.: 15:10
75e10, 15n21 sid. tid: 05:46:50

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°19'48 i hus 5 direkte
Måne Jomfru 22°45'33 i hus 12 direkte
Merkur Vandbærer 29°34'58 i hus 6 direkte
Venus Stenbuk 10°20'25 i hus 4 direkte
Mars Vandbærer 19°34'14 i hus 5 direkte
Jupiter Løve 1°22'52 i hus 11 retrograd
Saturn Jomfru 11°43'50 i hus 12 retrograd
Uranus Skorpion 20°57'25 i hus 2 direkte
Neptun Skytte 20°07'31 i hus 3 direkte
Pluto Vægt 19°03'42 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 17°28'41 i hus 12 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Jomfru 26°47'45
2.Hus Vægt 26°44'00
3.Hus Skorpion 27°08'08
Imum Coeli Skytte 26°58'52
5.Hus Stenbuk 26°40'39
6.Hus Vandbærer 26°49'50
Descendant Fisk 26°47'45
8.Hus Vædder 26°44'00
9.Hus Tyr 27°08'08
Medium Coeli Tvilling 26°58'52
11.Hus Krebs 26°40'39
12.Hus Løve 26°49'50

Transitter
Pluto kvadrat Pluto Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018
Jupiter kvadrat Mars Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter konjunktion Uranus Slutningen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter sekstil Måne Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Uranus kvadrat Jupiter Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019
Jupiter kvadrat Sol Fra 13. oktober 2018 til 22. oktober 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt