•    
    Planetpositioner
    19-Jun-2018, 01:55 UT/GMT
    Sol2745'53"23n25
    Måne109'54"10n25
    Merkur1235'25"24n48
    Venus60'52"20n42
    Mars850'44"22s01
    Jupiter142'30"r14s57
    Saturn628'34"r22s25
    Uranus135'34"11n32
    Neptun1629'33"r6s13
    Pluto2034'26"r21s39
    Sand Månek.631'27"18n38
    Chiron218'33"4n08
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Juni 2018
for Tom Hayden [Adb], født 11 December 1939
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Etiske normer * Jupiter trigon Mars: * Midten af december 2017 indtil midten af august 2018:

Behov for noget nyt * Jupiter opposition Uranus: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018:

Tilsyneladende magtkampe * Pluto kvadrat Ascendant: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af december 2019:

Forandring med ynde * Uranus trigon Måne: * Midten af april 2018 indtil midten af marts 2019:

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Fra 29. oktober 2018 til 7. november 2018:

En mulighed * Jupiter trigon Jupiter: * Fra 1. november 2018 til 10. november 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juni 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 11 December 1939 kl. 14:00 i Detroit, Michigan.

Dit soltegn er Skytte. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vædder, og din Måne er i Skytte.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter trigon Mars: Etiske normer

Midten af december 2017 indtil midten af august 2018: Denne påvirkning skaber en letflydende energistrøm, som gør det muligt for dig at handle langt mere effektivt end normalt og tage initiativer, som kræver forudseenhed, omhyggelig planlægning og en betydelig portion selvtillid. Så godt som alle initiativer, du måtte tage i øjeblikket, vil komme til at fungere sådan, som du ønsker det. Det er derfor et godt tidspunkt at starte nye foretagender på.

Dine handlinger er styret af en udpræget retskaffenhed. Du kan være ambitiøs i denne periode, men du føler også, at det er meget vigtigt, at du når dine mål på den rette måde og i overensstemmelse med dine etiske normer. Andre mennesker vil fornemme din hæderlighed, og det vil øge deres tillid til dig.

Under denne påvirkning kan du nære et stærkt ønske om at blive til noget i den bredere betydning af udtrykket. For eksempel kan du ønske at få succes, især i forbindelse med et projekt, som du har startet op på egen hånd.

Denne påvirkning antyder en stærk foretagsomhed, som har til formål at udvide dit handlingsfelt, give dig større bevægelsesfrihed og skabe mulighed for nye oplevelser.

Tidspunktet er velegnet til, at du forsøger at nærme dig et menneske, som du normalt ikke kommer særlig godt ud af det med, eller én, som du har haft en midlertidig kontrovers med, og nu prøver at bilægge stridighederne. Du vil opleve, at du har nemt ved at overbevise den anden om det hæderlige i dine motiver, for sådan er det, og den pågældende vil respektere dig for det. Er du indblandet i juridiske uoverensstemmelser, er påvirkningen velegnet til at bilægge stridighederne på nogle betingelser, som gavner dig.

 

til top

Jupiter opposition Uranus: Behov for noget nyt

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018: Denne påvirkning antyder en trang hos dig til at frigøre dig fra de restriktioner og forpligtelser, som du føler har begrænset din tilværelse unødigt. Ofte falder energiens eksakte ikrafttræden sammen med et pludseligt brud med begrænsende omstændigheder, f.eks. i form af en person, et job eller simpelthen en livsform. Behovet for nyskabelse i din tilværelse og for noget, der adskiller sig fra den daglige rutine, er en magtfuld kraft, og du vil få meget svært ved at fortsætte som hidtil.

Du vil føle bruddet i sig selv som en enorm lettelse, en løsnen af spændinger. Derfor bør du også betragte dit liv meget nøje for at finde ud af, hvad der skal kasseres, og hvad ikke. For der er fare for, at du kommer til at kassere værdifulde ting sammen med de ubrugelige.

Dit forhold til andre mennesker vil blive særlig berørt af denne energi, især mennesker, som du på en eller anden måde er forpligtet over for. Et partnerskab, ægteskabeligt eller forretningsmæssigt, kan være temmelig vanskeligt at opretholde under de nuværende omstændigheder. Og for at øge forvirringen, så kan det sommetider være partneren, der ønsker sin frihed. Der er i så fald tale om, at energien bliver oplevet i projiceret form; i stedet for at du selv udfolder energien, så møder du et andet menneske, som tilsyneladende gør det for dig. I så fald bør du ikke forsøge at holde fast på vedkommende, for det vil være den sikreste måde at drive ham eller hende bort på. Giv din partner al den frihed, han eller hun behøver, for du behøver den også selv, selvom du ikke er klar over det.

Et tilsvarende udtryk for denne energi kan bestå i, at du møder et menneske, som på en eller anden måde forsøger at få dig til at frigøre dig fra dig selv eller fra nogle af de forpligtelser, du frivilligt har påtaget dig. Du kan finde denne person irriterende, men den pågældende har en vigtig mission i dit liv. Men også her kan rollerne blive byttet om, og du vil måske tage initiativ til at forandre et andet menneskes tilværelse. Fakta er, at her er tale om en meget værdifuld påvirkning, også selvom den kan virke forstyrrende. Den kan forhindre, at din tilværelse bliver så statisk og stabil, at du simpelthen holder op med at leve.

 

Annoncering
til top

Pluto kvadrat Ascendant: Tilsyneladende magtkampe

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af december 2019: Denne påvirkning afstedkommer som regel nogle meget intense møder med andre mennesker, som fuldkommen kan forandre vigtige relationer i dit liv. Problemet er dog, at denne energi ikke altid er lige blid i sine virkninger. Du vil kunne føle, at hvert eneste af dine vigtige forhold til andre, især de nære som f.eks. dit parforhold, gennemgår en periode fuld af uro, som ikke giver dig megen fred. Et forhold, som er meget vanskeligt, eller som har udlevet sin funktion i dit liv, kan helt ophøre, også selvom du måske slet ikke ønsker det. Du kan være helt sikker på, at hvis et forhold synes at bevæge sig mod sin uundgåelige afslutning i øjeblikket, så skaber det i virkeligheden plads for et helt nyt liv for dig. Nye relationer vil afløse de gamle og tjene et mere konstruktivt formål.

Der kan dukke mennesker op i dit liv, som har stor indvirkning på din tankegang og dine følelser, næsten som om de udøvede en slags magisk indflydelse på dig. Uanset hvor meget du slås for at slippe ud af deres greb, synes du at blive holdt tilbage af en usynlig tråd. Disse mennesker klæber til dig på grund af et ubevidst kompleks, idet de udnytter en svaghed eller en frygt hos dig og bruger denne viden til at tvinge sig ind på livet af dig. De kan endda gøre det helt uafvidende; deres viden kan være lige så ubevidst, som det kompleks i dig, der giver dem denne magt. Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad det er for en side af dig, som tildeler andre denne magt. Lad være med at lægge skylden på den anden, uanset hvor dadelværdig den pågældende synes at være. Gennem tilsyneladende magtkampe med andre vil du kunne afdække dine egne svagheder og lære at forholde dig til dem.

I al omgang med andre bør du passe meget på ikke at gribe til uhæderlige eller undergravende metoder. Denne energi kan få folk til at opføre sig hensynsløst eller få dem til at føle, at deres mål helliger et hvilket som helst middel, der måtte føre dem dertil. Men sådan en indstilling kan sætte nogle kræfter i bevægelse, som er vanskelige at styre, og som kan få ekstremt negative følger. Disse kræfter kan føre til et totalt sammenbrud i dine relationer til andre, hvis du overhovedet lader dem gå i gang.

 

til top

Uranus trigon Måne: Forandring med ynde

Midten af april 2018 indtil midten af marts 2019: Denne påvirkning repræsenterer en glimrende mulighed for dig til at indføre forandringer i dit følelsesliv og i dine personlige omgivelser, f.eks. i dit hjem. Og du kan indføre disse forandringer uden at skabe de problemer eller den ståhej, det kunne afstedkomme på andre tidspunkter. Du kan f.eks. ommøblere dit hjem eller ændre dine personlige vaner. Alle sådanne forandringer vil passe fint med denne påvirknings energi.

Bestemte begivenheder kan give dig mulighed for at opleve dine følelser på en ny måde. Du kan indlede et nyt bekendtskab, som afstedkommer følelser hos dig, du aldrig før har haft. Et kærlighedsforhold, der starter under denne påvirkning, kan være præget af en vidunderlig entusiasme og spænding, som kan mangle i andre forhold. Og dine eksisterende relationer kan ligeledes forandre sig således, at også de giver dig mulighed for nye følelsesmæssige oplevelser.

Der vil kunne opstå en situation, som bringer en tidligere hændelse frem i lyset, så du kan undersøge den i et nyt lys og ændre din indstilling til den. Ved at forstå fortiden på en ny måde, vil du være i stand til at ændre dens virkning på dig. Det kan f.eks. være et møde med din mor eller en anden kvindelig slægtning, som klargør din holdning til ting, der skete i din barndom, og gør det muligt for dig at ændre indstilling.

Måske er du en anelse fastlåst i bestemte rutiner i forhold til dine venner og andre mennesker, som du er sammen med til daglig, med det resultat, at du ikke har oplevet dem sådan, som de i virkeligheden er. Ubevidst anlagte holdninger kan have stillet sig i vejen for, at du kunne se dem klart. Denne påvirkning giver dig muligheden for at erkende disse holdninger og ændre dem. Følgelig kan du komme til at opleve dine venner som helt nye mennesker.

Benyt denne chance til at indføre gode forandringer i dit privatliv. I øjeblikket vil du have nemt ved at skille dig af med ubevidste holdninger, vaner og rutiner, som det vil være meget sværere at slippe af med senere.

 

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Fra 29. oktober 2018 til 7. november 2018: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

 

til top

Jupiter trigon Jupiter: En mulighed

Fra 1. november 2018 til 10. november 2018: Denne påvirkning repræsenterer sædvanligvis en periode i din tilværelse fuld af optimisme og positive tanker. Du synes at befinde dig i en rolig og afbalanceret tilstand, som gør dig i stand til at danne dig et overblik over de forskellige områder af din tilværelse og få et godt perspektiv på dem. Derfor er det også et godt tidspunkt at lægge langtrækkende planer på og reorganisere tingene. Du bør udnytte denne periode til at få et nyt perspektiv på tilværelsen gennem uddannelse eller rejser eller ved at deltage i nogle af de bevidstgørelsesaktiviteter og -grupper, som findes i øjeblikket.

Perioden vil være præget af psykisk og fysisk ligevægt. Hvis du har været syg for nylig, fysisk eller psykisk, så vil denne energi støtte helbredelsesprocessen kolossalt.

Det er også et velegnet tidspunkt til at overveje dine idealer og mål, for det vil måske være muligt at realisere nogle af dem på forskellig måde i øjeblikket. På andre tidspunkter kan der optræde for store spændinger i din tilværelse eller for stor modstand fra andre. Er du engageret i en eller anden reformbevægelse, er tidspunktet inde til at gribe til positiv handling. Eller du vil måske engagere dig endnu mere i religiøse og filosofiske emner, fordi der er meget bag tilværelsens tilsyneladende orden, som du har brug for at vide noget om.

Det er også muligt, at du ikke vil foretage dig noget som helst i denne periode, for den bibringer dig en følelse af balance, men ingen synderlig virketrang. Du oplever en usædvanlig ubekymrethed og afslappelse i øjeblikket. Det er også et godt tidspunkt at rejse på, både i afslappelses- og uddannelsesmæssigt øjemed.

Det, der er vigtigt at huske vedrørende denne påvirkning, er, at der grundlæggende er tale om nogle muligheder. Du vil ikke føle dig ansporet af energien, og du vil heller ikke støde på nogen modstand imod dine bestræbelser på at foretage dig noget. Du kan få stor gavn af perioden, men du må selv tage initiativet.


Kort Horoskop - Prognose Juni 2018 til November 2018
for Tom Hayden [Adb] (mand)
født den 11. december 1939 lokaltid: 14:00
i Detroit, MI (US) U.T.: 19:00
83w03, 42n20 sid. tid: 18:46:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skytte 18°50'33 i hus 8 direkte
Måne Skytte 29°32'23 i hus 9 direkte
Merkur Skorpion 28°42'24 i hus 8 direkte
Venus Stenbuk 13°11'31 i hus 10 direkte
Mars Fisk 14°23'01 i hus 12 direkte
Jupiter Fisk 29°21'37 i hus 12 direkte
Saturn Vædder 24°39'27 i hus 1 retrograd
Uranus Tyr 18°50'13 i hus 1 retrograd
Neptun Jomfru 25°26'12 i hus 6 direkte
Pluto Løve 2°37'09 i hus 4 retrograd
Sand Måneknude Vægt 28°09'18 i hus 7 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vædder 20°27'02
2.Hus Tyr 26°16'28
3.Hus Tvilling 20°01'36
Imum Coeli Krebs 10°36'34
5.Hus Løve 2°58'31
6.Hus Jomfru 3°14'28
Descendant Vægt 20°27'02
8.Hus Skorpion 26°16'28
9.Hus Skytte 20°01'36
Medium Coeli Stenbuk 10°36'34
11.Hus Vandbærer 2°58'31
12.Hus Fisk 3°14'28

Transitter
Jupiter trigon Mars Midten af december 2017 indtil midten af august 2018
Jupiter opposition Uranus Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018
Pluto kvadrat Ascendant Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af december 2019
Uranus trigon Måne Midten af april 2018 indtil midten af marts 2019
Jupiter konjunktion Merkur Fra 29. oktober 2018 til 7. november 2018
Jupiter trigon Jupiter Fra 1. november 2018 til 10. november 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - FAQ - Forum - Kontakt - Databeskyttelsespolitik - Brugsbetingelser - Sitemap