•    
    Planetpositioner
    27-Maj-2018, 14:34 UT/GMT
    Sol615'32"21n21
    Måne1317'14"11s01
    Merkur255'24"18n09
    Venus936'34"24n53
    Mars42'58"21s47
    Jupiter164'35"r15s28
    Saturn757'18"r22s19
    Uranus036'50"11n12
    Neptun1621'21"6s15
    Pluto210' 9"r21s33
    Sand Månek.754'26"r18n17
    Chiron147'16"3n53
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Maj 2018
for Liev Schreiber [Adb], født 4 Oktober 1967
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Pas på krukkeri * Jupiter konjunktion Ascendant: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

En fornemmelse af medfølelse * Jupiter konjunktion Neptun: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Op til dig * Pluto trigon Pluto: * Midten af februar 2018 indtil slutningen af december 2019:

Skiftespor * Uranus trigon MC: * Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019:

Dragende forskelle * Uranus trigon Venus: * Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Fra 23. oktober 2018 til 1. november 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 4 Oktober 1967 kl. 10:30 i San Francisco, California.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Vægt.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter konjunktion Ascendant: Pas på krukkeri

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: I denne periode vil du have det godt og udstråle en varm og positiv energi over for omverdenen. Det kan til gengæld påvirke dit forhold til andre meget positivt og afstedkomme, at du træffer nogle mennesker, som vil kunne gavne dig, netop fordi du også gavner dem. I alle personlige og erhvervsmæssige kontakter med andre vil du give og modtage ligeligt.

Dine personlige kontakter vil blive udvidet under denne påvirkning. Hvis du hidtil har levet inden for en relativt lille kreds af venner og bekendte, så vil du nu udvide kredsen og træffe mennesker, som du ikke normalt plejer omgang med, måske rige og berømte folk, eller personer med stor indflydelse. Pas blot på, at du ikke omgås dem af overfladiske grunde; vær sikker på, at du vil kunne gro ved dem. Den kendsgerning, at en person er socialt betydningsfuld, har ingen relevans for jeres indbyrdes forhold.

Grundlæggende sker der det, at du helt fundamentalt er i færd med at gro og lukker mere og mere af omverdenen ind i din personlige tilværelse. Du forsøger at rumme mere af verden i din egen erfaringssfære. Udført på rette måde kan denne proces gøre dig til et langt klogere og mere modent menneske. Dit syn på tilværelsen vil blive udvidet, og du vil blive mere tolerant over for de forskelle, der findes mellem mennesker her i verden. Du har mulighed for i langt højere grad at udvikle dig til en rigtig verdensborger.

I øjeblikket bør du dog passe på, at du ikke kommer til at virke arrogant eller tro, at du er bedre, end du er. Du er antagelig et fortrinligt menneske, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er bedre end andre. Koncentrér dig om din personlige vækst og ikke om din status blandt folk.

 

til top

Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv, vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.

Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket. Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen, som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.

Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det. Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende ind i energiens negative sider.

 

Annoncering
til top

Pluto trigon Pluto: Op til dig

Midten af februar 2018 indtil slutningen af december 2019: Her er tale om en stabil periode, hvor du tilbydes nogle meget dybe og vedvarende former for energi. Om du vil gøre brug af dem eller ej, er fuldstændig op til dig selv. Men hvis du beslutter dig for at tage dem i anvendelse, vil de give dig mulighed for en indre vækstproces. På denne basis kan du opnå en dyb indsigt i din egen psykes måder at fungere på, hvilket måske ville have chokeret dig på andre tidspunkter.

Dette er en periode egnet til forenkling og til at finde ud af, hvad der virkelig er meningsfuldt for dig. Her er tale om en tid, hvor du ikke blot er i stand til, men også bør foretage visse forandringer. Det er en periode, hvor du vil være i stand til at slette gamle og fortærskede elementer i dit liv relativt nemt, fordi der ikke vil være meget, der stiller sig i vejen. Det kan endda forekomme så nemt, at du slet ikke er klar over, at det er et problem, men du bør ikke derfor hvile på laurbærrene. Gør i stedet status over dit liv, dine venskaber, dine ejendele og andre tilknytninger og engagementer. Se hvilke af disse der støtter dig og i det mindste tillader dig at gro. Sådanne bør bevares. Men kæmp ikke for at bevare noget, der ikke gavner dig, især ikke hvis det ser ud som om det ønsker at forlade dig. Dette er meget vigtigt, for det du eventuelt ikke fjerner fra dit liv nu, selvom det ikke gavner dig, kan blive en årsag til vanskeligheder på et meget mere presset tidspunkt senere i livet.

 

til top

Uranus trigon MC: Skiftespor

Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019: Denne påvirkning repræsenterer en periode i dit liv, hvor du kan foretage nogle kreative forandringer både i dit erhvervsmæssige og dit personlige liv. I forbindelse med din karriere kan der pludselig vise sig nogle muligheder, som gør dig i stand til at gå i en helt ny og anden retning. Ofte indikerer denne indflydelse et skift i karriere til et arbejdsfelt, som er stærkt Uranus- præget, f.eks. videnskabelige eller teknisk betonede erhverv, herunder elektronik, computere og ingeniørarbejder. Energien kan også indikere en interesse for det okkulte, især astrologi.

Men denne energi har også en langt videre betydning. I øjeblikket er du i stand til at ændre livsretning og foretage dig noget, som giver et mere sandt udtryk for din personlighed. Problemet for de fleste vil være, at dette nye område måske adskiller sig markant fra det, de har lært udgjorde et "passende" erhverv. De fleste mennesker har for snævert et udsyn i så henseende. Det er meget vigtigt, at du i øjeblikket tillader dig at udforske alle de aktivitetsområder, som tiltrækker dig, uanset hvor godt eller dårligt de passer med dine forudfattede meninger med hensyn til karriere. Du skal være opmærksom på, at de nye områder måske slet ikke handler om karriere i normal forstand, men om et aktivitetsområde, som du kan vie dit liv til, selvom det ikke handler om at tjene til livets ophold. Éns bibeskæftigelse kan sagtens være éns sande kald.

Den eneste begrænsning består i, at din nye livsretning bør være etisk korrekt og lovlig, simpelthen fordi energien kan skabe alvorlige problemer med retssystemet, såfremt du ikke er meget omhyggelig med at sikre dig det lovlige i dine aktiviteter.

Her er også tale om en periode i dit liv, hvor du vil være fornyende i alt, hvad du foretager dig. Din tankegang er frisk og original, og du forsøger ikke at løse nye problemer med gamle metoder, hvad enten det gælder dit erhverv eller dit privatliv. Du vil føle dig tiltrukket af nye teknikker og nye ideer, især med henblik på din egen personlige udvikling.

 

til top

Uranus trigon Venus: Dragende forskelle

Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019: I denne tid vil dine forhold til andre indeholde et nyt element af frihed og spænding. Hvis du ikke i øjeblikket er engageret i et kærlighedsforhold, så kan denne påvirkning meget vel markere starten på ét. Og det vil sandsynligvis være meget anderledes og usædvanligt, sammenlignet med dine tidligere oplevelser. Måske vil du finde én, der adskiller sig meget fra dig selv i social baggrund, etnisk tilhørsforhold, alder eller interesser, og det vil netop være denne forskel, der tiltrækker dig. Du prøver at slippe ud af dagligdagens trummerum via dette nye kærlighedsforhold, og formentlig vil det lykkes for dig. Og med denne påvirkning skulle forholdet nok kunne holde, for I vil være i stand til at bringe interesse og spænding direkte ind i jeres samliv, så det ikke bliver dovent og kedsommeligt. I vil også være i stand til at give hinanden den nødvendige plads, så I undgår at komme til at kvæle hinanden i overdreven nærhed og ejendomsfølelse.

Hvis du allerede er involveret i et parforhold, er det et godt tidspunkt at foretage nogle forandringer, så forholdet bliver fornyet og frisket lidt op. I vil erfare, at ingen af jer behøver at frygte den andens ønske om uafhængighed og personligt selvudtryk.

Denne energi kan også frembringe venskaber, som indeholder Uranske kvaliteter, f.eks. ved at være spændende og udfordrende, samt egentlig konstruktive. Enhver form for social kontakt, selv den der normalt opleves rutinepræget og meget lidt ophidsende, kan forsyne dig med nogle fascinerende, nye oplevelser i øjeblikket. Tilværelsen vil ikke være kedelig under denne påvirkning.

 

til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Fra 23. oktober 2018 til 1. november 2018: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2018 til Oktober 2018
for Liev Schreiber [Adb] (mand)
født den 4. oktober 1967 lokaltid: 10:30
i San Francisco, CA (US) U.T.: 17:30
122w25, 37n47 sid. tid: 10:11:12

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 10°47'57 i hus 11 direkte
Måne Vægt 23°14'15 i hus 11 direkte
Merkur Skorpion 5°38'51 i hus 12 direkte
Venus Jomfru 1°18'11 i hus 10 direkte
Mars Skytte 16°47'09 i hus 1 direkte
Jupiter Løve 27°24'51 i hus 9 direkte
Saturn Vædder 8°52'24 i hus 5 retrograd
Uranus Jomfru 25°50'25 i hus 10 direkte
Neptun Skorpion 22°34'01 i hus 1 direkte
Pluto Jomfru 21°11'24 i hus 10 direkte
Sand Måneknude Vædder 27°56'11 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 20°42'20
2.Hus Skytte 20°43'48
3.Hus Stenbuk 25°02'32
Imum Coeli Fisk 0°44'31
5.Hus Vædder 2°44'34
6.Hus Vædder 28°59'58
Descendant Tyr 20°42'20
8.Hus Tvilling 20°43'48
9.Hus Krebs 25°02'32
Medium Coeli Jomfru 0°44'31
11.Hus Vægt 2°44'34
12.Hus Vægt 28°59'58

Transitter
Jupiter konjunktion Ascendant Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter konjunktion Neptun Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Pluto trigon Pluto Midten af februar 2018 indtil slutningen af december 2019
Uranus trigon MC Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019
Uranus trigon Venus Slutningen af maj 2018 indtil midten af april 2019
Jupiter kvadrat Jupiter Fra 23. oktober 2018 til 1. november 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt