•    
    Planetpositioner
    24-Maj-2018, 11:11 UT/GMT
    Sol314'34"20n48
    Måne224'20"2n49
    Merkur1853'55"16n04
    Venus552'19"25n02
    Mars31'20"21s51
    Jupiter1626'18"r15s34
    Saturn87'38"r22s18
    Uranus027'29"11n08
    Neptun1618'55"6s16
    Pluto212'58"r21s33
    Sand Månek.819'45"r18n11
    Chiron141' 3"3n50
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Maj 2018
for Brad Pickett [Adb], født 5 Oktober 1962
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Arbejde for forandring * Saturn trigon Uranus: * Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af oktober 2018:

Et grundlag for succes * Saturn sekstil Jupiter: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af oktober 2018:

Elegance og smag * Jupiter konjunktion Venus: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

At sætte sejl * Uranus trigon Uranus: * Midten af juli 2018 indtil midten af marts 2020:

Personlig fremgang * Jupiter sekstil MC: * Fra 9. oktober 2018 til 19. oktober 2018:

Etiske normer * Jupiter trigon Mars: * Fra 19. oktober 2018 til 28. oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 5 Oktober 1962 kl. 11:30 i Norwood, Massachusetts.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skytte, og din Måne er også i Skytte.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Saturn trigon Uranus: Arbejde for forandring

Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af oktober 2018: Denne periode i dit liv er præget af stabilitet og en kreativ balance imellem gammelt og nyt. Du er i stand til at leve inden for bestemte rammer og samtidig engagere dig i nye og inspirerende oplevelser, som forhindrer dig i at falde hen. Alle de forandringer, du har indført, eller alle de strukturer, du har ændret på i de senere år, kan nu komme til at udgøre en permanent del af din hverdag. De pågældende forandringer er ikke længere udfordringer for dig, men interessante aspekter af din tilværelse.

Du føler dig tålmodig med hensyn til de ting, der foregår. Du erkender dit behov for forandring, men har ikke trang til at fare ud og kuldkaste alting. Du er i stand til at indføre forandringerne på en velorganiseret måde. Du kan forelægge andre dine ideer på en meget omhyggelig og logisk facon, som alligevel gør indtryk i kraft af originaliteten i din tankegang. Din arbejdsgiver og dine overordnede vil især sætte pris på din veldisciplinerede måde at behandle nye og originale ideer på.

Alle opgaver, som kræver en langvarig og disciplineret tilegnelse - f.eks. ved at indlære nye færdigheder, studere et nyt fag eller simpelthen arbejde tålmodigt med et længerevarende projekt - bliver begunstigede af denne påvirkning, så længe de leder frem til en eller anden form for kreativ forandring. Kedsommelige opgaver, som ikke levner plads for nye oplevelser, vil ikke gavne dig i øjeblikket. Du bør arbejde med henblik på forandring, det være sig nok så langsommeligt og tålmodigt.

Faktisk bør du ikke tillade dig selv at køre for meget af sted i samme skure. Selv forandring kan blive en vane, hvis man går i ring med de samme typer af ændringer. Det vil ikke være nogen hensigtsmæssig udnyttelse af denne påvirkning.

 

til top

Saturn sekstil Jupiter: Et grundlag for succes

Midten af januar 2018 indtil slutningen af oktober 2018: I denne tid bør du arbejde meget hårdt for at kunne udnytte enhver mulighed for vækst og ekspansion, som måtte vise sig. Denne påvirkning sætter dig i stand til at arbejde meget hårdt og tålmodigt med at skabe dig en tilværelse. Det er ikke en tid præget af blomstrende ekspansion, men det, du opbygger, vil have varig værdi, og det vil hjælpe dig med at modstå de eventuelle tunge kriser, som måtte opstå i fremtiden. Denne energi kræver, at du arbejder for dine resultater, men den indgyder dig ikke i sig selv arbejdslyst. Den giver dig blot mulighed for at arbejde effektivt. Dens virkninger er så skjulte, at den godt kan passere uden at gøre noget større indtryk på dig.

Denne påvirkning begunstiger de fleste forretningsprægede og erhvervsmæssige aktiviteter. Du ejer evnen til at håndtere både den brede, generelle planlægning af et projekt og arbejdets mindre detaljer. Du kan arbejde med nogle opgaver nu, som du måske på andre tidspunkter ville være for utålmodig til at kunne påtage dig. Dette vil gøre indtryk på din arbejdsgiver og andre overordnede, og du vil finde deres velvilje nyttig for din videre arbejdsproces.

Denne tid er også velegnet til intellektuel og åndelig vækst, for i øjeblikket kan du betragte restriktionerne i din tilværelse som noget, der bibringer den form og struktur, og ikke blot som forhindringer, der stiller sig i vejen for din opnåelse af den totale frihed. Det forholder sig faktisk sådan, at dit liv bibringes lige så megen form og individualitet fra det, du ikke kan udføre, som fra det, du kan udføre. Denne påvirkning giver dig evnen til at erkende strukturen i din tilværelse på en sådan måde, at du får større kontrol over den. Uanset hvad din målsætning måtte bestå i på langt sigt, så er du i øjeblikket i stand til at lægge grunden til din succes. Forspild ikke denne chance.

 

Annoncering
til top

Jupiter konjunktion Venus: Elegance og smag

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Denne påvirkning hjælper med at udglatte alle vanskeligheder i dine relationer til andre mennesker, samtidig med at den virker fremmende på dine venskaber og indgyder dig et stærkt ønske om lykkelige og fredfyldte stunder. Du nyder at være sammen og tale med dine venner og vil sandsynligvis deltage i eller selv afholde adskillige sammenkomster i denne periode. Du kan også af en eller anden grund ende som selskabets midtpunkt, og du vil elske at optræde i rampelyset.

Denne påvirkning bringer nu og da et nyt kærlighedsforhold ind i et menneskes tilværelse. Gør den det, og er der andre faktorer, der peger i samme retning, kan der være tale om et usædvanlig positivt forhold, hvor I begge kan gro meget, og hvor der findes en fin balance imellem tilknytning og frihed. Sådan et forhold vil i usædvanlig grad være befriet for jalousi og småtskårenhed.

Den samme energi vil påvirke eksisterende forhold, så du vil være i stand til at omgås dine kære på en helt ubesværet måde. Da du er optaget af de overordnede spørgsmål i kontakten, vil du ikke være interesseret i at skabe problemer over noget, der i virkeligheden ikke er særlig vigtigt. Og den slags småproblemer vil sandsynligvis heller ikke dukke op denne periode.

I denne tid vil din smag antagelig være mere i retning af det elegante, og du kan føle dig fristet til at købe noget, der enten er meget dyrt eller meget luksuriøst eller begge dele. I værste fald kan det ovenikøbet være prangende eller direkte smagløst. Den eneste reelle fare, du bør være på vagt over for under denne påvirkning, er faktisk en tendens til at bortøde eller formøble dine penge eller andre resurser. Afhængigt af din egen indstilling kan påvirkningen imidlertid også bibringe dig penge og øge dine resurser. Uanset hvilken drejning tingene måtte tage, så bør det dog være dig selv, der kontrollerer begivenhedernes gang.

Du udviser en stærk trang til at omgive dig med skønhed. Du har langt sværere end normalt ved at affinde dig med snavsede eller grimme omgivelser, så prøv at undgå dem. I øjeblikket er du optaget af tilværelsens smukke sider, og du bør gøre alt, hvad du kan for at komme til at opleve dem.

 

til top

Uranus trigon Uranus: At sætte sejl

Midten af juli 2018 indtil midten af marts 2020: Denne påvirkning repræsenterer et tidspunkt, hvor du ser tilbage på dit liv og de ting, du har udrettet. Du vil forsøge at foretage en evaluering og nå til en præcis forståelse af, hvad det er, du har lært, og hvad det betyder for dig rent personligt. Det er ikke længere nok at have andres billigelse; du har også brug for din egen billigelse.

Hvis dit liv ikke lever op til din analyse, kan du beslutte at foretage visse ændringer. Du kan vælge at gå på pension i en meget tidlig alder, så du kan fortsætte i en helt ny retning, som vil bibringe dig større personlig tilfredsstillelse. Du kan være interesseret i helt nye måder at forholde sig til tilværelsen på, som hjælper dig med at opnå succes på dine egne præmisser.

Uanset hvad du foretager dig under og efter denne periode, så tillad dig selv disse oplevelser, så du kan lære, hvad du skal gøre for at få en tilfredsstillende tilværelse. Om få år vil Uranus gå i kvadrat til sig selv, og har du ikke grebet denne chance for at komme til at leve på den måde, der passer til dig, vil spændingerne på dette tidspunkt blive meget alvorlige. Så kan du om få år blive nødt til at indføre nogle langt mere radikale forandringer for at forbedre din tilværelse, hvis du da overhovedet er i stand til det.

 

til top

Jupiter sekstil MC: Personlig fremgang

Fra 9. oktober 2018 til 19. oktober 2018: Denne periode vil være præget af selvtillid og velvilje. Du føler dig sikker i din selverkendelse og med hensyn til den retning, dit liv tager. Alligvel vil du også være villig til at lære mere, og du vil få mange muligheder for det. Både din karriere og dit privatliv skulle forløbe gnidningsfrit i øjeblikket, og du kan få mulighed for personlig fremgang. Denne energi antyder sommetider en vigtig lederpost. Dit forhold til folk, der har større magtbeføjelser end du selv, vil helt givet være positivt, og det vil få betydning for dine ønsker om personlig forfremmelse.

Din aktuelle selvtillid og selvsikkerhed vil sandsynligvis ikke degenerere til selvisk stolthed eller arrogance, medmindre disse ting i forvejen udgør en grundlæggende del af din karakter. Det er langt mere sandsynligt, at du vil påskønne denne mulighed for at opnå visdom og modenhed. Tidspunktet er velegnet til at søge øget uddannelse, hvis det ellers er noget, du har lyst til, for du er åben over for nye ideer og vil være modtagelig over for de ting, du lærer. Jura, filosofi og medicin er særlig velegnede studieemner til at symbolisere denne energi, men du vil ikke være begrænset til disse emner.

Det er også et godt tidspunkt at søge kontakt med dine egne følelser på. Du er langt mere villig end normalt til at konfrontere dig med de skjulte sider af dig selv, som du tidligere har været bange for at se i øjnene. I øjeblikket betragter du en konfrontation med dit eget indre som en mulighed for at lære noget, og det er det så sandelig også. Du vil være i stand til at forstå, hvordan din fortid har påvirket nutiden, og du vil lære at få kontrol over de sider af dig selv, som hidtil har styret dig. Denne øgede selverkendelse kan opstå eller være ledsaget af en øget religiøs og spirituel bevidsthed.

 

til top

Jupiter trigon Mars: Etiske normer

Fra 19. oktober 2018 til 28. oktober 2018: Denne påvirkning skaber en letflydende energistrøm, som gør det muligt for dig at handle langt mere effektivt end normalt og tage initiativer, som kræver forudseenhed, omhyggelig planlægning og en betydelig portion selvtillid. Så godt som alle initiativer, du måtte tage i øjeblikket, vil komme til at fungere sådan, som du ønsker det. Det er derfor et godt tidspunkt at starte nye foretagender på.

Dine handlinger er styret af en udpræget retskaffenhed. Du kan være ambitiøs i denne periode, men du føler også, at det er meget vigtigt, at du når dine mål på den rette måde og i overensstemmelse med dine etiske normer. Andre mennesker vil fornemme din hæderlighed, og det vil øge deres tillid til dig.

Under denne påvirkning kan du nære et stærkt ønske om at blive til noget i den bredere betydning af udtrykket. For eksempel kan du ønske at få succes, især i forbindelse med et projekt, som du har startet op på egen hånd.

Denne påvirkning antyder en stærk foretagsomhed, som har til formål at udvide dit handlingsfelt, give dig større bevægelsesfrihed og skabe mulighed for nye oplevelser.

Tidspunktet er velegnet til, at du forsøger at nærme dig et menneske, som du normalt ikke kommer særlig godt ud af det med, eller én, som du har haft en midlertidig kontrovers med, og nu prøver at bilægge stridighederne. Du vil opleve, at du har nemt ved at overbevise den anden om det hæderlige i dine motiver, for sådan er det, og den pågældende vil respektere dig for det. Er du indblandet i juridiske uoverensstemmelser, er påvirkningen velegnet til at bilægge stridighederne på nogle betingelser, som gavner dig.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2018 til Oktober 2018
for Brad Pickett [Adb] (mand)
født den 5. oktober 1962 lokaltid: 11:30
i Norwood, MA (US) U.T.: 15:30
71w12, 42n12 sid. tid: 11:40:30

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 11°54'41 i hus 10 direkte
Måne Skytte 27°50'17 i hus 1 direkte
Merkur Vægt 14°05'37 i hus 10 retrograd
Venus Skorpion 22°22'09 i hus 12 direkte
Mars Krebs 26°33'56 i hus 8 direkte
Jupiter Fisk 3°45'19 i hus 3 retrograd
Saturn Vandbærer 4°46'29 i hus 2 stationær (D)
Uranus Jomfru 3°23'31 i hus 9 direkte
Neptun Skorpion 12°05'11 i hus 11 direkte
Pluto Jomfru 10°57'31 i hus 9 direkte
Sand Måneknude Løve 6°23'29 i hus 8 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skytte 6°14'12
2.Hus Stenbuk 9°07'44
3.Hus Vandbærer 17°49'52
Imum Coeli Fisk 24°41'20
5.Hus Vædder 24°03'10
6.Hus Tyr 16°56'00
Descendant Tvilling 6°14'12
8.Hus Krebs 9°07'44
9.Hus Løve 17°49'52
Medium Coeli Jomfru 24°41'20
11.Hus Vægt 24°03'10
12.Hus Skorpion 16°56'00

Transitter
Saturn trigon Uranus Begyndelsen af januar 2018 indtil slutningen af oktober 2018
Saturn sekstil Jupiter Midten af januar 2018 indtil slutningen af oktober 2018
Jupiter konjunktion Venus Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Uranus trigon Uranus Midten af juli 2018 indtil midten af marts 2020
Jupiter sekstil MC Fra 9. oktober 2018 til 19. oktober 2018
Jupiter trigon Mars Fra 19. oktober 2018 til 28. oktober 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt