•    
    Planetpositioner
    23-Feb-2018, 22:51 UT/GMT
    Sol516'17"9s35
    Måne1314'48"17n47
    Merkur1042'23"8s57
    Venus1614'22"6s45
    Mars1714'59"22s28
    Jupiter2256'59"17s23
    Saturn655'49"22s23
    Uranus2542'18"9n26
    Neptun1336'22"7s17
    Pluto2029'35"21s30
    Sand Månek.1447'39"16n24
    Chiron2657'10"1n58
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Februar 2018
for Alfred Thurl Jacobson [Adb], født 12 November 1919
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Store bedrifter * Pluto trigon Mars: * Slutningen af marts 2017 indtil midten af november 2019:

Den anden vej rundt * Uranus sekstil Uranus: * Slutningen af maj 2017 indtil slutningen af januar 2019:

Knapheden truer * Jupiter kvadrat Jupiter: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Grænseløs entusiasme * Jupiter trigon MC: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

"Vanvittig" * Uranus kvadrat Måne: * Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Februar 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 12 November 1919 kl. 20:30 i Delta UT, Alaska.

Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Løve.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto trigon Mars: Store bedrifter

Slutningen af marts 2017 indtil midten af november 2019: I denne periode af dit liv er dit energiniveau højere end normalt, og du føler trang til at udrette noget stort. Ofte vil denne påvirkning indikere en tid, hvor du vil gøre en stor indsats for at opnå succes i dit erhverv eller på et andet aktivitetsområde, som betyder noget for dig. Du kan få stor magt over andre mennesker, også selvom du ikke selv opsøger det, og denne magt gør det muligt for dig at indføre nogle forandringer i din omverden, som du ikke tidligere har været i stand til at foretage.

Skulle du imidlertid ikke opnå nogen særlige magtbeføjelser, så vil du alligevel have mere energi til at arbejde end ellers. Du vil være i stand til at arbejde længe, hårdt og vedholdende med nogle opgaver, som normalt ville trætte dig. På grund af dit høje energiniveau er perioden gunstig for fysiske udfoldelser som f.eks. atletik og sport. Aktiviteter, som tjener til at genopbygge din krop, herunder især dens muskler, vil være særlig effektive i øjeblikket, f.eks. vægtløftning, yoga eller anden fysisk træning.

Denne påvirkning begunstiger også alle former for genopbygning, reparation, renovering og restaurering, f.eks. af gamle møbler eller bygninger.

Hvis du har gennemgået en personlig krise i de senere år, som har gjort dig modløs på egne vegne, så vil denne påvirkning langt hen ad vejen kunne genopbygge din selvtillid. Den aktuelle periode repræsenterer energiens og jeg-kræfternes genfødsel, og det vil atter få dig til at tro på dig selv. Og under alle omstændigheder vil du blive i stand til at udføre dine daglige aktiviteter med en langt større fornemmelse af personlig styrke og selvtillid. Her er tale om en utrolig styrkende påvirkning.

 

til top

Uranus sekstil Uranus: Den anden vej rundt

Slutningen af maj 2017 indtil slutningen af januar 2019: Nu, hvor du er omkring de 70, oplever du en periode, hvor du kan opnå større indsigt i dit forhold til den store omverden, men vægtningen er ny. I stedet for at lære om den ydre omverden og din placering i den, vil du sandsynligvis koncentrere dig om, hvad du selv har fået ud af livet. Du vil grunde over dit møde med den ydre verden, og hvad dine personlige værdinormer betyder i den. Gennem store dele af din tilværelse har du muligvis været så optaget af dine personlige gøremål og af at få dit erhverv og dit sociale liv til at fungere sådan, som du ønskede, at du ikke har givet dit indre liv og dine indre behov tilstrækkelig opmærksomhed. Den indsigt, du erhverver i øjeblikket, vil få dig til at genoverveje din målsætning og give dine personlige behov højere prioritet. Du er ikke længere bundet af de forpligtelser, som tidligere forhindrede dig i at gøre dette. Nu er du fri til at udforske din egen indre verden og komme til en bedre forståelse af, hvem du er, og hvordan dit liv har imødekommet dine behov.

 

Annoncering
til top

Jupiter kvadrat Jupiter: Knapheden truer

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: Under denne påvirkning er det uhyre vigtigt, at du ikke lader tingene komme ud af kontrol. Der kan være en stærk tendens til overdrivelse, som kan gøre det umuligt for dig at holde hånd i hanke med de ting, du engagerer dig i, simpelthen fordi de overstiger dine evner. Vær især forsigtig i økonomiske transaktioner, for du vil være tilbøjelig til at bruge penge uden at tænke dig om, i sikker forvisning om, at der vil være masser af penge og andre resurser til at bakke dig op. Du vil ikke umiddelbart bemærke problemet, men kort tid efter denne periode vil du formentlig opdage et underskud, som vil blive alvorligt forværret, hvis du bruger dine penge på en tåbelig måde lige nu.

Men penge er ikke det eneste område, hvor du bør udvise forsigtighed. Du kan være totalt hængt op på projekter, som kræver mere tid, end du egentlig har. Du bør derfor sikre dig, at du på alle områder af tilværelsen har den fornødne tid og de fornødne resurser til at gennemføre de ting, du påbegynder. Overvurdér ikke de resurser, der står til din rådighed.

Undgår du denne faldgrube, så kan det være en meget frugtbar energi, for den indgyder dig større selvtillid og optimisme og gør det muligt for dig at kaste dig ud i projekter, som du normalt kun modstræbende ville påtage dig. Og din grundlæggende positive indstilling vil sikre, at dine forehavender kommer til at forløbe sådan, som du ønsker det.

Under denne påvirkning kan nogle mennesker opleve en form for ego-inflation, hvor de får storhedsforestillinger eller overvurderer deres egen betydning. Dette kan medføre en arrogant adfærd og en overdreven stolthed, som der egentlig ikke er dækning for.

Det, energien gør, er egentlig, at den afprøver din sans for proportioner. Du er nødt til at vide, hvad du magter og ikke magter, og hvem du i virkeligheden er. Forudsat at du opfylder disse betingelser, vil perioden bibringe dig et tilsyneladende held og en større evne til at udrette noget. For så vidt du ikke kender dig selv, vil du komme til at opleve energiens negative virkninger.

 

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.

 

til top

Jupiter trigon MC: Grænseløs entusiasme

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Dette er en tid præget af øget optimisme og selvtillid. Du føler dig i stand til at klare langt mere, end du nogensinde før har gjort, og du er villig til at yde en stor indsats. Denne påvirkning antyder meget tit en erhvervsmæssig succes, og du vil kunne modtage en forfremmelse af en eller anden art. Andre vil søge hjælp og vejledning hos dig, for de mærker din selvsikkerhed og indser, at du har gjort dig fortjent til den.

Du har en god forestilling om, hvad det er, du ønsker at opnå i øjeblikket, og du har formentlig allerede dygtiggjort dig i de teknikker og færdigheder, som er nødvendige for at realisere dine ambitioner, samt erhvervet de nødvendige materielle resurser. Under denne påvirkning vil du muligvis opnå økonomisk vinding, men du er ikke tilbøjelig til at ødsle pengene bort. Du vil bruge dem til at komme fremad.

Er du selverhvervende, kan du have lyst til at udvide dine forretninger under denne påvirkning, og du kan også få mulighed for at gøre det. Du vil måske også have lyst til at forbedre dit hjem eller flytte til en større og mere rummelig bolig.

Selvom der ikke skulle ske noget åbenlyst på det materielle plan, hvilket godt kan forekomme, så er dette som regel en periode med indre fred og tilfredshed. Du har det godt med dig selv og er fri for den kval og usikkerhed, som kan hæmme dig på andre tidspunkter. Din selvsikkerhed smitter af på andre mennesker, og de har det godt sammen med dig. Følgelig kan du være i stand til at støtte og opmuntre mennesker, som ikke har det særlig godt.

Men du bør passe på i øjeblikket, at du ikke overvurderer dig selv eller på grund af en ubændig entusiasme forpligter dig til for mange ting. Husk på, at selv i øjeblikket er der grænser for din energi.

 

til top

Uranus kvadrat Måne: "Vanvittig"

Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019: Denne påvirkning vil afstedkomme spændinger og pludselige forandringer i din personlige og følelsesmæssige tilværelse. Hver eneste lille spænding, du har undertrykt i de senere år, vil pludselig dukke op til overfladen og kræve udløsning på en eller anden måde. I forholdet til dine nærmeste, f.eks. dine forældre eller din partner, kan problemer, som du hidtil har overset, antage et sådant omfang, at du bliver nødt til at forholde dig til dem. I dit parforhold kan energien have den virkning, at enten du selv eller din partner lige pludselig bryder fri og søger et forhold et andet sted. Men det sker kun, hvis spændingerne imellem jer har været meget alvorlige, og ingen af jer har gjort noget ved dem. Og under alle omstændigheder bliver I nok nødt til at indføre nogle forandringer i de krav, I stiller til hinanden.

Dit privatliv kan udgøre en kilde til store omvæltninger i øjeblikket. Der kan forekomme uheld eller ulykker i hjemmet, et pludselig opstået behov for at istandsætte huset eller lignende uventede vanskeligheder på hjemmefronten. Det er afgjort ikke nogen god periode til køb af hus eller lejlighed, eftersom det, du kigger efter i øjeblikket, ikke afspejler dine normale behov. Er du tvunget til at købe nyt hus eller skifte bopæl i øjeblikket, så gør hvad du skal, men vær forsigtig.

Generelt set søger du efter en større følelsesmæssig frihed i øjeblikket. Lav om på dine eksisterende forhold til andre, såvidt du overhovedet kan, så de kommer til at indeholde det, du leder efter. For hvis du opsøger nye relationer, kan din personlige tilværelse blive mere forstyrret, end du inderst inde ønsker. Især mænd bør passe på ved denne påvirkning, for deres holdning til kvinder kan være temmelig ustabil i øjeblikket, og det kan afstedkomme nogle meget urolige forhold.

Uanset hvad du gør, vil du antagelig opdage, at dine følelsesmæssige ønsker ikke er i samklang med omgivelsernes. Andre kan synes, du er "vanvittig" (dog ikke i klinisk forstand, naturligvis) at dømme ud fra dine handlinger. Men her er kun tale om en forbigående ustabil periode, hvor du vil komme til en ny forståelse af dine egne følelsesmæssige behov.


Kort Horoskop - Prognose Februar 2018 til Juli 2018
for Alfred Thurl Jacobson [Adb] (mand)
født den 12. november 1919 lokaltid: 20:30
i Delta UT, USA U.T.: 03+30
112w34, 39n21 sid. tid: 23:24:33

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 19°42'13 i hus 5 direkte
Måne Løve 0°44'18 i hus 2 direkte
Merkur Skytte 12°21'18 i hus 6 direkte
Venus Vægt 3°25'24 i hus 4 direkte
Mars Jomfru 20°10'50 i hus 3 direkte
Jupiter Løve 17°20'59 i hus 2 direkte
Saturn Jomfru 10°14'06 i hus 3 direkte
Uranus Vandbærer 27°47'14 i hus 9 stationær (D)
Neptun Løve 11°32'42 i hus 2 stationær (R)
Pluto Krebs 7°33'06 i hus 12 retrograd
Sand Måneknude Skorpion 24°50'52 i hus 5 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 10°35'59
2.Hus Løve 0°32'07
3.Hus Løve 22°42'11
Imum Coeli Jomfru 20°21'08
5.Hus Vægt 25°46'43
6.Hus Skytte 5°25'45
Descendant Stenbuk 10°35'59
8.Hus Vandbærer 0°32'07
9.Hus Vandbærer 22°42'11
Medium Coeli Fisk 20°21'08
11.Hus Vædder 25°46'43
12.Hus Tvilling 5°25'45

Transitter
Pluto trigon Mars Slutningen af marts 2017 indtil midten af november 2019
Uranus sekstil Uranus Slutningen af maj 2017 indtil slutningen af januar 2019
Jupiter kvadrat Jupiter Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Jupiter konjunktion Sol Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter trigon MC Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Uranus kvadrat Måne Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt