•    
    Planetpositioner
    24-Maj-2018, 16:20 UT/GMT
    Sol326'56"20n50
    Måne515'48"1n49
    Merkur1918'40"16n12
    Venus67'39"25n01
    Mars35'40"21s50
    Jupiter1624'48"r15s33
    Saturn86'57"r22s18
    Uranus028' 7"11n09
    Neptun1619' 6"6s16
    Pluto212'47"r21s33
    Sand Månek.818'44"r18n11
    Chiron141'29"3n51
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Kærlighed

for James Ramon Jones [Adb], født 6 November 1921
Tekst af John Townley, Copyright © Astrodienst AG 2018
Introduktion
Ascendanten i Løven *Solen i Skorpionen *Solen i 4. hus *Månen i Vandbæreren *Månen i 6. hus *Månen i opposition til Ascendanten *Venus i Vægten *Venus i 3. hus *Mars i Vægten *Mars i 2. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af "Love Horoscope" (på engelsk).

I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.

Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 6 November 1921 kl. 23:00 i Robinson IL, Alaska.

Dit soltegn er Skorpion. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Løve, og din Måne står i Vandbærer.

Henvisninger til partnere
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.

Nyd dit kærlighedshoroskop!

til top

Ascendanten i Løven

Med denne Ascendant har du en elskværdig, hengiven natur, som betoner det fysiske udtryk. Den fysiske kærlighed, du søger, er på en vis måde legende og barnlig, og andre kan opfatte dig som udadvendt og venlig.

Du synes at have en åben, ligefrem natur uden alt for mange komplikationer: selvsikker og charmerende, med en ægte, naturlig selskabelighed. Dette kan afspejle din indre natur, men som det ofte er tilfældet, kan din muntre, udadvendte fremtoning også skjule en langt mere kompliceret og indadvendt personlighed.

Ulempen ved denne dobbelthed kan være, at du kan føle dig presset til at opretholde et image, som du inderst inde ikke virkelig føler. For at kunne skabe en sand og varig udveksling må du imidlertid etablere en indre kontakt med din partner; det vil være afgørende for forholdets succes.

til top

Solen i Skorpionen

Af alle soltegn er dit tegn det, der identificerer sig mest med seksualiteten. Det skyldes, at du føler livet intenst og har behov for at udtrykke dine lidenskaber i alt, hvad du foretager dig.

Du vil blive meget fristet til at bruge din seksuelle udstråling til at drage materiel eller psykologisk fordel af din kæreste. Af den grund vil du måske foretrække nogle mindre sofistikerede partnere, hvis naivitet giver dig mulighed for at overtage styringen.

Du er sædvanligvis meget klar med hensyn til, hvad du begærer, og du ved, at det betaler sig at vente længe på at få det, der tilfredsstiller dig.

Du vil være tilbøjelig til at synke fuldkommen ned i et forhold, blive forandret af det og så til sidst gøre dig fuldkommen fri af det. Når først et kærlighedsforhold er ovre, er det for dig slut for altid. Men hverken du eller din partner vil være den samme som dengang, I traf hinanden.

Annoncering
til top

Solen i 4. hus

Du udtrykker din kærlighed lige så meget gennem de omgivelser, du skaber, som gennem fysisk seksualitet. Af den grund vil du almindeligvis først vælge en partner, når I er blevet ubrydelige venner.

Du er langt mere afslappet, når du kan elske i nogle velkendte omgivelser, som du har kontrol over. Dette kan muligvis skyldes en vis medfødt usikkerhed, men det skyldes i lige så høj grad, at for dig omfatter dette at give kærlighed langt mere end den fysiske handling.

Det vil derfor være klogt af dig at kigge efter en kæreste, hvis forestilling om hygge går i retning af en intim aften derhjemme, frem for en, der elsker at male byen rød.

til top

Månen i Vandbæreren

Selvom dit temperament er ret balanceret, så indeholder det potentialet til en ubegrænset mangfoldighed af reaktioner i forholdet til en kæreste. I hver eneste situation er du ægte kreativ og lydhør, en jævnbyrdig partner med hensyn til den følelsesmæssige og seksuelle opfindsomhed i forholdet.

Du foretrækker en partner, som er en udfordring, frem for en der tilbyder nogle færdigsyede rammer for forholdet.

En kæreste, som er verbalt kvik, vil være ideel for dig. Du vil blive lykkeligst i et forhold, som har masser af tid til at udvikle sig. I hjertets anliggender er tiden på din side.

til top

Månen i 6. hus

Du er god til at skabe nogle fantasifulde kærlighedsstrukturer, som en affære skal kunne opfylde, hvis den skal være rigtig for dig eller være virkeligt tilfredsstillende.

Når du har fået en vis erfaring i forbindelse med kærligheden, kan du være en meget betænksom og hensynsfuld kæreste, der både som lærer og elsker blidt kan føre unge mennesker ind på kærlighedens vej. I den situation kan det være vanskeligt for din kæreste at foretage overgangen fra elev til ligeværdig partner, men det bør ske, hvis det er din agt at skabe et langvarigt forhold.

til top

Månen i opposition til Ascendanten

For dig er det at have en kæreste eller en nær ven omkring dig hele tiden afgørende for din følelsesmæssige udfoldelse, og uden en sådan kan du føle dig emotionelt steril.

Din partner vil hjælpe dig med at formidle dine følelser til andre og med at få de budskaber igennem, som du har svært ved at give udtryk for.

Jo længere tid du dyrker et forhold, desto mere selvbevidst vil du blive. Din partner vil lære dig om sider af dig selv, som du ikke tidligere har forstået, og føre dig frem til en højere grad af følelsesmæssig selvindsigt.

til top

Venus i Vægten

Et stille, begivenhedsløst forhold keder dig, for det er bestandig forandring og vækst, som fastholder din interesse og gør dig kreativ i et kærlighedsforhold.

Du insisterer på, at du og din kæreste er jævnbyrdige, ikke som en statisk ligevægt, men snarere som en fortsat justeringsproces, der fastholder jer begge på en ligeværdig basis.

Du beundrer især fysisk skønhed hos en kæreste, men lad ikke en persons udseende gør dig blind for skønheden i hans eller hendes sjæl.

I det lange løb vil du blive mest tilfreds med en alsidig kæreste, hvis bedrifter og kvaliteter ikke blot er fysiske, men går sig i mange retninger.

Annoncering
til top

Venus i 3. hus

Kærlige ord og en verbalt hengiven kæreste kan være særlig vigtigt for dig. Komplimenter og søde ord hvisket i øret, samt samtale under samlejet udgør for dig et særligt område for seksuel nydelse.

Du bør finde en kæreste, som har et lige så stort kendskab til sex og er villig til at gøre god brug af sin viden. Din partner bør være ret kommunikerende og villig til at drøfte kærlighedsakten med dig.

til top

Mars i Vægten

Du vil sandsynligvis være den, der opfordrer til forandringer i et forhold, og dine forhold er sjældent statiske.

Selvom du måske bevidst forsøger at indføre forandringer i en atmosfære af ærlig justering og mulig forsoning, kan du glide over i et mønster med omskiftelser og forandringer for deres egen skyld. Vær helt sikker på, at noget bør forandres, før du giver dig i kast med at rokkere om på tingene.

Du er så interesseret i retfærdighed i et forhold, at du kan træde lidt i baggrunden, hvis du føler, at det er i jævnbyrdighedens interesse.

I forbindelse med fysisk kærlighed er du meget betænksom og opsat på at behage, idet du gør dig umage for at finde ud af, hvad din partner nyder. Din stil er ganske aktiv og livlig, og du har det bedst sammen med en, der reagerer lige så levende.

til top

Mars i 2. hus

Du udtrykker din kærlighed på en meget fysisk måde - ikke bare kropsligt, men ved at omgive din kæreste med en mangfoldighed af fysiske behageligheder, gaver og håndgribelige tegn på din kærlighed.

Dette er en glimrende placering, idet du kan opnå en uendelig variation af seksuel stimulation simpelthen ved at ændre dine fysiske omgivelser og gøre dem mere sensuelle og nydelsesfulde.

Negativt betragtet kan du have tendens til at være fysisk besiddende over for din kæreste med alle de problemer, som en spirende jalousi kan afstedkomme.


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Kærlighed
for James Ramon Jones [Adb] (mand)
født den 6. november 1921 lokaltid: 23:00
i Robinson IL, USA U.T.: 05+00
87w44, 39n00 sid. tid: 02:12:29

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 14°15'25 i hus 4 direkte
Måne Vandbærer 9°19'06 i hus 6 direkte
Merkur Skorpion 0°53'51 i hus 3 retrograd
Venus Vægt 21°40'32 i hus 3 direkte
Mars Vægt 0°19'38 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 8°49'37 i hus 3 direkte
Saturn Vægt 3°29'28 i hus 3 direkte
Uranus Fisk 5°44'39 slutningen af hus 7 retrograd
Neptun Løve 15°56'10 i hus 1 direkte
Pluto Krebs 9°55'22 i hus 11 retrograd
Sand Måneknude Vægt 17°43'18 i hus 3 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 14°31'04
2.Hus Jomfru 6°22'25
3.Hus Vægt 3°02'48
Imum Coeli Skorpion 5°25'11
5.Hus Skytte 11°05'30
6.Hus Stenbuk 14°58'45
Descendant Vandbærer 14°31'04
8.Hus Fisk 6°22'25
9.Hus Vædder 3°02'48
Medium Coeli Tyr 5°25'11
11.Hus Tvilling 11°05'30
12.Hus Krebs 14°58'45

Større aspekter
Sol Kvadrat Måne 4°56
Sol Kvadrat Neptun 1°41
Sol Trigon Pluto 4°20
Sol Kvadrat Ascendant 0°16
Måne Trigon Jupiter 0°29
Måne Trigon Saturn 5°50
Måne Opposition Neptun 6°37
Måne Kvinkuns Pluto 0°36
Måne Opposition Ascendant 5°12
Merkur Trigon Uranus 4°51
Venus Sekstil Neptun 5°44
Mars Konjunktion Saturn 3°10
Jupiter Konjunktion Saturn 5°20
Jupiter Kvadrat Pluto 1°06
Jupiter Sekstil Ascendant 5°41
Saturn Kvinkuns Uranus 2°15
Uranus Trigon Pluto 4°11
Neptun Konjunktion Ascendant 1°25
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt