•    
    Planetpositioner
    16-Jan-2018, 13:21 UT/GMT
    Sol2621'33"20s53
    Måne2030'52"19s43
    Merkur721'49"23s25
    Venus285'39"21s31
    Mars2350'21"17s58
    Jupiter1920'56"16s31
    Saturn310'38"22s31
    Uranus2439'16"9n02
    Neptun1217'49"7s47
    Pluto1918'30"21s37
    Sand Månek.1456' 9"r16n21
    Chiron256'57"1n21
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2018
for Ed Asner [Adb], født 15 November 1929
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Ændringer i dit liv * Pluto opposition Pluto: * Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018:

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018:

Dine faktiske muligheder * Jupiter kvadrat MC: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

Gensidig styrkelse * Saturn trigon Måne: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af oktober 2018:

Reform og gendannelse * Jupiter trigon Pluto: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 15 November 1929 kl. 6:00 i Kansas City, Missouri.

Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Skorpion, og din Måne er i Tyr.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto opposition Pluto: Ændringer i dit liv

Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018: Denne periode repræsenterer fuldbyrdelsen af nogle ændringer, som du har foretaget på et tidligere tidspunkt i livet. Du bør undersøge, i hvilket omfang dit liv er blevet mere fuldkomment og afrundet. Er det lykkedes dig at skabe balance mellem de forskellige ting og emner, som kappedes om din opmærksomhed. De forandringer, som måtte dukke op under denne transit, er sandsynligvis et resultat af noget, der ikke blev gjort helt færdigt dengang.

Det er dog sjældent, at vi lever et liv i fuldkommen balance, så uanset hvor hårdt du prøver, vil der altid være ting, som du må forholde dig til nu, fordi du ikke løste dem tidligere. Nogle gange kan det virke, som om disse forandringer er unødvendige og stærkt forstyrrende. Måske føler du, at du har levet et langt liv og burde kunne nyde en vis stabilitet nu. Men forandring er altid en del af livet. Giv derfor disse nødvendige ændringer lov til at foregå og forsøg ikke at hinde dem, og frem for alt, betragt dem ikke med ærgrelse eller beklagelse. Du gror og forandrer dig stadig, og det vil du gøre, så længe du lever. Husk altid den gamle buddhistiske talemåde: "Oplysning er nemt for den, der ikke ønsker noget."

 

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

 

til top

Jupiter kvadrat MC: Dine faktiske muligheder

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: I denne periode vil du forsøge at udrette noget af betydning for dit arbejde eller din karriere. Du vil ikke finde det tilfredsstillende at fortsætte, som du hidtil har gjort, og dine ambitioner vil være større end ellers. Det kan i det lange løb være godt eller skidt, afhængigt af hvordan du bærer dig ad med at opnå fremgang. Positivt betragtet kan denne energi hjælpe dig med at overvinde tidligere hæmninger, som hovedsagelig var begrundet i frygt og mangel på selvtillid. I øjeblikket føler du dig i stand til at udføre store ting og er villig til at arbejde for det. Påvirkningen afstedkommer normalt en udpræget optimisme og selvtillid, men du bør passe på, at du ikke kommer til at overdrive. Dit liv vil ikke kunne fungere, hvis du forsømmer de vigtige detaljer i dagligdagen. Lad derfor ikke dine aktuelle, tilsyneladende vigtigere gøremål foranledige dig til at overse disse andre aspekter af tilværelsen.

Men denne påvirkning kan også antyde et inflateret ego, en tilstand, hvor man tillægger sig selv kræfter og talenter, som langt overstiger éns virkelige evner. I sjældne og ekstreme tilfælde kan sådan et menneske ligefrem anse sig selv for at være noget nær guddommelig. Men for de fleste kommer det simpelthen til udtryk som en overvurdering af egne evner. Vær forsigtig med ikke at påtage dig mere, end du kan overkomme. Der ligger så megen positiv energi i denne påvirkning, at det ville være synd at øde den bort på stolthed, tåbelig arrogance og overvurdering af egne evner.

Du ønsker at være betydningsfuld i øjeblikket, og du har helt sikkert mulighed for at nå dette mål, men kun hvis du har tilstrækkelig kendskab til dig selv. Tag blot mod til dig og forsøg at klare mere, end du før har gjort, men afbalancér dit vovemod med fornuft og omtanke.

 

til top

Saturn trigon Måne: Gensidig styrkelse

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af oktober 2018: Denne påvirkning antyder en periode med ro og ligevægt i din tilværelse, hvor kravene fra den ydre verden er i balance med dine følelsesmæssige behov. Det er din emotionelle modenhed og dine hidtidige oplevelser, der har forberedt dig til dette, og nu kan du bruge din indvundne indsigt til at få din tilværelse til at forløbe glattere. De spændinger, som før i tiden har syntes at trække dig i modsatte retninger, samarbejder nu på en balanceret og harmonisk måde.

I øjeblikket er din følelsesmæssige indstilling ret nøgtern. Mentalt er du relativt afdæmpet, og du er i stand til objektivt at erkende, hvad der er sandt for dig, hvad du behøver, og hvor meget du kan give og modtage fra andre. Dit privatliv og dit arbejdsliv virker gensidigt bestyrkende, og du er i stand til at tage dig af begge dele uden at forsømme nogen af dem.

Tidspunktet er velegnet til at tage vare på nogle forretningsspørgsmål i forbindelse med dit hjem og dit privatliv, f.eks. ved at købe eller sælge fast ejendom, foretage reparationer i hjemmet, omorganisere økonomien og sørge for familiens fremtidige underhold. Psykologisk såvel som materielt er du usædvanlig velorganiseret i øjeblikket, og dine planer vil forløbe fint.

Ældre mennesker, især kvinder, kan bibringe dig stor indsigt og forståelse. Din egen følelsesmæssige indstilling er også mere "moden" i øjeblikket. Du vil være bedre til at drage fordel af den indsigt, der kommer med alderen, såvel din egen som andre menneskers.

 

til top

Jupiter trigon Pluto: Reform og gendannelse

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Under indflydelse af denne energi vil du tage initiativ til nogle positive forandringer i din personlige og sociale omverden. Men det vigtigste spørgsmål, du bør stille, er dette: "I hvis navn ønsker jeg at forandre disse ting?" Du må indse, at under denne påvirkning er det ret nemt at komme til at udøve magt og indføre forandringer. Energien synes at strømme i den retning, du ønsker, og præsentere dig for nogle muligheder for at udøve kontrol over tingene på en eller anden måde. Du bør imidlertid være motiveret af andet og mere end personlige ambitioner, også selvom disse vil blive fremmet i takt med alle de andre ambitioner, du måtte have i øjeblikket. Hvis din magtudøvelse er selvisk og personligt orienteret, så vil du få store problemer sidenhen, og dine resultater vil ikke være varige. Du er nødt til at finde en balance og anlægge en holdning baseret på "oplyst egeninteresse". Du må indse, at du får størst udbytte af tingene, når du kan sammenholde dine egne interesser med interesserne hos de mennesker, du lever og arbejder sammen med. På en måde er det nødvendigt, at du kommer til at fungere som selve legemliggørelsen af sådanne kollektive interesser og ikke blot rationelt indtager disse standpunkter.

Du er præget af en stærk trang til at omforme og omdanne tingene i øjeblikket, og du bør tilstræbe at forbedre forholdene overalt omkring dig, at indføre fornyelser og tjene som redskab for forandringer i din omverden. Opnår du nogen form for personlig magt, så brug den til at afklare og rense ud i tingene. Får du mulighed for at lede eller påvirke andre, så brug din indflydelse til at få de pågældende til at gro sammen med dig.

Verdsligt set kan denne energi falde sammen med en erhvervsmæssig succes, politisk magt eller en betydelig økonomisk eller anden resursemæssig, personlig vinding. På et mere beskedent niveau kan den give dig mulighed for at bringe orden i nogle forhold i dit liv, som hidtil har udgjort en kilde til problemer for dig.

 

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2018 til Juni 2018
for Ed Asner [Adb] (mand)
født den 15. november 1929 lokaltid: 6:00
i Kansas City, MO (US) U.T.: 12:00
94w35, 39n06 sid. tid: 09:18:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 22°39'02 i hus 1 direkte
Måne Tyr 2°43'03 i hus 6 direkte
Merkur Skorpion 15°38'36 i hus 1 direkte
Venus Skorpion 2°40'39 i hus 12 direkte
Mars Skorpion 27°48'41 i hus 1 direkte
Jupiter Tvilling 13°44'16 i hus 8 retrograd
Saturn Skytte 28°24'51 i hus 2 direkte
Uranus Vædder 7°52'01 i hus 5 retrograd
Neptun Jomfru 3°27'44 i hus 10 direkte
Pluto Krebs 19°29'59 i hus 9 retrograd
Sand Måneknude Tyr 12°12'40 i hus 7 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 9°36'03
2.Hus Skytte 8°37'11
3.Hus Stenbuk 11°46'27
Imum Coeli Vandbærer 17°03'00
5.Hus Fisk 19°46'25
6.Hus Vædder 17°10'09
Descendant Tyr 9°36'03
8.Hus Tvilling 8°37'11
9.Hus Krebs 11°46'27
Medium Coeli Løve 17°03'00
11.Hus Jomfru 19°46'25
12.Hus Vægt 17°10'09

Transitter
Pluto opposition Pluto Midten af februar 2017 indtil slutningen af december 2018
Jupiter konjunktion Merkur Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018
Jupiter kvadrat MC Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Saturn trigon Måne Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af oktober 2018
Jupiter trigon Pluto Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter konjunktion Sol Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt