•    
    Planetpositioner
    28-Maj-2018, 00:37 UT/GMT
    Sol639'38"21n25
    Måne1835'14"12s34
    Merkur2556'23"18n25
    Venus106'25"24n51
    Mars410'51"21s46
    Jupiter161'45"r15s27
    Saturn755'52"r22s19
    Uranus038' 3"11n12
    Neptun1621'39"6s15
    Pluto2059'45"r21s34
    Sand Månek.749'56"r18n18
    Chiron148' 4"3n54
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Personligt Portræt

for Sigmund Freud [Adb], født 6 Maj 1856
Tekst af Robert Pelletier, Copyright © Astrodienst AG 2018
Introduktion

Solen i Tyren, Månen i Tvillingerne *Ascendanten i Skorpionen, Mars i 11. hus *Venus i 6. hus *Pluto i opposition til Ascendanten *Solen i 7. hus *Månen i 8. hus *Saturn i 8. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 6 Maj 1856 kl. 18:30 i Frieberg (Pribor),.

Dit soltegn er Tyr. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Skorpion, og din Måne står i Tvilling.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.

Henvisninger til partnere
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.

til top

Solen i Tyren, Månen i Tvillingerne

Du blev født med Solen i Tyren og Månen i Tvillingerne. Din Tyre-individualitet ejer en stærk vilje og målrettethed. Du er varmhjertet og amourøs, men du mangler mental smidighed.

Tyrens natur er optaget af tilfredsstillelsen af sine fysiske og psykiske behov. Men Månen i Tvillingerne betyder, at din personlige rolle i højere grad er rettet mod håndteringen af intellektuelle begreber og aktiviteter, som du rent følelsesmæssigt modsætter dig.

Andre mennesker vil kunne opleve dig som temmelig intellektuel. Da både din krop og dit sind kræver aktivitet, vil du rejse og hyppigt ændre bopæl. Kun de, der står dig nær, vil vide, at du er et stædigt og viljefast menneske.

Omstændighederne (Månen i Tvillingerne) har tvunget dig til at tjene til livets ophold ved hjælp af nogle aktiviteter, som måske er i konflikt med din egentlige natur. Hvis du på en eller anden måde kan udtrykke din indre stabilitet, så kan dette komme til at præge dit arbejde og dit forhold til andre mennesker.

Dit omskiftelige sind vil have umådelig gavn af den stabilitet, som findes dybt i dit indre. Hvis du tillader den at skinne igennem, vil det sikre dig succes i alt, hvad du foretager dig. Hvis du på den anden side også på en eller anden måde kan lade din alsidige personlighed få indflydelse på din indre natur, vil du kunne skabe fuldkommen harmoni.

til top

Ascendanten i Skorpionen, Mars i 11. hus

På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Skorpionen op i horisonten. Dets hersker, Mars, er placeret i 11. hus.

Dit liv vil være præget af en skarpsindig, hemmelighedsfuld, stejl, klog og reserveret indstilling. Du forbliver en gåde: med disse træk kan dit liv enten blive meget tragisk eller meget heldigt. Hvilken af de to Skorpion-kategorier tilhører du? Der findes to typer, den ekstremt emotionelle, som tiltrækkes af de patologiske aspekter ved de biologiske relationer, eller den meget mystiske, som er optaget af spiritualitet.

Du er et menneske, som er optaget af ekstremer, yderst sensitiv og med en stærk trang til at knytte sig. Der optræder en vis dragning mod det okkulte eller mod psykiske fænomener. Du er aktiv i den forstand, at der foregår en psykisk kamp i dit indre mellem de positive og de negative poler - dem der bekræfter og tilfredsstiller, eller dem der afviser og undertrykker. Du er følelsesmæssigt meget intens og er lidenskabeligt knyttet til den person, som du elsker. Ligeledes vil du, hvis der er nogen, du ikke bryder dig om, være lige så fastlåst i denne følelse. Men der er grund til optimisme: uanset hvilken Skorpion-type du måtte være, findes der dybt i dit indre en dyb trang til psykologisk genfødelse.

På et tidspunkt i dit liv efter en større dramatisk hændelse som vil gøre et dybt indtryk på dig, kan dit jegs mål og hele udtryk ændre sig fuldkommen. Men dine lidenskabers intensitet og dybde vil altid være konstant. Du har en tendens til at gå ind i skyggen og i al hemmelighed planlægge den handlingskurs, som du vil vælge, idet du tøver med at lade andre kende dine stemningers eller følelsers præcise karakter. I seksuelle forhold er du opfyldt af lidenskab og knytter dig stærkt.

Udøv større selvkontrol over dine lidenskaber; vær ikke så fortørnet på andre. Brug din stærke vilje og karakter på positive og gavnlige ting.

Du har en stærk tilbøjelighed til at engagere dig i medicin, måske endda kirurgi. Du er tiltrukket af forskning og undersøgelse i almindelighed.

Annoncering
Dette hus kendetegner dine mest intime og skjulte længsler og er grundlæggende et hus for venskaber og bekendte. Mennesker, hvis hersker står placeret her, er personer, som på godt og ondt stiger opad i livet, støttet af venners hjælp. Imidlertid er Mars ikke en påvirkning, som tyder på en person med mange venner.

Det er sandsynligt, at du kommer til at kæmpe for at virkeliggøre dine mest intime ønsker i livet. Mange af disse handler om at sikre et solidt udkomme. Hvis du kan udøve en god portion kontrol over dine lidenskaber, vil du muligvis opnå fuld succes.

til top

Venus i 6. hus

Venus stod i dit 6. hus ved fødslen. Du kan anse dig selv for et heldigt menneske. Dit helbred vil gennem hele livet enten være vældig godt, eller også ejer du evnen til at komme dig hurtigt efter sygdom.

I omgangen med andre på din arbejdsplads vil du også kunne opnå øget indkomst. Din holdning til dit arbejde er, at det er behageligt at udføre. Du er ikke et hårdtarbejdende menneske; derimod er der noget dovent over dig. Skæbnen kan anbringe dig i en situation, hvor du vil komme til at arbejde under nogle umådeligt venlige og tiltalende overordnede. Et kærlighedsforhold kan blive indledt på grund af denne udveksling.

til top

Pluto i opposition til Ascendanten

Plutos opposition til Ascendanten viser, at du tiltrækker mennesker med et stærkt ego og temperament. Du nærer et stort ønske om en tæt og intim kontakt med mange af de mennesker, som du omgås. Du stiller store krav til de mennesker, du har med at gøre, men du hader det, når der bliver stillet tilsvarende krav til dig selv. Den slags problemer kan ødelægge et ellers fascinerende forhold.

Dit talent ligger i din evne til at styre andre mennesker, så reklameverdenen er et felt, som du burde kunne forbinde dig med.

Almindeligvis får du de ting, du ønsker, når du ønsker dem, og du tåler ikke at få dine krav afvist. Hvis du er motiveret for at ændre menneskers indstilling til deres sociale opgaver, vil du kunne skabe mirakler.

til top

Solen i 7. hus

Solen stod i dit 7. hus ved fødslen. Det betyder blandt andet, at det kræver hele din individualitet at gennemføre en vigtig udvikling i forbindelse med dine bekendte og dit ægteskab. Det ser ud til, at du vil blive gift med en temmelig stolt, men også værdig person, og meget af den fremgang, som du vil opleve i livet, vil udspringe af dette forhold.

Under alle omstændigheder kan du forvente, at du gennem hele livet vil skabe varige forbindelser og ædle venskaber.

til top

Månen i 8. hus

Månen stod i dit 8. hus ved fødslen. Da Månen giver en evne til intens sanseoplevelse, vil du kunne opleve, at din interesse gradvist vækkes for seksuelle forhold, overnaturlig og spiritistisk forskning og mentale grublerier over forestillingen om, at der måske findes et liv efter døden.

På et tidspunkt i dit liv vil du få mulighed for at arve fra kvindeligt hold eller fra din mors side af familien.

Annoncering
til top

Saturn i 8. hus

Saturn stod i dit 8. hus ved fødslen. På grund af den begrænsende indflydelse fra denne planet vil ting i forbindelse med legater, arv og din ægtefælles eller dine samarbejdspartneres økonomiske handlinger blive stærkt hæmmede og kan endda blive modarbejdet af noget, der ligner en barsk skæbne.

Psykologisk set er du ret seriøs, når det gælder seksuelle forhold. Du nærmer dig seksualiteten med forsigtighed, rationalitet og planlægning. Overdreven fornuft og tankeaktivitet i denne forbindelse kan skabe visse frustrationer i seksuelle forhold.


Astrologiske data brugt ved Kort Horoskop - Personligt Portræt
for Sigmund Freud [Adb] (mand)
født den 6. maj 1856 lokaltid: 18:30
i Frieberg (Pribor), Czechoslov U.T.: 17:17:24
18e09, 49n38 sid. tid: 09:28:59

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tyr 16°19'05 i hus 7 direkte
Måne Tvilling 14°31'23 i hus 8 direkte
Merkur Tyr 27°46'14 i hus 7 direkte
Venus Vædder 26°11'06 i hus 6 direkte
Mars Vægt 3°22'05 i hus 11 retrograd
Jupiter Fisk 29°33'59 i hus 5 direkte
Saturn Tvilling 27°32'51 i hus 8 direkte
Uranus Tyr 20°35'02 i hus 7 direkte
Neptun Fisk 19°51'07 i hus 4 direkte
Pluto Tyr 4°26'39 i hus 6 direkte
Sand Måneknude Vædder 24°19'10 i hus 6 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 7°30'36
2.Hus Skytte 5°55'28
3.Hus Stenbuk 11°16'58
Imum Coeli Vandbærer 19°49'44
5.Hus Fisk 22°46'48
6.Hus Vædder 18°02'47
Descendant Tyr 7°30'36
8.Hus Tvilling 5°55'28
9.Hus Krebs 11°16'58
Medium Coeli Løve 19°49'44
11.Hus Jomfru 22°46'48
12.Hus Vægt 18°02'47

Større aspekter
Sol Konjunktion Uranus 4°16
Sol Sekstil Neptun 3°32
Måne Kvadrat Neptun 5°20
Merkur Trigon Mars 5°36
Merkur Sekstil Jupiter 1°48
Venus Sekstil Saturn 1°22
Mars Opposition Jupiter 3°48
Mars Kvadrat Saturn 5°49
Mars Kvinkuns Pluto 1°05
Jupiter Kvadrat Saturn 2°01
Uranus Sekstil Neptun 0°44
Pluto Opposition Ascendant 3°04
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt