•    
    Planetpositioner
    22-Jan-2018, 09:17 UT/GMT
    Sol217'45"19s39
    Måne129'59"2s56
    Merkur1551'19"23s22
    Venus525'27"20s02
    Mars2726'34"18s52
    Jupiter207'51"16s43
    Saturn349'12"22s30
    Uranus2444'22"9n04
    Neptun1228'10"7s43
    Pluto1930'17"21s36
    Sand Månek.1457'47"16n21
    Chiron2520'27"1n25
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2018
for Clerical 7933 [Adb], født 11 Februar 1937
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * Slutningen af december 2017 indtil slutningen af august 2018:

En livsglad periode * Jupiter konjunktion Mars: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018:

Erhvervsmæssig kulmination * Jupiter konjunktion MC: * Slutningen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Tydelige hensigter * Jupiter trigon Saturn: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Arbejde for forandring * Saturn trigon Uranus: * Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018:

Et spørgsmål om selvbeherskelse * Jupiter kvadrat Sol: * Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 11 Februar 1937 kl. 5:42 i Los Angeles CA, Alaska.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Vandbærer, og din Måne er også i Vandbærer.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

Slutningen af december 2017 indtil slutningen af august 2018: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats - der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.

 

til top

Jupiter konjunktion Mars: En livsglad periode

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018: Her er tale om en sprudlende periode med et højt energiniveau. Du føler dig fysisk stærk og veltrænet, og du vil være mere indstillet på at være aktiv og tage en chance, end du plejer. Energisk fysisk udfoldelse er en af de bedste måder at bruge denne energi på, for det styrker din krop og lader dig udrette mere end normalt.

Næsten alt, hvad du retter energien imod, især aktiviteter som er meget energikrævende, vil synes at flyde og fungere, som om du overhovedet ikke behøver at anstrenge dig. Det er dog vigtigt, at du indser, at du i virkeligheden arbejder temmelig hårdt; og når perioden er ovre, og måske også til en vis grad undervejs, vil du have brug for at stoppe op og hvile dig. Et af problemerne i øjeblikket er, at da du ikke gør dig klart, hvor hårdt din krop og hjerne arbejder, så er der stor fare for, at du kommer til at overanstrenge dig. Er din fysiske kondition ikke virkelig god, så bør du afgjort ikke påtage dig tungere fysisk arbejde uden at forberede dig på det, for det er netop, hvad du vil kunne finde på under denne påvirkning.

Det er et godt tidspunkt at påbegynde et nyt projekt, blot du ikke overanstrenger dig. Du besidder langt større initiativ end ellers, og du vil kunne udrette en hel del ved egen hjælp. Derimod kan det være frustrerende for dig at arbejde sammen med andre, for du kan have svært ved at finde dig i deres noget langsommere arbejdstempo.

Ofte kommer denne energi til udtryk ved, at man foretager sig noget, der kræver en udpræget sans for timing eller planlægning. Eller du vil måske indlede noget, som vil fungere fint for dig på længere sigt. Selvom det ikke kræver den store energiudfoldelse, så vil det kaste meget af sig i tiden, der kommer.

 

til top

Jupiter konjunktion MC: Erhvervsmæssig kulmination

Slutningen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Denne tid udgør et kulminationspunkt, hvor du gør en øget indsats for at realisere dine ambitioner, enten i forbindelse med dit arbejde eller på andre områder. Og dine bestræbelser synes at bære frugt mere ubesværet end på noget andet tidspunkt. Derfor har du det bedre med dig selv og din tilværelse end ellers, og du føler tillid til, at du kan klare alt, hvad der måtte vise sig.

Er du selverhvervende, bør du passe på ikke at udvide for hurtigt eller overvurdere dine evner. Du kan ende med at blive sårbar over for de vanskeligheder, der måtte komme senere. Sørg for, at alle udvidelser bliver omhyggeligt planlagt, og at du har sikret dig imod fremtidige vanskeligheder.

En anden negativ effekt af denne energi kan melde sig, såfremt du ikke får den anerkendelse, du føler, at du fortjener. Hvis andre ikke åbent anerkender dig, kan du føle dig snydt og fortsat forsøge at opnå den status og de privillegier, som du mener, du fortjener. Selv i situationer, hvor du faktisk modtager anerkendelse, kan du opføre dig arrogant og selvbehageligt. Vær på vagt over for dette, for det vil afstedkomme en negativ energi, som kan føre til dit totale sammenbrud, når denne energi ikke længere er virksom.

Generelt vil dit aktivitetsområde blive udvidet i denne tid, og du vil antagelig møde nye menesker fra andre dele af landet, ja måske ligefrem fra andre dele af verden. De kan dukke op i forbindelse med dine udvidede aktiviteter, eller du kan rejse til deres verden. Alt dette vil formentlig snarere forekomme i forbindelse med dit arbejde end i forbindelse med dit privatliv.

 

til top

Jupiter trigon Saturn: Tydelige hensigter

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: I denne periode vil du kunne arbejde tålmodigt og langsomt bygge tingene op. Du er i stand til at holde dig dine langsigtede mål for øje, samtidig med at du klarer alle de daglige gøremål. Følgelig vil det arbejde, du får fra hånden i øjeblikket, sædvanligvis være meget veludført. Du har en usædvanlig god indsigt i forholdet mellem de enkelte dele og helheden.

Tiden er velegnet til at klare alle mulige praktiske opgaver. Du har en jordnær tankegang, men mangler hverken visioner eller forudseenhed. Derfor er det også et glimrende tidspunkt at udvide allerede eksisterende forretninger på, starte nye eller kaste sig ud i helt andre forehavender. Når du har fundet den mest praktisk løsning på et givet problem, tager du øjeblikkelig skridt i den pågældende retning. Klare intentioner er en af denne energis absolutte styrker.

I denne periode vil du formentlig ikke nære noget specielt ønske om at være sammen med andre. Det er et godt tidspunkt at isolere sig lidt på og tænke tingene igennem, så du kan nå frem til den klarest mulige forestilling om, hvad det er, du ønsker at foretage dig. Vær ikke bange for, at du kommer til at føle dig ensom. Afsondretheden vil bekomme dig godt og overhovedet ikke være ubehagelig.

Alle dine handlinger er styret af en stærk pligtfølelse. Du erkender de mange ansvarsområder, du har i tilværelsen, og du er villig til at leve op til dem, så godt du nu kan. Du kan indtage en ret faderlig indstilling til omgivelserne og ønske at beskytte dem og tage deres problemer på dig som dine egne. Du bør imidlertid passe på, at du ikke kommer til at overdrive dette, for selvom du måtte have de bedste hensigter, så er der grænser for, i hvor høj grad du har lov til at overtage andre menneskers tilværelse. Andre er nødt til selv at klare deres problemer.

Skulle du opleve modgang i denne periode, vil den formentlig ikke påvirke dig videre alvorligt. Du vil anskue den filosofisk, begrænse tabet og så gå videre til næste fase. Du vil huske, hvor det er, du ønsker at komme hen, og du lader dig ikke nemt snakke fra at forfølge dine mål.

 

til top

Saturn trigon Uranus: Arbejde for forandring

Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018: Denne periode i dit liv er præget af stabilitet og en kreativ balance imellem gammelt og nyt. Du er i stand til at leve inden for bestemte rammer og samtidig engagere dig i nye og inspirerende oplevelser, som forhindrer dig i at falde hen. Alle de forandringer, du har indført, eller alle de strukturer, du har ændret på i de senere år, kan nu komme til at udgøre en permanent del af din hverdag. De pågældende forandringer er ikke længere udfordringer for dig, men interessante aspekter af din tilværelse.

Du føler dig tålmodig med hensyn til de ting, der foregår. Du erkender dit behov for forandring, men har ikke trang til at fare ud og kuldkaste alting. Du er i stand til at indføre forandringerne på en velorganiseret måde. Du kan forelægge andre dine ideer på en meget omhyggelig og logisk facon, som alligevel gør indtryk i kraft af originaliteten i din tankegang. Din arbejdsgiver og dine overordnede vil især sætte pris på din veldisciplinerede måde at behandle nye og originale ideer på.

Alle opgaver, som kræver en langvarig og disciplineret tilegnelse - f.eks. ved at indlære nye færdigheder, studere et nyt fag eller simpelthen arbejde tålmodigt med et længerevarende projekt - bliver begunstigede af denne påvirkning, så længe de leder frem til en eller anden form for kreativ forandring. Kedsommelige opgaver, som ikke levner plads for nye oplevelser, vil ikke gavne dig i øjeblikket. Du bør arbejde med henblik på forandring, det være sig nok så langsommeligt og tålmodigt.

Faktisk bør du ikke tillade dig selv at køre for meget af sted i samme skure. Selv forandring kan blive en vane, hvis man går i ring med de samme typer af ændringer. Det vil ikke være nogen hensigtsmæssig udnyttelse af denne påvirkning.

 

til top

Jupiter kvadrat Sol: Et spørgsmål om selvbeherskelse

Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Dette kan være en udmærket tid, men du bør være på vagt over for nogle faldgruber, som kan ophæve dens gunstige virkning. Fundamentalt set er denne påvirkning en afprøvning af din selvdisciplin og selvkontrol. Hvis du ikke ejer selvbeherskelse, vil du reagere på energien ved at overdrive på en eller anden måde, overskride dine grænser eller leve i en indbildt lykkeverden, hvor du forestiller dig, at intet kan gå galt. Eller du kan finde på at formøble nogle værdifulde resurser blot for siden at erfare, at du ikke har midler nok til de ting, du behøver. Der kan sommetider opstå en følelse af, at lykken vil bringe dig alt, hvad du har brug for, uden at du selv behøver at anstrenge dig det mindste; men også dette er en fejlslutning.

Denne påvirkning kan imidlertid også give dig en reel chance for ægte vækst og øgede muligheder. Det afhænger af, hvor stor selvkontrol du besidder. Du bør vide, præcist hvor du befinder dig, og hvad der er dine reelle behov, for at få størst muligt udbytte af denne periode. Og du bør også indse, hvornår du ikke kan klare mere. Fidusen består i at vide, hvornår man skal sige stop.

Sommetider opmuntrer denne energi til ego-inflation og overdreven stolthed. Pas på, at du ikke kommer til at optræde på en overlegen måde, for i så fald vil du komme til at opildne folk, som forsøger at skubbe dig et trin eller to ned ad rangstigen. Også her bør du vide, hvornår du skal holde inde.

Under visse omstændigheder kan denne påvirkning udløse konflikter med loven eller med andre i form af en retssag. Uanset om du vinder eller taber, så lad være med at spille fornærmet Kong Gulerod. Prøv i stedet at finde ud af, præcist hvor problemet ligger, og find frem til en løsning, der tilfredsstiller alle parter.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2018 til Juni 2018
for Clerical 7933 [Adb] (kvinde)
født den 11. februar 1937 lokaltid: 5:42
i Los Angeles CA, USA U.T.: 13:42
118w15, 34n04 sid. tid: 15:13:48

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 22°26'24 i hus 1 direkte
Måne Vandbærer 25°41'44 i hus 1 direkte
Merkur Stenbuk 27°03'42 i hus 12 direkte
Venus Vædder 9°07'15 i hus 2 direkte
Mars Skorpion 18°29'14 i hus 9 direkte
Jupiter Stenbuk 16°00'24 i hus 12 direkte
Saturn Fisk 21°17'54 i hus 2 direkte
Uranus Tyr 5°58'34 i hus 3 direkte
Neptun Jomfru 18°15'46 i hus 8 retrograd
Pluto Krebs 27°07'06 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Skytte 22°31'40 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 2°11'27
2.Hus Fisk 14°26'53
3.Hus Vædder 22°04'27
Imum Coeli Tyr 20°53'11
5.Hus Tvilling 14°21'06
6.Hus Krebs 6°35'10
Descendant Løve 2°11'27
8.Hus Jomfru 14°26'53
9.Hus Vægt 22°04'27
Medium Coeli Skorpion 20°53'11
11.Hus Skytte 14°21'06
12.Hus Stenbuk 6°35'10

Transitter
Jupiter sekstil Jupiter Slutningen af december 2017 indtil slutningen af august 2018
Jupiter konjunktion Mars Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018
Jupiter konjunktion MC Slutningen af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Jupiter trigon Saturn Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Saturn trigon Uranus Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018
Jupiter kvadrat Sol Begyndelsen af februar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt