•    
    Planetpositioner
    18-Jan-2018, 00:52 UT/GMT
    Sol2751'59"20s35
    Måne86'52"17s38
    Merkur928'45"23s28
    Venus2957'18"21s10
    Mars2445'19"18s12
    Jupiter1933'15"16s35
    Saturn320'32"22s31
    Uranus2440'24"9n02
    Neptun1220'22"7s46
    Pluto1921'30"21s37
    Sand Månek.1454'16"r16n22
    Chiron2510'15"1n22
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2018
for Mitt Romney [Adb], født 12 Marts 1947
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Skjulte muligheder * Neptun konjunktion Merkur: * Begyndelsen af april 2017 indtil begyndelsen af februar 2019:

Intelligente planer * Jupiter trigon Merkur: * Begyndelsen af december 2017 indtil midten af august 2018:

Humoristisk sans * Jupiter trigon Sol: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

En overflod af arbejde * Saturn sekstil Mars: * Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018:

Dine sande mål * Pluto sekstil Sol: * Midten af februar 2018 indtil slutningen af december 2019:

Gør det enkelt * Saturn kvadrat Neptun: * Begyndelsen af april 2018 indtil slutningen af december 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 12 Marts 1947 kl. 9:51 i Detroit, Michigan.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tvilling, og din Måne er i Skorpion.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Neptun konjunktion Merkur: Skjulte muligheder

Begyndelsen af april 2017 indtil begyndelsen af februar 2019: Din bevidstheds logiske og rationelle kræfter vil antagelig blive forvrænget af denne energi, så du ikke længere føler dig sikker på, hvad du selv tænker om tingene. Eller du kan blive påvirket af nogle tankegange, som du ikke tidligere ville have knyttet an til. Du vil sikkert ende i det største rod i denne periode, såfremt du forsøger at organisere og omstrukturere dit liv lige nu. Derfor er det også et dårligt tidspunkt at træffe vigtige beslutninger, som kommer til at påvirke din livsretning. Tidspunktet er ligeledes ugunstigt for de fleste forretningsmæssige afgørelser, for der er risiko for, at du vil blive dårligt informeret om, hvad der foregår.

Denne energi rejser altid spørgsmålet om bedrag, hvad enten det er dig, der bliver bedraget af andre, eller du selv bedrager andre. Vær derfor ekstremt på vagt over for denne fare i alle slags forhandlinger og aftaler. Bedrageriet kan være ufrivilligt. Du kan f.eks. opleve, at du er ude af stand til på en tydelig måde at udtrykke, hvad der ligger dig på sinde, fordi dine tanker forekommer forvirrede og usammenhængende, og når du endelige siger noget, så misforstår andre dig fuldkommen. Vær helt sikker på, at andre virkelig forstår, hvad du siger, når de tilkendegiver, at de gør det.

På energiens plusside at regne vil du være langt mere modtagelig over for eventuelle skjulte påvirkninger udefra. Din rationelle bevidsthed er måske forvirret, men din intuition vil sandsynligvis være utrolig skarp. Dit største problem vil ligge i at få andre til at forstå baggrunden for din viden.

Du kan få interesse for parapsykologiske emner og mystik under denne påvirkning. Du vil opnå en dyb og direkte erkendelse af den rene fornufts utilstrækkelighed, og du vil måske forsøge at øge dit indblik i sindets skjulte egne. Ja, du kan endda støde på skjulte evner i dit eget sind.

 

til top

Jupiter trigon Merkur: Intelligente planer

Begyndelsen af december 2017 indtil midten af august 2018: I denne tid bør du ikke sidde og vente på, at tingene skal ske af sig selv. Du kan få meget ud af denne periode, såfremt du taler med folk, holder øje med dine muligheder, især de forretningsmæssige, og kigger efter gode ting at købe eller sælge. Denne påvirkning bibringer dig en evne til at se begivenhederne klart og lægge kloge planer, som vil tjene dig godt på de nævnte områder.

Du er i stand til at optræde med selvtillid og varme, og det vil få andre til at tro dig. De vil også respektere din oprigtighed og den klarhed, hvormed du fremlægger dine ideer. Selv hvis du fortæller en eller anden noget, som vedkommende ikke har lyst til at høre, så kan du gøre det på en sådan måde, at den anden bliver taknemlig for, at du har sagt det.

Det er et glimrende tidspunkt at begynde at studere et nyt emne, jo mere abstrakt des bedre. Men i øjeblikket besidder du også evnen til at omsætte dine ideer i praksis, og det vil kunne gavne tilrettelæggelsen og planlægningen af dine aktiviteter på alle områder af tilværelsen.

Rent psykologisk kan du forvente en periode med en optimistisk og positiv indstilling og et godt tag i virkeligheden. Du gør dig nogle store forestillinger, men du har også en grundlæggende fornemmelse for, hvad der lader sig gøre og hvad ikke. Og det bidrager i høj grad til din effektivitet i øjeblikket.

 

til top

Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som helst.

Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i øjeblikket.

Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen formåen.

Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det. Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for indre vækst.

Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket. Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.

 

til top

Saturn sekstil Mars: En overflod af arbejde

Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018: I denne tid vil en kontrolleret udfoldelse på et eller andet område af tilværelsen komme til at betyde meget for dig. Du er i stand til at indrette energien på en langsom og omhyggelig oparbejdelse af et projekt, og alt, hvad du udretter i øjeblikket, vil derfor antagelig få varig værdi. Din indstilling til tingene er fornuftig og praktisk, og det hjælper dig naturligvis med at opnå det, du ønsker. Tiden er ikke til store planer, men snarere til en meget omhyggelig indsats på et afgrænset område. Ofte hjælper det kolossalt, hvis man i tider som disse nedtoner sin egen jeg-drift for at indgå i et gruppearbejde med andre.

Din fysiske udfoldelse er mere disciplineret i denne tid. Du er i stand til at arbejde hårdt og længe med en opgave, uanset om den er fysisk eller mentalt betonet, og ikke give op, for den er udført. Dine overordnede og dine kolleger vil beundre dig for det, og du vil kunne modtage langt flere positive tilkendegivelser end folk, der fremturer med store armbevægelser, men også mindre grundigt. Du har relativt nemt ved at acceptere de begrænsninger, du bliver pålagt, og arbejde inden for de rammer, du får anvist. Dette gør det nemmere for dig at samarbejde med andre.

Andre kan opfatte dig som en "slider" i øjeblikket. Faktisk gør din disciplinerede indstilling til arbejdet dig til en ret imponerende person i øjeblikket, for du vil kunne gennemføre alt, hvad du påbegynder, ikke på grund af held, med ved hårdt, vedholdende slid.

Denne påvirkning begunstiger hårdt arbejde i forbindelse med relativt moderate emner, alle former for omhyggeligt præcisionsarbejde - afpudsning, arbejder i metal eller sten - og opgaver, der kræver meget omhyggelige udmålinger.

 

til top

Pluto sekstil Sol: Dine sande mål

Midten af februar 2018 indtil slutningen af december 2019: I denne periode vil der være nogle subtile energier i funktion, som kan hjælpe dig med at indføre nogle kreative forandringer i din tilværelse. Det betyder, at du får større chancer for at handle effektivt end på næsten alle andre tidspunkter. Du kan få mulighed for at udfolde en større magt og autoritet over for andre, men her er tale om en meget forfinet påvirkning, og du vil hverken af omstændighederne eller af din egen indre energi føle dig tvunget til at udrette større ting. Derfor kan denne periode godt passere, uden at der sker noget særligt, medmindre du bevidst griber chancen. Det er et godt tidspunkt at skabe sig et positivt forhold til autoritetspersoner som f.eks. chefer, arbejdsgivere og lignende myndighedspersoner, for de kan forsyne dig med de muligheder, du kan benytte dig af i denne periode.

En anden kilde til kreative muligheder kan opstå via et arbejde i grupper eller organisationer, hvor du kan udøve kontrol og frembringe kreative reformer. Under denne indflydelse er det som regel bedst at arbejde med grupper eller agenturer frem for helt på egen hånd. Men du skal ikke være bange for, at din personlighed vil komme til at lide under det eller føle sig helt fortabt i en gruppe. Denne påvirkning giver dig chancen for at udfolde dig personligt i et samarbejde med andre.

I din egen tilværelse vil her også være tale om en periode præget af kreative forandringer. Du kan totalt omforme ting, som har brug for at blive ændret, uden den tumult, du kunne forvente på andre tidspunkter. På det umiddelbart praktiske niveau vil du være i stand til at ombygge eller reparere et hus eller en anden konkret genstand. På et højere, mere psykologisk plan kan det betyde en omformning af dine indre strukturer. Der kan forekomme store forandringer, som helt ændrer dit sigte i livet, primært fordi du bliver mere klar over dine sande mål i livet. Der kan være tale om en bevidsthedsudvidende periode i allerhøjeste potens.

 

til top

Saturn kvadrat Neptun: Gør det enkelt

Begyndelsen af april 2018 indtil slutningen af december 2018: Denne påvirkning antyder en tid præget af stor usikkerhed og muligvis forvirring. Dine mål er uklare, og du kan føle dig ude af stand til at håndtere selv de mest almindelige aspekter af din daglige tilværelse. En af de bedste måder at klare denne energi på er ved at gøre hverdagen så enkel som mulig, for du bliver nemt overvældet i øjeblikket.

For tiden er det ikke ligefrem robust selvsikkerhed, der præger dig. Du sætter spørgsmålstegn ved næsten alle sider af din tilværelse, især ved din mål og ambitioner, din evne til at realisere dem, ja måske ligefrem om du nu også er dem værdig.

Samtidig kan du føle, at dit univers er skruet sådan sammen, at du aldrig vil kunne leve op til dine idealer. Skuffelser, modløshed og pessimisme er alle sandsynlige udslag af denne energi. Faren er, at denne negative tankegang faktisk kan undergrave din effektivitet på arbejdet eller i forbindelse med andre vigtige forehavender. Usikkerhed fremkalder ofte nogle situationer, hvor man faktisk er usikker. Lad være med at tage tingene så tungt! Din negative indstilling er sandsynligvis ikke berettiget på baggrund af din faktiske tilværelse. Her er blot tale om et tidspunkt, hvor humøret befinder sig på nulpunktet.

Du må prøve at holde stand uden at træffe nogen form for varige afgørelser eller binde dig til noget på baggrund af dit aktuelle pessimistiske syn på tingene. Om kort tid vil du forstå, at dit livssyn forandres i øjeblikket på en måde, som dybest set kan være meget positiv, selvom det ikke ser sådan ud lige nu. Om ca. to år vil du være i stand til at foretage nogle konstruktive forandringer i din tilværelse med udgangspunkt i dette nye syn på tingene. Men tiden lige nu er antagelig ikke den bedste at foretage forandringer på.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2018 til Juni 2018
for Mitt Romney [Adb] (mand)
født den 12. marts 1947 lokaltid: 9:51
i Detroit, MI (US) U.T.: 14:51
83w03, 42n20 sid. tid: 20:36:26

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 21°11'28 i hus 11 direkte
Måne Skorpion 27°36'57 i hus 6 direkte
Merkur Fisk 13°55'25 i hus 11 retrograd
Venus Vandbærer 8°32'35 i hus 10 direkte
Mars Fisk 6°14'07 i hus 11 direkte
Jupiter Skorpion 27°33'28 i hus 6 stationær (R)
Saturn Løve 2°23'39 i hus 3 retrograd
Uranus Tvilling 17°51'12 i hus 1 direkte
Neptun Vægt 9°56'15 i hus 5 retrograd
Pluto Løve 11°21'54 i hus 4 retrograd
Sand Måneknude Tvilling 5°29'06 i hus 1 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tvilling 1°01'02
2.Hus Tvilling 24°59'47
3.Hus Krebs 15°13'42
Imum Coeli Løve 6°42'52
5.Hus Jomfru 4°08'33
6.Hus Vægt 13°24'27
Descendant Skytte 1°01'02
8.Hus Skytte 24°59'47
9.Hus Stenbuk 15°13'42
Medium Coeli Vandbærer 6°42'52
11.Hus Fisk 4°08'33
12.Hus Vædder 13°24'27

Transitter
Neptun konjunktion Merkur Begyndelsen af april 2017 indtil begyndelsen af februar 2019
Jupiter trigon Merkur Begyndelsen af december 2017 indtil midten af august 2018
Jupiter trigon Sol Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Saturn sekstil Mars Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018
Pluto sekstil Sol Midten af februar 2018 indtil slutningen af december 2019
Saturn kvadrat Neptun Begyndelsen af april 2018 indtil slutningen af december 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt