•    
    Planetpositioner
    24-Maj-2018, 01:27 UT/GMT
    Sol251'11"20n44
    Måne2658'37"4n42
    Merkur187'23"15n47
    Venus523'19"25n02
    Mars253' 3"21s51
    Jupiter1629'10"r15s35
    Saturn88'55"r22s18
    Uranus026'15"11n08
    Neptun1618'35"6s16
    Pluto213'19"r21s33
    Sand Månek.821'23"r18n10
    Chiron140'13"3n50
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Maj 2018
for Carmen Miranda [Adb], født 9 Februar 1909
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Visere end din alder * Pluto konjunktion Uranus: * Slutningen af januar 2017 indtil begyndelsen af december 2018:

Såtid * Neptun trigon Neptun: * Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af februar 2019:

Direkte undersøgelse * Jupiter trigon Neptun: * Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018:

Søgen efter sjælen * Saturn kvadrat Saturn: * Midten af februar 2018 indtil begyndelsen af december 2018:

Pludselig adskillelse * Uranus kvadrat Ascendant: * Begyndelsen af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019:

Ubevidste ønsker * Uranus kvadrat Venus: * Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 9 Februar 1909 kl. 15:37 i Marco de Canaveses, Portugal.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Løve, og din Måne er i Vægt.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto konjunktion Uranus: Visere end din alder

Slutningen af januar 2017 indtil begyndelsen af december 2018: Denne påvirkning antyder, at du ønsker at bryde fri af omstændigheder, som holder dig tilbage. Du føler, at hvis tingene ikke går, som du ønsker, vil du foretage nogle ændringer, som får dem til det. Du vil sandsynligvis ikke udvise megen tålmodighed i øjeblikket, og muligvis forstår du ikke betydningen af selvdisciplin. Under denne påvirkning vil du være tilbøjelig til at blive meget selvretfærdig, for du føler, at du ved, hvad der er bedst, til forskel fra de ældre mennesker omkring dig, som synes ude af kontakt med, hvad der foregår.

Det ville imidlertid være synd at spilde denne energi på at udfordre alle omkring dig eller blindt gøre oprør imod alle restriktioner. Under denne påvirkning kan du lære meget om ting, som virkelig betyder noget. Da den repræsenterer nogle meget dybe kræfter i universet, bør du bruge dine kræfter på at lære så meget du kan om dette univers og lære at forstå, hvordan det fungerer. Du bør endnu ikke spørge til, hvordan du kan forandre det, for du vil ikke være i stand til at forstå det, før perioden er overstået.

Resultatet af dene påvirkning kan meget vel blive, at du vil være klogere end din alder berettiger til og opnå en meget dyb indsigt i tingene, og i kraft af denne visdom vil du bedre kunne indføre nogle konstruktive og måske ligefrem revolutionerende forandringer senere hen.

Skulle du ikke føle trang til at gøre oprør eller presse på for at indføre forandringer i dit umiddelbare miljø, vil du alligevel føle, at der finder nogle store forandringer sted i dit eget indre. Det kan godt virke meget foruroligende, men prøv at bevare roen og iagttag, hvad der i virkeligheden foregår. Også i denne situation har du mulighed for at opnå en forståelse, som langt overstiger det, din alder berettiger til.

 

til top

Neptun trigon Neptun: Såtid

Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af februar 2019: Denne påvirkning giver dig en chance for at undersøge din tilværelse og erkende spirerne til noget i dit liv, som er større, end du forestillede dig. Denne storhed er ikke af materiel art, og den vil ikke give dig magt over andre. I stedet får du mulighed for at sætte dit liv ind i et spirituelt perspektiv, som du aldrig før har opfattet. Dette kan ytre sig på flere måder.

For det første kan du registrere en øget indlevelse i andre mennesker i din dagligdag. Du er i stand til at sætte dig i andres sted på en måde, du aldrig har kunnet før; du kan se og, hvad der er mere vigtigt, føle, hvad andre føler. Derfor vil du også have større sympati og medfølelse med andre menneskers problemer.

Din medfølelse udspringer af en erkendelse af den essentielle enhed mellem dig selv og alle andre levende væsener. For de fleste mennesker er her ikke tale om nogen klar erkendelse. Du kan føle et større engagement i andre, men du er ikke helt klar over, hvor det kommer fra. På den anden side kan der være tale om en bevidst følelse, og da vil du kunne opleve en større tiltrækning til bestemte former for filosofi og mystik, som forsøger at udtrykke de ting, du er begyndt at opleve. Du kan få en fornyet interesse for religion, også selvom denne interesse har ligget henslumrende i dit liv meget længe. Måske vil du endda få en dyb psykisk eller mystisk oplevelse.

Selvom du måske ikke af temperament har sans for mystik, kan du opleve energien i form af en øget idealisme og en stigende vilje til at arbejde for den indretning af verden, som du ønsker at se virkeliggjort.

Uanset hvad der hænder, vil du føle dig bedre i stand til at handle uselvisk i din omgang med andre mennesker. Du vil være villig til at hjælpe og kun søge meget lidt eller slet intet til gengæld, for dit eget ego virker mindre vigtigt for dig i øjeblikket.

 

Annoncering
til top

Jupiter trigon Neptun: Direkte undersøgelse

Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018: Denne påvirkning stimulerer den idealistiske og muligvis også den spirituelle side af din personlighed. Du søger efter sandhedens mere forfinede og skjulte udtryk og vil antagelig føle trang til at dykke direkte ned i livets hemmeligheder. Religiøse, spirituelle og mystiske emner drager dig, og et studium af dem kunne så afgjort bringe en tiltrængt indsigt ind i dit liv. Det er muligt, at energien antyder, at der dukker et menneske op i dit liv, som kan optræde som lærer eller vejleder under din søgen efter mening. Det er også muligt, at du selv kommer til at spille denne rolle over for en anden. Blot bør du passe på, at du ikke overidealiserer den pågældende, og ikke tillader dig selv at blive overidealiseret, for det kan afstedkomme skuffelser senere hen. Men trods dette problem er der store chancer for, at tingene vil arte sig virkelig positivt på lidt længere sigt.

På tilsvarende vis kalder denne energi på den medmenneskelige side af din personlighed. Du nærer stor medfølelse med andres lidelser og ønsker meget at gøre noget ved det. Du kan blive involveret i noget velgørenhedsarbejde for andre, enten på det personlige plan eller i en interesseorganisation. Og har du selv brug for andres hjælp, vil du ganske sikkert få den.

Så godt som det eneste negative aspekt ved denne energi er, at du kan befinde dig i en så behagelig drømmeverden, at du totalt mangler ambitioner og ikke ønsker at udrette noget som helst af betydning. Denne energi er ikke tilbøjelig til at opfylde egoistiske behov, og du vil kunne notere en svækkelse af disse behov i din tilværelse. Ligeledes kan den lulle dig ind i en følelse af, at alt er i den skønneste orden selv i situationer, hvor du er nødt til at foretage dig nogle ting eller står over for alvorlige problemer.

Trangen til at gamble eller spekulere udgør et andet aspekt af denne energi. Sålænge du indser, at det er muligt at tabe, og at du er nødt til at udføre en smule planlægning og forudseenhed, så er der ingen ko på isen. Men lad ikke følelsen af overdreven selvsikkerhed og trangen til at løbe en unødig risiko tage af med dig, for så kan du tabe det hele på gulvet.

 

til top

Saturn kvadrat Saturn: Søgen efter sjælen

Midten af februar 2018 indtil begyndelsen af december 2018: Dette er en kritisk periode, hvor flere aspekter af din tilværelse og dine erfaringer vil blive underkastet en prøve, især de sider, som begyndte at blive vigtige for dig for godt syv år siden. Som regel opleves denne påvirkning som en art identitetskrise, hvor du kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved de ting, du foretager dig. Der kan optræde en mindre krise i din selvtillid i øjeblikket, idet du kan frygte, at du har foretaget nogle forkerte valg i tilværelsen eller bundet dig til en handlingskurs, som ikke vil gavne dig i det lange løb. I denne tid vil du overveje og sætte spørgsmålstegn ved alle de længerevarende tendenser i din tilværelse. Du beskæftiger dig ikke med banaliteter.
Sommetider er det en bestemt hændelse, der udløser denne sjælegranskning. Andre mennesker kan skabe vanskeligheder for dig, især på det forretnings- eller erhvervsmæssige område. Måske udløser de de første tegn på den usikkerhed, som kan hjemsøge dig i denne periode. Er der tale om personer, som udviser en naturlig tilbøjelighed for at konkurrere med dig, kan de forsøge at drage fordel af din tilsyneladende svaghed.

Du bliver nødt til at indse, at der er visse sider af din tilværelse, som du har brug for at sætte spørgsmålstegn ved i øjeblikket. Men lad nu være med at blive stående på samme sted og dirre af angst for dit liv. Underkast det en nøje undersøgelse og foretag de ændringer, som der er mulighed for, og som du finder hensigtsmæssige. Ethvert projekt, som du startede for syv år siden, eller ethvert aspekt af dig selv, som dengang dukkede op for første gang, og som virkelig er værd at bevare, vil også være det, når denne periode er overstået. Dette er prøvelsernes tid, og alle de ting, der klarer prøven, vil have haft godt af den. De ting, som ikke klarer prøven, er det bedst at skille sig af med. Om kort tid vil du komme ind i en periode præget af stabilitet og frugtbarhed, som vil retfærdiggøre de ting, der foregår i øjeblikket. Er du i egentligste forstand bevidst om din tilværelse og dine mål, så vil du antagelig slet ikke behøve at gennemgå nogen egentlig krise. Så vil du blot opleve en periode, hvor du nærmere undersøger, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør det. Dine vanskeligheder med omverdenen i øjeblikket giver dig et fingerpeg om, hvad du bør foretage dig.

 

til top

Uranus kvadrat Ascendant: Pludselig adskillelse

Begyndelsen af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019: Denne energi vil sandsynligvis have en meget nedbrydende virkning på dit forhold til andre mennesker. Der kan melde sig ting i din tilværelse, enten via dit hjem eller dit erhverv, som vil udfordre den basis, dit liv er bygget op på. Denne udfordring vil afspejle sig i nogle overraskende møder med andre, som bringer forstyrrelser ind i din måde at leve, eller den kan afspejle sig i nogle pludselige adskillelser fra mennesker, som du troede ville være faste bestanddele af din tilværelse i lang tid fremover. Eller du kan selv komme til at optræde som katalysator for alle disse forandringer i kraft af dine forsøg på at frigøre dig fra en situation, som opleves belastende.

I løbet af denne periode er det meget sandsynligt, at du vil foretage dig ting og tage steder hen, som du aldrig tidligere har overvejet. Din gamle livsform kan simpelthen ikke længere rumme det, dit liv er i færd med at udvikle sig til i øjeblikket.

Af ovennævnte skulle det være fremgået klart, at her ikke er tale om nogen "dårlig" påvirkning, selvom enhver, der har viet sit liv til status quo eller til sin egen fortid, vil finde denne periode uhyre vanskelig. Gamle adfærdsmønstre, som har holdt din tilværelse fast i et kvælertag, vil bryde sammen. Du har muligvis slet ikke været bevidst om disse mønstre, for mange mennesker finder deres "kvælertag" helt behagelige, i det mindste indtil et langt senere tidspunkt.

De mennesker, der dukker op i din tilværelse i øjeblikket, kan adskille sig betydeligt fra dem, du kendte før. Nogle af disse bekendtskaber kan være ganske kortvarige. Du kan møde et bestemt menneske med et ganske bestemt formål, som du ikke selv er dig bevidst på det pågældende tidspunkt, og når formålet er opfyldt, ophører forholdet.

Hvis der dukker en ny kærlighedsaffære op i dit liv i denne periode, vil den sandsynligvis være spændende, fri og fuldkommen uforudsigelig. Bind dig ikke permanent i et sådant forhold, før perioden er helt overstået, for der vil sandsynligvis være tale om et meget ustabilt og kortvarigt forhold.

 

til top

Uranus kvadrat Venus: Ubevidste ønsker

Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019: Dit kærlighedsliv og dine forhold i al almindelighed vil være uforudsigelige og vanskelige under denne påvirkning. Du kan pludselig blive involveret i forhold, som er helt anderledes end det, du normalt ville forvente. Hvis dine forhold almindeligvis fortsætter dag ud og dag ind uden den helt store spænding, så kan du pludselig få lyst til ét, der er langt mere spændende. Du kan føle dig tiltrukket af mennesker, som adskiller sig fra dig i alder, social baggrund eller personlighed. Samtidig vil de forhold, du søger, ikke være bindende, men give dig frihed til at komme og gå. Dette ønske er ikke altid bevidst, så måske tror du, at du er på udkig efter et stabilt og fredeligt forhold, men i stedet bliver du kastet ud i noget, der er fuldkommen uforudsigeligt og upålideligt. I virkeligheden er det dit eget ønske om ikke at binde dig, som gør forholdet ustabilt.

Et stabilt parforhold kan gennemleve en periode med mange justeringer i øjeblikket. Tidspunktet er velegnet til at afsløre alle de skjulte spændinger, som har hobet sig op imellem jer, og så starte på en frisk. Et ustabilt parforhold kan gå helt i stykker i øjeblikket, især hvis du eller din partner føler sig tiltrukket af en helt tredje. Kedsomhed på hjemmefronten kan være utrolig ødelæggende i denne periode.

Et nyt forhold, der starter i denne periode, kan vise sig ikke at kunne holde eller være særlig pålideligt. Så længe det skaber spænding i dit liv, fungerer det fint, men så snart det bliver mere rutinepræget, vil den ene af jer sandsynligvis ønske at komme ud af det. Meget ofte vil et forhold, der begynder under denne påvirkning, repræsentere et oprør imod din egen gruppes adfærdsnormer. Presset fra dine venner kan blive så stort, at bevarelsen af forholdet ikke kan stå mål med at skulle klare de andres misbilligelse.

Et mildere udtryk for denne energi kan bestå i, at du begynder at samle på usædvanlige og smukke genstande til dit hjem. Eller du vil måske opsøge nye og helt andre former for underholdning. Men pas på ikke at bebyrde dig selv med noget, som senere vil vise sig ikke at være det værd. Din smag følger ikke sit sædvanlige mønster i øjeblikket, og det du kan lide lige nu, bryder du dig måske ikke om senere.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2018 til Oktober 2018
for Carmen Miranda [Adb] (kvinde)
født den 9. februar 1909 lokaltid: 15:37
i Marco de Canaveses, PORT U.T.: 16:13:32
8w09, 41n11 sid. tid: 00:57:22

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 20°18'08 i hus 7 direkte
Måne Vægt 7°26'49 i hus 3 direkte
Merkur Vandbærer 24°23'41 i hus 8 retrograd
Venus Vandbærer 0°48'29 i hus 7 direkte
Mars Skytte 20°20'21 i hus 5 direkte
Jupiter Jomfru 11°58'27 i hus 2 retrograd
Saturn Vædder 6°52'53 i hus 9 direkte
Uranus Stenbuk 18°52'24 i hus 6 direkte
Neptun Krebs 14°49'42 i hus 12 retrograd
Pluto Tvilling 23°56'20 i hus 11 retrograd
Sand Måneknude Tvilling 24°06'02 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 0°42'32
2.Hus Løve 20°43'22
3.Hus Jomfru 14°53'25
Imum Coeli Vægt 15°34'26
5.Hus Skorpion 22°23'12
6.Hus Skytte 29°16'36
Descendant Vandbærer 0°42'32
8.Hus Vandbærer 20°43'22
9.Hus Fisk 14°53'25
Medium Coeli Vædder 15°34'26
11.Hus Tyr 22°23'12
12.Hus Tvilling 29°16'36

Transitter
Pluto konjunktion Uranus Slutningen af januar 2017 indtil begyndelsen af december 2018
Neptun trigon Neptun Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af februar 2019
Jupiter trigon Neptun Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018
Saturn kvadrat Saturn Midten af februar 2018 indtil begyndelsen af december 2018
Uranus kvadrat Ascendant Begyndelsen af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019
Uranus kvadrat Venus Midten af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt