•    
    Planetpositioner
    22-Jan-2018, 13:11 UT/GMT
    Sol227'40"19s36
    Måne334'15"2s14
    Merkur165'52"23s21
    Venus537'42"19s59
    Mars2732'35"18s54
    Jupiter209' 5"16s44
    Saturn350'16"22s30
    Uranus2444'32"9n04
    Neptun1228'28"7s43
    Pluto1930'36"21s36
    Sand Månek.1457'59"16n21
    Chiron2520'51"1n25
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2018
for Dionne Warwick [Adb], født 12 December 1940
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Indlæring uden smerte * Neptun trigon Mars: * Slutningen af april 2017 indtil slutningen af februar 2019:

En livsglad periode * Jupiter konjunktion Mars: * Midten af december 2017 indtil midten af august 2018:

Elegance og smag * Jupiter konjunktion Venus: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Tilstrækkelig fremsynethed * Saturn trigon Jupiter: * Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018:

Behov for noget nyt * Jupiter opposition Uranus: * Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018:

Indre stabilitet * Saturn trigon Saturn: * Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 12 December 1940 kl. 15:08 i Orange, New Jersey.

Dit soltegn er Skytte. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tyr, og din Måne er også i Tyr.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Neptun trigon Mars: Indlæring uden smerte

Slutningen af april 2017 indtil slutningen af februar 2019: Det er ikke et velegnet tidspunkt at sætte en dristig kurs for at fremme dine egne interesser. Men denne påvirkning giver dog mulighed for at lære nogle værdifulde ting uden de nedslående nederlag, som de fleste Mars-Neptun forbindelser afstedkommer.

I denne periode vil du ikke være tilbøjelig til at hævde dig på andre menneskers bekostning. I stedet vil du måske nære ønske om at hjælpe andre, uden at bekymre dig om egen vinding. Det er et godt tidspunkt for alle former for omsorgsarbejde eller for arbejde for de fattige eller andre ugunstigt stillede mennesker. Du kan ligeledes blive engageret i et samarbejde i en organisation, der beskæftiger sig med mystiske eller spirituelle kundskaber. Uanset dit arbejdsfelt vil det vigtigste være, at du arbejder for viden og indsigt og for at hjælpe andre, og ikke for egen vindings skyld.

Vær ikke bange for, at din tilværelse skal komme til at mangle tilfredsstillelse. Du vil opdage, at alle dine aktiviteter for og sammen med andre under et fælles formål vil virke tilfredsstillende. Vi har ofte en forestilling om, at vore egne interesser på en eller anden måde slet ikke hænger sammen med andres. Men i øjeblikket vil du opdage, at dine behov og ønsker er de samme som andre menneskers. For at lære dette, må du imidlertid holde op med at arbejde udelukkende for dig selv. Og det vil denne energi hjælpe dig med.

I forbindelse med ovennævnte vil du også opleve en større interesse for metafysiske og spirituelle sandheder. Du vil i stigende grad være i stand til at forstå, hvordan du som individ passer ind i universet som helhed. Din forestilling om, hvem du selv er, og hvad din personlighed består af, vil udvikle sig voldsomt.

 

til top

Jupiter konjunktion Mars: En livsglad periode

Midten af december 2017 indtil midten af august 2018: Her er tale om en sprudlende periode med et højt energiniveau. Du føler dig fysisk stærk og veltrænet, og du vil være mere indstillet på at være aktiv og tage en chance, end du plejer. Energisk fysisk udfoldelse er en af de bedste måder at bruge denne energi på, for det styrker din krop og lader dig udrette mere end normalt.

Næsten alt, hvad du retter energien imod, især aktiviteter som er meget energikrævende, vil synes at flyde og fungere, som om du overhovedet ikke behøver at anstrenge dig. Det er dog vigtigt, at du indser, at du i virkeligheden arbejder temmelig hårdt; og når perioden er ovre, og måske også til en vis grad undervejs, vil du have brug for at stoppe op og hvile dig. Et af problemerne i øjeblikket er, at da du ikke gør dig klart, hvor hårdt din krop og hjerne arbejder, så er der stor fare for, at du kommer til at overanstrenge dig. Er din fysiske kondition ikke virkelig god, så bør du afgjort ikke påtage dig tungere fysisk arbejde uden at forberede dig på det, for det er netop, hvad du vil kunne finde på under denne påvirkning.

Det er et godt tidspunkt at påbegynde et nyt projekt, blot du ikke overanstrenger dig. Du besidder langt større initiativ end ellers, og du vil kunne udrette en hel del ved egen hjælp. Derimod kan det være frustrerende for dig at arbejde sammen med andre, for du kan have svært ved at finde dig i deres noget langsommere arbejdstempo.

Ofte kommer denne energi til udtryk ved, at man foretager sig noget, der kræver en udpræget sans for timing eller planlægning. Eller du vil måske indlede noget, som vil fungere fint for dig på længere sigt. Selvom det ikke kræver den store energiudfoldelse, så vil det kaste meget af sig i tiden, der kommer.

 

til top

Jupiter konjunktion Venus: Elegance og smag

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Denne påvirkning hjælper med at udglatte alle vanskeligheder i dine relationer til andre mennesker, samtidig med at den virker fremmende på dine venskaber og indgyder dig et stærkt ønske om lykkelige og fredfyldte stunder. Du nyder at være sammen og tale med dine venner og vil sandsynligvis deltage i eller selv afholde adskillige sammenkomster i denne periode. Du kan også af en eller anden grund ende som selskabets midtpunkt, og du vil elske at optræde i rampelyset.

Denne påvirkning bringer nu og da et nyt kærlighedsforhold ind i et menneskes tilværelse. Gør den det, og er der andre faktorer, der peger i samme retning, kan der være tale om et usædvanlig positivt forhold, hvor I begge kan gro meget, og hvor der findes en fin balance imellem tilknytning og frihed. Sådan et forhold vil i usædvanlig grad være befriet for jalousi og småtskårenhed.

Den samme energi vil påvirke eksisterende forhold, så du vil være i stand til at omgås dine kære på en helt ubesværet måde. Da du er optaget af de overordnede spørgsmål i kontakten, vil du ikke være interesseret i at skabe problemer over noget, der i virkeligheden ikke er særlig vigtigt. Og den slags småproblemer vil sandsynligvis heller ikke dukke op denne periode.

I denne tid vil din smag antagelig være mere i retning af det elegante, og du kan føle dig fristet til at købe noget, der enten er meget dyrt eller meget luksuriøst eller begge dele. I værste fald kan det ovenikøbet være prangende eller direkte smagløst. Den eneste reelle fare, du bør være på vagt over for under denne påvirkning, er faktisk en tendens til at bortøde eller formøble dine penge eller andre resurser. Afhængigt af din egen indstilling kan påvirkningen imidlertid også bibringe dig penge og øge dine resurser. Uanset hvilken drejning tingene måtte tage, så bør det dog være dig selv, der kontrollerer begivenhedernes gang.

Du udviser en stærk trang til at omgive dig med skønhed. Du har langt sværere end normalt ved at affinde dig med snavsede eller grimme omgivelser, så prøv at undgå dem. I øjeblikket er du optaget af tilværelsens smukke sider, og du bør gøre alt, hvad du kan for at komme til at opleve dem.

 

til top

Saturn trigon Jupiter: Tilstrækkelig fremsynethed

Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018: Denne periode i dit liv er præget af balance og orden. Du kan være nødt til at arbejde hårdt for at få noget økonomisk ud af tingene, men i det mindste er dine aktiviteter da i orden. Dit forretningsliv eller erhvervsliv er velorganiseret, og du vil bevæge dig roligt og vedholdende frem mod målet. Den vinding, du opnår i øjeblikket, skyldes ikke lykketræf, men er det solide resultat af en god tilrettelægning.

Din største fordel i øjeblikket er, at du klart kan se, hvordan de forskellige områder af din tilværelse fungerer. Du forstår reglerne, og du er villig til at overholde dem. Din holdning til tilværelsen er pragmatisk og praktisk. Du er i højere grad end ellers indstillet på at acceptere situationen, som den er, samtidig med at du tålmodigt arbejder på at forbedre den. Du befinder dig nu i en position, hvor du skal træffe nogle vigtige valg, som vil få stor indflydelse på din fremtid.

Din arbejdsgiver, chef, eller andre autoritetspersoner kan hjælpe dig lige nu. På andre tidspunkter kan de pågældende have virket som hindringer på din vej mod forfremmelse, men nu er de særdeles villige til at hjælpe dig. Det skyldes til dels, at du klart tilkendegiver, at de vil vinde ved at støtte dig. Du er i langt højere grad end ellers indstillet på en ægte given og tagen. Og når andre opdager det, vil de være mere villige til at arbejde på din side.

Ældre mennesker kan betyde en ægte mulighed for indsigt i dit liv. Ved at anvende deres erfaringer kan du opdage, hvordan du kan forbedre din egen tilværelse og hjælpe den med at gro.

Tiden er inde til at sikre og underbygge forskellige sider af din tilværelse. Læg penge til side til fremtiden, foretag investeringer eller køb en livsforsikring. Forson dig med de vanskelige sider af dit liv eller med de mennesker, som udgør en mulig kilde til problemer. I en ikke alt for fjern fremtid vil du få svært ved at håndtere de løse ender, som du måtte efterlade nu. I øjeblikket er du tilstrækkelig fremsynet til at kunne erkende dette og foretage de nødvendige justeringer.

 

til top

Jupiter opposition Uranus: Behov for noget nyt

Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018: Denne påvirkning antyder en trang hos dig til at frigøre dig fra de restriktioner og forpligtelser, som du føler har begrænset din tilværelse unødigt. Ofte falder energiens eksakte ikrafttræden sammen med et pludseligt brud med begrænsende omstændigheder, f.eks. i form af en person, et job eller simpelthen en livsform. Behovet for nyskabelse i din tilværelse og for noget, der adskiller sig fra den daglige rutine, er en magtfuld kraft, og du vil få meget svært ved at fortsætte som hidtil.

Du vil føle bruddet i sig selv som en enorm lettelse, en løsnen af spændinger. Derfor bør du også betragte dit liv meget nøje for at finde ud af, hvad der skal kasseres, og hvad ikke. For der er fare for, at du kommer til at kassere værdifulde ting sammen med de ubrugelige.

Dit forhold til andre mennesker vil blive særlig berørt af denne energi, især mennesker, som du på en eller anden måde er forpligtet over for. Et partnerskab, ægteskabeligt eller forretningsmæssigt, kan være temmelig vanskeligt at opretholde under de nuværende omstændigheder. Og for at øge forvirringen, så kan det sommetider være partneren, der ønsker sin frihed. Der er i så fald tale om, at energien bliver oplevet i projiceret form; i stedet for at du selv udfolder energien, så møder du et andet menneske, som tilsyneladende gør det for dig. I så fald bør du ikke forsøge at holde fast på vedkommende, for det vil være den sikreste måde at drive ham eller hende bort på. Giv din partner al den frihed, han eller hun behøver, for du behøver den også selv, selvom du ikke er klar over det.

Et tilsvarende udtryk for denne energi kan bestå i, at du møder et menneske, som på en eller anden måde forsøger at få dig til at frigøre dig fra dig selv eller fra nogle af de forpligtelser, du frivilligt har påtaget dig. Du kan finde denne person irriterende, men den pågældende har en vigtig mission i dit liv. Men også her kan rollerne blive byttet om, og du vil måske tage initiativ til at forandre et andet menneskes tilværelse. Fakta er, at her er tale om en meget værdifuld påvirkning, også selvom den kan virke forstyrrende. Den kan forhindre, at din tilværelse bliver så statisk og stabil, at du simpelthen holder op med at leve.

 

til top

Saturn trigon Saturn: Indre stabilitet

Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018: På dette tidspunkt vil du kunne indarbejde frugterne af tidligere successer i dit liv, danne dig et overblik over tingene og påskønne dem for det, de var. Hovedsagen er, at du er i stand til at forstå din egen tilværelse og derfor vil være bedre til at opnå bevidst kontrol med den. Her er ikke blot tale om en intellektuel forståelse, men en indsigt affødt af egne erfaringer. Du har gennemlevet disse ting, og nu kan du gå videre med udgangspunkt i denne indsigt.

Dit forretningsmæssige og erhvervsmæssige liv vil køre som smurt i øjeblikket. Dine arbejdsgivere og overordnede vil påskønne din rolige, velkontrollerede måde at udføre arbejdet på, og de kan se resultaterne af dine tidligere erfaringer. De forhold, du har til andre mennesker, og som afspejler den person, du inderst inde er, vil også være mere stabile i øjeblikket på grund af din egen indre stabilitet.

Dit syn på tilværelsen har også fundet en vis ligevægt. Du har selv et godt indblik i dit eget livssyn, og det fungerer så godt, at du måske slet ikke sætter særlig mange spørgsmålstegn ved det. Problemet er, at her ikke er tale om en prøvelsernes tid, hvorfor du heller ikke kan vide, hvor godt dine ideer vil klare sig i mødet med fremtidige kriser. Du ved kun, hvor godt de har klaret tidligere prøvelser. Men fremtiden er altid anderledes, og begivenhederne i fremtiden afhænger af, hvad der er sandt i øjeblikket. Derfor bør du bevare et åbent og fleksibelt sind. Du ved blot, hvad du ved, og det er jo ikke alting. Bliv ved med at granske dig selv for at finde ud af, hvad der kan gøres bedre. Selvom din tilværelse måske er tilfredsstillende lige i øjeblikket, så vil den muligvis ikke altid blive ved med at være det.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2018 til Juni 2018
for Dionne Warwick [Adb] (kvinde)
født den 12. december 1940 lokaltid: 15:08
i Orange, NJ (US) U.T.: 20:08
74w14, 40n46 sid. tid: 20:36:32

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skytte 20°40'51 i hus 7 direkte
Måne Tyr 27°57'18 i hus 12 direkte
Merkur Skytte 4°48'04 i hus 7 direkte
Venus Skorpion 20°06'24 i hus 6 direkte
Mars Skorpion 14°37'41 i hus 6 direkte
Jupiter Tyr 6°14'58 i hus 12 retrograd
Saturn Tyr 8°35'21 i hus 12 retrograd
Uranus Tyr 23°05'32 i hus 12 retrograd
Neptun Jomfru 27°36'48 i hus 5 direkte
Pluto Løve 4°02'14 i hus 3 retrograd
Sand Måneknude Vægt 8°21'46 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tyr 29°42'44
2.Hus Tvilling 24°11'43
3.Hus Krebs 14°52'40
Imum Coeli Løve 6°44'27
5.Hus Jomfru 4°22'26
6.Hus Vægt 13°11'46
Descendant Skorpion 29°42'44
8.Hus Skytte 24°11'43
9.Hus Stenbuk 14°52'40
Medium Coeli Vandbærer 6°44'27
11.Hus Fisk 4°22'26
12.Hus Vædder 13°11'46

Transitter
Neptun trigon Mars Slutningen af april 2017 indtil slutningen af februar 2019
Jupiter konjunktion Mars Midten af december 2017 indtil midten af august 2018
Jupiter konjunktion Venus Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Saturn trigon Jupiter Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018
Jupiter opposition Uranus Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018
Saturn trigon Saturn Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt