•    
    Planetpositioner
    20-Jan-2018, 13:52 UT/GMT
    Sol027'16"20s03
    Måne853'12"10s14
    Merkur1310'38"23s27
    Venus39' 1"20s32
    Mars2619'35"18s36
    Jupiter1953'46"16s40
    Saturn337'22"22s30
    Uranus2442'36"9n03
    Neptun1224'53"7s44
    Pluto1926'38"21s36
    Sand Månek.1455'30"16n21
    Chiron2516' 7"1n23
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2018
for Marti Caine [Adb], født 26 Januar 1945
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Relativt ubesværet * Jupiter trigon Måne: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

Et væsentligt højdepunkt * Saturn opposition Saturn: * Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018:

Forsigtige handlinger * Saturn sekstil MC: * Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018:

Gør det enkelt * Saturn kvadrat Neptun: * Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018:

Behagelig dovenskab * Jupiter trigon Venus: * Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018:

Et poetisk skær * Neptun trigon Måne: * Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 26 Januar 1945 kl. 15:15 i Sheffield,.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er også i Krebs.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter trigon Måne: Relativt ubesværet

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: I reglen vil du have det virkelig godt under denne påvirkning og være både optimistisk og generøs i din indstilling. Du vil være interesseret i dine omgivelsers velbefindende, og du vil nære ønske om at kunne beskytte dem, du holder af. I denne periode vil du uden større besvær kunne tiltrække gunstige omstændigheder og resurser, og det kan være meget belejligt. Men gør dig ingen forhåbninger om, at det skal vare ved i det uendelige. Andre mennesker vil især kunne opsøge dig ud fra et ønske om at møde dig af en eller anden grund, og disse folk kan være særdeles nyttige for dig, enten erhvervsmæssigt eller privat. Uanset dit køn kan du have stor gavn af kvinder i denne periode.

Hos nogle mennesker kan denne energi stimulere deres interesse for religiøse og åndelige anliggender, men du vil nok være mere optaget af etiske og moralske spørgsmål i forbindelse med religion end af decideret mystiske emner.

Under alle omstændigheder kan du forvente at have det godt i denne tid, og selvom der så ikke skulle komme noget synderlig bemærkelsesværdigt ud af den, så vil du alligevel være præget af tilfredshed og indre harmoni.

 

til top

Saturn opposition Saturn: Et væsentligt højdepunkt

Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018: Hvis du ikke har fået fjernet de strukturer og adfærdsmønstre, som fungerede dårligt i dit liv for omkring syv år siden, kan denne periode blive temmelig vanskelig. De gamle fejltagelser, som du ikke har behandlet på den rigtige måde gennem de seneste syv år, vil gøre tilværelsen umådelig besværlig i øjeblikket. Men alt det, du har behandlet rigtigt, vil kulminere og vise sig mere frugtbart end nogensinde før.

I dit arbejde kan du nå et succesmæssigt kulminationspunkt, som vil være ledsaget af et øget ansvar. I så fald vil du arbejde utrolig hårdt og være meget succesrig. Modsat kan du modtage mangfoldige vidnesbyrd om, at du generelt arbejder i den forkerte retning. Dette vil ytre sig som ekstreme vanskeligheder i din arbejdssituation, f.eks. ved at du oplever at blive hindret i dine bestræbelser af kolleger eller overordnede. Hvis dine overordnede misbilliger dine præstationer, så bør du fuldkommen revurdere dit arbejde. Har du udført et godt stykke arbejde, så kan det være et tegn på, at jobbet set fra dit synspunkt er utilstrækkeligt. Dette bør ikke give dig anledning til fortvivlelse og tvivlen på dig selv. Tag den med ro i sikker forvisning om, at du i virkeligheden burde arbejde med noget helt andet.

På samme måde vil de af dine sociale relationer, som ikke blev afklaret for flere år siden under den seneste kvadrat, ligeledes kunne volde betydelige problemer i øjeblikket og vil meget vel kunne ophøre helt.

Hvis dine livsforhold fungerer positivt, vil denne påvirkning repræsentere et materielt højdepunkt i dit liv. De strukturer, du havde til hensigt at opbygge under denne Saturn-runde, er blevet skabt. På dette tidspunkt har du gjort det indtryk på andre, som du skulle. Det er, som om du har sagt til verden: "Her har du mig sådan, som jeg er!" Og i løbet af de kommende fjorten år vil verden svare: "Og her er så konsekvenserne af det, du er."

 

til top

Saturn sekstil MC: Forsigtige handlinger

Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018: I denne periode vil du arbejde på at etablere dig mere solidt, set med verdens, lokalsamfundets og dine venners øjne.

Indadtil er du lige nu i stand til at få en tydeligere forestilling om, hvem du er, og hvordan du skal bære dig ad med at leve op til dine egne og samfundets forventninger. Du vil kunne sætte dig temmelig høje mål og forventninger i øjeblikket, så pas på ikke at stille dig selv opgaver, som i virkeligheden overstiger dine evner, eller endnu værre, opgaver, som du slet ikke har lyst til at udføre. Under denne indflydelse vil du være kraftig påvirket af dine tidlige opvækstforhold, hvad angår pligter, ansvar og forpligtelser over for andre mennesker; derfor kan du være tilbøjelig til at følge en bestemt kurs for at leve op til det, du tror andre forventer af dig, i stedet for en kurs, der passer til dig.

Denne periode er som regel karakteriseret ved en forsigtig fremfærd. Du er netop ved at få fornemmelsen af, at du kan styre din egen tilværelse, og du ønsker ikke at sætte det hele over styr lige nu. Du er opsat på at udrette noget konkret, som andre kan anerkende, og som du selv kan pege på og sige: "Her er, hvad jeg har udrettet."

I denne periode vil du arbejde bedst alene, men du er tillige klar over, hvordan dit arbejde passer ind i et større mønster, som også omfatter andre mennesker. Det forholder sig bare sådan, at du ikke lige i øjeblikket har lyst til også at skulle klare andre mennesker foruden dig selv.

Ikke desto mindre forfølger du dine mål med utrættelig flid og energi. Det er ikke sandsynligt, at du foretager nogen betydningsfulde ændringer i din målsætning lige nu. Den aktuelle periode vil være en tid præget af præstationer, såfremt du lægger energi i opgaven, og ligner du de fleste andre, så vil du gøre det.

 

til top

Saturn kvadrat Neptun: Gør det enkelt

Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018: Denne påvirkning antyder en tid præget af stor usikkerhed og muligvis forvirring. Dine mål er uklare, og du kan føle dig ude af stand til at håndtere selv de mest almindelige aspekter af din daglige tilværelse. En af de bedste måder at klare denne energi på er ved at gøre hverdagen så enkel som mulig, for du bliver nemt overvældet i øjeblikket.

For tiden er det ikke ligefrem robust selvsikkerhed, der præger dig. Du sætter spørgsmålstegn ved næsten alle sider af din tilværelse, især ved din mål og ambitioner, din evne til at realisere dem, ja måske ligefrem om du nu også er dem værdig.

Samtidig kan du føle, at dit univers er skruet sådan sammen, at du aldrig vil kunne leve op til dine idealer. Skuffelser, modløshed og pessimisme er alle sandsynlige udslag af denne energi. Faren er, at denne negative tankegang faktisk kan undergrave din effektivitet på arbejdet eller i forbindelse med andre vigtige forehavender. Usikkerhed fremkalder ofte nogle situationer, hvor man faktisk er usikker. Lad være med at tage tingene så tungt! Din negative indstilling er sandsynligvis ikke berettiget på baggrund af din faktiske tilværelse. Her er blot tale om et tidspunkt, hvor humøret befinder sig på nulpunktet.

Du må prøve at holde stand uden at træffe nogen form for varige afgørelser eller binde dig til noget på baggrund af dit aktuelle pessimistiske syn på tingene. Om kort tid vil du forstå, at dit livssyn forandres i øjeblikket på en måde, som dybest set kan være meget positiv, selvom det ikke ser sådan ud lige nu. Om ca. to år vil du være i stand til at foretage nogle konstruktive forandringer i din tilværelse med udgangspunkt i dette nye syn på tingene. Men tiden lige nu er antagelig ikke den bedste at foretage forandringer på.

 

til top

Jupiter trigon Venus: Behagelig dovenskab

Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018: Du er munter og selskabelig i øjeblikket og ønsker at tilbringe så megen tid som muligt sammen med andre. Det er en periode, som er egnet til at tage på ferie eller deltage i sociale sammenkomster og andre former for fornøjelser og morskab. Den vil næppe lokke mere alvorlige bestræbelser ud af dig, for du er tilbøjelig til at være behageligt doven og uforetagsom. Der hviler også et anstrøg af selvforkælelse over denne energi. Pas på ikke at spise og drikke for meget.

Du er så heldig i øjeblikket at besidde evnen til at gøre andre glade, hvis de er ulykkelige eller nedtrykte, og følgelig vil andre mennesker nyde at være sammen med dig. Du får måske mulighed for at gøre dem en tjeneste, som vil blive gengældt en anden gang. Og da du er i et generøst og gavmildt lune, så har du ikke noget imod at gøre det.

I visse tilfælde kan denne energi være tilbøjelig til at tiltrække penge eller andre materielle resurser. Men sid nu ikke blot tilbagelænet og læg planer om, hvordan du skal bruge denne uventede appelsin i din turban, sådan som mange mennesker vil være tilbøjelige til under denne påvirkning. Her er tale om en mulighed, men blot én blandt mange og ikke den mest sandsynlige.

Faktisk er der større sandsynlighed for, at du kommer til at bruge penge på ting, som du anser for smukke. Andre vil dog muligvis ikke bifalde din smag i øjeblikket, for den tenderer mod det prangende eller direkte smagløse. Pas på, at du ikke kommer til at hænge på noget, som vil støde din egen smag i mere ædruelige stunder.

Du har imidlertid et stærkt behov for skønhed, og hvis din smag er nogenlunde sund, så vil du omgive dig med ting, som du vil kunne nyde i årevis, og som også vil vinde i værdi.

 

til top

Neptun trigon Måne: Et poetisk skær

Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020: Denne energis primære virkning går ud på at øge din sensitivitet over for alt, hvad der foregår omkring dig, især over for andre menneskers stemninger og følelser, ja selv deres tanker i et eller andet omfang. Her er tale om en stærkt intuitiv påvirkning. De fornemmelser, du får omkring en situation, vil være bemærkelsesværdigt præcise. Samtidig vil du længes efter oplevelser, hvor du kan trænge forbi overfladefænomenerne og gå direkte til sagens kerne. Og din øgede følsomhed vil gøre dette nemmere.

Denne energi vil især vække din medfølelse med andre menneskers situation. Du fornemmer tingene så præcist og indføler dig så fuldkommen i folks problemer, at du i høj grad kommer til at ønske at blive involveret i deres tilværelse og hjælpe dem. Dette er en god ting, men du bør først sikre dig, at de virkelig ønsker at blive hjulpet. Energien gør dig opmærksom på alle væseners dybeste og oprindelige samhørighed, en opmærksomhed som du vil ønske at demonstrere i dit eget liv. Denne planetkombination vækker tillige en form for idealiseret moderfunktion til live i dig, uanset dit køn, så du vil ønske at beskytte og nære dem, der er i nød. Men igen bør du sikre dig, at de virkelig ønsker din omsorg. Og lad dig ikke i den grad føre med af dine idealistiske følelser, at du ikke er i stand til at forholde dig til de faktiske omstændigheder, som du må klare for at kunne hjælpe andre. Hvis det sker, vil du ikke kunne udrette ret meget.

Det er muligt, at denne energi vil lade dig opleve et meget idealiseret og spiritualiseret kærlighedsforhold, måske ligefrem i en sådan grad, at I ikke vil have noget fysisk forhold til hinanden. Måske vil I foretrække at bevare forholdet platonisk, fordi det forekommer renere og mere ideelt. Og selvom der er tale om et ideal, så kan et forhold af denne karakter faktisk i det lange løb godt indvirke gavnligt på jeres udvikling.

Under alle omstændigheder vil påvirkningen i høj grad stimulere din fantasi og give den et mere poetisk skær. Hvis du besidder nogen form for parapsykologiske evner, så vil denne påvirkning bringe dem op til overfladen. Du vil formentlig også være langt mere interesseret i den okkulte verden, i parapsykologiske emner og spiritisme.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2018 til Juni 2018
for Marti Caine [Adb] (kvinde)
født den 26. januar 1945 lokaltid: 15:15
i Sheffield, England U.T.: 14:15
1w30, 53n23 sid. tid: 22:31:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 6°17'09 i hus 8 direkte
Måne Krebs 16°27'25 i hus 1 direkte
Merkur Stenbuk 15°38'23 i hus 7 direkte
Venus Fisk 22°59'37 i hus 10 direkte
Mars Stenbuk 15°37'36 i hus 7 direkte
Jupiter Jomfru 27°09'53 i hus 4 retrograd
Saturn Krebs 5°08'15 i hus 12 retrograd
Uranus Tvilling 9°17'05 i hus 12 retrograd
Neptun Vægt 6°19'59 i hus 4 retrograd
Pluto Løve 9°10'04 i hus 2 retrograd
Sand Måneknude Krebs 18°26'47 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 11°29'20
2.Hus Krebs 26°20'37
3.Hus Løve 13°17'49
Imum Coeli Jomfru 5°58'24
5.Hus Vægt 10°28'11
6.Hus Skorpion 29°35'06
Descendant Stenbuk 11°29'20
8.Hus Stenbuk 26°20'37
9.Hus Vandbærer 13°17'49
Medium Coeli Fisk 5°58'24
11.Hus Vædder 10°28'11
12.Hus Tyr 29°35'06

Transitter
Jupiter trigon Måne Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Saturn opposition Saturn Slutningen af januar 2018 indtil midten af november 2018
Saturn sekstil MC Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018
Saturn kvadrat Neptun Begyndelsen af februar 2018 indtil slutningen af november 2018
Jupiter trigon Venus Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af oktober 2018
Neptun trigon Måne Midten af april 2018 indtil midten af februar 2020

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt