•    
    Planetpositioner
    25-Maj-2018, 15:24 UT/GMT
    Sol422'20"21n01
    Måne1756'39"2s38
    Merkur2110'40"16n51
    Venus716'20"24n59
    Mars324'54"21s49
    Jupiter1618' 5"r15s32
    Saturn83'51"r22s19
    Uranus031' 0"11n10
    Neptun1619'52"6s16
    Pluto211'56"r21s33
    Sand Månek.812'42"r18n13
    Chiron143'26"3n51
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Maj 2018
for John William Gardner [Adb], født 8 Oktober 1912
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Viden er magt * Pluto kvadrat Merkur: * Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018:

Ved et vendepunkt * Uranus kvadrat Uranus: * Slutningen af juli 2017 indtil midten af marts 2019:

Ny fødsel * Uranus sekstil Pluto: * Slutningen af april 2018 indtil slutningen af marts 2019:

Kreative forandringer * Uranus sekstil MC: * Begyndelsen af juni 2018 indtil midten af februar 2020:

Direkte undersøgelse * Jupiter trigon Neptun: * Fra 15. oktober 2018 til 25. oktober 2018:

Varm og generøsitet * Jupiter sekstil Måne: * Fra 22. oktober 2018 til 1. november 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2018 med følgende fødselsdata: mand, født 8 Oktober 1912 kl. 21:00 i Los Angeles, California.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tvilling, og din Måne er i Jomfru.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto kvadrat Merkur: Viden er magt

Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018: Denne påvirkning kan repræsentere en periode, hvor dine forestillinger om tilværelsen i al almindelighed bliver kraftigt udfordrede. Eller det kan være en tid, hvor din tankeverden uddybes betydeligt, og du bliver i stand til at forfølge nogle tankegange, som tidligere ville have været alt for dybsindige for dig.

Din daglige omgang med omverdenen kan udvikle sig til nogle ret intense møder, hvor du kan forsøge at påtvinge andre dine idealer ud fra en fanatisk tro på disses rigtighed, eller andre kan forsøge at gøre dette over for dig. Også her er det vigtigt at vide præcis, hvor dine grænser går, og hvad du rent faktisk tænker. Du kan også have brug for at lære at lade andres forestillinger eksistere side om side med dine egne. Det er ikke godt, hverken at bøje sig automatisk for andres meninger eller at kræve, at de skal bøje sig for éns egne holdninger. Hvis dine erfaringer synes at afkræfte dine hidtidige forestillinger, så forsøg ikke at bilde dig selv ind, at det ikke finder sted. Se kendsgerningerne i øjnene og forsøg at finde ud af, hvad det er, der foregår. Denne periode kan blive en lærerig oplevelse i ordets mest positive betydning. Selvom du måske oplever, at din mentale, intellektuelle tankestruktur må ændres meget, så vil denne forandring være til dit eget bedste.

På den anden side kan du også blive tiltrukket af nogle nye ideer, som har en meget emotionel undertone. Dybe og mystiske forestillinger kan virke meget fængslende på dig i øjeblikket, og du ønsker at lodde universets dybder. Hvis du lytter til advarslerne, vil det formentlig ikke skade dig, men bibringe dig en ny indsigt og forståelse af universet. Men de forestillinger, du føler dig tiltrukket af, kan overføre magt på en eller anden måde, ligesom studier af magi på det okkulte område kan gøre det. Du vil erfare, at viden er magt, men du bør være uhyre forsigtig med, hvordan du bruger denne magt. Al magtfuld viden i almindelighed og magien i særdeleshed kan få tragiske følger, hvis den ikke behandles rigtigt.

Når du underviser andre, bør du ligeledes undgå fristelsen til at forme dem i dit eget billede. Dit formål er at vise mennesker vejen, ikke at skubbe dem ud på den.

 

til top

Uranus kvadrat Uranus: Ved et vendepunkt

Slutningen af juli 2017 indtil midten af marts 2019: Denne påvirkning er et tegn på de forandringer, som finder sted i øjeblikket, hvor du nærmer dig "den tredje alder". Der er ofte en krise forbundet med denne påvirkning, hvor du pludselig indser, at du er ved at blive gammel. For godt og vel énogtyve år siden, da Uranus stod i opposition til din fødsels-Uranus, stod du konfronteret med en kritisk reorientering. På det tidspunkt var det meningen, at du skulle vende opmærksomheden indad mod dine indre værdier, dem der havde stor betydning for dig alene. Hvis du klarede denne udfordring på en god måde, vil denne periode ikke blive synderlig ophidsende. Din personlige tilværelse vil være tilstrækkelig righoldig til, at du vil vide, hvordan du skal klare dig i de kommende år.

Et alment problem for mennesker, som nærmer sig pensionsalderen, er, at de ikke har nogen som helst forestilling om, hvad de skal bruge deres nye frihed til. Arbejdet er det eneste, de kender til, og når det ophører, slutter deres tilværelse effektivt. Det er denne krise, som denne energi repræsenterer. Du må indse, at rigdommen i dit liv ikke udelukkende stammer fra dine resultater i arbejdets og samfundets ydre verden, men også fra din viden og indsigt i livet.

 

Annoncering
til top

Uranus sekstil Pluto: Ny fødsel

Slutningen af april 2018 indtil slutningen af marts 2019: Denne påvirkning vil afstedkomme mange vidtrækkende, men uhyre konstruktive forandringer i din tilværelse. Du vil mødes med de dybeste elementer i din egen bevidsthed, og du vil få en enestående chance for at forstå din egen indre dynamik. Derfor er det også et velegnet tidspunkt at påbegynde en psykoterapi eller blive involveret i en af de mange bevidstgørende udviklingsgrupper.

Dine interesser i øjeblikket er ikke præget af det overfladiske. Du vil være optaget af de ting, der gør dit liv til det, det er. Under denne påvirkning vil du have mulighed for at foretage de mest grundlæggende og vidtrækkende forandringer i hele dit liv. Dine værdinormer vil ændre sig, og det samme gælder din målsætning i livet. Dybest set kan denne energi betyde en genfødselsperiode, især hvis de seneste år i dit liv har været vanskelige.

Du kan i øjeblikket blive optaget af okkulte studier, astrologi og metafysik, og selvom du måske ikke giver dig til at dyrke disse emner systematisk, så vil du være mere opmærksom på de livsområder, som disse emner omhandler.

Venskaber kan også tiltage i betydning i øjeblikket. En ven, muligvis en helt ny ven, vil få dig til at indse, hvad det er for aspekter af tilværelsen, du har brug for at ændre, og vedkommende vil hjælpe dig med at foretage disse ændringer.

 

til top

Uranus sekstil MC: Kreative forandringer

Begyndelsen af juni 2018 indtil midten af februar 2020: Under denne påvirkning vil du foretage nogle kreative ændringer i forbindelse med retningen i din tilværelse. Du kan f.eks. skifte arbejde, såfremt det vil forbedre dine chancer for at realisere de ting, du ønsker. Du vil ikke blot indføre forandringer for forandringens egen skyld. Du kan modtage en uventet forfremmelse, men kun hvis du viser, at du er i stand til at indtage en helt anden indstilling til det nye jobs krav.

Det er muligt, at du på dette tidspunkt totalt vil ændre livsretning hen imod noget, der giver dig større frihed til at realisere de mål, du har sat dig.

Men forandringer i forbindelse med denne periode er ikke begrænsede til det erhvervsmæssige område. Du kan også foretage ændringer i din personlige tilværelse, så din hjemmesituation, din familie og andre intime relationer ikke mere vil kunne forhindre dig i at udføre din livsopgave. Både på erhvervsområdet og på hjemmefronten er du parat løbe en vis risiko og prøve ting, du ikke har været villig til at prøve på andre tidspunkter. Du ønsker at komme til at opleve alt, hvad livet kan byde på, og ikke begrænse dig alene på grund af den utilstrækkelighedsfølelse, du måtte bære med dig fra tidligere oplevelser.

I alle former for kreativt arbejde vil denne påvirkning antyde, at du vil arbejde med en udpræget sans for fornyelse og originalitet. Du kan gøre en opfindelse eller opdage noget nyt, men husk, at der kan lige så vel være tale om en oplevelse, der handler om dig selv, som om en oplevelse, der drejer sig om omverdenen.

Et af de største goder ved denne energi er, at du selv kan styre udviklingen, såfremt du ønsker det. Du kan også helt overse denne chance for kreativ forandring, men gør du det, kan tilværelsen komme til at virke så meningsløs, at du får trang til at ændre på alting på en voldsom og tvangsbetonet måde og uden forudgående overvejelser. Forandringer, som foretages på denne måde, vil næppe være lige så kreative og positive, som dem du foretager med fuldt overlæg. I øjeblikket er du i stand til at udvise forsigtighed, tilbageholdenhed og omhu og alligevel indføre positive forandringer for at lette på det stigende tryk.

 

til top

Jupiter trigon Neptun: Direkte undersøgelse

Fra 15. oktober 2018 til 25. oktober 2018: Denne påvirkning stimulerer den idealistiske og muligvis også den spirituelle side af din personlighed. Du søger efter sandhedens mere forfinede og skjulte udtryk og vil antagelig føle trang til at dykke direkte ned i livets hemmeligheder. Religiøse, spirituelle og mystiske emner drager dig, og et studium af dem kunne så afgjort bringe en tiltrængt indsigt ind i dit liv. Det er muligt, at energien antyder, at der dukker et menneske op i dit liv, som kan optræde som lærer eller vejleder under din søgen efter mening. Det er også muligt, at du selv kommer til at spille denne rolle over for en anden. Blot bør du passe på, at du ikke overidealiserer den pågældende, og ikke tillader dig selv at blive overidealiseret, for det kan afstedkomme skuffelser senere hen. Men trods dette problem er der store chancer for, at tingene vil arte sig virkelig positivt på lidt længere sigt.

På tilsvarende vis kalder denne energi på den medmenneskelige side af din personlighed. Du nærer stor medfølelse med andres lidelser og ønsker meget at gøre noget ved det. Du kan blive involveret i noget velgørenhedsarbejde for andre, enten på det personlige plan eller i en interesseorganisation. Og har du selv brug for andres hjælp, vil du ganske sikkert få den.

Så godt som det eneste negative aspekt ved denne energi er, at du kan befinde dig i en så behagelig drømmeverden, at du totalt mangler ambitioner og ikke ønsker at udrette noget som helst af betydning. Denne energi er ikke tilbøjelig til at opfylde egoistiske behov, og du vil kunne notere en svækkelse af disse behov i din tilværelse. Ligeledes kan den lulle dig ind i en følelse af, at alt er i den skønneste orden selv i situationer, hvor du er nødt til at foretage dig nogle ting eller står over for alvorlige problemer.

Trangen til at gamble eller spekulere udgør et andet aspekt af denne energi. Sålænge du indser, at det er muligt at tabe, og at du er nødt til at udføre en smule planlægning og forudseenhed, så er der ingen ko på isen. Men lad ikke følelsen af overdreven selvsikkerhed og trangen til at løbe en unødig risiko tage af med dig, for så kan du tabe det hele på gulvet.

 

til top

Jupiter sekstil Måne: Varm og generøsitet

Fra 22. oktober 2018 til 1. november 2018: Denne påvirkning vil gøre dig godt tilpas, optimistisk og positiv over for livet i al almindelighed. Du udviser en stærk varme og gavmildhed over for andre, især dine venner og dem, du plejer daglig omgang med. Du føler, at du gerne vil beskytte og drage omsorg for alle, du møder.

Du vil få nogle usædvanlig dybe oplevelser i forbindelse med det, der forekommer at være din almindelige, daglige omgang med andre. Dine daglige omgivelser, din familie og dine slægtninge vil alle bibringe dig en tilfredsstillelse, som du kan savne på andre tidspunkter. Og dine møder med folk vil give dig mulighed for at gro og udvide din tilværelse. De daglige gøremåls normale, faste rammer kan faktisk komme til at danne udgangspunkt for nye chancer og muligheder.

Dyrk dine venskaber, for der er store chancer for, at en af dine venner vil kunne gøre dig en værdifuld tjeneste i øjeblikket. Og det er lige så sandsynligt, at du vil kunne gøre det samme over for en af dem. Det vil gavne dig i begge tilfælde. Venskaber og tilsvarende relationer til kvinder viser sig ofte lønsomme under dette aspekt og kan gavne dig på forskellig vis. Du kan få en følelsesmæssig oplevelse, som beriger dig, eller en forretningsmulighed, eller den pågældende kvinde vil kunne fungere som vejleder til nogle sider af dig selv, som du normalt ikke har kontakt med, men som kan hjælpe dig med at opnå fuld selvindsigt.

Denne påvirkning kan stimulere din interesse for åndelige og religiøse emner, sædvanligvis i form af en fornyet interesse for den religiøse eller åndelige tro, du lærte om som barn. Den slags oplevelser fra din fortid kan være meget værdifulde i øjeblikket. At genopleve dem betyder ikke, at du glider tilbage til holdninger, du er vokset fra. Men der vil stadig være noget, du kan uddrage og lære af disse ting.

Sommetider kan denne påvirkning antyde, at du kommer i offentlighedens søgelys, eller at du kommer til at omgås større grupper af mennesker på en eller anden måde. Begge dele vil lykkes fint for dig.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2018 til Oktober 2018
for John William Gardner [Adb] (mand)
født den 8. oktober 1912 lokaltid: 21:00
i Los Angeles, CA (US) U.T.: 05+00
118w15, 34n03 sid. tid: 22:16:47

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 15°31'51 i hus 5 direkte
Måne Jomfru 27°20'37 i hus 4 direkte
Merkur Vægt 19°09'03 i hus 5 direkte
Venus Skorpion 10°54'41 i hus 5 direkte
Mars Vægt 23°59'56 i hus 5 direkte
Jupiter Skytte 11°50'08 i hus 6 direkte
Saturn Tvilling 3°38'42 i hus 12 retrograd
Uranus Stenbuk 29°31'03 i hus 8 stationær (D)
Neptun Krebs 25°54'09 i hus 2 direkte
Pluto Krebs 0°03'33 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Vædder 12°25'47 i hus 11 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tvilling 21°45'41
2.Hus Krebs 13°57'18
3.Hus Løve 6°13'42
Imum Coeli Jomfru 2°12'36
5.Hus Vægt 5°04'06
6.Hus Skorpion 14°09'26
Descendant Skytte 21°45'41
8.Hus Stenbuk 13°57'18
9.Hus Vandbærer 6°13'42
Medium Coeli Fisk 2°12'36
11.Hus Vædder 5°04'06
12.Hus Tyr 14°09'26

Transitter
Pluto kvadrat Merkur Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018
Uranus kvadrat Uranus Slutningen af juli 2017 indtil midten af marts 2019
Uranus sekstil Pluto Slutningen af april 2018 indtil slutningen af marts 2019
Uranus sekstil MC Begyndelsen af juni 2018 indtil midten af februar 2020
Jupiter trigon Neptun Fra 15. oktober 2018 til 25. oktober 2018
Jupiter sekstil Måne Fra 22. oktober 2018 til 1. november 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt