•    
    Planetpositioner
    25-Apr-2018, 14:49 UT/GMT
    Sol520'51"13n18
    Måne1026' 8"9n56
    Merkur853'17"1n18
    Venus17'22"20n59
    Mars2052'35"22s54
    Jupiter201'40"r16s31
    Saturn96' 9"r22s14
    Uranus2853'16"10n35
    Neptun1543' 1"6s29
    Pluto2117' 6"r21s28
    Sand Månek.1111'22"r17n25
    Chiron026'12"3n19
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra April 2018
for Norris Church Mailer [Adb], født 31 Januar 1949
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Trange omgivelser * Jupiter kvadrat Pluto: * Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018:

Store planer * Jupiter kvadrat Merkur: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018:

Indre stabilitet * Saturn trigon Saturn: * Midten af januar 2018 indtil begyndelsen af november 2018:

Indsigt og dygtighed * Jupiter kvadrat Mars: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Familiespørgsmål * Saturn sekstil Måne: * Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med April 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 31 Januar 1949 kl. 7:05 i Atkins, Arkansas.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er også i Vandbærer, og din Måne er i Fisk.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Jupiter kvadrat Pluto: Trange omgivelser

Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018: Denne påvirkning kan have den effekt, at den vækker dine ambitioner om at udrette store ting. Du føler, at energien kan bære dig højere og længere end normalt, og du er villig til at stræbe efter magt og succes. Men dine bestræbelser kan støde på en omfattende modstand hos andre, især hvis du ikke er ét hundrede procent samvittighedsfuld med hensyn til din fremgangsmåde. Denne energi kan bringe dig succes og social status, men den kan også berøve dig disse ting. I stedet for at opnå magt, vil du simpelthen kunne fremprovokere en konflikt med dem, der sidder på magten, og sommetider endda helt uden at være klar over det. Du har muligvis ingen intentioner om at udfordre nogen som helst, og alligevel ender du i klammeri med myndighederne.

En anden måde, energien kan ytre sig på, er ved, at du bliver involveret i et projekt, der går ud på at reparere eller genopbygge et eller andet. Det kan være fysisk ejendom, dit nabolag, eller noget mere abstrakt såsom at reorganisere eller reformere en regering, en forretning eller en eller anden institution. Dit mål er at gøre fremskridt og forbedre tingene, men også her kan du støde på modstand hos folk, som ikke er enige i dine ideer, eller som føler sig truede af din foretagsomhed.

Du må undgå at blive besat af en plan eller fremgangsmåde og især være parat til at underkaste dine forestillinger om ret og uret en nærmere undersøgelse. Hold fast ved det, du mener er sandt, men ikke uden først at sikre dig, at du nu også har ret. Denne energi kan sommetider overbevise én om et synspunkt, som i virkeligheden er temmelig tvivlsomt. Du bør derfor granske dine religiøse, filosofiske og metafysiske holdninger meget nøje. Hvis du ønsker at føre andre mennesker frem til oplysning, så sørg allerførst for at sikre kvaliteten af din egen.

I visse tilfælde kan denne påvirkning medføre retslige konflikter, og du bør være helt sikker på, at alle sager, du involverer dig i, er absolut lovlige. Undgå underverdenen og lyssky personer i alle forhold.

 

til top

Jupiter kvadrat Merkur: Store planer

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: Denne påvirkning antyder en øget mental aktivitet og et ønske om at kommunikere med andre om ting, som du anser for væsentlige. Uanset om dit budskab i virkeligheden er betydningsfuldt eller ej, så vil du selv mene, at det er det, så du bør tage dig den fornødne tid til at undersøge, om det nu også passer. Der er ingen grund til at overlæsse andre mennesker med dine ideer og meninger, hvis ikke de er noget værd. Og når du taler med andre, så er det vigtigt, at du lytter til deres respons. For du er ganske vist fuld af store ideer og planer i øjeblikket, men der er også en tendens til at overse detaljerne. Du kan være uvillig til at lytte til kritik, men hvis du lytter og tager hensyn til, hvad du får fortalt, så kan dette være et glimrende tidspunkt at tage beslutninger på, lægge planer, forhandle og afslutte handler eller aftaler. Men det vil kun være tilfældet, hvis du lytter til andres mening.

Normalt er her tale om en tid fuld af optimisme og positive følelser. Du tror på dine ideer og er i stand til at formidle dem. Alle former for kommunikation forekommer dig vigtige; f.eks. er det tænkeligt, at du vil skrive en del i denne tid.

Men det er også vigtigt, at du ikke overskrider dine grænser. Sørg for, at dine planer ikke er mere omfattende, end at du er i stand til at gennemføre dem. Sommetider kan tempoet blive temmelig hektisk under denne påvirkning, fordi man bliver nødt til at klare så mange ting på én gang. Det er her, at en overfladisk tankegang kan blive særlig farlig.

I denne periode vil du kunne støde på modstand mod dine ideer og meninger fra flere forskellige kanter. Det er et godt tidspunkt til at undersøge dine egne ideer og finde ud af, i hvor høj grad de egentlig holder i en debat. Det er også et godt tidspunkt til at ændre de af dine synspunkter, som ikke holder, for du vil have nemt ved at udvide dit synsfelt i øjeblikket. Du har ikke behov for at være småtskåren eller trættekær, men du føler dig tvunget til at forsvare de ideer, som er vigtige for dig. Ethvert virkelig væsentligt standpunkt vil holde vand i den slags konfrontationer og mere end nogensinde komme til at udgøre en del af dit fundamentale, mentale mønster.

 

Annoncering
til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats - der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.

 

til top

Saturn trigon Saturn: Indre stabilitet

Midten af januar 2018 indtil begyndelsen af november 2018: På dette tidspunkt vil du kunne indarbejde frugterne af tidligere successer i dit liv, danne dig et overblik over tingene og påskønne dem for det, de var. Hovedsagen er, at du er i stand til at forstå din egen tilværelse og derfor vil være bedre til at opnå bevidst kontrol med den. Her er ikke blot tale om en intellektuel forståelse, men en indsigt affødt af egne erfaringer. Du har gennemlevet disse ting, og nu kan du gå videre med udgangspunkt i denne indsigt.

Dit forretningsmæssige og erhvervsmæssige liv vil køre som smurt i øjeblikket. Dine arbejdsgivere og overordnede vil påskønne din rolige, velkontrollerede måde at udføre arbejdet på, og de kan se resultaterne af dine tidligere erfaringer. De forhold, du har til andre mennesker, og som afspejler den person, du inderst inde er, vil også være mere stabile i øjeblikket på grund af din egen indre stabilitet.

Dit syn på tilværelsen har også fundet en vis ligevægt. Du har selv et godt indblik i dit eget livssyn, og det fungerer så godt, at du måske slet ikke sætter særlig mange spørgsmålstegn ved det. Problemet er, at her ikke er tale om en prøvelsernes tid, hvorfor du heller ikke kan vide, hvor godt dine ideer vil klare sig i mødet med fremtidige kriser. Du ved kun, hvor godt de har klaret tidligere prøvelser. Men fremtiden er altid anderledes, og begivenhederne i fremtiden afhænger af, hvad der er sandt i øjeblikket. Derfor bør du bevare et åbent og fleksibelt sind. Du ved blot, hvad du ved, og det er jo ikke alting. Bliv ved med at granske dig selv for at finde ud af, hvad der kan gøres bedre. Selvom din tilværelse måske er tilfredsstillende lige i øjeblikket, så vil den muligvis ikke altid blive ved med at være det.

 

til top

Jupiter kvadrat Mars: Indsigt og dygtighed

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Denne påvirkning indgyder dig en god portion selvtillid og gør dig meget selvsikker. Sædvanligvis er det i sin orden, men nogle mennesker kan udtrykke denne energi ved at blive arrogante og dominerende. Vær også på vagt over for overdreven selvsikkerhed, som kan resultere i, at du forsøger dig med nogle ting, som rent ud sagt overstiger dine evner. Du bør være uhyre forsigtig, især i forbindelse med fysiske aktiviteter, og ikke løbe nogen unødig risiko, som kan afstedkomme ulykker.

Umådehold i dine aktiviteter, uanset hvilke, vil fuldstændig kunne ophæve den fundamentalt set positive energi hos denne påvirkning. Undgå overdrivelser og prøv at bevare din sans for proportioner. Kan du det, vil du være i stand til at få mere fra hånden, end du plejer, og du vil ovenikøbet udføre tingene godt. Du vil kunne udrette ting, som du normalt er bange for at give dig i kast med, fordi du føler dig utilstrækkelig, og du vil kunne tage et initiativ, hvor du ellers plejer at vente på, at andre skal tage føringen.

Med omhu og planlægning og en passende selvkontrol vil denne påvirkning være et generelt tegn på heldigt planlagte forehavender, som udnytter det rette tidspunkt og får mest muligt ud af tingene. Og det skyldes ikke bare held, men indsigt og dygtighed fra din side. Men alt dette kræver grundig forberedelse, for impulsive handlinger i øjeblikket vil sandsynligvis ikke være særlig effektive.

Det kan især være vigtigt at berolige folk, der i myndighed står over dig selv. Hvis du handler hovedkulds, kan de blive forskrækkede og tro, at du udgør en trussel, uanset om det var din hensigt eller ej. Hvis du bevidst har til hensigt at være en trussel, kan denne påvirkning naturligvis være en hjælp, igen under forudsætning af, at du planlægger tingene ordentligt. Men er du ubevidst om dine hensigter, så kan du støde på modstand fra dine overordnede uden helt at forstå hvorfor.

 

til top

Saturn sekstil Måne: Familiespørgsmål

Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018: Denne energi indgyder dig en fornemmelse af disciplin og selvkontrol, som gør det nemmere for dig at klare de følelsesmæssigt vanskelige spørgsmål i livet, som du normalt forsøger at undgå. I øjeblikket er du i stand til at klare de vanskelige relationer, som du tidligere ikke har kunnet forholde dig til med en passende grad af afstand og objektivitet. Du er i stand til at reflektere over dine egne følelser og undersøge dem uden at lade dig styre af dem. Indfør blot de nødvendige forandringer i dit privatliv ud fra en sikker forvisning om, at du ser sandheden klart.

Denne energi sætter dig i stand til at bygge konstruktivt på fortiden og lade dine bedste erfaringer fra dengang præge din aktuelle tilværelse. Alt, hvad du foretager dig i øjeblikket, bør have en tæt forbindelse med din fortid. Tiden er ikke inde til at foretage et radikalt brud med traditionerne.

En virkning, der hænger sammen med ovennævnte, vil være, at familieanliggender kan blive uhyre vigtige for dig i øjeblikket, især forhold vedrørende dine forældre. Også her vil den selvkontrol, som denne energi bibringer dig, sikre, at din omgang med familien bliver konstruktiv. Du har større kontrol over dine ubevidste attituder og reaktioner på andre, end du plejer at have, og det gælder især familiemedlemmer og mennesker, du holder af.

Oven i alt dette kommer et ønske om at være klar over, hvad du foretager dig, hvilket skulle være relativt nemt at opnå under denne indflydelse. Men hvis du forholder dig passivt og simpelthen lader tingene glide forbi dig uden indgriben fra din side, så vil de gamle adfærdsmønstre fra din fortid tage styringen, og du vil ikke gøre synderlige fremskridt. Denne energi giver dig en mulighed for at opnå bevidst kontrol med din tilværelse. Intet vil tvinge dig til det, såfremt du ikke ønsker det, men du vil i så fald gå glip af en enestående chance.


Kort Horoskop - Prognose April 2018 til September 2018
for Norris Church Mailer [Adb] (kvinde)
født den 31. januar 1949 lokaltid: 7:05
i Atkins, AR (US) U.T.: 13:05
92w56, 35n15 sid. tid: 15:34:57

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 11°21'04 i hus 1 direkte
Måne Fisk 8°18'06 i hus 1 direkte
Merkur Vandbærer 16°10'44 i hus 1 retrograd
Venus Stenbuk 22°42'30 i hus 12 direkte
Mars Vandbærer 21°07'57 i hus 1 direkte
Jupiter Stenbuk 17°21'32 i hus 12 direkte
Saturn Jomfru 4°26'05 i hus 7 retrograd
Uranus Tvilling 26°57'58 i hus 5 retrograd
Neptun Vægt 15°06'40 i hus 8 retrograd
Pluto Løve 15°28'08 i hus 7 retrograd
Sand Måneknude Vædder 28°47'32 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 7°46'50
2.Hus Fisk 21°26'06
3.Hus Vædder 28°21'22
Imum Coeli Tyr 26°03'31
5.Hus Tvilling 18°53'37
6.Hus Krebs 11°08'07
Descendant Løve 7°46'50
8.Hus Jomfru 21°26'06
9.Hus Vægt 28°21'22
Medium Coeli Skorpion 26°03'31
11.Hus Skytte 18°53'37
12.Hus Stenbuk 11°08'07

Transitter
Jupiter kvadrat Pluto Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018
Jupiter kvadrat Merkur Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Jupiter sekstil Jupiter Slutningen af december 2017 indtil begyndelsen af september 2018
Saturn trigon Saturn Midten af januar 2018 indtil begyndelsen af november 2018
Jupiter kvadrat Mars Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Saturn sekstil Måne Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt