•    
    Planetpositioner
    21-Jan-2018, 03:18 UT/GMT
    Sol11'28"19s56
    Måne1548'16"8s06
    Merkur140' 7"23s26
    Venus351'14"20s23
    Mars2640'19"18s41
    Jupiter1958'10"16s41
    Saturn341' 2"22s30
    Uranus2443' 8"9n03
    Neptun1225'54"7s44
    Pluto1927'46"21s36
    Sand Månek.1456'12"16n21
    Chiron2517'26"1n24
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2018
for Helen Moody [Adb], født 6 Oktober 1905
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2018
Præsentation

Flygtige bekendtskaber * Uranus trigon Ascendant: * Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018:

At træde frem * Uranus trigon Mars: * Slutningen af juni 2017 indtil begyndelsen af marts 2019:

Dine indre behov * Jupiter konjunktion IC: * Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018:

Til fælles gavn * Pluto trigon MC: * Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af december 2019:

Kan ikke se skoven for bar' træer * Saturn kvadrat Merkur: * Slutningen af februar 2018 indtil midten af december 2018:

At sætte sejl * Uranus trigon Uranus: * Begyndelsen af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2018 med følgende fødselsdata: kvinde, født 6 Oktober 1905 kl. 2:25 i Berkeley, California.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Løve, og din Måne er i Stenbuk.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Uranus trigon Ascendant: Flygtige bekendtskaber

Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018: Denne periode vil være præget af en stigende grad af frihed i og i kraft af dine personlige forhold til andre. Du vil være i stand til at udtrykke dig over for andre på en måde, som du aldrig tidligere har haft mulighed for. Det kan antage form af en ny interesse eller hobby eller et nyt studiefelt. Du vil føle dig tiltrukket af tekniske og videnskabelige emner, samt okkulte studier som astrologi.

Du reagerer hurtigere på folk omkring dig i øjeblikket og giver generelt indtryk af at være mere levende og villig til at udfordre tilværelsen, og det er du også. Du kan også virke noget impulsiv og måske en anelse nervøs, men de fleste vil ikke finde dig foruroligende.

Uventede nye kontakter til andre kan give dig mulighed for at udvide dit virkefelt og foretage dig ting, du altid har foretaget dig før. Du kan f.eks. få mulighed for at tage ud at rejse eller kaste dig ud i en helt ny type aktivitet. Din gamle livsform interesserer dig ikke længere, og hvis andre forsøger at overbevise dig om, at du bør holde dig til det gamle, så vil det blot kede dig.

Der kan opstå nye kontakter i øjeblikket, som udfordrer din kreativitet, men de varer muligvis ikke længere end energien selv, så det er bedst ikke at foretage nogen mere varig tilknytning før senere hen. Selvom disse kontakter kan være forbigående, vil de have en frigørende virkning på dig og øge din evne til at opleve livet. Ofte vil den anden person fungere som "guru", dvs. han eller hun vil lukke op for en spirituel dimension, du aldrig tidligere har oplevet. Men forvent ikke, at den pågældende skal optræde i den standardiserede guru- forklædning. Det kan være hvem som helst, og hyppigt vil vedkommende overhovedet ikke ligne den konventionelle forestilling om en åndelig mester. Oplysning kan antage lige så mange former, som der findes lærere og disciple.

 

til top

Uranus trigon Mars: At træde frem

Slutningen af juni 2017 indtil begyndelsen af marts 2019: Denne påvirkning giver mulighed for en energisk aktivitsudfoldelse og selvhævdelse. Selvom du af natur måtte være et sky og reserveret menneske, vil denne energi sætte dig i stand til at præge din omverden. Andre vil løfte hovedet og lægge mærke til dig, når de erfarer, at du er i stand til at bryde med dine gamle vaner og handlemåder over for omgivelserne. Du vil fremvise nye sider af dig selv og forsøge at gøre ting, du normalt ikke kaster dig ud i. Og sandsynligvis vil det lykkes for dig. Det er ikke sådan, at du ikke tidligere kunne have udført disse ting, men du troede nok ikke, at du kunne.

Du kan vælge at arbejde med nye projekter sammen med andre, men kun hvis de tillader dig at være dig selv. Du er ikke indstillet på kompromis, for du ser ingen grund til det, og formentlig har du ret. Samtidig føler du heller ikke noget videre behov for, at andre skal slutte op om dig. Du er fuldkommen tilfreds med at gå dine egne veje og arbejde på egen hånd. Du vil prøve at fuldføre nogle opgaver og påbegynde nogle nye, selvstændige projekter, som giver udtryk for, hvad og hvem du er.

Under indflydelse fra denne energi kan du blive interesseret i andre menneskers frihed, fordi du i lyset af dine egne anstrengelser forstår, hvor svært det kan være for dem at opnå personlig frihed. Derfor kan du også blive engageret i organisationer, som arbejder for andres rettigheder og hjælper dem med at blive frie på en eller anden måde. Du vil hjælpe dem, der er involveret i samme type kampe, som du selv har måttet udkæmpe i livet.

Hvis du føler, at du aldrig har haft mulighed for at vise andre, hvem du er, og at du er blevet hæmmet af andre mennesker eller af omstændigheder uden for din kontrol, så vil denne energi give dig mulighed for at tage styringen over din egen tilværelse og forme den sådan, som du ønsker, den skal være.

 

til top

Jupiter konjunktion IC: Dine indre behov

Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018: Nu er tiden inde til ekspansion og vækst i dit helt personlige liv, for du er inde i en periode, hvor du vil søge tryghed i hjemmet og i din nærmeste familie. Det kan være nødvendigt at undersøge dit hidtidige liv for at finde ud af, hvad det kan lære dig om dig selv. Men dette vil ikke blive en kilde til ængstelse for dig. I virkeligheden vil du have det godt med de ting, du lærer i øjeblikket. Dine forældre vil kunne hjælpe dig betydeligt i denne proces.

Symbolikken i denne påvirkning går ud på, at du indoptager mere og mere af den ydre verden i dit eget personlige liv. Materielt set vil du måske købe en større, mere elegant og mere rummelig bolig. Og det vil afgjort være en god måde at udtrykke denne symbolik på, hvis du søger at forbedre din eksisterende bolig og gøre den mere komfortabel.

I øjeblikket bør du gøre alt for at sikre, at din personlige tilværelse er så behagelig og tryg som mulig. Du har brug for at opleve en indre fred og sikkerhed for at kunne blive ved med at bevæge dig ud i verden. I virkeligheden burde du ikke tænke nær så meget på ydre succes i øjeblikket som på de personlige og indre behov, der er blevet beskrevet her. Og du bør indse, at dine egentlige behov i øjeblikket hverken er fast ejendom eller et større hjem, men en følelse af styrke og indre vækst.

Tiden er inde til at samle alle de løse ender i din personlige tilværelse, udrede alle forhold, som ikke kører ordentligt, fjerne alle reminiscenser fra din fortid, som stadig påvirker din nutid negativt. For at gøre det kan du blive nødt til at tale meget åbent med andre om dig selv og dine inderste tanker.

Her er altså tale om et godt tidspunkt til at bosætte sig og slå rødder. Følelsen af at høre til et sted og i en gruppe er meget vigtig for dig lige nu. Du behøver ikke at opleve dette på en sådan måde, at det begrænser din bevægelsesfrihed, og i denne periode er der heller ikke stor sandsynlighed for, at du kommer til det. Alle mennesker har brug for en tryg hjemlig base, så de kan få ro i deres øvrige aktiviteter. Hvis du ikke gør en indsats for at skabe sådan en basis i øjeblikket, så kan du få problemer sidenhen, når dine primære interesser går i andre retninger.

 

til top

Pluto trigon MC: Til fælles gavn

Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af december 2019: I denne periode vil der finde gradvise forandringer sted i dit liv, som vil gøre dig mere opmærksom på de ydre og indre kræfter, som får din tilværelse til at styre i bestemte retninger. Du vil opnå stor psykologisk indsigt i dig selv og i andre i denne tid, og du vil bevæge dig ned under overfladefænomenerne for at finde den grundlæggende kerne i tingene.

Her er også tale om en tid, hvor du på en eller anden måde kan få større magt over andre, enten privat eller i dit erhverv. Du kan få tildelt den nødvendige autoritet til at lede et projekt eller få en gruppe mennesker til at samarbejde. Men du bør være klar over, at du handler som talerør for nogle kræfter, som rækker langt videre end til din egen person, og at alt, hvad du foretager dig, må være til fælles bedste, for ellers vil det være til ingen nytte.

Sommetider kan disse kræfter antage en form, som intet har at gøre med autoritetsudøvelse. Måske bliver din egen personlighed styrket indefra og gør dig til et menneske med stor moralsk indflydelse. Uden overhovedet selv at være klar over processen kan du tale med stor visdom, og andre vil lytte til det, du siger. Mennesker kan føle sig draget af dig og blive fascinerede af din energi og magt. Dette lægger naturligvis det størst mulige ansvar på dig, for du vil kunne misbruge denne magt, men følgerne heraf ville ikke være gode for dig!

I løbet af denne periode vil du måske foretrække at gå i psykoterapi eller arbejde med nogle andre bevidstgørende teknikker for at opnå en øget selvindsigt. Erhvervsmæssigt kan du føle, at du har en vigtig opgave at udføre i øjeblikket, én der er langt vigtigere, end dine normale arbejdsopgaver. Du føler måske, at denne opgave vil kunne ændre hele karakteren af din karriere, ikke blot for dig selv, men også for andre i samme position. Du vil have en langt større fornemmelse af formål i dit arbejde, end du plejer. Hvis du bruger den nødvendige tid til at drøfte dette i detaljer med andre, kan du blive virkelig effektiv. Men hvis du antager, at din indsigt er åbenbar, og at alle andre ser det samme, som du ser, så kan du blive isoleret fra de mennesker, der kunne hjælpe dig, og vil derfor blive ineffektiv.

 

til top

Saturn kvadrat Merkur: Kan ikke se skoven for bar' træer

Slutningen af februar 2018 indtil midten af december 2018: Dette kan være en periode, hvor du kan have svært ved at kommunikere med andre, og hvor der kan opstå problemer mellem indbyrdes stærkt modstridende synspunkter. Under denne påvirkning bliver dine ideer og synspunkter, samt din måde at kommunikere med omverdenen på, sat på en alvorlig prøve af andre mennesker. Uoverensstemmelser kan få dig til at afbryde forhold eller i det mindste overveje at gøre det. Du kan føle dig nedtrykt, deprimeret og bekymret, fordi andre mennesker ikke synes at dele dine synspunkter. Det betyder, at du kommer til at føle dig alene, og samtidig kan du selv trække dig tilbage fra samværet med andre. Derfor er det sædvanligvis et dårligt tidspunkt at træffe nogen form for beslutninger på, hvis du ikke ligefrem er tvunget til det. Med den indstilling du udviser i øjeblikket, er du ude af stand til at danne dig det overblik, som en beslutning bør baseres på. Og din tendens til pessimisme får dig til at undervurdere dine faktiske muligheder.

I stedet for at trække dig tilbage fra intellektuelle sammenstød med andre, bør du forsøge at afsløre kilden til konflikterne og hjælpe alle med at klare problemerne. Forskellene mellem dig selv og andre mennesker er ægte nok. De forestillinger, du gør dig, er så fastlåste og éntydige, at andre kan føle sig provokeret til at udfordre dem. Du befinder dig i en position, hvor du over for andre må forsvare og retfærdiggøre alt, hvad du mener og tror på.

Måske er din tankegang blevet lidt for snæver i de senere år. Andre menneskers udfordringer kan tvinge dig til at undersøge dine egne ideer og meninger og se, om de er rummelige nok til at dække dine egne erfaringer. Skulle du opdage, at de ikke er det, så bør du vie denne periode til en radikal mental omstrukturering. Hvis det ikke lykkes for dig at integrere andre menneskers udfordringer i din egen tankegang, men du blot ignorerer dem, så vil du gennemgå en langt alvorligere udvikling præget af mental forvirring og justering om godt syv år.

 

til top

Uranus trigon Uranus: At sætte sejl

Begyndelsen af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019: Denne påvirkning repræsenterer et tidspunkt, hvor du ser tilbage på dit liv og de ting, du har udrettet. Du vil forsøge at foretage en evaluering og nå til en præcis forståelse af, hvad det er, du har lært, og hvad det betyder for dig rent personligt. Det er ikke længere nok at have andres billigelse; du har også brug for din egen billigelse.

Hvis dit liv ikke lever op til din analyse, kan du beslutte at foretage visse ændringer. Du kan vælge at gå på pension i en meget tidlig alder, så du kan fortsætte i en helt ny retning, som vil bibringe dig større personlig tilfredsstillelse. Du kan være interesseret i helt nye måder at forholde sig til tilværelsen på, som hjælper dig med at opnå succes på dine egne præmisser.

Uanset hvad du foretager dig under og efter denne periode, så tillad dig selv disse oplevelser, så du kan lære, hvad du skal gøre for at få en tilfredsstillende tilværelse. Om få år vil Uranus gå i kvadrat til sig selv, og har du ikke grebet denne chance for at komme til at leve på den måde, der passer til dig, vil spændingerne på dette tidspunkt blive meget alvorlige. Så kan du om få år blive nødt til at indføre nogle langt mere radikale forandringer for at forbedre din tilværelse, hvis du da overhovedet er i stand til det.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2018 til Juni 2018
for Helen Moody [Adb] (kvinde)
født den 6. oktober 1905 lokaltid: 2:25
i Berkeley, CA (US) U.T.: 10:25
122w16, 37n52 sid. tid: 03:13:35

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 12°29'39 i hus 2 direkte
Måne Stenbuk 23°26'08 i hus 5 direkte
Merkur Vægt 8°00'11 i hus 2 direkte
Venus Jomfru 11°13'05 i hus 1 direkte
Mars Skytte 28°54'26 i hus 5 direkte
Jupiter Tvilling 6°18'56 i hus 10 retrograd
Saturn Vandbærer 26°43'25 i hus 7 retrograd
Uranus Stenbuk 0°32'54 i hus 5 direkte
Neptun Krebs 10°24'00 i hus 11 direkte
Pluto Tvilling 22°42'38 i hus 10 retrograd
Sand Måneknude Løve 29°26'52 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 26°17'38
2.Hus Jomfru 19°40'55
3.Hus Vægt 17°57'16
Imum Coeli Skorpion 20°49'52
5.Hus Skytte 25°21'15
6.Hus Stenbuk 27°39'59
Descendant Vandbærer 26°17'38
8.Hus Fisk 19°40'55
9.Hus Vædder 17°57'16
Medium Coeli Tyr 20°49'52
11.Hus Tvilling 25°21'15
12.Hus Krebs 27°39'59

Transitter
Uranus trigon Ascendant Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018
Uranus trigon Mars Slutningen af juni 2017 indtil begyndelsen af marts 2019
Jupiter konjunktion IC Midten af januar 2018 indtil slutningen af september 2018
Pluto trigon MC Begyndelsen af februar 2018 indtil midten af december 2019
Saturn kvadrat Merkur Slutningen af februar 2018 indtil midten af december 2018
Uranus trigon Uranus Begyndelsen af maj 2018 indtil begyndelsen af april 2019

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt