•    
    Planetpositioner
    27-Apr-2018, 03:32 UT/GMT
    Sol650' 9"13n48
    Måne118'34"3n01
    Merkur106'30"1n38
    Venus258'56"21n25
    Mars2136'55"22s51
    Jupiter1950'38"r16s28
    Saturn94'54"r22s14
    Uranus2858'30"10n37
    Neptun1545'28"6s28
    Pluto2116'56"r21s28
    Sand Månek.112'43"r17n27
    Chiron030'51"3n21
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
                        

Kort Horoskop - Kærlighed

for Michael Costin [Adb]
Tekst af John Townley, Copyright © Astrodienst AG 2018
Vælg venligst de dele af teksten, du vil dele.
Klik derefter her: Del

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af "Love Horoscope" (på engelsk).

I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.

Henvisninger til partnere
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.

Nyd dit kærlighedshoroskop!

Ascendanten i Fiskene

Du er meget indfølende, og dit fysiske engagement i en kæreste bliver direkte tilpasset dit følelsesmæssige og psykiske engagement.

Når du har fundet den partner, som du ønsker, er du den mest villige og medgørlige elsker, men du bør passe på, at din egen personlighed ikke forsvinder i processen. Det er bedre ikke at tilbyde den fristelse; være mild og givende, men bevar din individualitet og uafhængighed.

Generelt vil du være lykkeligst sammen med en kæreste, hvis seksuelle bevidsthed er relativt højt udviklet.

Solen i Vægten

Det, du begærer mest i et forhold, er bestandig vækst og udvikling.

Derfor bør du undgå en kæreste, som ønsker at slå sig til ro i et varmt, hyggeligt, trygt forhold. Søg efter en mere eventyrglad person, som altid er på udkig efter nye metoder til at krydre forholdet og holde det i bevægelse.

Den egentlige prøve på et lykkeligt forhold handler om, hvorvidt I begge forstår at vælge den rette kurs mellem udvikling og stabilitet og undgå revene på begge sider.

Hvis I kan holde kursen, vil I helt sikkert blive et par, som udforsker følelsernes og den gensidige kommunikations verden, og I vil lære langt mere end de fleste andre om, hvad det er, der gør et forhold godt eller dårligt.

Hvis du og din kæreste er kreative og gensidigt lydhøre i jeres forhold, vil jeres kærlighed bliver et varigt og spændende eventyr.

Solen i 7. hus

Med denne placering er det vigtigt, at du vælger en partner, som kan være din ligemand i alle henseender.

Du bør vælge din partner meget omhyggeligt, for du vil have tendens til at blive meget afhængig af ham eller hende, især når det virkelig gælder. Ligeledes må din kæreste være i stand til at stole fuldt og fast på dig; forholdet bør være fuldstændig gensidigt, hvis det skal kunne holde.

Dette bør imidlertid indfinde sig helt naturligt, eftersom parforhold generelt udgør det primære fokus i dit liv.

Månen i Vandbæreren

Selvom dit temperament er ret balanceret, så indeholder det potentialet til en ubegrænset mangfoldighed af reaktioner i forholdet til en kæreste. I hver eneste situation er du ægte kreativ og lydhør, en jævnbyrdig partner med hensyn til den følelsesmæssige og seksuelle opfindsomhed i forholdet.

Du foretrækker en partner, som er en udfordring, frem for en der tilbyder nogle færdigsyede rammer for forholdet.

En kæreste, som er verbalt kvik, vil være ideel for dig. Du vil blive lykkeligst i et forhold, som har masser af tid til at udvikle sig. I hjertets anliggender er tiden på din side.

Månen i 12. hus

Du skal være forsigtig med ikke at reagere for hurtigt på en kæreste og bør altid tænke dig om en ekstra gang, før du direkte binder dig til noget som helst. Der vil være mange gange, hvor det vil være bedre at tage hensyn til din kærestes følelser ved ikke at fare ind og fortælle hele sandheden, også selvom du måske føler, at du burde gøre det.

Uanset hvilken slags forhold du befinder dig i, så skal der en hel del sjælegranskning til for at finde ud af din kærestes og dine egne dybeste, følelsesmæssige motiver. Skjulte handlinger og holdninger skal afdækkes og redes ud, men belønningen er en dyb, gensidig selvindsigt, som kun få andre opnår.

For dig er et virkelig vellykket kærlighedsforhold et, som er intenst opløftende, ja ligefrem katarsisk.

Venus i Jomfruen

Du føler dig sikkert mest tryg ved en velkendt kæreste, som har et godt kendskab til dine vaner og ønsker. For at du skal kunne nyde kærligheden mest, må din partner være fuldkommen klar over, hvad du kan lide og ikke lide. Lad ikke en antikveret morals tabuer afholde dig fra at leve op til dine kærlighedsmæssige potentialer.

Du og din kæreste kan have glæde af at skrive jeres fantasier ned i detaljer og udveksle omkring dem. Dette kan gøre jeres elskov til en drøm, der bliver virkeliggjort på dens egne betingelser.

Venus i 6. hus

Du påskønner et gedigent kærlighedshåndværk, og du beundrer den kæreste, som arbejder på at forbedre jeres forhold og forfine kærlighedens blide kunst.

Selvom du og din partner bør være jævnbyrdige i jeres forhold, er jævnbyrdighed ikke nødvendigvis dit ideal i selve kærlighedsakten. Du nyder måske især en elsker, som tjener dig eller modsat, en som du tjener og adlyder seksuelt.

Mars i Vægten

Du vil sandsynligvis være den, der opfordrer til forandringer i et forhold, og dine forhold er sjældent statiske.

Selvom du måske bevidst forsøger at indføre forandringer i en atmosfære af ærlig justering og mulig forsoning, kan du glide over i et mønster med omskiftelser og forandringer for deres egen skyld. Vær helt sikker på, at noget bør forandres, før du giver dig i kast med at rokkere om på tingene.

Du er så interesseret i retfærdighed i et forhold, at du kan træde lidt i baggrunden, hvis du føler, at det er i jævnbyrdighedens interesse.

I forbindelse med fysisk kærlighed er du meget betænksom og opsat på at behage, idet du gør dig umage for at finde ud af, hvad din partner nyder. Din stil er ganske aktiv og livlig, og du har det bedst sammen med en, der reagerer lige så levende.

Mars i 7. hus

Du hælder muligvis mod nogle temmelig intense, ihærdige forhold, hvor både du og din partner giver og kræver en stor mængde energi.

Du bør være særligt omhyggelig med, at jeres respektive roller i forholdet er tydelige, for at undgå stridigheder med hensyn til hvilke områder, der hører under hvem.

Men du har det bedst med en konstant partner, som er til stede meget af tiden, for du får en stor del af din energi og lyst fra partneren, om så også blot i form af inspiration.

Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt