Børnehoroskop
for Joanne K. Rowling, født 31 Juli 1965
Tekst af Liz Greene, Copyright © Astrodienst AG 2010
ETKN 6212.502-4, 19.5.10

INDHOLDET

I. Indledning

II. Den psykologiske type

En venlig og civiliseret natur At komme overens med følelsesmæssige behov Et sundt legeme og en klar forstand

III. Bevidste og ubevidste karaktertræk

Et barn, der har hjertet med sig En konflikt mellem det indre og det ydre Længsel efter drømmeverdenen En tro på fremtiden Intuitive evner Problemer med stærke følelsesmæssige behov Intense følelser og en stærk vilje Følsomhed over for lidelse Trofasthed mod en indre stemme En hemmelig selv-iscenesættelse En stærk egenrådighed Et skjult behov for at blive forgudet Behovet for at være betydningsfuld

Et skønhedselskende barn En ung æstetiker Skjulte lidenskaber At lære værdien af den instinktive natur

IV. Følelsesmæssige behov og tilknytning til andre

Hold orden i min verden! Særlige behov i forholdet til forældrene Forventninger om kreativ inspiration fra faderen Søgen efter en kilde til følelsesmæssig styrke hos moderen

V. Frygt og usikkerhed

Frygten for at være anderledes Prisen for at være individuel

VI. Et blik mod fremtiden

En holistisk indstilling til viden At sætte sit præg på verden

to top

I. INDLEDNING

Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel efter sig selv.
De kommer gennem jer, men ikke af jer,
Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker,
Thi de har deres egne tanker.
Deres legemer kan I give husly, men ikke deres sjæle,
Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge, selv ikke i jeres drømme.
I kan stræbe efter at blive lig dem, men søg ikke at danne dem i jeres eget billede.
Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke i det forgangne.

- Kahlil Gibran, Profeten

De fleste forældre ønsker at give deres børn det allerbedste, de formår, materielt såvel som følelsesmæssigt. Men hvad er "det bedste"? Mindre indsigtsfulde forældre kan let opfatte barnet som et middel til at få virkeliggjort deres egne uindfriede ambitioner og længsler. Derfor ser de ikke, hvad der i fremtiden vil være bedst for netop dette barn, men ser i stedet det, som de kunne have ønsket sig, dengang de selv var børn. Mere indsigtsfulde forældre forstår visdommen i Kahlil Gibrans ord. De oplever ikke alene deres barn som symbol på nyt liv, men føler det også som en stor gave at være betroet omsorgen for en sjæl i udvikling, med dens unikke individualitet og et livsmønster, der ikke kan dikteres på forhånd. Børn har deres egen medfødte livsplan, uafhængig af ydre faktorer. Inden for den samme familie vil to børn ­ selv om de har de samme forældre og samme sociale og økonomiske baggrund ­ allerede meget tidligt udvise markant forskellige personligheder og markant forskellige måder at reagere på i forhold til omverdenen. Børn er ikke renviskede tavler, som omgivelserne blot kan skrive på. Hvis vi ønsker at give vore børn "det bedste", er vi nødt til først at finde ud af, hvem de er, og hvad deres behov egentlig er. Først da kan vi gøre vort bedste for at hjælpe dem med disse behov i stedet for at søge at opfylde vore egne.

Man kan få mange kloge informationer om almen børneopdragelse fra venner, familie, læger, børnepsykologer og det store udbud af bøger om emnet. Men ingen almene regler om opdragelse kan på tilfredsstillende måde imødekomme den helt unikke personlighed, som det enkelte barn ejer. På dette område har vi i astrologien et eminent redskab til en dyb forståelse af vore børn ­ og ligeledes til forståelse af det barn, vi engang selv var. Fødselshoroskopet er et landkort over personligheden, dens sammensætning og potentialer, som er til stede i barnet lige fra fødselsøjeblikket. Når en voksen får stillet sit fødselshoroskop, vil mange af disse potentialer allerede være udformet alt efter opvækstvilkår, livsbetingelser og de valg, som den pågældende i årenes løb har gjort. Tiden, livsvilkårene og andres indflydelse bringer anlæg og potentialer til at udkrystalisere sig i bestemte adfærdsmønstre og holdninger. Et barns anlæg kan desværre let skades i udviklingen. For eksempel kan de stivne i neurotisk adfærd ved mødet med modsatrettede krav fra familien eller simpelthen forblive uudviklede på grund af manglende anerkendelse. Modsat vil opmærksomhed og opmuntring af spirende anlæg i barndommen give barnet større selvtillid og tro på en fremtid, som er mere sand og autentisk for ham eller hende, og derved muliggøre en højere grad af lykke og mening senere i livet. Børn indeholder også konflikter og usikkerhed, og det er sundt og naturligt for dem, ligesom det er for voksne, en gang imellem at være bange. Men ethvert menneske har sin egen individuelle måde at håndtere angst og frygt på, og derfor kan nogle forsvarsmekanismer misforstås som værende noget helt andet end det, de faktisk er. Vi forstår måske ikke altid den måde vore børns frygt giver sig til kende på, fordi vi selv reagerer helt anderledes. Måske gør vi lidt grin med barnets ængstelse eller forsøger andre uhensigtsmæssige måder at "kurere" det på. Fødselshoroskopet afspejler ikke kun medfødte evner, men viser også de måder, hvorpå den enkelte vil søge beskyttelse imod livets usikkerhedsmomenter. Forstår man naturen af et barns frygt, og hvorledes denne viser sig, er man også i langt højere grad i stand til at få det til at føle tryghed. Hvert barn har også sin individuelle måde at vise kærlighed på, og det har følelsesmæssige behov, som kan være meget anderledes end forældrenes. Ét barn kan f.eks. have behov for en meget fysisk betonet kærlighed, mens et andet barn, som måske er mere mentalt anlagt, kan have behov for kærlighed udtrykt verbalt og igennem en ægte interesse for dets tanker og bestræbelser for at lære. Sommetider kan forskelle i natur mellem barnet og forældrene føre til smertefulde misforståelser, hvor de hver især føler sig uelskede, blot fordi deres måde at vise og ønske kærlighed på er så forskellige. Indsigt i barnets individuelle følelelsesmæssige natur kan hjælpe os til at bygge bro over disse forskelle, så vi kan behandle vore børn med større kærlighed og tolerance.

Børn er et symbol på livets videreførelse og forhåbning til fremtiden. I stedet for at prøve at være "perfekte" forældre eller skabe "perfekte" børn, skulle vi hellere prøve at respektere og støtte barnets ret til at være et selvstændigt væsen. Da vil der kunne udvikle sig et ligeværdigt forhold med gensidig respekt og påskønnelse, et forhold, der ikke forkramper, undertrykker eller underminerer, men i stedet fremmer og opbygger. Fødselshoroskopet fastlægger ikke et barns skæbne og kan ikke give os konkrete forudsigelser, om hvad vore børn vil blive til som voksne ­ det er noget, der først og fremmest afhænger af deres egne valg ude i fremtiden. Horoskopet kan heller ikke bruges af en far eller mor med ubevidste ambitioner til at dirigere barnets skæbne, for barnets individuelle natur vil alligevel før eller senere finde en måde at komme til udtryk på, hvad enten dette sker på trods af opdragelsen eller hjulpet frem af denne. Derimod giver horoskopet et pålideligt billede af en indre historie, der venter på tid og lejlighed til at udspille sig, samt de forskellige karakteranlæg, der billedlig talt udgør rollebesætningen i denne indre historie. At fordybe sig i et barns horoskop kan være en betagende oplevelse, der giver bedre muligheder for at tage del i omsorgen og respekten for et nyt liv.

­ ­ ­

to top

II. DEN PSYKOLOGISKE TYPE

Det righoldige spektrum af individuelle egenskaber og potentialer, der afbildes i Joanne K.s fødselshoroskop, skal ses på baggrund af et medfødt temperament, der nok til dels er nedarvet, men også er en genspejling af en gådefuld essens, der ene og alene tilhører hende. Man kan kalde dette temperament for hendes psykologiske "type", fordi det udtrykker sig ved en typisk eller karakteristisk måde at reagere på i de situationer, hun møder i sin tilværelse. Intet barn begynder livet som et helt eller færdigt menneske, men ethvert barn har fra starten sine naturlige og umiddelbare måder at gribe udfordringer, konflikter og problemer an på. Disse potentielt stærke anlæg bliver ligesom kroppens muskler stærkere, jo mere de bliver brugt.

Ligeledes har ethvert barn også visse medfødte områder i personligheden, der udvikles langsommere, og som kan være en kilde til megen frygt op gennem barndommen. Joanne K.s psykologiske type forbliver ikke statisk og uforandret hele livet igennem. Der findes noget i vort indre ­ hvad enten vi kalder det Selvet, Sjælen eller det ubevidste ­ som gennem livet søger at integrere alle de medfødt svage, undervurderede og oversete egenskaber. Således kan personligheden efterhånden blive hel. Dette mystiske "noget" har allerede påbegyndt sit arbejde i Joanne K. med at hjælpe hende til at udvikle sin personlighed på en måde, der er naturligst og sundest for hende. På kritiske tidspunkter i barndommen vil denne centrale kerne i hendes personlighed, som er dybere og visere end selv den viseste forælder, drage Joanne K. ind i konflikter, der muliggør en udvikling af de svagere sider af personligheden, således at hun efterhånden bliver en mere hel person. Livet gør dette for enhver af os ­ før eller siden. Men en af de største glæder ved at have med børn at gøre består i at støtte og opmuntre et udviklingsforløb, som vi véd vil bringe netop dette barns indre essens til udtryk.

to top

En venlig og civiliseret natur

Joanne K. er begavet med en klar, stærk og objektiv forstand og er på vej til at udvikle en personlighed, der altid vil foretrække fornuft frem for kaos, og harmoni frem for emotionel tumult. Hendes opvakthed på det mentale område kan tydeligt ses i hendes hurtige opfattelse af begreber og sammenhænge, i hendes åbenbare glæde ved at fortælle andre om sine idéer, og i hendes voksende forståelse af etiske principper som f.eks. retfærdighed. Joanne K. har et medfødt civiliseret væsen, som ønsker høflighed, orden, balance og klarhed i sit samvær med andre, især med forældre og eventuelle søskende. Hun har også brug for en masse mental stimulation, og selv om familien måske ikke i forvejen har tradition for at beskæftige sig med intellektuelle eller kulturelle spørgsmål, er det absolut værd at gøre en ekstra indsats for at give hende de intellektuelle udviklingsmuligheder, hun behøver. Intet vil kunne virke mere frustrerende på Joanne K. end en snæversynet, ikke-kommunikerende familie, hvor der måske tillige er en højspændt følelsesladet atmosfære. Hun har behov for frihed, en åben og intelligent atmosfære og fornemmelsen af at være omgivet af venner. Hun er fra naturens side hurtig til at opfatte og formulere sig og har endvidere en medfødt evne til at vurdere, afveje og analysere tingene ­ en evne som vil komme hende til gode både i skolen og senere hen i livet. Hun vil sandsynligvis også være et usædvanligt velorganiseret barn, som er i stand til selv at strukturere sin tid, og hun kan anerkende andres følelser og behov, uanset om de stemmer overens med hendes egne eller ej. Dette resulterer i en god og retfærdig personlighed med en bedre evne til at være objektiv, sammenlignet med de fleste andre. Joanne K. har medfødte evner som mægler og kan umiddelbart se, hvad der måtte være uretfærdigt eller urimeligt såvel i hendes egne ord og handlinger som i andres, og hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at genoprette fred og ligevægt på sin egen beskedne måde, selv når det sker på bekostning af hendes egne følelsesmæssige behov. Grov favorisering i familien og betinget kærlighed baseret på, hvorvidt forældrene er tilfredse med hende samt følelsesmæssig manipulation ved at give hende skyldfølelse vil virke yderst destruktivt på Joanne K.s tillid og mulighed for at udvikle sine evner bedst muligt. Hun behøver og fortjener oprigtighed, klare linier og retfærdighed fra de mennesker, der står hende nær, for hun er født med en etisk sans, der giver hende en klar opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, en sans der er højere udviklet hos hende end hos mange voksne.

to top

At komme overens med følelsesmæssige behov

På grund af Joanne K.s naturlige forkærlighed for fornuftens verden, kan hun være meget bange for følelsernes magt og ustyrlighed. I sit indre rummer hun en dyb sårbarhed og en emotionel intensitet, der ofte kan være i konflikt med hendes ønske om at opretholde harmoni, retfærdighed og det klare overblik både i forhold til sig selv og til den ydre verden. I kontrast til hendes tidligt modne og trænede forstand vil hendes følelser sikkert være uregerlige og ganske primitive, og der vil være en stigende tendens til at skjule disse følelser bag et fornuftigt og elskværdigt væsen, samt et stærkt ønske om at behage dem, som har autoriteten. Hvis denne tiltalende overflade imidlertid gennembrydes af oprørende oplevelser, vil intensiteten og subjektiviteten i hendes følelsesudbrud minde om noget, der stammer fra et meget yngre barn. Da Joanne K. oplever stærke følelser ­ både sine egne og andres ­ som noget truende, vil hun forsøge at undgå en konfrontation med dem så længe som muligt. Vrede virker særligt skræmmende på hende, og det kan være nyttigt for forældrene at vide, at dette barn ikke er en barsk "slagsbroder", og at hun ikke er i stand til at udholde aggressive familieslagsmål. Noget sådant vil spærre hendes følelser inde i en slags psykisk trykkoger, hvorfra der vil udspringe meget bratte stemningsskift, der vil overraske alle omkring hende ­ og måske mest af alle hende selv. Uforklarlige anfald af irritabilitet og indesluttethed vil da ikke være ualmindeligt, og hun vil også kunne have en tendens til pludselig at blive overmandet af følelser af ensomhed og isolation, som hun ikke er i stand til at tale om. Joanne K. har også en slags forsinket reaktionsmekanisme ­ hun kan blive såret eller vred uden egentlig at opdage det, og vil så på indirekte måder vise tegn på sin indre smerte en time eller måske en uge senere. Denne ejendommelige tidsforskydning mellem hændelse og følelsesmæssig reaktion vil sandsynligvis tiltage, jo ældre hun bliver. Det kan være forvirrende for forældrene, som ­ tilfredse med deres gode og civiliserede barn ­ kan overse tegn på indre kval, som f.eks. psykosomatiske symptomer, appetitløshed, trækken sig tilbage på sit værelse i timevis, eller en pludselig uvilje imod at gå i skole. Men dette kan være den eneste måde, hvorpå Joanne K. kan give udtryk for følelser, der virker overvældende og truende på hende. Hun er allerede ved at opbygge en indre moralkodeks, der kan blive meget omfattende, efterhånden som hun bliver ældre, og som vil danne den fundamentale baggrund for hendes livsopfattelse. Det vil derfor ikke være nogen god idé at benytte en masse "du burde" og "du skulle" i opdragelsen, da hun sikkert selv har pålagt sig mere end rigeligt af den slags i forvejen. Joanne K. har en tendens til at belaste sig selv med et krav om at skulle være god, og derfor har hun i hvert fald ikke brug for, at forældrene yderligere indgiver hende skyldfølelse. Tværtimod har hun brug for så megen hjælp og opmuntring som muligt til at anerkende og påskønne sine følelsesmæssige behov, selv når disse er i modstrid med andre familiemedlemmers behov.

En af de bedste måder, hvorpå forældre og familiemedlemmer kan hjælpe Joanne K. til at blive bedre venner med sine følelser, er at give hende tilstrækkeligt med tid til at udforske og mærke disse følelser samt ved at vise dem den nødvendige respekt ved at lytte, når hun forsøger at sætte ord på dem ­ uanset hvor fjollede, overdrevne eller måske vrede de måtte forekomme. At benytte kunstneriske midler, som f.eks. at male, modellering eller dans, til at udtrykke de mere truende følelser med vil også kunne hjælpe Joanne K. til at lære at have tillid til sin egen indre verden. Hun er meget opsat på at være til behag og bange for ikke at gøre det rigtige, og disse træk kan desværre let misbruges af andre. Det er vigtigt at hun lærer omsorg og kærlighed til sig selv under opvæksten. Eftersom hun i stigende omfang vil søge at analysere og forstå sine oplevelser, både de indre og de ydre, er det meget vigtigt for hendes trivsel, at hun kan tale med forældrene om sine følelser på en retfærdig og ikke-dømmende måde. Joanne K.s evner på det mentale område gør hende til et fascinerende og usædvanligt barn, som altid vil tiltrække kærlighed og beundring fra andre. Men disse evner må afbalanceres af evnen til at føle selvtillid og selvværd, således at hun kan lære at konfrontere sig med sit inderste uden frygt.

to top

Et sundt legeme og en klar forstand

Joanne K.s usædvanlige mentale evner er kombineret med en medfødt realistisk sans og et ukompliceret og sundt forhold til kroppen og til den materielle verden. Hun vil sikkert uden videre postyr og besvær kunne lære at klare udfordringer som lektier, hjemlige pligter, at passe på sine ting, at overholde regler i familielivet og administrere sine lommepenge. På grund af sin evne til at afprøve nye idéer eller begreber i forhold til tidligere erfaringer, vil hun sandsynligvis udvikle sig til et stabilt, roligt og velorganiseret barn ­ langsom til at blive overbevist, omhyggelig og ansvarlig, men alligevel ivrig efter at lære nye ting. Den sunde fornuft ­ der kan savnes hos mange voksne ­ har Joanne K. rigeligt af, og hun er ikke tilbøjelig til at spilde sin energi på dagdrømmeri eller på at starte forehavender, som hun ikke kan fuldføre. Undertiden kan det være fristende for forældre eller familiemedlemmer at pålægge hende et større ansvar end hensigtsmæssigt for et barn, fordi hun udviser så megen fornuft og kendskab til den fysiske verdens krav og betingelser. Hvis hun bliver pålagt en opgave, som f.eks. at passe et kæledyr eller holde sit værelse ryddeligt, vil hun udføre opgaven med omhu og flid. Endvidere vil hun med sit hjælpsomme og afbalancerede væsen sikkert også være ivrig efter at påtage sig et ansvar med at passe eventuelle yngre søskende, således at hun kan føle sig til nytte.

Imidlertid vil det være klogt at holde sig for øje, at Joanne K. ikke kun er et fornuftigt, velopdragent og tidligt modent barn. Hun rummer også meget stærke følelser, som hun ofte oplever som truende, og til tider vil hendes rolige ydre personlighed slå revner, så der lukkes op for stærke og ikke altid lige behagelige følelser nedenunder. Hun vil også kunne føle sig noget skræmt af sin indre fantasiverden, fordi hun er tilbøjelig til at basere tryghed på noget, hun kan se, høre, lugte, smage og berøre. Joanne K. har et stærkt behov for kontrol over sin verden, hvilket i én forstand er en positiv egenskab, idet hun vil stræbe efter større og større uafhængighed og selvstændighed, efterhånden som hun bliver større. Men dette behov for kontrol kan også få hende til at underkende værdien af sine følelser og fantasier, fordi de forekommer at være ukontrollerbare og at udspringe ud af intet for derefter lige så uberegneligt at forsvinde igen. Det er muligt, at hun vil stræbe for meget efter at blive fornuftig og civiliseret på et for tidligt tidspunkt, især hvis hun fornemmer, at hun kan vinde familiens kærlighed og accept ved en sådan adfærd. At opmuntre Joanne K. til at finde kreative måder at udfolde sig spontant på, f.eks. fritidsinteresser, som hun kan beskæftige sig med udelukkende for sin fornøjelses skyld ­ og ikke for f.eks. at vinde en præmie eller få en høj karakter i skolen ­ det vil kunne hjælpe hende til at føle sig mere veltilpas i selskab med sin rige, men undertiden truende indre verden. Det er vigtigt, at forældre og familiemedlemmer tager hendes drømme, håb, angst og fantasier alvorligt, således at hun også selv kan lære at tage dem alvorligt. Selv om Joanne K. har meget karakterstyrke og altid vil være en "overlever" gennem hele sit liv, har hun behov for allerede i barndommen at påbegynde forståelsen af, at det indre er lige så virkeligt og reelt som det ydre, og at morskab og følelsesmæssig spontanitet er lige så vigtigt som en klar forstand og en ansvarsfuld holdning til livet. Hun rummer mange kreative evner som, hvis de bliver støttet og opmuntret tidligt i livet, senere hen vil blomstre og tage form på en måde, der vil give hende en vedvarende følelse af, at livet kan være fyldt med glæde og mening.

­ ­ ­

to top

III. BEVIDSTE OG UBEVIDSTE
KARAKTERTRÆK

En af de mest betydningsfulde opdagelser inden for dybdepsykologien er, at mennesket besidder en dobbelt eller dual natur, hvor nogle dele af personligheden er bevidste og andre dele ubevidste. Denne polaritet er allerede til stede i barndommen i spirende form. Skønt denne duale natur kan opmuntres eller modarbejdes af omgivelserne i sin udvikling, så tilhører den ikke desto mindre det individuelle barn og vil før eller senere komme til udtryk. Samspillet mellem de bevidste og de ubevidste sider i personligheden er en kompleks dialog mellem to betydningsfulde indre delpersonligheder, der sommetider er enige, sommetider uenige og undertiden også bare ignorerer hinandens eksistens. Disse indre delpersonligheder eller aktører skifter af og til kustume, og deres roller undergår ændringer med hensyn til adfærd og holdninger på de forskellige stadier i livet. Det er især i barndommen, at der findes de bedste muligheder for en frugtbar udveksling mellem de bevidste og ubevidste sider, og det er også her lettest at stimulere denne dialog til at udvikle sig på en livsfremmende, fremfor en adskillende, måde. I den spænding, der opstår ved dialogen imellem "hovedrollerne" i Joanne K.s indre historie, findes den energikilde, der leverer drivkraften til vækst og udvikling af en sund personlighed. Der findes også andre karaktertræk i Joanne K.s indre, som er mindre tydeligt optrukket, svarende til aktører med biroller i historien, og disse er nogle gange i harmoni og andre gange i disharmoni med hovedaktørerne. Disse bidrager ligeledes til barnets unikke individualitet. I de tilfælde, hvor de markerer sig stærkt i horoskopet, har vi også medtaget en beskrivelse af dem.

to top

Et barn, der har hjertet med sig

Joanne K. er jordnær, fornuftig og pålidelig og har let ved at tilpasse sig til den verden, hun lever i. Alligevel er der en drivkraft i hende, der efterhånden som hun vokser op, rastløst vil stræbe efter noget hinsides det almindelige hverdagsliv. I løbet af barndommen kan dette vise sig ved en sjælden evne til fuldt ud at hellige sig noget, hun holder af ­ hvadenten det er en elsket far eller mor, en søskende, et kæledyr eller en ven. Hendes evne til helhjertet at hengive sig til noget uden for sig selv er usædvanlig for et barn, og den normale selvoptagethed og subjektivitet i barndommen kan synes helt at mangle, når man betragter hendes ejendommeligt modne trofasthed. Gennem hele livet vil det være nødvendigt for hende at kunne føle, at der er et formål med hendes tilværelse ud over opfyldelsen af hendes egne behov, og i den tidlige alder vil denne søgen efter mening være tilbøjelig til at udtrykke sig gennem hengivelse til et eller andet. Når hun kommer i skolealderen kan det vise sig ved, at hun går ind for en eller anden sag ­ f.eks. bliver forkæmper for klassens syndebuk eller for elever, der er blevet uretfærdigt behandlet af en lærer. For Joanne K. er kærlighed kun noget værd, hvis den udtrykkes gennem aktiv handling til gavn for andre, og hendes umiddelbare opfattelse af godhed er ensbetydende med gode handlinger og ikke bare med gode hensigter. På trods af hendes sunde appetit på livet og glæde ved materielle ting, vil hun også altid føle en indre tilskyndelse til at søge efter en virkelighed hinsides den materielle.

to top

En konflikt mellem det indre og det ydre

I Joanne K.s indre foregår der en slags styrkeprøve mellem hendes sansemæssige opfattelse og hendes fantasi. Sandsynligvis vil hun foretrække det første det meste af tiden, for hun er meget sensuel og værdsætter ikke alene god mad og smukke ting, men også orden, struktur og et stabilt ydre liv. Hun vil derfor sikkert vise megen sund fornuft i en tidlig alder og vil på kompetent måde kunne varetage ansvar og pligter og samtidig være i stand til at nyde hverdagens glæder. Forældrene og familien vil ikke være tilbøjelige til at opfatte hende som en drømmer, ikke mindst fordi hun sikkert også vil være meget energisk og fysisk aktiv. Ikke desto mindre rummer hun et hemmeligt indre liv, der sommetider kan gøre hende rastløs, irritabel og utilfreds uden nogen synlig grund. Hun kan få uforklarlige anfald af dyb melankoli eller have perioder, hvor intet kan gøre hende tilfreds, og hvor det, hun ønsker, hele tiden er det, hun ikke kan få. I sådanne perioder er hun alt andet end fornuftig og kan da være meget besværlig at have med at gøre på grund af hendes utålmodighed og vanskelige temperament.

Joanne K. har behov for megen struktur og orden i sine omgivelser, og hun har ikke let ved at klare kaos, roderi og tvetydige udtalelser eller følelser. Hun kan knytte sig meget til bestemte ting og steder og vil lide store kvaler, hvis hendes tryghed trues af pludselige ændringer i vaner og ritualer. Ikke desto mindre er hun i stand til, når hun er i et bestemt humør, selv at frembringe en masse kaos, f.eks. ved at sabotere den orden, som forældrene og familien prøver at skabe, og ved i det hele taget at drive andre til deres yderste grænse. Prøv at hjælpe hende til at erkende og identificere de følelser og impulser, der påvirker hende indefra. Ofte vil hun lide under for megen rutine ­ og det kan være rutiner, hun selv har krævet eller endog selv har skabt, men som pludselig og uforklarligt bliver for begrænsende for hendes længsel efter eventyr. Undgå derfor at pålægge hende for mange pligter på et for tidligt tidspunkt, også selv om hun synes parat og villig til at acceptere det. Hun har en tendens til at overvurdere sin tålmodighed og udholdenhed og til at glemme sin rastløse natur, der konstant søger nye oplevelser. Joanne K.s indre modsætningforhold vil med tiden kunne vise sig at være meget kreativt. Men hun kan behøve hjælp til at forstå, at hendes personlighed rummer to lige vigtige sider, og at den usynlige verden af fantasier og drømme er lige så virkelig som den fysiske verden.

to top

Længsel efter drømmeverdenen

Joanne K.s normalt glade og tilfredse ansigt kan sommetider få et fortabt og gribende udtryk. Men selv når hun er blevet stor nok til at kunne tale om sine følelser, vil hun sikkert ikke være i stand til at forklare sine anfald af dyb sørgmodighed. Det virker næsten, som længtes hun efter at vende tilbage til en anden tid, et andet sted eller en anden dimension, der engang var hendes hjem, men som hun uigenkaldeligt har mistet. Selv om hun er fysisk aktiv og er god til at tilpasse sig, rummer hun ikke desto mindre en skjult følelse af sorgen i verden, og er især modtagelig for ulykkelighed hos sine nærmeste ­ selv hvis de pågældende skjuler sådanne følelser både for sig selv og andre. Allerede som lille vil denne dybe sensitivitet for andres skjulte følelser sammen med hendes usædvanlige trofasthed motivere hende til at hjælpe andre. Der er en selvopofrende tendens i Joanne K., som gør det vanskeligt for hende at være naturligt selvoptaget og at hævde sine egne behov. Det er meget vigtigt, at forældrene passer på, at de ikke uforvarende kommer til at udnytte hendes følsomhed og trofasthed, for hun kan nemt lade sig misbruge af andre, der trænger til omsorg. Joanne K. har brug for hjælp til at tro på sit eget værd og vil have gavn af at blive opmuntret til at bede om det, hun ønsker, uden at bekymre sig om, hvorvidt det er forkert eller ubeskedent engang imellem at lade sig selv komme i første række. På grund af hendes store modtagelighed for andres behov, vil hun sikkert ikke tage tilstrækkeligt hensyn til sine egne behov. Således kan hun begynde at undertrykke sine egne virkelige følelser, efterhånden som hun bliver større, fordi hun er bange for at virke ukærlig. Hun har en næsten for stor samvittighed samt en dyb ansvarsfølelse over for andre og bør derfor ikke presses af forældre eller familiemedlemmer, for at de selv kan komme komme i første række. Det er forståeligt og tilgiveligt, hvis forældrene sommetider synes, at Joanne K. er langt mere moden og voksen end de fleste andre børn på hendes alder. Men det vil være utilgiveligt at udnytte denne modenhed, før hun har haft en reel chance for bare at være et barn.

to top

En tro på fremtiden

Joanne K. er en lille filosof, som allerede tidligt vil fremkomme med sine forklaringer på, hvorfor tingene opfører sig, som de gør. Tilværelsens mysterier vil altid fascinere hende. Det samme gælder fremtidens muligheder, som altid forekommer hende positive, lykkelige og fuld af løfter. Hun er ikke bange for livet, og hun har en medfødt følelse af at være "heldig", hvilket i virkeligheden betyder, at hun går ud fra, at livet er gavmildt, og at der altid vil være en krukke fuld af guld ved foden af regnbuen. Sommetider kan det virke, som om hun med vilje opsøger vanskelige udfordringer, idet hun herved får afprøvet sit behov for at tro på en viis og velvillig magt i tilværelsen. Hvis hun kan vinde den eftertragtede belønning eller nå det ønskede mål på trods af forhindringer og konkurrence, så bliver det netop en bekræftelse på hendes "held". Joanne K. rummer en sjælden blanding af en realistisk sans og en vidtspændende og visionær ånd, der spejder ud i fremtiden på jagt efter en vidunderlig skæbne. Denne kombination af egenskaber giver hende mulighed for at møde udfordringer med optimisme og livsmod. Hun kan vise en forbavsende klogskab, fordi hendes perspektiv på livet er så bredt og tolerant. Når hun bliver større, vil hun sikkert elske at give råd til yngre søskende og venner ­ skønt hun selv kan have svært ved at tage imod råd (især fra forældrene), fordi hun som oftest føler, at hun ved bedre. Hun har også en rastløs nysgerrighed og kan sætte spørgsmålstegn ved alt ­ især ved intellektuelle autoriteter, hvadenten det drejer sig om religiøse, politiske eller videnskabelige spørgsmål. Hun kan have visse vanskeligheder med at indordne sig reglerne i skolen, ikke på grund af manglende disciplin, men fordi hun har en lav kedsomhedstærskel og kan finde er fag eller en fantasiløs lærer trættende og kedsommelig. Hun er ivrig efter at lære noget og forøge sin viden på alle områder, men skal være inspireret for at kunne udfolde sine virkelige evner. Idet hun er både fysisk og mentalt rastløs, vil hun måske være den første til prøve et eller andet dristigt forehavende, især hvis det drejer sig om noget, de andre børn er bange for. Hendes levende, spørgende og optimistiske indstilling vil altid gøre livet og menneskene interessante for hende.

to top

Intuitive evner

Joanne K. har stærke intuitive evner og er meget modtagelig for uudtalte og uudtrykte følelser og konflikter i omgivelserne. Dette gælder ikke kun inden for familien, men hun er også tilbøjelig til at opfange emotionelle understrømme i andre grupper, som hun deltager i, hvadenten det drejer sig om legekammerater, en klub eller en skoleklasse. Desuden er hendes usædvanlige intuitive evne heller ikke begrænset til de følelsesmæssige problemer, der er aktuelle i øjeblikket. Hun har også en dyb kontakt til fortiden, og problemer vedrørende familiens baggrund, der meget vel kan ligge langt tilbage i tiden, fornemmer hun, som var de til stede og aktive i nutiden. Det er de på en vis måde også, nemlig på et ubevidst, kollektivt plan, og det er dette plan, som Joanne K. har en særlig kontakt til. En sådan evne rummer både fordele og ulemper, og forældrene og familien er nødt til at forstå hende ægte intuitive, nærmest synske, begavelse, så de kan opmuntre hende til at arbejde kreativt med sin sensitivitet i stedet for at føle sig prisgivet den.

Hun vil måske sommetider føle sig forvirret og ængstelig, fordi hun oplever forvirring og angst i sine omgivelser og ikke er i stand til at adskille sine egne følelser fra andres. Det er derfor vigtigt, at familiens medlemmer gør sig umage for at være ærlige over for sig selv og over for hinanden om de følelser, de har til hinanden. Undertrykkelse af vigtige følelsesmæssige problemer vil skabe vanskeligheder for Joanne K., idet hun intuitivt fornemmer, hvad alle andre prøver at vige uden om. Det vil være langt bedre at give åbent udtryk for stærke følelser som vrede eller krav om større frihed, så at hun ikke forvirres af at se ét og samtidig fornemme noget helt andet. Betydningsfulde problemer i familiens fortid ­ som f.eks. sygdom eller den hårde belastning ved at være indvandrere, der skulle finde deres plads i et nyt samfund ­ bør også diskuteres åbent med hende, når hun er gammel nok til at forstå det. Dette gælder især, hvis der har været nogle problemer med bedsteforældrene, som forældrene helst ikke taler om, fordi de skammer sig eller er vrede over deres egne forældres liv eller opførsel. Men Joanne K. vil helt sikkert fornemme alt, hvad hendes forældre forsøger at skjule eller ignorere. Hvis hun får mulighed for at se forbindelsen mellem det hun fornemmer, og det, som faktisk er hændt (måske for nogle mennesker, som ikke længere er i live), vil hun bedre kunne forstå sine usædvanlige evner og benytte dem som en kilde til visdom og inspiration i stedet for, at de bliver årsag til angst. Hemmeligheder i familien kan volde hende store kvaler, fordi de netop ikke er skjult for hende, idet hun føler dem, selv om hun måske ikke ved, hvad de betyder. Den ubevidste psyke ­ både den individuelle og den kollektive ­ er en levende realitet for dette barn, selv om den måske ikke er det for de øvrige familiemedlemmer. Og på grund af sin seriøse og hengivne natur, vil hun føle sig forpligtet til at hjælpe overalt, hvor hun fornemmer smerte og fortvivlelse. Forældrene bør derfor ikke sky nogen anstrengelse for at forstå hendes indre verden frem for, at de bare undertrykker deres egen og prøver at overbevise hende om, at hun er mærkelig og unormal med alle sine kun alt for præcise fornemmelser.

to top

Problemer med stærke følelsesmæssige behov

Joanne K.s stærke emotionelle behov kan forårsage konflikter for hende, efterhånden som hun vokser op, for de er en udfordring for hendes hengivne og loyale natur, der i den grad er indstillet på at være "god" i dybeste forstand. Hun har stærke aggressioner, besiddende følelser og et stærkt ønske om at kontrollere og eje, hvad hun holder af. Men samtidig er hun sensitiv over for andres følelser og er af naturen moralsk og reel i sin opførsel over for andre. I den tidlige barndom kan denne konflikt vise sig ved dramatiske udsving i hendes væremåde. Hun kan det ene øjeblik være meget egensindig for i det næste øjeblik at føle sig frygtelig angst, skyldig og bange for at blive afvist af omgivelserne. Hun vil måske så forsøge at overkompensere ved at være særlig hengiven og pligtopfyldende og så ende med at føle sig frustreret og vred ­ og på den måde starte forløbet forfra igen. Selv om hun måske slet ikke bliver afvist efter et anfald af dårlig opførsel, har Joanne K. selv en opfattelse af rigtigt og forkert og kan være sin egen strenge dommer, uden at forældrene behøver at "hjælpe" hende med dette. Efterhånden som Joanne K. bliver større, kan hun behøve hjælp til at forlige sin ret dominerende natur med sin medfødte trang til at være hjælpsom over for andre. Det er vigtigt, at forældrene ikke overdriver det forkastelige ved at være egoistisk. Dette ord har ingen universel definition, undtagen for mennesker der bruger det som våben mod andre. Med en omskrivning af den amerikanske forfatter Ambrose Bierces ord kan man sige, at en person, der bruger ordet egoist imod mig, i virkeligheden har den frækhed at mene, at han eller hun er mere betydningsfuld, end jeg er. Hvis Joanne K. ofte bliver slået oven i hovedet med beskyldninger for at være egoistisk, vil hun måske tilsidst ty til manipulerende metoder for at få sin vilje og for at bevare en følelse af selv at kunne bestemme ­ uden egentlig at være klar over, hvad hun gør. Vær ærlig over for hende og hjælp hende til at værdsætte sin store viljestyrke og lidenskabelige natur, for hun vil da kunne finde frem til en sund måde at afbalancere disse egenskaber med sin trofasthed og sit gavmilde hjerte.

to top

Intense følelser og en stærk vilje

Idet Joanne K. er besiddende og ønsker absolut ejendomsret over alt, hvad hun holder af, kan hun have svært ved at dele forældrenes kærlighed med andre medlemmer af familien. Hun har en tendens til at reagere med dårligt humør og fornærmet tavshed, hvis hun føler sig overset, og kan ty til manipulerende metoder for igen at tiltrække sig kærlighed og opmærksomhed. Dette er ikke usædvanligt for et mindre barn, men Joanne K. er desuden tilbøjelig til at opleve en konflikt omkring sine besiddende følelser. Hun vil måske være bange for, at hendes store følelsesmæssige intensitet vil skubbe andre væk fra hende, eller at hendes stærke insisteren på at få sin vilje vil gøre dem vrede. Der kan således skjule sig mange komplicerede følelser under overfladen, som først kommer frem ved store belastninger, f.eks. når hun føler, at der er en virkelig fare for, at hun bliver adskilt fra sine nærmeste. Hvis forældrene og familien finder intense følelser forstyrrende eller frastødende, vil de kunne fristes til ­ skjult eller åbenlyst ­ at nedgøre Joanne K.s stærke følelsesmæssige og instinktive behov. Dette vil kunne underminere hendes selvtillid, idet hun i forvejen rummer en frygt for, at hun på en eller anden måde er forkert på grund af sine dybe følelser og stærke begær. Derfor er det vigtigt, at forældrene i så høj grad som muligt er i stand til at se deres egne stærke følelser i øjnene og lærer at behandle dem med større ærlighed og sindsligevægt. Derved kan de på en ægte måde hjælpe Joanne K. til at værdsætte og udtrykke sin stærke følelsesintensitet uden at skulle føle sig skyldig eller nedværdiget. Disse problemer vil mest sandsynligt vise sig omkring hendes tendens til følelsesmæssig besiddelse af dem, hun holder af. Hun har behov for at vide, at hendes nærmeste er lige så sande og trofaste imod hende, som hun er imod dem. Hun glemmer ikke svigt, bedrag og hjerteløshed, selv ikke hvis det er helt utilsigtet. Til gengæld vil hun heller ikke glemme venlighed, loyalitet og gavmildhed. Selv om hun kan trænge til at være lidt mere objektiv og se på sig selv med lidt mere humor, udgør hendes intense følelser en del af hendes evne til dyb loyalitet og ægte engagement, og disse følelser bør derfor aldrig behandles overfladisk eller gøres nar af.

to top

Følsomhed over for lidelse

Joanne K. har en medfødt indsigt i menneskelig lidelse og ensomhed, som mange voksne aldrig opnår. Hun er ikke alene sensitiv over for andres følelser, men har også et ægte, medfølende ønske om at hjælpe andre i deres nød. Dette vil senere i livet kunne føre til et arbejde inden for hjælpende professioner som f.eks. medicin eller psykoterapi, idet hun har et naturligt ønske om at helbrede og udbedre alt, hvad hun finder forkert eller skadet. Hendes behov for at drage omsorg for andre kan ses i hendes forhold til eventuelle søskende, når de er syge eller kede af det, og hun kan også vise dette i skolen over for børn, der har et handikap, eller som er blevet gjort til syndebuk på en eller anden måde. Joanne K. har en dyb følelse for alle ensomme og udstødte mennesker, og vil måske hellere vælge sine venner blandt dårligt stillede end blandt dem, som familien måske synes er mest "passende". Hun vil også instinktivt fornemme en eventuel smerte eller bedrøvelse hos sine forældre, også hvis dette stammer fra en tidligere periode i deres liv og er blevet holdt skjult eller er fortrængt. Det vil være gavnligt, hvis forældrene er ærlige over for hende om deres oplevelser i livet, især hvis der har været smertefulde begivenheder. Joanne K. kan føle disse ting, selv om de aldrig er blevet omtalt, og hun vil prøve at følge sin instinktive tilbøjelighed til at hjælpe, selv når ingen har bedt hende direkte om det. Prøv ikke på at opretholde en facade af "den lykkelige familie" hele tiden. Hun er fuldstændig klar over, hvornår folk forstiller sig og tilslører deres problemer, og det vil bare ende med, at hun sidder tilbage med hele byrden af sine kæres sorger, hvis de nægter selv at se dem i øjnene. Ydermere har hun også en medfødt forståelse af den kendsgerning, at livet kan være vidunderligt, men at det lige så ofte kan være frygteligt uretfærdigt. Det vil imidlertid ikke nytte at demonstrere en selvmedlidenhed over for hende, når hendes realistiske sans fortæller hende, at der ikke er god grund til det. Joanne K. vil vokse op til at blive et dejligt klogt og medfølende menneske. Jo mere åbne og ærlige forældrene kan være om både de gode og de dårlige sider af tilværelsen, jo bedre vil hun blive i stand til at integere denne viden og til at udtrykke sin indsigt på kreative og konstruktive måder.

to top

Trofasthed mod en indre stemme

Joanne K. er således både fascinerende og kompliceret, idet hun indeholder to stærke modsætninger ­ på den ene side en intens emotionel og instinktmæssig natur og på den anden side et meget aktivt fantasiliv og åndeligt liv. Som voksen vil disse to sider sikkert bedst komme til udtryk gennem et arbejde, hvor hun kan bidrage med noget gavnligt til omverdenen, og som samtidig kan opfylde hendes dybtfølte idealer. Men i barndommen kan hun have meget svært ved at afbalancere to så modsatrettede sider, idet idealerne endnu ikke er udformet, og hun vil behøve tid til at lære at styre sine stærke instinktive behov. Hun behøver struktur og stabilitet i sine materielle omgivelser, men behøver samtidig også plads til fantasien og frihed til at udforske både den indre og den ydre verden med sit videbegærlige sind. Jo mere forældrene og familien kan hjælpe Joanne K. til at erkende sin indre dobbelthed og værdsætte begge sider af den, jo mere fortrolig vil hun blive med at udtrykke både sin jordnærhed og sin medfødte spiritualitet. Det, der holder hendes komplekse natur sammen, er hendes dybe engagement i livet samt hendes evne til kærlighed og trofasthed ­ værdifulde egenskaber, der aldrig må misbruges, men altid bør påskønnes af dem, der er så heldige at have hendes kærlighed.

to top

En hemmelig selv-iscenesættelse

Selv om Joanne K. har behov for at ofre sig for andre (og helst på en praktisk måde), er hun ikke desto mindre i det skjulte meget individualistisk med en stærk trang til at udfolde sig selv. Hun har en privat fantasiverden, hvor hun selv spiller hovedrollen i et drama, hvor de øvrige personer blot tjener som redskaber for hendes behov. Denne stærkt selvoptagede fantasi er imidlertid ikke udtryk for ren og skær "egoisme", men afspejler en følelse af at være noget helt specielt, hvilket tjener til at danne en meget vigtig modpol til hendes tendens til selvopofrelse og omsorg for andres behov. Hendes hemmelige selv-iscenesættelse har en meget teatralsk karakter, og igennem disse meget farvestrålende fantasier, kommer hun i kontakt med de større arketypiske kræfter, der er virksomme i tilværelsen. Alt, hvad der sker i hendes fantasiverden, er således af meget store dimensioner, og hun spiller naturligvis altid helterollen. Hun er f.eks. et barn af kongelig byrd eller guddommelig æt og har en fantastisk og enestående skæbne, der gør hende anderledes end andre børn, og hun vil ikke for altid være bundet af begrænsningerne i den dagligdags virkelighed, men vil en dag komme til sin ret og blive anerkendt. Omstyrtelse af fjendtlige autoriteter vil sikkert spille en stor rolle i hendes fantasiverden (på samme måde som den unge helt eller heltinde omstyrter den onde tyran i talløse myter og eventyr). Sådanne fantasier kompenserer for den følelse af begrænsning, hun sommetider føler ved at skulle tilpasse sig omverdenen og andre menneskers behov. Men hvor storslået alt dette end kan lyde, så har hun faktisk behov for at lære at sætte lidt mere pris på sig selv og ikke være så følsom over for, hvad andre ønsker af hende. Den skjulte side af hendes personlighed kan beskytte hende imod udnyttelse, for når den er helt integreret, vil den give hende en fast overbevisning om hendes eget værd. Og den fornemmelse af at være noget helt specielt, der ligger gemt i disse dagdrømme, danner grundlag for en dyb følelse af en personlig skæbne, der vil give hendes liv formål og mening, når hun bliver voksen.

to top

En stærk egenrådighed

Joanne K.s hengivne og dybt ansvarlige natur bliver udfordret inde fra af en stærk egenrådighed. Dette vil sikkert kunne ses allerede meget tidligt i hendes liv. Imidlertid vil denne selvhævdende, rivaliserende og måske tilmed aggressive side af hendes karakter nok blive undertrykt til fordel for hendes mere fredelige og lovlydige egenskaber, når hun bliver større. I det skjulte hader hun at blive hindret eller komme i anden række og at være nødt til at dele kærlighed, tid og ejendele med søskende eller venner. Hun vil være først og bedst, men undertrykker disse aggressive følelser ­ dels fordi hun er bange for at blive afvist, og dels fordi hendes medfødte moral siger, at aggressivitet er forkert. I følge hendes opfattelse overholder gode mennesker altid reglerne og tager først og fremmest hensyn til andre. Joanne K. er dog ikke i stand til at opretholde en sådan lovlydig opførsel ret længe ad gangen, og kan så pludselig, når forældrene mindst venter det, eksplodere som en anden vulkan. Hendes rivaliserende tilbøjeligheder kan føre til stridigheder med søskende og ballade i skolen. I stedet for at straffe hende for, hvad der synes at være et tøjlesløst temperament eller selvoptagethed, bør forældrene prøve at forstå årsagen til hendes indre forvirring. Hun ønsker desperat at være et godt menneske, og dette betyder uvægerligt at opføre sig på en måde, som andre kan godkende. Men hendes tendens til at pålægge sig selv restriktioner kan være overdrevne, og der vil derfor uundgåeligt komme et tilbageslag, hvis styrke står i direkte forhold til, hvor hårdt hun prøver at undertrykke sin egen selvudfoldelse. Hvis forældrene lægger for megen vægt på blind lydighed og uselviskhed, så vil hendes udbrud være tilbøjelige til at blive meget værre, eftersom denne situation skærper hendes i forvejen overudviklede samvittighed. Freud kaldte denne samvittighedens stemme for overjeget, og Joanne K. har for meget af dette overjeg. At præstere noget ­ kunstnerisk, intellektuelt eller sportsligt ­ vil være af stor værdi, fordi det giver hende lov til at konkurrere og høste den anerkendelse, hun behøver, samtidig med at hun holder sig inden for rammerne af, hvad der er anerkendt som god opførsel. Hvis hun opmuntres til at bruge sine selvhævdende impulser i situationer, hvor hun virkelig kan vinde retfærdigt og ærefuldt, vil hun ikke vokse op med en følelse af skam over dette vitale og positive karaktertræk.

to top

Et skjult behov for at blive forgudet

Joanne K. søger sommetider tilflugt i en hemmelig fantasiverden, hvor hun bliver tilbedt og forgudet og udelukkende modtager kærlighed og lovprisninger fra andre. Hun har en stærk trang til at være speciel og elsket for sin egen skyld, uden at være nød til at gøre sig fortjent til ros ved at gøre gode ting. Hun er derfor særlig sårbar over for betinget kærlighed ­ hvor kærlighed og ros gives i forhold til, hvor godt hun opfører sig, og tilbageholdes, hvis hun ikke lever op til forældrenes forventninger. En sådan følelsesmæssig manipulation vil kunne såre Joanne K. dybt, fordi hun så stærkt ønsker at blive elsket ubetinget, og så alligevel har meget svært ved at tro, at hun kan være værd at elske, uden at hun yder en eller anden form for praktisk hjælp eller tjeneste for at fortjene det. Hendes trofasthed og evne til at engagere sig i andre afholder hende ikke fra at nyde den smiger, som det at være andre til behag kan bringe. Men hvis kærlighed bruges som betaling for at få hende til at gøre, hvad andre ønsker, vil hendes fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, blive undermineret, og hendes indre følelse af selvværd nedbrydes.

I sine fantasier længes hun efter at være en stjerne, og måske tragter hun også i det skjulte efter en dag at blive en stor og betydningsfuld personlighed i det virkelige liv. Selv om det faktisk godt kan være, at det kommer til at gå sådan ­ for følelsen af at være bestemt til noget stort er som regel en af forudsætningerne for store bedrifter ­ så længes hun efter at opnå denne ophøjede status, alene på grund af sin følelse af at være vidunderlig, speciel og bedre end andre, og ikke for at have gjort noget for at fortjene det. Der er her tale om en hårfin balance, som Joanne K. må arbejde på at opnå. Hun har behov for at udtrykke sine kreative evner (med al den ros og personlig magt dette bringer), samtidig med at hun også har behov for at vide, at hun er værdifuld, også selv om hun ikke gør noget ekstraordinært. Prøv at opmuntre hende til at værdsætte sig selv som det individuelle menneske, hun er, men hjælp hende samtidig til at forstå, at hun også er en almindelig dødelig som alle andre og derfor kun kan høste det, hun selv har sået. Hvis hun opdrages til at tro, at hun kun vil være afholdt, hvis hun tager sig af andres behov, vil den selvforherligende side af hendes personlighed vise sig på fordækte måder, og alle hendes motiver vil farves af hendes hemmelige behov for at være mægtig og betydningsfuld. Joanne K. har ret til at være speciel og vidunderlig uden altid at skulle gøre sig fortjent til det. Hvis hun bliver vejledt med visdom og indføling, vil hun blive i stand til at integrere sit behov for selvudfoldelse med sit lige så stærke behov for at bidrage til andres velfærd.

to top

Behovet for at være betydningsfuld

I Joanne K. gemmer der sig således lidt af en ekshibitionist, som higer efter tilbedelse, opmærksomhed og en speciel og fremtrædende position i livet. Hun har en intens og lidenskabelig natur, der kan forårsage mange konflikter i hendes barndom, fordi hun samtidig er bange for at være forkert og egoistisk og frygter misbilligelse fra de mennesker, som hendes følelse af tryghed beror på. Men hvis hun ikke får luft for sit heftige og dramatiske temperament, kan hun komme til at lide under en dyb misundelse på andre børn og ligeledes af mindreværdsfølelse og tab af selvtillid. Hun vil måske også give udtryk for sin vrede over sine selvpålagte begrænsninger ved tilbagevendende udbrud af en meget ubehagelig og sprængfyldt art. Hun har behov for engang imellem at kunne optræde lidt på slap line uden misbilligelse eller kritik fra forældre og familiemedlemmer. For at dette kan lade sig gøre, må hun i det mindste engang imellem kunne føle sig fri for forventninger fra familien ­ især den ubevidste slags ­ og kunne føle sig god nok ved bare at være et almindeligt, undertiden uartigt barn. Hun behøver ros og beundring uden at skulle føle sig skyldig over at ønske dette. Det vil kunne hjælpe hende til at klare udfordringerne fra sin meget sammensatte natur, så at hun, når hun nærmer sig den voksne alder, vil kunne være mere ærlig over for sig selv og andre og blive i stand til at forene de meget forskellige, men lige stærke sider af sin personlighed på den mest positive og livsbefordrende måde.

to top

Et par andre betydningsfulde karaktertræk

De karaktertræk, der er beskrevet i det foregående, udgør Joanne K.s essentielle indre dialog mellem hendes bevidste orientering i livet og de skjulte ubevidste kræfter, som ­ hvis de bliver erkendt og integreret i bevidstheden ­ vil kunne tilvejebringe en helstøbt personlighed. Derudover viser horoskopet også et par andre karaktertræk, der sandsynligvis vil komme til udtryk, efterhånden som Joanne K. udvikler sig, og som nu kort vil blive beskrevet.

to top

Et skønhedselskende barn

Elskværdighed og forfinelse er dominerende egenskaber i Joanne K.s natur. En rolig og fredelig omverden er næsten lige så nødvendig for hende som føde og kærlighed. Hun vender sig bort fra alt lavt, groft eller dyrisk både på det fysiske og det emotionelle plan, og hvis hun i den tidlige barndom bliver udsat for de mere rå sider af tilværelsen, vil hun sikkert reagere med gråd eller psykosomatiske symptomer. Hun kan have svært ved at forstå og acceptere uciviliseret opførsel ­ både hos andre og hos sig selv. Med sin medfødte venlighed og finfølelse har hun en indre forestilling om harmoni, som hun søger bekræftelse på i den ydre verden. Når verden ikke passer til denne forestilling, vil hun være tilbøjelig til at trække sig tilbage til sin fantasiverden og prøve at undgå situationer og personer, der truer med at ødelægge hendes indre fred. Hun kan således have svært ved at tage til genmæle over for mere aggressive og grovkornede søskende, der ikke spiller ærligt spil, og hun vil især være følsom over for fysisk eller følelsesmæssig voldsomhed. Selv hvis forældrene og de andre medlemmer af familien er vant til højlydte skænderier og smadret porcelæn og ikke tager deres vredesudbrud særlig alvorligt, vil hun aldrig kunne vænne sig til en sådan opførsel. Det bedste vil i så fald være at gøre en indsats for at begrænse de værste temperamentsudbrud, når hun er i nærheden. Hårde ord sagt i øjeblikkets hede betyder måske ikke noget videre for en irritabel forælder, men det vil de gøre for Joanne K. i meget, meget lang tid. Hun er ikke en skrøbelig drivhusplante, som skal forkæles og beskyttes imod livet. Men hun har behov for at vide, at der findes et sted ­ helst hjemme ­ hvor fred og ro, høflighed og civiliserethed er i højsædet, så at hun kan begive sig ud i verden og møde dens udfordringer med bevidstheden om, at der altid venter hende et fredeligt tilflugtssted derhjemme.

to top

En ung æstetiker

Joanne K. er således født med en kærlighed til skønhed og harmoni, og hun vil altid være glad og tilfreds, hvis hun kan finde tilstrækkeligt med fred og harmoni i sine omgivelser. Selv om hun ofte kan virke sorgløs og letsindig, er hun ikke overfladisk, for hun er intelligent og har en instinktiv forståelse for andre menneskers behov og forskelligheder. Men hun finder tydeligvis ubehag ved de dybe, mørke områder i følelsernes verden, og alt, hvad der er for primitivt eller intenst, skræmmer hende, medmindre det foregår i et eventyr med en lykkelig afslutning. Hun er behageligt fri for ethvert behov for at dominere andre, og hun kan vise en stor og ægte venlighed mod søskende og venner og en oprigtig høflighed over for fremmede. Livet vil før eller siden udfordre hende til at udvikle en større forståelse for og accept af de mere primitive sider af den menneskelige natur (hendes egen indbefattet), for hun kan ikke opholde sig i en drømmeverden for evigt. Men hvis forældrene og familien vil værdsætte og respondere på hendes kærlighed til viden og kunsthåndværk og hendes forfinede smag, vil de kunne hjælpe hende til at finde den fortrolighed, der vil sætte hende i stand til at acceptere de aspekter af virkeligheden, som hun oplever så truende. Selv hvis familien normalt ikke interesserer sig for skønhed og kultur, bør man alligevel sørge for, at Joanne K. får så mange æstetiske, kunstneriske og intellektuelle impulser som muligt under opvæksten. Jo mere hendes dybeste behov og værdier anerkendes af hendes nærmeste, jo mere glad og helstøbt vil hun blive.

to top

Skjulte lidenskaber

Joanne K.s medfødte forfinelse kan gøre det vanskeligt for hende at takle sine egne stærke lidenskaber, efterhånden som hun vokser op. På trods af hendes behov for harmoni, kan hendes følelser og begær være rå og magtfulde og alt andet end civiliserede. Det kan være svært nok, selv for mange voksne, at integrere de mere primitive instinkter, og Joanne K. har brug for megen forståelse og støtte fra forældrene, efterhånden som hun forsøger at komme overens med denne skjulte side af sin natur. I den tidlige barndom viser hendes følelser sig på helt normal måde, men efterhånden som hun udvikler sin personlighed, vil hun begynde at tilsløre og endog fornægte sine mere primitive følelser og behov. Men sådanne basale instinkter er ikke alene sunde og naturlige, de vil også kunne give hende den nødvendige hårdførhed og modstandskraft over for pres og forsøg på udnyttelse fra omgivelsernes side. Denne hemmelige side af Joanne K. er også af stor betydning for hendes fysiske vitalitet, og den rummer store energireserver og en sund sanselighed, der sætter hende i stand til at nyde de gode ting i den materielle tilværelse. Hvis hun kan lære at imødekomme denne jordiske og menneskelige side af sig selv, vil det give hende større selvtillid og sætte hende i stand til at forsvare sig selv i konfliktsituationer. Hun vil så også lettere kunne være oprigtig og autentisk i sit samvær med andre. Forældrene og familien vil måske for deres egen skyld foretrække, at Joanne K. udelukkende er venlig, imødekommende og ivrig efter at stille alle tilfreds. Men den rå og barske, mere ligefremme side af hendes natur er meget betydningsfuld for, at hun kan udvikle sig til en afbalanceret og tillidsfuld personlighed.

to top

At lære værdien af den instinktive natur

Således står Joanne K.s civiliserede, fredelige og skønhedselskende personlighed i stærk kontrast til en intens, egenrådig og rivaliserende side, som hun i stigende grad vil forsøge at holde skjult, efterhånden som hun bliver større. Hun er bange for ikke at blive holdt af, hvis hun ikke altid er venlig, betænksom og diplomatisk. Endvidere kan hendes medfødte ideal om godhed få hende til at bedømme sin egen opførsel for hårdt. Hendes høflige manerer og gode forstand gør det til en fornøjelse at være sammen med hende, men forældrene og familien vil efterhånden kunne tage hendes vindende og forsonende natur alt for givet. I skolen vil hun sikkert også hurtigt opdage, at dygtighed i forening med en god opførsel vil give hende mere ros og påskønnelse end støjende udtryk for højt humør og aggressiv adfærd. Derfor vil hun måske prøve at gøre lærerne tilfredse på måder, der undertrykker hendes naturlige spontanitet og gør hende upopulær blandt de andre børn. Joanne K. har behov for i højere grad spontant at nyde at være et barn. Hendes medfødte forfinelse, der er forfriskende og indtagende, kan sommetider gøre hende for kritisk og tilbageholdende i forhold til sin alder. Herved kan hun blive isoleret fra sine jævnaldrende og hendes evne til at være åben og ligefrem blive undergravet. Den skjulte, mere egenrådige, side af hendes natur er i virkeligheden en stor styrke, idet den kan give hende den vitalitet, råstyrke og følelsesmæssige dybde, der kan hjælpe hende med at holde begge ben på jorden, mens hendes forstand og fantasi berejser de højere mentale og intuitive sfærer, hvor hun føler sig mest hjemme.

­ ­ ­

to top

IV. FØLELSESMÆSSIGE BEHOV OG
TILKNYTNING TIL ANDRE

De måder, hvorpå vi søger at opnå lykke og omsorg fra andre, bliver mere sammensatte og varierede, efterhånden som vi bevæger os fra barndommen ind i voksenlivet. Men vore fundamentale følelsesmæssige behov afspejler vor individuelle karakter og ændres ikke grundlæggende. Ethvert barn har sin særlige måde at opleve og søge følelsesmæssig kontakt med andre på, og dette vil ikke altid stemme overens med andre, mere dominerende personlighedstræk.

to top

Hold orden i min verden!

I overensstemmelse med hendes grundliggende realistiske og jordnære natur er Joanne K.s største behov i forhold til andre følelsen af, at de kan sørge for en orden og struktur, der holder sammen på hendes verden. Skønt hun sommetider kan være temperamentsfuld og i dårligt humør, så afspejler sådanne følelser ofte hendes ængstelse over for forandringer og omvæltninger, og det er i sådanne situationer, at hun har allermest brug for, at andre opfører sig roligt og ordentligt. Joanne K. har en tendens til at sætte lighedstegn imellem følelsesmæssig tryghed og alle de dagligdags ritualer og gøremål, der holder tilværelsen på plads ­ de samme cornflakes på familiens morgenbord, den samme gåtur hjem fra skole hver eftermiddag, det samme ritual med fodring af katten om aftenen o.s.v. Ro, regelmæssighed og praktisk hjælpsomhed er vigtige ting, som hun har behov for og selv prøver at give andre. Hun vil gerne kunne være sikker på, at de mennesker, hun holder af, vil være de samme i dag, som de var i går, og hvis de bliver vrede eller opfører sig på en uforudsigelig måde, at de så vil give en forklaring på det, så livet igen kan blive, som det var før "krisen". Man bør aldrig undervurdere betydningen af hendes dybe behov for ritualer og rutiner i sine forhold til andre. Hun reagerer ikke impulsivt, men lærer i tidens løb at holde dybt af og stole på mennesker, som hun oplever er pålidelige og konsistente uanset de ydre omstændigheder.

Så stort er Joanne K.s behov for stabilitet og orden i sit følelsesmæssige univers, at hun måske sommetider kræver umulige garantier for, at hendes kære altid vil være lige omkring hende. Hun kan blive meget ængstelig og utryg, hvis hun ikke hele tiden får bekræftelse på sine nærmestes kærlighed. Hun lægger også meget stor vægt på fysiske tegn på kærlighed ­ ikke kun kærtegn, men også at man giver hende gaver eller andre konkrete ting, fordi disse udgør et "bevis" for, at hun er afholdt. Hun rummer en stor usikkerhed, om hvorvidt hun nu også "fortjener" kærlighed, men hendes generthed og frygt for at være til grin betyder, at en sådan tvivl mest er tilbøjelig til at vise sig ved en "Mange tak, men det er ikke nødvendigt" holdning, som tjener til at beskytte hendes dybe følelsers sårbarhed. Forældrene kan let blive narret til at tro, at hun er meget mere selvstændig og følelsesmæssig uafhængig, end hun i realiteten er, og hvis hun føler sig virkelig usikker på sig selv, vil hun måske hellere køligt afvise andres bestræbelser på at komme hende nær end risikere at blive såret. Ikke desto mindre betyder ethvert tegn på ægte interesse og påskønnelse enormt meget for hende, og hun glemmer aldrig den venlighed eller hjælpsomhed, der gives hende spontant og uden indbyggede betingelser. Frem for alt oplever Joanne K. sine forhold til andre som en kilde til orden og stabilitet, og hun har derfor behov for så megen regelmæssighed, pålidelighed og ærlig kommunikation fra forældre, familie og venner som muligt. Hun kan undertiden tage sine følelser for højtideligt og være lidt overfølsom over for alt, hvad der lyder som kritik eller drilleri. Men hun er i sit hjerte venlig og retskaffen og kan føle en ægte glæde ved at hjælpe andre. Ondskab og overlagt grusomhed vil altid chokere hende, da noget sådant er meget fremmed for hendes natur, og kærlighed og hensynsfuld opførsel hører efter hendes opfattelse sammen. Overfladiske og omskiftelige følelser, betinget kærlighed og overstrømmende tegn på hengivenhed, der ikke efterfølges af egentlig praktisk støtte, vil altsammen være pinefuldt og dybt foruroligende for hende. Hun besidder de traditionelle dyder, trofasthed og kærlig hjælpsomhed, i sine forhold til andre og fortjener at møde det samme til gengæld.

to top

Særlige behov i forholdet til forældrene

Barnet har forskellige behov i forholdet til sin mor og i forholdet til sin far. Dette skyldes ikke kun den rent kønsmæssige forskel, men har også sine grunde i barnets egen personlighed og individuelle måde at forholde sig til hver af forældrene på. Ligesom barnets karakter er medfødt og unik, er dets følelser og behov i forhold til forældre, søskende og venner det også. Hvis familien forstår bare nogle af disse, kan det hjælpe de enkelte medlemmer til i hvert fald at opfylde barnets mest fundamentale behov. Så vil opvæksten give barnet mulighed for at udvikle større indre sikkerhed og tillid i omgangen med andre senere hen i livet.

to top

Forventninger om kreativ inspiration fra faderen

Joanne K.s billede af sin far er først og fremmest følsomt og poetisk ­ et portræt af ham som kunstner, visionær og mystiker. Selv om han måske selv føler sig alt andet end kunstnerisk eller mystisk, forbinder hun ikke desto mindre noget romantisk og gådefuldt med sin far, og hendes kærlighed til ham vil være farvet af megen idealisme. Mens nogle piger ønsker, at deres far skal være heltemodig og succesrig, elsker Joanne K. sin far med alle hans menneskelige ufuldkommenheder og er usædvanlig modtagelig for, hvad han måtte bære på af sorg eller nederlag i sit liv. Hun ønsker ikke en perfekt far, men har behov for så meget følelsesmæssig kontakt med ham, at hun kan opdage, hvem han egentlig er, og hvordan han har det i sit liv. Det gådefulde, som Joanne K. føler ved sin far, kan blive en dyb kreativ erfaring, for det åbner for hendes fantasi og får hende til at digte magiske historier om ham. Selv i det tilfælde, hvor faderens liv i det ydre er ganske prosaisk og uden spændingsmomenter, tror Joanne K. i al hemmelighed, at hendes far i virkeligheden er en helt anden ­ en miskendt kunstner eller idealist. Sådanne romantiske drømme er værdifulde for Joanne K., men de bør afbalanceres af et solidt følelsesmæssigt forhold, der lader hende opleve sin far som et virkeligt og fejlbarligt menneske og ikke bare som en flygtig skikkelse af mystik og utilgængelighed. En eventuel mangel på et solidt følelsesmæssigt bånd vil nemlig uundgåeligt påvirke hendes forventninger til mænd senere i livet.

Joanne K. længes efter at få del i sin fars følelser og indre drømmeverden, og derfor er kvaliteten af deres samvær i den tid, de har sammen, af stor betydning ­ også hvis et stort arbejdspres eller konflikter i familien afbryder samværet i perioder. Forældrenes indbyrdes problemer bør aldrig bruges som begrundelse for et indgreb i det meget sårbare og dybt følelsesmæssige bånd imellem far og datter. Og det er yderst vigtigt, at Joanne K.s far bestræber sig på at bevare den følelsesmæssige kontakt, også hvis materielle vanskeligheder eller indblanding fra andre i familien vanskeliggør dette. Han vil også kunne opdage meget af sin egen uforløste kreativitet ved at gå på opdagelse i fantasiens verden sammen med sin datter ­ f.eks. ved at de maler billeder, læser historier, dyrker musik og taler om deres drømme og følelser. Joanne K.s kærlighed til sin far er intens og idealiseret. Det er nødvendigt, at denne idealisering afbalanceres af rigeligt almindeligt menneskeligt samvær, men Joanne K. skal også have mulighed for at tage på rejse gennem mystiske og magiske indre landskaber med sin far. Skønt der altid vil være oplevelser, som to mennesker ikke fuldt ud kan dele med hinanden, vil en villighed fra faderens side til at udforske den indre verden sammen med Joanne K. hjælpe hende til at udvikle større tiltro til sine egne kreative potentialer.

to top

Søgen efter en kilde til følelsesmæssig styrke hos moderen

Joanne K. har et billede af sin mor som en skikkelse med stor følelsesmæssig dybde og styrke. Dette billede grænser til det mytiske, for pigen forestiller sig mystiske, skjulte dybder i sin mor, der fascinerer hende ­ og måske også skræmmer hende lidt. Det er i den forbindelse ligegyldigt, om moderen måske i virkeligheden føler sig træt, stresset og alt andet end dyb og stærk. Joanne K. oplever hende ikke bare som moder, men som en gådefuld og magisk skikkelse, og hun vil forsøge at respondere på moderens følelsesmæssige behov med en kombination af stærk loyalitet, dyb respekt og en lille smule frygtsomhed. Dybest set ønsker Joanne K., at hendes mor skal være kompleks, subtil og gådefuld. Den følelsesmæssige verden, som hun søger at udforske sammen med sin mor ligger langt fra den almindelige overfladiske og dagligdags udveksling af følelser. Joanne K. opfatter mangt og meget og er udmærket klar over, at folk er meget mere komplicerede, end de ser ud til. Jo større ærlighed, der er mellem mor og datter, og jo bedre moderen er i stand til at udtrykke det, hun virkelig føler ­ også når det drejer sig om følelser, der er meget intense og måske ikke er almindeligt accepterede ­ jo bedre vil Joanne K. blive i stand til at have tiltro til og påskønne sine egne dybere følelser, efterhånden som hun vokser op. Dette vil kunne give hende et sundt grundlag for selverkendelse, så hun kan begive sig ud i livet med medfølelse og ægte tolerance over for hele det store spektrum af menneskelige følelser.

Joanne K. er meget modtagelig for sin mors skjulte følelsesliv og kan fornemme mere om hende, end hun måske selv er klar over. Hemmeligholdelse af vanskelige begivenheder i familien kan virke meget sårende og underminerende, fordi Joanne K. vil opdage det, hvis moderen fører hende bag lyset ­ også selv om hun måske ikke gør det bevidst. Hun vil også opfatte undertrykt bitterhed eller vrede hos moderen lige så tydeligt, som hørte hun det i en radioudsendelse, og dette vil kunne fremkalde megen ængstelse hos hende. Joanne K. er ikke bange for dybderne i sin mor ­ kun for en eventuel tavshed og uvilje hos hende til at udtrykke sine følelser. Joanne K. behøver ikke en mor, der altid er god, rar og diplomatisk. Hun elsker og beundrer sin mor for hendes dybe og rige følelser ­ også hvis disse følelser undertiden er meget rå og ubearbejdede. Men enhver form for følelsesmæssig manipulation (som f.eks. rugende tavshed, hvis formål er at straffe Joanne K., når hun har gjort noget forkert) vil kunne virke unødvendigt skræmmende. Joanne K. opfatter også sin mor som følelsesmæssig stærk og ikke som et hjælpeløst offer, og hun vil kunne blive dybt desorienteret over et martyrieskuespil, som hun ved er falsk. Dette sjældne og specielle bånd af dyb følelsesmæssig overensstemmelse mellem mor og datter kan blive en kilde til megen healing, forståelse og medfølelse for dem begge. Derfor bør deres forhold bringes frem i lyset og ikke leve i et dunkelt skyggeland. Det vil da kunne hjælpe Joanne K. til at opdage, at hendes egne stærke følelser og lidenskaber er en meget værdifuld side af hendes kvindelighed.

­ ­ ­

to top

V. FRYGT OG USIKKERHED

Ethvert barn oplever frygt ­ ganske som enhver voksen gør det ­ dels frygt for ting og situationer, der hører til i den "virkelige" verden, men også angst for mere ubestemmelige ting, der lurer i natten, men som forekommer absurde ved højlys dag. Frygten er et magtfuldt motiv i alle mennesker. Den kan virke negativt, når vi reagerer med at skabe forsvarsmekanismer og lukker af for livet. Men den kan også virke positivt, når vi for at overvinde den udvikler vor styrke og vore talenter, der til at begynde med tjener som midler til at beskytte os selv, men senere hen bliver til vigtige bestanddele af vor personlighed. Barnets frygt har endnu ikke udkrystalliseret sig til de stive forsvarsmekanismer, som får så mange voksne til at lukke af for vigtige områder i deres egen natur. Reagerer man på et barns panikreaktioner med indsigt og respekt, vil man kunne spare barnet for mange års kamp som voksen med fastgroede forsvarsmekanismer. Ydermere kan et barns frygt pege på dybtliggende arketypiske temaer, der ­ når de behandles med forståelse og medfølelse ­ kan afdække de kilder, hvorfra medfødte værdier, kreative potentialer og ægte identitet udspringer. På samme måde som den ene persons livret kan være som gift for en anden, kan det, som det ene barn frygter, være den største fornøjelse for et andet barn. Således oplever ethvert barn sin personlige frygt som virkelig og objektiv, hvadenten den stammer fra den ydre eller den indre verden. At affærdige frygt, af hvad art den end er, som værende dum eller ubegrundet er ikke til nogen hjælp ­ det er tværtimod direkte destruktivt. For barnet er der intet dumt eller ubegrundet ved dets frygt. Den kan foruden vigtige personlige træk også afspejle ubevidste konflikter i familie-psyken, som de voksne ikke er i kontakt med, men som barnet kun sanser alt for tydeligt. Lytter man med åbent sind og hjerte til et barns frygt, kan man i en modtagelig periode i dets liv give barnet det, som ethvert menneske mest af alt behøver, nemlig oplevelsen af, at hans eller hendes virkelighed bliver taget alvorligt ­ med såvel dens uforudsigelige og truende momenter som dens skønhed, glæde og mening. Når man har nogen at dele sin frygt med, er den ikke nær så skræmmende, som når man konfronteres med den alene.

to top

Frygten for at være anderledes

Skønt meget optaget af andres behov og følelser har Joanne K. et dybt behov for at udtrykke sine følelser, fantasier og visioner. Hun rummer en frodig og farverig indre verden, og hendes trang til at give udtryk for denne i former, som andre kan se og forstå, er en af hendes dybereliggende drivkræfter. Men efterhånden som hun bliver større, vil hun kunne opleve stærke konflikter i sine bestræbelser på at udtrykke sig selv, for hun har en instinktiv forståelse af et dilemma, hun højst sandsynligt vil komme i. Når et menneske giver et direkte udtryk for sin individualitet, markeres der en forskel og dermed en adskilthed fra andre. Dette ved Joanne K. dybt i sit hjerte, og hun frygter andres kritik og misundelse. Hun frygter også den isolation, der følger af at være anderledes. At give udtryk for sin indre verden er en fundamental menneskelig udfordring, og frygten for konsekvenserne heraf er ofte grunden til, at så mange mennesker føler sig blokeret på det kreative område. Joanne K. har en dyb forståelse af, at kreativitet er ensbetydende med at være individuel, og at være individuel betyder at adskille sig fra andre. Selv om hun har lyst til at udfolde sig kreativt, vil hun derfor uden synlig grund pludselig kunne miste interessen og opgive et projekt, idet hun vil påstå, at hun ikke er i stand til at gennemføre det. Eller hun vil måske bare følge flokken og nægte at yde noget individuelt bidrag, der vil kunne fremhæve og adskille hende fra familie og kammerater.

Efterhånden som hun bliver større, vil hun kunne udvikle visse karakteristiske forsvarsmekanismer for at dæmpe sin frygt for at give udtryk for sig selv. Hun vil måske søge at alliere sig med børn, der er mere frie i deres kreativitet, i håb om at et sådant forbund på en eller anden måde vil lade hende få et glimt af den magiske verden, uden at hun behøver løbe den risiko at blotlægge sig selv. Hun vil måske også finde måder at udfolde sig på, som viser tekniske færdigheder, men ikke indebærer et egentligt følelsesmæssigt engagement eller en blotlæggelse af hendes indre verden. Hvis hun tegner, kan hendes tegninger måske være smukke efterligninger, og laver hun historier, vil disse måske holde sig sikkert inden for det konventionelle ­ som var hun besluttet på kun at lave noget, som kan give anerkendelse, uden at hun behøver at risikere noget. Hun har behov for opmuntring til at være mere spontan i det, hun frembringer, for hendes frygt for kritik og afvisning kan ende med at ødelægge ethvert ægte udtryk for originalitet.

Joanne K. er også tilbøjelig til tro, at hun kun vil blive holdt af og værdsat, hvis hun har succes med sine kreative bestræbelser. Hun er meget bange for at blive afvist og rummer megen tvivl om sit eget værd. Hun vil måske derfor forsøge at bruge sine talenter som middel til at købe andres kærlighed og påskønnelse. Men dette vil blot skabe endnu mere angst, fordi hun vil føle sig tvunget til hele tiden at præstere noget, rædselsslagen ved tanken om, at hvis hun ikke gør det, vil hun være uønsket og blive ladt alene. Enhver kritik af hendes bestræbelser ­ ligegyldig hvor konstruktiv og venligt ment den er ­ vil let kunne blive opfattet som en dyb personlig afvisning og resultere i, at hun trækker sig tilbage og nægter at gøre et nyt forsøg. Hun vil også blive dybt såret af misundelige bemærkninger, som hun er tilbøjelig til at opfatte som et tegn på, at andre ikke bryder sig om hende, i stedet for som en indirekte form for anerkendelse. Forældrene bør især være opmærksomme på, om de måske selv nærer en skjult misundelse over for Joanne K.. For selv om sådanne følelser er ganske naturlige, kan de, hvis de er ubevidste, let komme til udtryk som unødig hård kritik eller ved en sårende mangel på begejstring for hendes bestræbelser.

to top

Prisen for at være individuel

Bagved Joanne K.s meget personlige forsvarsmekanismer ligger det fundamentale menneskelige dilemma mellem den enkeltes behov for at være individuel og følgerne af at stræbe efter det. At udfolde sig selv er nødvendigt for ethvert menneske, og for Joanne K. gælder dette i særlig høj grad. Uanset hvor stærkt hun identificerer sig med andre, vil livet kun give hende glæde og mening, hvis hun føler, at hun kan yde sit særlige bidrag til livet. Hendes angst er overraskende velbegrundet, og kernen i den er en frygt for andres misundelse og deraf følgende afvisning af hende. Misundelse er en besynderlig følelse, der undertiden kan være meget kreativ, fordi den gør os bevidste om, hvad vi sætter højt, og ansporer os til at arbejde hårdere for det. Misundelse fra andre er også den uundgåelige følge, når vi tør bryde det kollektives grænser og give udtryk for vort unikke indre væsen. Ligesom forældre i visse tilfælde bliver vrede, når deres børn forlader hjemmet, kan det kollektive også reagere med en form for raseri, når nogen bryder ud af det. Misundelsen kan således vise sig på en hæslig og destruktiv måde, når den kommer til udtryk i chikaneri og et ønske om at ødelægge den person, der har vakt misundelsen. Joanne K. har en instinktiv forståelse af misundelsens problem. Hver gang hun bestræber sig på at udfolde sig på en uafhængig og original måde, vækkes den dybe frygt for, at der et eller andet sted findes nogen, der vil få hende til at bøde for det.

Hvis hun imidlertid ikke bryder igennem frygtens barriere og finder nogle måder at udtrykke sin levende indre verden på, vil hun selv kunne blive meget misundelig på mennesker, der er i stand til at udfolde sig selv frit. Af denne grund vil forældrene kunne hjælpe meget, hvis de på en ægte og begejstret måde vil interessere sig for de kreative aktiviteter, som hun bliver tiltrukket af. Interesse og begejstring må imidlertid ikke forveksles med udøvelse af pres, og det vil underminere og såre Joanne K. dybt, hvis forældrene forsøger at opfylde deres egne uindfriede forhåbninger indirekte gennem hendes kreative bestræbelser. Formålet er heller ikke et eller andet højt kunstnerisk niveau ­ det er uden betydning, om Joanne K. kun viser et gennemsnitligt talent for det, som hun har lyst til at beskæftige sig med. Hvad der derimod er af kolossal betydning, er hendes glæde og begejstring ved den kreative proces og ligeledes oplevelsen af at opdage sig selv, noget der vil kunne mindske hendes tvivl på sig selv. Den kreative udfoldelse er et mysterium, der ikke er begrænset til kunstneriske områder. Selve det at leve er kreativt, hvis vi kan lægge noget af vores eget indre væsen i det. Det er denne evne til at udfolde hele sit indre selv i sit liv, som Joanne K. først og fremmest har behov for at opdage. Hvis hun kan mærke, at forældrene opfatter og værdsætter hendes unikke og originale natur og ikke lader deres kærlighed bero på ydre præstationer, vil hun kunne opnå den fornødne selvtillid til at opdage sin egen individuelle, kreative vej.

­ ­ ­

to top

VI. ET BLIK MOD FREMTIDEN

Ethvert barn rummer en unik fond af evner og potentialer, som bedst udvikles ved en individuelt tilpasset uddannelse. De fleste børn må imidlertid tage til takke med det, som folkeskolen kan tilbyde. I overensstemmelse med den vestlige kulturs fremherskende verdenssyn er vort skolesystem primært fokuseret på tilegnelse af specialiseret viden og praktiske færdigheder. Der tages herved ikke hensyn til, om dette er hensigtsmæssigt for alle børn, eller om det i det hele taget er "rigtigt", set i en bredere filosofisk og moralsk forstand. Børnene må langt hen ad vejen tilpasse deres individuelle evner til de fremherskende holdninger. For nogle børn falder dette let, for andre kan det kun lade sig gøre ved, at de fornægter deres egen natur, og andre igen lærer ikke rigtig noget, fordi de simpelthen ikke magter at lave selv sig om til noget, de ikke er. Der findes alternative privatskoler, der lægger større vægt på et mere holistisk verdensbillede og udvikling af barnets fantasi og kreative evner. Men udgifterne til en sådan skolegang kan for mange familier ligge uden for mulighedernes grænse. Dog er den kraft, der ligger i den individuelle kerne i ethvert barn, så stærk, at ligegyldigt hvilke begrænsninger der ligger i uddannelsessystemet, så vil det barn, der får tilstrækkelig forståelse for og opmuntring af sine naturlige evner, være i stand til at finde vejen til sin egentlige bestemmelse i livet.

to top

En holistisk indstilling til viden

Selv om Joanne K.s største engagement er andre mennesker, så er hele den vide verden interessant, og alt hvad den indeholder er et studium værd. Efterhånden som hun vokser op, vil hun sikkert vise speciel interesse for de store sociale og politiske spørgsmål, for hendes intellektuelle interesser er hele tiden på vej imod videre horisonter. Hendes nysgerrighed og ønske om et bredt udsyn på tilværelsen vil sandsynligvis gøre hende til en energisk og levende elev i skolen, og hendes behov for at meddele sine idéer til andre gør hende velegnet til at være i en klasse, hvor der er mulighed for diskussion og debat. At lære noget vil sikkert være en overordentlig positiv oplevelse for hende, dog med en mulig undtagelse ­ hun vil måske synes, at nogle fag og lærere er indskrænkede, og have svært ved at acceptere forslidte idéer, der er alment accepterede, men forældede. Med sit intuitive og fantasifulde sind vil hun let kunne komme til at kede sig og blive rastløs, hvis et fag mangler perspektiv, eller læreren er for begrænset i sit udsyn. Emner, der indeholder et element af spekulation og intuitive formodninger, vil fascinere hende, men hun vil sikkert ikke altid være villig til at gøre det hårde arbejde, der også kræves. Hun behøver hele tiden intellektuelle udfordringer, for at hendes rastløse og søgende forstand kan yde sit bedste, og kan skolen ikke give hende dette, vil valgfri kurser og fritidsinteresser kunne blive af stor betydning for, at hun kan bevare sin nysgerrighed og begejstring.

Joanne K. har et meget modtageligt sind. Det betyder, at en følelse af personlig overenstemmelse og sympati med lærerne i skolen i høj grad vil fremme hendes præstationer. En stor, anonym uddannelsesinstitution vil ikke passe godt til hende, for hendes lyst til at lære noget påvirkes stærkt af de personlige kvaliteter hos dem, der formidler undervisningen. En mindre skole, hvor der vises personlig interesse og omsorg, vil være at foretrække frem for en stor skole med nok så høje akademiske standarder, men hvor hun forsvinder i mængden. Men det vigtigste er, at hendes rummelige og fremskridtsvenlige tænkemåde bliver anerkendt og understøttet. Hun kan godt arbejde med logiske begreber, men behøver også plads til spekulativ tænkning. Jo mere vidtfavnende pensum er, og jo mere fleksible de enkelte lærere er, desto gladere vil hun være for at gå i skole. Supplerende aktiviteter, hvor hun også kan lære noget ­ klubber, foreninger, tilvalgsfag ­ kan også være fremmende, og rejser og møder med andre kulturer og sprog vil kunne stimulere hendes videbegærlighed med hensyn til livet og menneskene. Det allermest gavnlige vil være et aktivt kulturelt liv inden for familien, hvor lærdom og udforskning af idéer omfattes med lige så megen respekt som de mere pratiske sider af tilværelsen.

to top

At sætte sit præg på verden

Skønt barndommen ikke er en tid, hvor man tænker så meget over livets forgængelighed, så rummer Joanne K. alligevel en dyb bevidsthed om tidens ubønhørlige gang og betydningen af, at hun foretager sig noget meningsfuldt med de evner, hun har til rådighed. Når hun bliver voksen, vil hun sikkert være ambitiøs, fordi det kun er ved at opnå indflydelse og anerkendelse for sin dygtighed, at hun i sidste instans kan sætte sit præg på verden og efterlade den lidt bedre, end hun fandt den. På grund af dette uudslukkelige ønske vil hun ofte føle en dyb utilfredshed, indtil det lykkes hende at finde en profession, der giver hende mulighed for udtrykke sine egne værdier frem for andres og yde et nyttigt bidrag til omverdenen. Hendes rige fantasi og forestillingsevne vil altid hjælpe hende til at bringe lys og optimisme ind i selv de mest verdslige og begrænsede forhold, og når hun bliver voksen, vil hendes behov for udfordringer lede hende frem til et meningsfuldt arbejde og ikke blot verdslig succes. På grund af hendes søgen efter mening og inspiration vil hun måske ændre retning flere gange, efterhånden som hun bliver mere moden, men netop gennem sådanne kursændringer vil hun opnå den nødvendige selvtillid til at udtrykke sine egne værdier og visioner inden for det arbejdsfelt, hun vælger. Hvis man skal fremhæve en enkelt ting angående Joanne K., som det især er vigtigt, at forældrene er klar over, så vil det være, at hun aldrig vil være tilfreds med at forblive inden for de sociale, økonomiske, uddannelsesmæssige og kreative rammer, som hun er opdraget i. Hun vil altid stræbe efter at forbedre det bestående. Denne utilfredshed med det bestående afspejler ikke på nogen måde en mangel ved hendes familie og miljø. Det er et produkt af den opadstræbende drivkraft i hendes natur, der altid vil søge en placering i verden, hvorfra hun bliver i stand til at bidrage til virkelige og varige forandringer. Idet hun som voksen vil have et behov for at føle, at hun har bidraget med noget varigt ­ uanset om det kun er i lille målestok ­ bør hun altid opmuntres til at stræbe efter høje mål. Men hendes stræben må gælde de mål, hun selv vælger (også hvis de ofte skifter) og ikke mål, som andre har valgt. Hun vil kunne opnå selvtillid og tilfredshed ved at fuldføre værdifulde opgaver, og efterhånden som hun bliver mere moden, vil hun blive mindre optaget af sine egne ambitioner og lægge mere og mere vægt på, hvad der kan være til gavn for den større verden, som hun er en del af.


Astrologiske data brugt ved Børnehoroskop
for Joanne K. Rowling (kvinde)
fødselsdato: 31 Juli 1965 lokaltid 11:45
sted: Yate, ENG (UK) U.T. 10:45
2w25, 51n32 sid. tid 07:10:43

PLANETPOSITIONER
planet tegn grad bevægelse
Sol Løve 8°00'17 i hus 10 direkte
Måne Jomfru 19°41'32 slutningen af hus 11 direkte
Merkur Løve 29°59'48 i hus 11 direkte
Venus Jomfru 7°02'44 i hus 11 direkte
Mars Vægt 17°44'19 i hus 1 direkte
Jupiter Tvilling 22°20'45 i hus 9 direkte
Saturn Fisk 16°20'24 i hus 5 retrograd
Uranus Jomfru 12°54'40 i hus 11 direkte
Neptun Skorpion 17°13'59 i hus 2 stationær (D)
Pluto Jomfru 14°46'12 i hus 11 direkte
Måneknude Tvilling 10°46'42 i hus 9 retrograd
Chiron Fisk 22°00'19 i hus 6 retrograd
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

HUSPOSITIONER (Placidus)
Ascendant Vægt 12°27'23
2.Hus Skorpion 7°45'19
3.Hus Skytte 9°16'00
Imum Coeli Stenbuk 16°18'05
5.Hus Vandbærer 21°33'04
6.Hus Fisk 20°09'43
Descendant Vædder 12°27'23
8.Hus Tyr 7°45'19
9.Hus Tvilling 9°16'00
Medium Coeli Krebs 16°18'05
11.Hus Løve 21°33'04
12.Hus Jomfru 20°09'43

STØRRE ASPEKTER
Sol Kvadrat Neptun 9°14
Sol Sekstil Måneknude 2°45
Måne Kvadrat Jupiter 2°38
Måne Opposition Saturn 3°20
Måne Konjunktion Uranus 6°47
Måne Sekstil Neptun 2°27
Måne Konjunktion Pluto 4°55
Måne Kvadrat Måneknude 8°55
Måne Opposition Chiron 2°18
Merkur Konjunktion Venus 7°03
Venus Opposition Saturn 9°17
Venus Konjunktion Uranus 5°52
Venus Konjunktion Pluto 7°43
Venus Kvadrat Måneknude 3°43
Mars Trigon Jupiter 4°35
Mars Trigon Måneknude 6°58
Jupiter Kvadrat Saturn 6°00
Jupiter Kvadrat Uranus 9°25
Jupiter Kvadrat Pluto 7°34
Jupiter Kvadrat Chiron 0°20
Saturn Opposition Uranus 3°25
Saturn Trigon Neptun 0°53
Saturn Opposition Pluto 1°33
Saturn Kvadrat Måneknude 5°33
Saturn Konjunktion Chiron 5°40
Uranus Sekstil Neptun 4°19
Uranus Konjunktion Pluto 1°52
Uranus Kvadrat Måneknude 2°08
Uranus Opposition Chiron 9°05
Neptun Sekstil Pluto 2°28
Neptun Trigon Chiron 4°46
Pluto Kvadrat Måneknude 4°00
Pluto Opposition Chiron 7°13
Mars Konjunktion Ascendant 5°17
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).