Horoskoper til mennesker over hele verden
I mere end 20 år har det lille schweiziske firma
Astrodienst udviklet og solgt horoskoper. Navnet Astrodienst er tysk
og betyder "Astro Service", og det er præcist, hvad
personerne i dette firma betragter som deres vigtigste opgave. Ud
over de produkter som kan bestilles, kan man hente mange gratis horoskoper
og tolkninger på flere sprog på vores website www.astro.com.
Astrolog og fysiker
I begyndelsen af 80'erne udviklede Alois
Treindl en ny computersoftware
til præcis horoskopberegning. Astrologerne var hurtige til
at værdsætte denne service, som vedvarende opnåede
et godt ry i astrologiske kredse. Den 4. oktober 1983 blev Astrodienst
registreret som firma.
I 1987 traf den astrologisk trænede fysiker Treindl Liz
Greene,
en velanskreven amerikansk astrolog og psykolog, som allerede på det
tidspunkt havde skrevet en række astrologiske bøger.
De var begge utilfredse med kvaliteten af de almindelige computerskabte
horoskoper og satte sig for at udvikle ét, der var bedre:
et "ekspertsystem" som var i stand til at samle de mange
enkeltdele i et horoskop på en sådan måde, at det
kunne give en troværdig beskrivelse af en persons karakter
og psykiske drivkræfter. Softwaren skulle "efterligne" en
astrologisk konsultation, baseret på Liz Greenes praksis.
Efter to års intensivt arbejde var de i stand til at sælge
den første udgave af "Psykologisk
Horoskop Analyse".
Reaktionerne var utvetydige: aldrig før havde en computer
skabt et horoskop af en tilsvarende kvalitet. Dette foranledigede
Astrodienst til at udvikle yderligere otte tolkninger. Liz Greene
er fortsat firmaets vigtigste forfatter, efterfulgt af den amerikanske
astrolog Robert Hand med dennes klassiske transittydninger, og Mona
Riegger fra Tyskland. I dag bliver vore horoskoper, som fås
på op til ti forskellige sprog, solgt af mere end 40 licenstagere
over hele verden.
www.astro.com: et af de mest succesrige
astrologisteder på Internettet
I 1996 gik Astrodienst online, og i dag er www.astro.com et af de
mest succesrige astrologiske websteder på Internettet med mere
end 2 million registrerede besøg om måneden. Begyndere
såvel som professionelle astrologer kan finde en rigdom af
informationer i det Personlige Dagshoroskop og forskellige korte
rapporter, samt værdifulde redskaber såsom forskellige
typer af horoskopberegninger. Til dem, der ønsker at dykke
dybere ned i emnet, tilbyder Astrodienst nogle specialartikler af
berømte astrologer, en 3000-års efemeride eller eksempelhoroskoper
for nutidige berømtheder. Websitet findes i øjeblikket
online på engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, portugisisk,
hollandsk og dansk.
Hvad med fremtiden?
Ifølge Liz Greene "er Astrodienst ikke interesseret i
at konkurrere med det store marked for simpel stjernetegnsastrology,
men anvender astrologien til at udforske den menneskelige naturs
dybere lag og drivkræfter." Dette er en udfordring, som
Astrodienst fortsat vil påtage sig med produkter af en høj
kvalitet for at imødekomme den voksende interesse for astrologi.
Firmaet arbejder på sin udvidelse gennem samarbejde med nationale
og internationale partnere og ved at forberede andre nye projekter.
Astrodiensts historie
Jan. 1980:
Alois Treindl, universitetskandidat, begynder
at sælge farvelagte horoskoper og kalder denne service for
Astrodienst Zürich.
Okt. 1983:
Astrodienst AG incorporated.
Mar. 1987:
Psykologisk Horoskop Analyse, af Liz
Greene.
Nov. 1987:
Den første software-licens sælges
til USA.
Sep. 1989:
Årshoroskop, af Robert Hand.
Maj 1992:
Samlivshoroskop, af Liz Greene.
Nov. 1993:
Børnehoroskop, af Liz Greene.
Nov. 1993:
Personlig Horoskopkalender, af Robert
Hand.
Aug. 1996:
Website www.astro.ch går
online.
Nov. 1996:
Yearly Horoscope Analysis, af Liz Greene.
Nov. 1997:
Horoscope for Two, af Mona Riegger.
Jan. 1999:
Horoscope 2000, af Liz Greene.
Aug. 1999:
Gratis personlige horoskoper
på websitet.
Sep. 1999:
Astrodienst erhverver Astral Research og udgiver
astrOtext-rapporter.
Dec. 1999:
Astrodienst flytter en webserver til USA
sammen med øget båndbredde.
17. Okt. 2000, 12:50:
Ny web-software med database
online.
16. Nov. 2000
Karriere og Erhverv, af Liz Greene.
11. Jun. 2001
Astrodienst installerer load-balanceret Linux-servermiljø i
Zürich og blander www.astro.com med www.astro.ch
18. Sep. 2001
Ny Astro Shop-software går online 1. Nov. 2001
Astrodienst indfører Euro
2. Jul. 2002
Fransk version af www.astro.com
går online
9. Sept. 2002
Hollandsk version af www.astro.com
går online
26. Sept. 2002
Spansk version af www.astro.com
går online
11. Dec. 2002
Italiensk version af www.astro.com
går online
21. Jul. 2003
Portugisisk version af www.astro.com
går online
28. Okt. 2004
Dansk version
af www.astro.com går online
|