Interview med Liz Greene om horoskopet "Karriere og Erhverv"

P.I.:
Din nye rapport, "Karriere og Erhverv", står foran sin udgivelse. Hvad kan læserne forvente?

Liz Greene:
Temmelig mange mennesker har ingen forestilling om, i hvilken retning de bør gå, fordi de ikke forstår sig selv. Selv når de uddanner sig, baserer de deres beslutninger på, om der eksisterer et behov på markedet. De stiller spørgsmål såsom: "Er der en åbning på jobmarkedet her?" eller "Kommer jeg til at tjene penge, hvis jeg tager dette job?" Det er ikke måden, hvorpå man finder virkelig tilfredsstillelse i det, man foretager sig. Man bør gå indefra og ud. Før man tager hul på spørgsmålet om oplæring eller valg af universitetsfag, må man vide noget om, hvem man er, og hvad man holder af; hvad man værdsætter, og hvilke færdigheder man har; hvad man er god til, og hvad man ikke er god til. Først når man har dannet sig et godt overblik over disse ting, kan man træffe et bedre og mere intelligent valg med hensyn til, i hvilken retning man skal gå. Et erhverv handler ikke om at finde et job, som giver penge, det handler om følelsen af, at man lever en nyttig tilværelse ved at gøre noget, man holder af. Derefter kan man udvikle sine evner på det pågældende område frem for bare at vælge et job for at kunne betale huslejen eller de ugentlige indkøb. Man er nødt til at gå indefra og ud i stedet for udefra og ind. Meningen med rapporten er, at den skal give folk indsigt på dette niveau. Man bør i højere grad udvikle en psykologisk holdning til fænomenet arbejde frem for bare at betragte det som noget rent ydre.

P.I.:
Rådgiver du læseren med hensyn til, hvilke jobtyper vedkommende bør lede efter?

Liz Greene:
Ikke i specifik forstand. Programmet fortæller ikke nogen hvilket job, der er det helt rigtige. Så specifikt kan et horoskop ikke være. Det vil ikke spare én for det egentlige arbejde med at tænke selv. Det giver nogle generelle retningslinjer. Én har måske fx evner for at arbejde med mennesker – vedkommende er måske følsom, taktfuld og meget optaget af andre menneskers ve og vel. Det er et erhverv, et kald. Der er mange jobs, som kommer ind under denne generelle "Karriere"-paraply: terapeut, rådgiver, lærer, visse typer af sagførere, personaledirektør. Hvis den generelle paraply giver mening, har det specifikke job større chance for at falde på plads.

K.B.:
Er der særlige planeter og konstellationer, som spiller en specielt vigtig rolle ved disse tolkninger?

Liz Greene:
Til en vis grad, ja. Men jeg mener, at emnet erhverv i realiteten involverer hele horoskopet. Traditionalt kikker astrologer på det 10. eller 6. hus eller på det tegn, hvor MC står placeret. I virkeligheden fungerer dette dog ikke. Erhvervet handler om hele personen og om at finde noget, der kan tilfredsstille så mange sider af hele denne person som muligt. I en del af programmet fokuserer jeg ret kraftigt på Solen, for Solen har meget at gøre med personens følelse af at være et specielt menneske og at have en særlig skæbne eller et særligt formål i livet. Men det er kun én side af sagen. Hele horoskopet bør tages i betragtning.

P.I.:
Hvilke emner bliver taget op?

Liz Greene:
Første del af programmet handler om personens generelle måde at betragte livet på – den bedst tilpassede oplevelsesmåde og temperamentets grundlæggende styrker. Det handler om, hvorvidt personen primært er mentalt orienteret eller mere følelsesmæssig, om vedkommende er stærkt fantasibetonet eller mere tilbøjelig til at omgås verden på et konkret plan. Det giver et generelt overblik, og det vil umiddelbart fremgå, at visse typer arbejde ikke er egnet til bestemte temperamenter. Hvis et menneske for eksempel har et meget levende sind og stor intellektuel nysgerrighed, og vedkommende så ender i et job, hvor han eller hun fylder kuverter eller kasser dagen lang, så vil den pågældende ende med at hade hvert eneste minut af det.

Anden del er mere detaljeret og beskæftiger sig med specifikke anlæg og færdigheder. Det er baseret på hele horoskopet, selvom visse faktorer kan være fremhævet. Der bliver lagt vægt på spørgsmål som "Hvad er du god til?" og "Hvilken type arbejdsmiljø vil være mest behageligt for dig?" Nogle mennesker har brug for at arbejde i en gruppe, andre klarer sig bedre i mere institutionelle rammer, og nogle foretrækker at arbejde alene. Rapporten beskæftiger sig med den slags personlige emner.

Den følgende del handler om begrænsninger og konflikter, som man kan have brug for at være opmærksom på. Der er ikke nødvendigvis tale om fejl eller ting, som folk "gør forkert". Men vi har alle vore begrænsninger. Der ligger nogle medfødte problemområder, og der er ikke megen mening i at forsøge at gøre sig til noget, man ikke er. Nogle begrænsninger kan være særdeles kreative, hvis man er klar over dem. Man kan arbejde med dem og vende dem til sin fordel.

Den afsluttende del indeholder tre afsnit. Der er et afsnit, som handler om, hvordan personen samarbejder med andre; det beskriver vedkommendes særlige problemer i arbejdsrelationer, såfremt sådanne problemer forefindes. Èn nyder måske i virkeligheden ikke rigtigt andres selskab eller er måske for styrende over for andre. Derefter følger et afsnit, som handler om særlige områder for frygt og ængstelse med hensyn til resultater og succes, såfremt sådanne områder forefindes. Dette afsnit handler om, hvor den dybeste usikkerhed kan ligge, og hvad den kan handle om.

Endelig er der et afsnit, som handler om, hvad succes i virkeligheden betyder for vedkommende. Mennesker vurderer succes meget forskelligt. For nogle mennesker er det noget materielt - de føler sig succesrige, fordi de har et smukt hjem eller masser af penge i banken. For andre har dette ingen betydning, så længe de føler, at de gør nytte, eller at de hjælper andre, eller at de er loyale over for en kunstnerisk vision. Det sidste afsnit handler om personens dybeste værdier, som viser, hvad vedkommende må gøre for at føle, at han eller hun virkelig har forsøgt at få det bedst mulige ud af livet.

P.I.:
Kan et menneskes 'kald' ændre sig med alderen?

Liz Greene:
Overfladisk set, ja. Mennesker ændrer hele tiden retning. Nogle er meget længe om at finde deres retning. Så overfladisk set, ja, mennesker forandrer sig. Men personens kerne ændrer sig ikke for alvor. Når mennesker gennemlever en masse forskellige arbejdssituationer, forsøger de sædvanligvis at finde noget, som virkelig passer til dem, eller også gennemlever de forskellige ydre udtryk, som alle kommer fra den samme kerne. Et menneske kan begynde som terapeut og derefter beslutte at uddanne sig til læge for så senere at opgive det og blive astrolog eller healer, men det er den samme indre tråd, der løber gennem alle disse ydre former. De har alle samme kilde. Der findes en uforanderlig kerne i os alle, og det er den, fødselshoroskopet skildrer. En følelse af kald udvikles med tiden gennem et helt liv. Hos mange mennesker går det meget langsomt; de føler måske ikke rigtigt, at de har fundet deres kald, før de bliver midaldrende eller nogle gange endda endnu senere. Og de leder bestandigt efter det og afprøver forskellige ting. Den personlige kerne, som udgør kilden til oplevelsen af et kald, indeholder noget, der forbliver konstant. Jo tættere man kommer på at udfolde denne kerne, desto mere tilfreds vil man blive i sit arbejde.

P.I.:
Så det handler i virkeligheden om det samme tema betragtet på forskellige niveauer?

Liz Greene:
Ja, lige præcis. Det dybeste formål med denne form for astrologisk arbejde er at nå ind til kernen frem for at være optaget af de ydre "afprøvninger", som folk kaster sig ud i. Individets liv er altid karakteriseret ved det individuelle – der er intet i det, der er tilfældigt. Når mennesker træffer valg, fx ved at gå fra ét job til et andet, kan det se ud, som om der ikke er nogen forbindelse mellem tingene. Men det er der, og fundet af denne forbindelse vil vise os, hvad dette menneske i virkeligheden leder efter. Hvad handler søgningen om? Hvad er det, den pågældende i virkeligheden stræber efter? Jo tættere man kan komme på det, desto større chance har man for at vælge et arbejdsfelt, som afspejler hele personen mest muligt. Intet ydre redskab kan fuldkommen afspejle et menneskes indre, men hvis det er tilstrækkelig "rigtigt", kan man sige, "Ja, det er dette her, jeg skal, det er lønsomt, det er tilfredsstillende." Selv hvis der er konflikter, vil der eksistere en følelse af at befinde sig på den rette hylde og gøre det, man holder af. Det skal komme fra hjertet, og det forandrer sig ikke. De ting, vi virkelig elsker, ændrer sig ikke.

P.I.:
Vil du anbefale, at horoskopet bruges i professionel sammenhæng, af firmaer eller af de ansatte?

Liz Greene:
Jeg tror, det kan være meget værdifuldt, såfremt det bruges klogt og uden personlige fordomme. Der er nødt til at være en vis forfinelse til stede hos den eller dem, der foretager ansættelsen. De bør ikke være for rigide i deres vurderinger. I sådan en situation kan et horoskop være til en kolossal hjælp. Horoskopet kan ikke sige, "Denne person vil udføre sit arbejde godt", for der kan jo ske alt muligt, og mennesker udfolder ikke altid alle deres muligheder. Personen kan være lykkelig for en stund og kan så ende i konflikt med en anden på kontoret eller beslutte sig for at sige op eller få et barn. Hvis man leder efter en medarbejder, som har det godt med at modtage ordrer og er i stand til at udføre rutinepræget arbejde på en samvittighedsfuld måde, så skal man finde én, hvis temperament passer til sådan et job. Der er visse temperamenter, som ville have svært ved at tilpasse sig sådan en arbejdsstruktur. Og hvis man ansætter én, der ikke passer til jobbet, så vil vedkommende bestandigt vente på chancen for at opnå mere, og hvis der ikke kan opnås mere, vil den pågældende forlade stedet. Et kendskab til den slags kan være meget værdifuldt for en arbejdsgiver, og horoskopet kan så afgjort vise den slags ting. Det indeholder ikke nogen dom over, hvorvidt personen er en god eller dårlig arbejdskraft eller et godt eller dårligt menneske. Vedkommende kan simpelthen have nogle styrker på områder, der ikke passer til jobbets krav. På den anden side kan den pågældende måske være god lige netop i den stilling, man ønsker besat. I den forstand mener jeg, at analysen kan være et meget værdifuldt redskab for arbejdsgiverne, så længe den ikke bliver brugt til at dømme eller forudsige det uforudsigelige.

K.B.:
Hvordan er det muligt for mennesker at finde deres kald i vor tid, hvor jobkravene skifter så hurtigt, og en masse forretninger planlægges på meget kort sigt?

Liz Greene:
Jeg har forsøgt at forholde mig til dette spørgsmål i den måde, programmet er udformet på. Det er grunden til, at det er umuligt at være mere specifik og sige, at en person bør arbejde for et bestemt firma, eller at vedkommende bør have et bestemt job. Teknologien udvikler sig så hurtigt, at sådan et bestemt job måske slet ikke eksisterer om ganske få år. Det er individets kerne, programmet handler om.
Udfordringen ligger i at forstå, hvad det er, man elsker, for selvom de ydre strukturer på arbejdsmarkedet vil ændre sig, vil den ånd, der udgør drivkraften bag den enkeltes erhvervskald, forblive den samme. Selvfølgelig er det ærgerligt, hvis man opdager, at det firma, man arbejder for, går nedenom og hjem. Men hvis man ved, hvem man er, og hvad man kan tilbyde, kan man finde noget andet, der klinger på samme måde. Skal man lære sig en ny færdighed, er det i orden, for motivationen til at lære den er til stede.

K.B.:
Så i virkeligheden handler det altid om kernen ...

Liz Greene:
Ja. Jeg tror, at det er det, vores erhvervskald dybest set handler om. Det er grunden til, at så mange mennesker har det elendigt på jobbet - det er aldrig gået op for dem, at et menneskes arbejde må afspejle personen. Hvis man elsker ritualer, rytme og rutine, kan man nyde at lægge mursten, hvilket kan være en sand kunst og en smuk færdighed hos en håndværker. Og selvom mursten pludselig forsvandt fra listen over benyttede byggematerialer, så ville man stadig kunne føre sin glæde ved at forme ting i rytmiske mønstre med ind i et hvilket som helst andet materiale, som man måtte arbejde med. Vi kikker for meget på den ydre verden, når vi begynder at overveje, hvad vi skal stille op med vores liv. Vi spørger: "Hvordan får jeg succes? Hvor kan jeg tjene flest penge? Hvad ønsker mine forældre, at jeg skal gøre? Hvilken type job er mest respektabelt og kan skabe mig en position i samfundet?" Vi bliver ved med at lede uden for os selv i stedet for at finde ud af, hvem vi er, hvad vi ønsker at give verden, og hvad vi elsker og værdsætter.

K.B.:
Mange mennesker føler sig oversvømmet af konstante påvirkninger, strømme af informationer, krav om nye færdigheder, ny teknologi, kulturel rodløshed. Hvordan skal de håndtere alt dette?

Liz Greene:
Når mennesker føler sig overvældede af kaos, skyldes det ofte, at de ikke har nogen fornemmelse af en kerne. De har ingen fornemmelse af et centrum, og derfor rammer alting dem udefra, og de føler sig splittede. De ved ikke, hvad de skal lytte til. Hvor ligger sandheden? Kulturskift, informationsbombardementer, teknologiske forandringer, den aktuelle mangel på tryghed i arbejdet - der eksisterer en umådelig ustabilitet i verden i øjeblikket. Den eneste måde, hvorpå man kan håndtere denne flydende tilstand, er ved at have noget indvendigt, som er meget solidt, hvor man ved, hvem man er, hvad man er god til, og hvad man elsker at foretage sig. Har man det, kan man foretage de tilpasninger, som bliver krævet. Måske kan man ikke altid lide dem, men der er ingen, der har lovet, at livet vil være retfærdigt. Det afhænger altsammen af, om man kan foretage de nødvendige tilpasninger ud fra en solid fornemmelse af selv. Et menneske kan altid lære nye færdigheder – man kan lære at bruge en computer, man kan lære et andet sprog, man kan lære nye kunstneriske teknikker, hvis man bruger sig selv. Men man kan ikke lære at blive en anden end den, man er.

Dette interview fandt sted i efteråret 2000 ved Karin Baasch og Peter Isler.