Almindelig
Astrodienst Forum udgør en del af Astrodienst website og er åbent
for alle registrerede brugere. I dette forum kan du diskutere astrologiske emner
og give feedback vedrørende produkter og tjenester fra Astrodienst såvel
som websitet www.astro.com.
Dette forum bliver styret af moderatorer. Moderatorerne har myndighed til
at blokere, flytte eller fjerne meddelelser og at flytte eller lukke emnelister.
Meddelelser kan fjernes af moderatorerne uden begrundelse. Dette gælder
især meddelelser, som er:
racistiske, anstødelige, vanærende, hadefulde, skadelige for
unge mennesker, politisk, religiøst eller på anden måde
ekstremistiske, pornografiske eller sexistiske, kriminelle, injurierende, skadelige
for firmaet eller på anden måde uacceptable eller ulovlige.
Det samme er tilfældet, hvis du bruger forummet i forretningsmæssigt
eller reklamemæssigt øjemed, herunder tilbud om gratis astrologiske,
psykologiske eller healingrelaterede tjenesteydelser. Brugere, som ikke følger
disse regler, vil blive udelukket fra forummet.
Overtrædelse af forumreglerne
For at sikre en smidig arbejdsgang og en venlig atmosfære i dette forum,
beder vi de medlemmer af forum, som måtte iagttage overtrædelser af
forumreglerne, om at underrette forummaster via en e-mail til
forummaster@astro.com. Oplys venligst under hvilken tråd overtrædelsen har
fundet sted, og hvilke regler der blev overtrådt.
Beskyttelse af persondata
Astrologiske data er yderst sensitive. Vi beder dig derfor om at tage
beskyttelsen af persondata for tredjeperson særdeles alvorligt. Hvis du ønsker
at indsende horoskopet for en person, som du kender, skal du have vedkommendes
tilladelse til at gøre det, eller også bør du anonymisere personens navn og
alle de berørte fødsels-/persondata. Vil du ikke det, bedes du afstå fra at
sende horoskopet. Vi beder dig venligst respektere dine omgivelsers
privatliv!
Du kan imidlertid godt indsende horoskoper for offentlige personer, hvis
fødselsdata er alment kendt.
Databeskyttelse
E-mailadresser på brugerne af forummet vil ikke blive offentliggjort,
medmindre de pågældende selv beslutter at gøre dette, når
de indskriver sig. Dette kan vi imidlertid ikke anbefale. Det er forbudt at
indsamle e-mailadresser fra forummet i reklameøjemed eller med henblik
på andre former for massekommunikation. Vi anbefaler også, at man
ALDRIG offentliggør oplysninger vedrørende betalingskort, faktura-
eller kundenummer, telefonnumre eller andre private data i forummet!
Offentliggørelse af private meddelelser eller e-mails
Sommetider sender et forums moderatorer eller administratorer emails eller
private meddelelser til forummedlemmer, som også kan indeholde kritik af et
forummedlems postpraksis eller postindhold.
Det er skik og brug på Internettet at svare privat på private emails og ikke
offentliggøre dem uden tilladelse fra emailens afsender. Vi har den samme
forventning til dette forums medlemmer vedrørende alle meddelelser, som de
modtager privat fra andre forummedlemmer eller moderatorer. Offentliggørelse
af en privat meddelelse anses for en krænkelse af forumreglerne.
Hvis en modtager føler sig krænket eller plaget af private meddelelser fra
andre forumbrugere, bedes vedkommende klage via email til
forummaster@astro.com eller webmaster@astro.com, så vi kan kigge på sagen.
Medsend venligst en kopi af den krænkende meddelelse. Dette gælder også, hvis
afsenderen er forummoderator eller administrator. Vi garanterer, at vi vil
diskutere spørgsmålet åbent i moderatorteamet.
Navne og kaldenavne
Brugerne er generelt frit stillet med hensyn til at vælge det navn, som de
ønsker at anvende i dette forum. Skulle der imidlertid opstå fare for
forveksling (bevidst eller ubevidst) med navnet på en bestyrer eller et andet
optaget og vigtigt forummedlem, har bestyreren ret til at ændre navnet eller
kræve, at det bliver ændret. I den forstand er der således ikke frit
navnevalg. Det er altid muligt at vælge dit fulde personlige navn (fornavn og
efternavn), hvis dette ikke allerede er i brug. Er det allerede i brug, kan
der eventuelt tilføjes et tal. Medlemmet har ret til dette navn og ikke til
andre. Bevis skal afgives ved hjælp af officielle dokumenter.
Hvis der opstår konflikter, som medfører aggressive indlæg, kan
forum-administrationen bede et forum-medlem om kun at benytte sit eget fulde
navn ved fremtidige indlæg. Dette skyldes, at anonymitetens beskyttelse kan få
nogle mennesker til at opføre sig på en måde, som de aldrig ville gøre under
deres eget fulde, oplyste navn.
Vigtig meddelelse:
Forum-administrationen kan anmode anonyme forum-medlemmer
om at give bevis og dokumentation for deres virkelige identitet, herunder
deres fulde navn, adresse og telefonnummer. Disse oplysninger vil blive
opbevaret fortroligt af forum-administrationen.
Angivelse af kilder til tekst fra tredjepart
Det er afgørende, at der vedrørende al tekst, som offentliggøres i
forummet, men som ikke stammer fra afsenderen selv, oplyses om den oprindelige
kilde. Dette gælder især tekst fra astrologisk software, astrologiske
tydningshåndbøger eller kurser osv. At udgive tekst af tredjepart for at være
ens egen anses for en alvorlig krænkelse af copyrighten såvel som af
forumreglerne og kan medføre øjeblikkelig udelukkelse fra forummet.
Private meddelelser og adgang for forum-administrationen
Private meddelelser (PM) er beregnet på privat kommunikation mellem
forum-medlemmerne, usynligt for det offentlige forum. Dette middel giver
mulighed for udveksling af fortrolige oplysninger, diskussion af detaljer
eller meningsytringer, som man ikke ønsker at fremsætte offentligt.
Forum-administrationen og moderatorerne respekterer dette
kommunikationsmiddels private karakter. Almindeligvis læser de ikke andre PM
end deres egne. Der findes imidlertid situationer, hvor (globale) moderatorer
har adgang til et medlems PM. Dette kan for eksempel ske, hvis de får
oplysning om fornærmelser og chikane i PM. Der har også været tilfælde, hvor
personer har udsendt annoncekampagner via PM. Og uheldigvis har der været
situationer med organiseret spredning af rygter og kampagner mod individuelle
forum-medlemmer eller moderatorer.
Når forum-administrationen eller moderatorerne finder ud af den slags, kan de
gå ind i den pågældende afsenders private meddelelser for at verificere sagens
kendsgerninger før en mulig indgriben. Dette hører også med til websidens og
forum-operatørernes forpligtelser.
Ingen chat
Dette forum er oprettet med henblik på en meningsfuld drøftelse af
astrologiske emner. Det er ikke noget chat-rum, hvor to eller flere medlemmer
udveksler korte meddelelser i hurtig rækkefølge. Chat af denne karakter er
tilladt via PM mellem individuelle medlemmer, men ikke i en offentligt
tilgængelig forum-tråd. Det bedste vil være at indtaste sine chat-beregnede
kontaktoplysninger i sin profil og benytte chat-software uden for astro.com
websiden.
Feedback
Du kan skrive din feedback til Astrodienst i de respektive felter. Blot bør
du ikke sende spørgsmål, problemer eller klager over et produkt,
som du har købt. I sådanne tilfælde bedes du venligst kontakte
vores bestillingsafdeling. Tekniske problemer kan meddeles ved at bruge linket
'beskriv et problem' i bunden af siden.
Copyright
Alt indhold på dette website er underlagt Astrodienst
copyright.
|