Gældende for mange måneder: Denne periode i dit liv vil være præget af
ligevægt, for i øjeblikket har du en helt god forestilling om, hvordan du
skal håndtere din egen tilværelse. Begivenhederne vil forløbe mere eller
mindre ubesværede i dennetid. Men det er vigtigt at bemærke, at der ikke
nødvendigvis vil være tale om nogen specielt lykkelig eller fredelig tid.
Vores liv tager i langt højere grad, end vi er klar over, retning efter de
krav, vi selv stiller, men meget ofte er disse krav helt ubevidste. Vi
prøver at beskytte os selv og det, vi føler tilhører os, mod nogle "truende
farer", som ofte slet ikke er særlig truende set med voksne øjne. Alligevel
indretter vi vores tilværelse efter dem. Denne indflydelse garanterer blot,
at du vil have held til at organisere din tilværelse. Er du meget ulykkelig
i øjeblikket, burde du nok forsøge at komme i kontakt med, hvad det
egentlig er, du foretager dig.
Dette kan blive en periode, hvor du har held til at nærme dig dine største
og mest bevidste mål i tilværelsen. Eller den kan betyde en periode, hvor
du stort set kører efter en ubevidst "programmering", som om du var en
computer. Almindeligvis vil du opleve lidt af begge dele. Men i det lange
løb er det de positive muligheder, du vil have størst gavn af at vide noget
om. Angående de negative aspekter af denne påvirkning må det være
tilstrækkeligt at nævne, at de vanskelige og utilfredsstillende aspekter af
din tilværelse, som du oplever i øjeblikket, kræver, at du gransker dit
eget indre noget bedre.
I øjeblikket vil du være særlig god til at arbejde sammen med andre. Du er
i stand til at anskue din egen individualitet og forskellighed på en sådan
måde, at du er i stand til at indgå i et supplerende samarbejde, hvor ingen
af parterne føler trang til at konkurrere indbyrdes.
Du forholder dig metodisk og praktisk til din egen målsætning, for du er
ikke specielt idealistisk lige i øjeblikket. Du er langt mere optaget af,
hvordan du skal bære dig ad med at opnå det, du ønsker, på en konkret og
praktisk måde. Brug tiden godt, for som alle andre sekstiler giver denne
her dig mulighed for at skabe et grundlag, som vil kunne beskytte dig i
fremtiden.
|