Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: kvinde, født 7 December 1959 kl. 23:13 i
Pottsville, Pennsylvania.
Dit soltegn er Skytte. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i
Vægt, og din Måne står i Fisk.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en mand.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Vægten
Med Ascendanten i Vægten er du nærmest afhængig af fysisk skønhed og ynde i forbindelse med sex.
Hvis der er en ulempe ved denne placering, må det være, at du idealiserer kærligheden så meget,
at det er vanskeligt for en partner at leve op til dine forventninger, både fysisk og
følelsesmæssigt. Nu og da må du sørge for at komme ned på jorden, for ellers kan du komme til at
sigte alt for højt for et realistisk parforhold.
I de fleste forhold vil du være den, der realiserer ideerne, frem for den der udtænker dem. Men
du må give din partner masser af plads til personlig udvikling og undgå fristelsen til at
manipulere for at få din vilje.
Hvis forholdet er godt afbalanceret, vil I kunne forme og artikulere det i en sådan grad, at
andre vil betragte jer som et "smukt par."
Solen i Skytten
Det er meget vigtigt for dig at blive personligt engageret i din kæreste. For dig er fysisk sex
et udtryk for nærhed og kommunikation, ikke blot tilfredsstillelse af en fysisk appetit, uanset
hvor stor denne måtte være. Derfor er du lykkeligst, når du kan dele dine intellektuelle
interesser med din partner i et varigt forhold.
Du bør lede efter en partner, som ikke tager sex alt for højtideligt, en der opfatter det venligt
frem for som et mål i sig selv. Måske kan du have glæde af en kæreste, som du kan tilbringe meget
tid sammen med i arbejde eller leg.
Nøgleordet til din holdning til kærligheden er fællesskab - jo mere tæt, kært, intimt og venligt
dit kærlighedsforhold er, desto gladere bliver du.
Solen i 3. hus
De fleste mennesker har brug for deres partners fysiske tilstedeværelse for at kunne gennemføre
et forhold, men du kan sagtens køre et forhold på afstand.
Du har en mere levende fantasi end de fleste og et større potentiale for seksuel
forestillingsevne. Af den grund gør du klogt i at vælge en partner, som er rimeligt åben og ikke
bange for at tale om sex.
Månen i Fiskene
Dine følelser er meget intense og fint afstemte, og du kan sædvanligvis fornemme kernen i et
forhold langt hurtigere, end din partner kan. Du oplever sandsynligvis mange humørsvingninger og
dybe følelsesmæssige ændringer i et forhold, indtil det har stabiliseret sig gennem en længere
periode. Derfor bør du finde en kæreste, som er mere stabil, end du er.
Det vil være godt for dig at have en partner, som kan klare tilværelsens mange besværlige, små
detaljer, så du kan bruge opmærksomheden på livets mere meningsfulde emner. Under sådanne
omstændigheder kan du forvandle kærligheden til et klart og rent middel til personlig indsigt og
åbenbaring, både for dig selv og for din kæreste.
Månen i 6. hus
Du er god til at skabe nogle fantasifulde kærlighedsstrukturer, som en affære skal kunne opfylde,
hvis den skal være rigtig for dig eller være virkeligt tilfredsstillende.
Når du har fået en vis erfaring i forbindelse med kærligheden, kan du være en meget betænksom og
hensynsfuld kæreste, der både som lærer og elsker blidt kan føre unge mennesker ind på
kærlighedens vej. I den situation kan det være vanskeligt for din kæreste at foretage overgangen
fra elev til ligeværdig partner, men det bør ske, hvis det er din agt at skabe et langvarigt
forhold.
Venus i Skorpionen
Du er kærlighedsmæssigt meget dyb og instinktpræget, og når du har valgt en person, giver du ikke
op, før du får, hvad du ønsker.
Nøglen til din nydelse ligger i virkeligheden i fornøjelsens yderpunkter frem for i dens moderate
udgave.
Uanset din metode, så vil din fornøjelse blive størst, hvis seksualiteten antager skikkelse af en
kolossal magt, en ustyrlig strøm, som I begge er fanget i. Dette er ideelt for den øjeblikkelige,
seksuelle oplevelse, men i hverdagen bør du være meget omhyggelig med, at kontrollen vender
tilbage til begge parter, således at den grundlæggende ligeværdighed mellem jer ikke går tabt.
Venus i 1. hus
Denne placering giver en god portion social charme og ynde samt fysisk tiltrækning.
Du reagerer naturligt på andre menneskers behov, og mange vil søge sympati og forståelse hos dig.
Lad ikke nogen fejltolke din indføling og dit diplomati som svaghed, for i så fald vil folk prøve
at manipulere med dig og udnytte din villighed til at lytte.
Enhver med sådan en stor og naturlig fordel bør bruge den til at forføre og rumme en attrået
kæreste frem for at tage vedkommende med storm.
Mars i Skytten
Du er tilbøjelig til at nærme dig ethvert engagement, seksuelt eller af anden karakter, med
veloplagthed og uden videre springe direkte ud i det, der foregår.
Du har et særligt talent for at bringe en overdrevent eftertænksom eller melankolsk kæreste op af
hullerne og ud i en glædesstrålende kærlighedsakt i kraft af din egen åbne og positive tilgang.
Din seksuelle stil nærmer sig det atletiske og er en meget energisk og sund måde at holde dig i
form på. Men pas på, at du ikke negligerer de blidere former for kærlighedsudveksling.
Sørg for, at din partners og dine egne fantasier ikke forbliver urealiserede. En kæreste, som kan
udfylde detaljerne i dit seksuelle udtryk, ville være ideel.
Mars i 2. hus
Du udtrykker din kærlighed på en meget fysisk måde - ikke bare kropsligt, men ved at omgive din
kæreste med en mangfoldighed af fysiske behageligheder, gaver og håndgribelige tegn på din
kærlighed.
Dette er en glimrende placering, idet du kan opnå en uendelig variation af seksuel stimulation
simpelthen ved at ændre dine fysiske omgivelser og gøre dem mere sensuelle og nydelsesfulde.
Negativt betragtet kan du have tendens til at være fysisk besiddende over for din kæreste med
alle de problemer, som en spirende jalousi kan afstedkomme.
|