•    
    Planetpositioner
    9-Dec-2016, 14:42 UT/GMT
    Sol1757'46"22s53
    Måne1641'48"3n35
    Merkur832'29"25s17
    Venus218'37"21s56
    Mars2237'28"15s10
    Jupiter1812'45"6s01
    Saturn1845'15"21s40
    Uranus2043'26"r7n31
    Neptun920'59"8s52
    Pluto1612'17"21s24
    Sand Månek.74'19"r8n55
    Chiron2042' 6"0n04
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:

Kort Horoskop - Prognose

fra December 2016
for Ralph Nader [Adb], født 27 Februar 1934
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Slørede former * Neptun opposition Neptun: * Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018:

Vær forsigtig * Uranus opposition Jupiter: * Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017:

Næste skridt * Uranus konjunktion Uranus: * Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018:

Tydelige hensigter * Jupiter trigon Saturn: * Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017:

Vidunderlige muligheder * Jupiter konjunktion Jupiter: * Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017:

Trange omgivelser * Jupiter kvadrat Pluto: * Begyndelsen af januar 2017 indtil midten af september 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med December 2016 med følgende fødselsdata: mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted CT, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Løve.

 

til top

Neptun opposition Neptun: Slørede former

Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018: Dette er en periode i dit liv, hvor dine gamle måder at leve og gøre erfaringer på ophører med at have egentlig mening for dig. Din bevidsthed vil blive højnet, selvom din første følelsesmæssige reaktion sikkert vil være forvirring. Men du vil kun være i stand til at lære denne påvirknings lektie, såfremt du er villig til at udvise tålmodighed og tillade universet at åbenbare det, det ønsker at vise dig.

Den generelle virkning vil bestå i en sammenblanding af kategorierne, en evne til at se forbindelser mellem tingene, du aldrig før har været opmærksom på. Du vil få en bedre forståelse for sammenhængen i hele eksistensen, og det vil afspejle sig i en større indføling over for andre, en evne til at sætte sig i andres sted. Du vil lære mange nye ting, selv efter et langt liv, hvor du har lært alt, hvad du troede, du kunne lære. Og du vil også være i stand til at undervise andre.

Men denne udvikling vil kun finde sted, såfremt du er villig til at slippe dine gamle forestillinger. Ellers vil det være en tid præget af forvirring og nederlag, hvor du føler, at du er nødt til at trække dig ind i dig selv. Denne indre trang til tilbagetrækning vil antagelig ytre sig i form af et behov for en eller anden form for hospitalsindlæggelse. Eller du kan vælge tilbagetrækningen som et tegn på fuldbyrdelse frem for nederlag, og da vil påvirkningen betyde, at du begynder at finde indre fred og lindring. I din alder bør denne påvirkning ikke afstedkomme den forskrækkelse, som den sommetider udvirker for yngre mennesker, medmindre du er blevet ganske utåleligt stiv og ubøjelig.

 

til top

Uranus opposition Jupiter: Vær forsigtig

Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017: I denne periode bør du holde meget nøje øje med begivenhederne i dit liv. Der kan pludselig opstå situationer, som kan vise sig umådelig produktive og gunstige, såfremt du opdager dem i tide, eller ekstremt vanskelige, såfremt du ikke gør det. Begivenhederne sker så hurtigt, at du ikke vil have den sædvanlige tid til at fundere over dem, før du handler. Handler du overilet, kan du ende med at vove dig for langt ud, men handler du ikke hurtigt nok, kan du miste chancen. Følgelig kan denne energi både frembringe pludselige tab og pludselig vinding. Generelt bør det tilrådes, at du udviser forsigtighed. De muligheder, du mister ved at handle langsomt, er måske alligevel ikke risikoen værd. Dette er spillefuglenes energi, og mange mennesker reagerer på den ved at løbe for stor en risiko. Den giver dig lyst til at spille, men den gør dig ikke specielt heldig.

I dit forhold til andre mennesker vil din personlige frihed blive betonet. Du kan blive rastløs og ønske at frigøre dig fra et alt for restriktivt forhold. Du vil i øjeblikket være mest indstillet på at bryde ud af en tryghedspræget situation og kaste dig ud i det ukendte, alene for spændingens og udfordringens egen skyld. Det kan også være sådan, at en anden vil kæmpe for at frigøre sig fra din indflydelse. Et menneske, som har været sammen med dig gennem længere tid, og som tilsyneladende har været tilfreds, kan pludselig ønske at bryde forbindelsen. Men det vil sandsynligvis kun ske, såfremt I begge oplever et vist pres i jeres forhold, selvom I måske har valgt ikke at vedkende jer dette pres før nu.

Hvis du har affundet dig med en spændt og presset situation, men ikke fået noget godt ud af den, så vil du bryde ud af spændetrøjen nu og antagelig føle en enorm lettelse derved. Og selvom du måske ikke direkte ønsker at slippe situationen, så vil du formentlig blive gladere, når den er overstået.

 

til top

Uranus konjunktion Uranus: Næste skridt

Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018: Da denne påvirkning indfinder sig, når vi er 84 år, betyder den afslutningen på en hel livscyklus med et meget positiv resultat. Effekten af denne energi er at frigøre dig fra det engagement i verdslige gøremål, som hidtil har præget din tilværelse - betalingen af regninger og skatter, indgåelse af aftaler o.lign. Denne påvirkning indikerer nogle forandringer, som tillader dig at se hele tilværelsen sådan lidt fra oven og så at sige sætte den i relation til evigheden.

Dit perspektiv på tingene bliver kolossalt udvidet, og du vil indse, at denne verden ikke er den eneste, hvilket på sin side kan få dig til at ændre opfattelse med hensyn til, hvad der egentlig er vigtigt. Livet er pragtfuldt, men du forstår også nu, at der ligger noget andet bag. Du kan nyde tilværelsen for det, den er, og alligevel ikke være så knyttet til den, at du bliver et offer for dens små illusioner og snarer. Denne energi medbringer den højeste form for visdom og forbereder dig på næste skridt i din udvikling.

 

til top

Jupiter trigon Saturn: Tydelige hensigter

Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017: I denne periode vil du kunne arbejde tålmodigt og langsomt bygge tingene op. Du er i stand til at holde dig dine langsigtede mål for øje, samtidig med at du klarer alle de daglige gøremål. Følgelig vil det arbejde, du får fra hånden i øjeblikket, sædvanligvis være meget veludført. Du har en usædvanlig god indsigt i forholdet mellem de enkelte dele og helheden.

Tiden er velegnet til at klare alle mulige praktiske opgaver. Du har en jordnær tankegang, men mangler hverken visioner eller forudseenhed. Derfor er det også et glimrende tidspunkt at udvide allerede eksisterende forretninger på, starte nye eller kaste sig ud i helt andre forehavender. Når du har fundet den mest praktisk løsning på et givet problem, tager du øjeblikkelig skridt i den pågældende retning. Klare intentioner er en af denne energis absolutte styrker.

I denne periode vil du formentlig ikke nære noget specielt ønske om at være sammen med andre. Det er et godt tidspunkt at isolere sig lidt på og tænke tingene igennem, så du kan nå frem til den klarest mulige forestilling om, hvad det er, du ønsker at foretage dig. Vær ikke bange for, at du kommer til at føle dig ensom. Afsondretheden vil bekomme dig godt og overhovedet ikke være ubehagelig.

Alle dine handlinger er styret af en stærk pligtfølelse. Du erkender de mange ansvarsområder, du har i tilværelsen, og du er villig til at leve op til dem, så godt du nu kan. Du kan indtage en ret faderlig indstilling til omgivelserne og ønske at beskytte dem og tage deres problemer på dig som dine egne. Du bør imidlertid passe på, at du ikke kommer til at overdrive dette, for selvom du måtte have de bedste hensigter, så er der grænser for, i hvor høj grad du har lov til at overtage andre menneskers tilværelse. Andre er nødt til selv at klare deres problemer.

Skulle du opleve modgang i denne periode, vil den formentlig ikke påvirke dig videre alvorligt. Du vil anskue den filosofisk, begrænse tabet og så gå videre til næste fase. Du vil huske, hvor det er, du ønsker at komme hen, og du lader dig ikke nemt snakke fra at forfølge dine mål.

 

til top

Jupiter konjunktion Jupiter: Vidunderlige muligheder

Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017: Denne påvirkning indikerer starten på en ny vækst- og udviklingscyklus. Men den bliver ofte gjort til genstand for helt overdrevne forventninger. Folk forventer pludselig medgang, stor rigdom eller stort held, og diverse vidunderlige muligheder. Disse ting kan også godt forekomme under denne påvirkning, men de fleste mennesker må forvente en mere beskeden, men dog ikke af den grund mindre gavnlig effekt.

De aktuelle begivenheder, såsom møder med andre mennesker eller psykologiske forandringer, kan åbne mulighed for, at du bliver klogere og mere moden og får en bredere forståelse af verden. I denne tid vil du bevidst og ubevidst opsøge tingene og kræve mere af verden, men du er samtidig også villig til at give mere til verden.

Denne påvirkning kan gøre dig både mere krævende og mere givende over for andre, men du vil sandsynligvis ikke få meget ud af den, hvis du udelukkende tænker på din egen fordel. Loven om den konstante energimængde i verden siger, at man kan forvandle energien i sit liv fra én form til en anden, men man kan ikke fremkalde energi ud af ingenting. Denne påvirkning repræsenterer en periode, hvor du bør undersøge, om det i virkeligheden er det, du forsøger i livet.

Helt konkret kan du forvente, at der dukker personer op i dit liv, som vil kunne gavne dig. Eller der kan opstå situationer, som giver dig øget frihed eller mulighed for at gøre noget, du aldrig før har gjort. Der kan dukke uddannelsesmuligheder op, eller en chance for at komme ud at rejse. Det hænder faktisk også, at denne energi bringer økonomiske fordele, men du bør ikke sidde passivt og vente på, at det skal ske. Det er et glimrende tidspunkt at foretage forretningsmæssige investeringer eller udvidelser på, blot du passer på ikke at overdrive eller overanstrenge dig.

 

til top

Jupiter kvadrat Pluto: Trange omgivelser

Begyndelsen af januar 2017 indtil midten af september 2017: Denne påvirkning kan have den effekt, at den vækker dine ambitioner om at udrette store ting. Du føler, at energien kan bære dig højere og længere end normalt, og du er villig til at stræbe efter magt og succes. Men dine bestræbelser kan støde på en omfattende modstand hos andre, især hvis du ikke er ét hundrede procent samvittighedsfuld med hensyn til din fremgangsmåde. Denne energi kan bringe dig succes og social status, men den kan også berøve dig disse ting. I stedet for at opnå magt, vil du simpelthen kunne fremprovokere en konflikt med dem, der sidder på magten, og sommetider endda helt uden at være klar over det. Du har muligvis ingen intentioner om at udfordre nogen som helst, og alligevel ender du i klammeri med myndighederne.

En anden måde, energien kan ytre sig på, er ved, at du bliver involveret i et projekt, der går ud på at reparere eller genopbygge et eller andet. Det kan være fysisk ejendom, dit nabolag, eller noget mere abstrakt såsom at reorganisere eller reformere en regering, en forretning eller en eller anden institution. Dit mål er at gøre fremskridt og forbedre tingene, men også her kan du støde på modstand hos folk, som ikke er enige i dine ideer, eller som føler sig truede af din foretagsomhed.

Du må undgå at blive besat af en plan eller fremgangsmåde og især være parat til at underkaste dine forestillinger om ret og uret en nærmere undersøgelse. Hold fast ved det, du mener er sandt, men ikke uden først at sikre dig, at du nu også har ret. Denne energi kan sommetider overbevise én om et synspunkt, som i virkeligheden er temmelig tvivlsomt. Du bør derfor granske dine religiøse, filosofiske og metafysiske holdninger meget nøje. Hvis du ønsker at føre andre mennesker frem til oplysning, så sørg allerførst for at sikre kvaliteten af din egen.

I visse tilfælde kan denne påvirkning medføre retslige konflikter, og du bør være helt sikker på, at alle sager, du involverer dig i, er absolut lovlige. Undgå underverdenen og lyssky personer i alle forhold.


Kort Horoskop - Prognose December 2016 til Maj 2017
for Ralph Nader [Adb] (mand)
født den 27. februar 1934 lokaltid: 4:52
i Winsted CT, USA U.T.: 09:52
73w04, 41n55 sid. tid: 15:25:54

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 8°07'36 i hus 1 direkte
Måne Løve 15°18'44 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 19°55'08 i hus 2 retrograd
Venus Vandbærer 7°59'36 i hus 1 direkte
Mars Fisk 18°18'37 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 22°33'31 i hus 8 retrograd
Saturn Vandbærer 21°05'42 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 24°45'54 i hus 2 direkte
Neptun Jomfru 11°05'46 i hus 7 retrograd
Pluto Krebs 22°48'33 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 19°20'33 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°03'36
2.Hus Fisk 17°30'25
3.Hus Vædder 26°30'18
Imum Coeli Tyr 23°51'25
5.Hus Tvilling 15°23'39
6.Hus Krebs 5°46'41
Descendant Løve 0°03'36
8.Hus Jomfru 17°30'25
9.Hus Vægt 26°30'18
Medium Coeli Skorpion 23°51'25
11.Hus Skytte 15°23'39
12.Hus Stenbuk 5°46'41

Transitter
Neptun opposition Neptun Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af januar 2018
Uranus opposition Jupiter Slutningen af april 2016 indtil slutningen af marts 2017
Uranus konjunktion Uranus Midten af juni 2016 indtil slutningen af februar 2018
Jupiter trigon Saturn Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017
Jupiter konjunktion Jupiter Begyndelsen af januar 2017 indtil begyndelsen af september 2017
Jupiter kvadrat Pluto Begyndelsen af januar 2017 indtil midten af september 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt