•    
    Planetpositioner
    1-Sep-2015, 18:32 UT/GMT
    Sol9Jomfru0'21"8n12
    Måne21Vædder8'33"6n34
    Merkur5Vægt55'25"4s12
    Venus14Løve48'30"r9n09
    Mars15Løve16'31"17n21
    Jupiter4Jomfru37'26"10n38
    Saturn29Skorpion1'41"18s08
    Uranus19Vædder57'51"r7n11
    Neptun8Fisk23'18"r9s11
    Pluto13Stenbuk6'36"r20s56
    Sand Månek.1Vægt5'36"0n26
    Chiron19Fisk41'47"r0n19
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Tony Conigliaro [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra September 2015
for Tony Conigliaro [Adb], født 7 Januar 1945
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Visse vanskeligheder * Uranus kvadrat Sol: * Begyndelsen af juli 2014 indtil begyndelsen af marts 2016:

De rigtige relationer * Saturn kvadrat Ascendant: * En transit der nærmer sig sin afslutning, fra slutningen af november 2014, varer indtil begyndelsen af september 2015:

En følelse af spændinger * Saturn kvadrat Venus: * Begyndelsen af januar 2015 indtil slutningen af oktober 2015:

Negativt påvirkelig * Jupiter kvadrat Uranus: * Fra 21. september 2015 til 1. oktober 2015:

Humoristisk sans * Jupiter trigon Sol: * Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016:

Grænseløs entusiasme * Jupiter trigon MC: * Slutningen af november 2015 indtil begyndelsen af august 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med September 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 7 Januar 1945 kl. 20:52 i Revere, Massachusetts.

Dit soltegn er Stenbuk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Løve, og din Måne er i Skorpion.

til top

Uranus kvadrat Sol: Visse vanskeligheder

Begyndelsen af juli 2014 indtil begyndelsen af marts 2016: I denne periode vil pludselige og uventede hændelser teste din evne til at modstå forandringer og blive på den vej, du har valgt. Vi sætter os alle nogle mål, som vi skal nå for at bevare en god fornemmelse af at være nogle enestående og stærke personligheder. Denne energi synes at stille følgende spørgsmål: "Tror du virkelig på det, du foretager dig?" Din evne til at klare denne udfordring vil være afgørende for, hvor godt din tilværelse vil forløbe i de kommende år.

På den ene side vil du måske pludselig indse, at du på grund af bestemte omstændigheder, som har udviklet sig gennem de foregående år, ikke længere kan gøre de ting, du ønsker at gøre, uden at måtte indføre store forandringer. Det kan blive nødvendigt for dig at slås og bryde ud af de forskellige indsnævrende situationer, som du møder på dit arbejde eller i relation til autoritetspersoner. Der kan endda være tale om begrænsende omstændigheder i din personlige tilværelse, f.eks. et dårligt ægteskab eller nogle dominerende forældre. I hvert fald vil der være noget, der forhindrer dig i at gøre det, du er nødt til at gøre, og du vil fyldes af en trang til at gøre oprør.

På den anden side klarer du dig måske ganske udmærket på alle disse områder. Dit job er måske fuldkommen tilfredsstillende, og din personlige tilværelse kan være fyldestgørende og give et ægte udtryk for, hvem du er. Men et eller andet vil vise sig, en uventet hændelse, som tvinger dig til at undersøge, hvad det egentlig er, du foretager dig. En eller anden på dit arbejde kan pludselig lade en bombe springe, f.eks. ved at din arbejdsgiver pludselig sætter spørgsmålstegn ved din effektivitet. Du kan blive nødt til at overveje dit forhold til de forskellige grupper, du er tilknyttet.

Hvis du foretager dig de ting, du bør fortage dig for at klare din tilværelse og få de rigtige oplevelser, så vil disse forstyrrende begivenheder blot afprøve din evne til at klare modgang. Men hvis du oplever, at periodens energi er mere destruktiv, end du selv har kontrol over, så bør du nok overveje, hvilke forandringer der skal foretages enten for at mindske virkningerne eller dreje dem i en positiv retning.

til top

Saturn kvadrat Ascendant: De rigtige relationer

En transit der nærmer sig sin afslutning, fra slutningen af november 2014, varer indtil begyndelsen af september 2015: Denne påvirkning antyder en periode præget af alvorlige prøvelser i dine forhold til andre. Kravene fra dit arbejde eller fra din personlige tilværelse vil tvinge dig til at genoverveje, hvilke kontakter i dit liv der er værd at bevare og hvilke ikke. Hvis du ikke tager denne udfordring op helt bevidst, så vil presset fra begivenhederne tvinge dig til det, for mennesker, som har været sammen med dig i lang tid, vil i så fald kunne forlade dig imod dit eget ønske.

Der optræder ofte en stærk tendens til at opføre en mur imellem én selv og andre, uden at man egentlig opdager det. Den eneste måde, du vil få det at vide på, er ved, at du med ét føler dig alene og uden kontakt med andre. Måske vil du føle, at du ikke modtager nogen videre støtte fra andre, end ikke fra dine kære, som du tidligere har kunnet stole på ville give dig støtte og kærlighed. Det kan blot dreje sig om en midlertidig tilstand eller en forbigående stemning. Eller også kan der være tale om et alvorligt sammenbrud i dine relationer på grund af fejlagtig prioritering tidligere, eller fordi du har knyttet dig til mennesker, som var uhensigtsmæssige for dig i forbindelse med dine personlige mål og behov.

I tilfælde af forkerte prioriteringer har du måske i højere grad koncentreret dig om at komme frem i verden, end om at give og modtage kærlighed. Eller måske har frygt for egen utilstrækkelighed eller frygt for, at du ikke skulle være værd at elske, tidligere fået dig til at trække dig tilbage fra folk. I det andet tilfælde består problemet i, at de mennesker, du har knyttet dig til, afleder dig fra eller måske ligefrem modarbejder dine interesser med hensyn til personlig livsretning. I så fald vil der opstå en mur imellem dig og dem, uanset hvor højt du elsker dem, og du vil blive nødt til at påbegynde en ny tilværelse uden dem.

I denne periode vil flere af dine vigtige relationer uundgåeligt ophøre. Men har du en klar forestilling om, hvor du er på vej hen, så vil det ikke udgøre nogen større ulempe. Skulle du føle anger, vil den hurtigt blive afløst af en ny fornemmelse af frihed, fordi du ikke længere spilder energi på at forsøge at opretholde nogle uhensigtsmæssige forbindelser.

til top

Saturn kvadrat Venus: En følelse af spændinger

Begyndelsen af januar 2015 indtil slutningen af oktober 2015: Denne periode vil være præget af betydelige spændinger og vanskeligheder i dine relationer til andre. Kærlighedsforhold afkøles ofte under denne påvirkning og kan endda blive helt afbrudt. Måske vil du opdage, at et kærlighedsforhold ikke helt var sådan, som du havde forestillet dig, og det kan være en barsk opvågnen efter en periode fuld af de yndigste illusioner. Og selvfølgelig kan der også være tale om, at den anden forlader dig.

Bortset fra dine kærlighedsforhold, så vil du generelt opleve en anspændelse og en følelse af, at det på en eller anden måde er blevet sværere at forholde sig til andre. Du kan føle, at ethvert forhold udspiller sig på bekostning af din personlige frihed og fornemmelse af individualitet.

En anden effekt af denne energi kan være, at "omstændigheder uden for din kontrol" synes at stille sig i vejen for et eksisterende forhold og fremtvinge et brud, selvom ingen af jer ønsker, at det skal ske. Men det er som regel aldrig, hvad der i virkeligheden foregår. Sædvanligvis vil den ene af parterne bevidst eller ubevidst have behov for at trække sig ud af forholdet, og vedkommende manipulerer så i det skjulte med situationen, så der fremtvinges et brud. Eller I tester måske jeres forhold for at finde ud af, hvor meget det kan bære. Et godt forhold vil overleve og blive stærkere af det.

Ethvert forhold til andre må rumme et ærligt udtryk for os selv. Men vi involverer os ofte i forhold, som kun har meget lidt at gøre med vores virkelige selv, og det sker almindeligvis af frygt, af et behov for tryghed eller af en følelse af personlig utilstrækkelighed. Det hænder også, at et forhold simpelthen udlever sig selv, og det er dem, der vil lide og måske dø i øjeblikket. De kommer på tværs af dit selvudtryk og dine interesser i livet.

Ensomhed kan være et problem i denne tid, for dit behov for selskab og dit behov for at være dig selv er lige gyldige. Men i stedet for at arbejde harmonisk sammen, sådan som de burde gøre, er de i konflikt med hinanden. Bevidst eller ubevidst vil det dog være dit behov for at være dig selv, der vejer tungest lige i øjeblikket.

til top

Jupiter kvadrat Uranus: Negativt påvirkelig

Fra 21. september 2015 til 1. oktober 2015: Effekten af denne påvirkning kan variere meget. På den ene side kan den indikere et pludseligt held, der kommer som et lyn fra en klar himmel, eller en skæbnebetonet forandring, en uventet mulighed, som helt kan forandre din tilværelse. På den anden side kan den også indikere en så omfattende rastløshed og utålmodighed over for alle restriktioner, at du afstedkommer store forstyrrelser i din tilværelse i forsøget på at gøre dig fri.

Under alle omstændigheder vil du sandsynligvis føle, med rette eller urette, at forandring er den eneste vej frem, og der vil altid være en kerne af sandhed heri. Faren ligger imidlertid i, at du måske vil opsøge forandringen for dens egen skyld og ikke tage dig den fornødne tid til at undersøge, hvilke forandringer der vil have den største effekt. Du kan udvise en stærk tilbøjelighed til at være negativt påvirkelig, dvs. altid gå i den modsatte retning af, hvad du føler dig presset til.

Frihed i al almindelighed er meget vigtig for dig i øjeblikket, og du vil arbejde hårdt på at opnå den på ét eller flere områder. I forholdet til andre kan dette virke ødelæggende, for du er tilbøjelig til at udvise fjendtlighed over for alt det, der forsøger at holde dig fast. Den aktuelle påvirkning kan også antyde en tid med konstante forandringer, hvor du ikke kan forudsige fra den ene dag til den anden, hvad du vil kaste dig over.

Men mulighederne vil sandsynligvis melde sig, såfremt du udviser en passende selvbeherskelse uden at anbringe dig selv i en sådan spændetrøje, at du er ude af stand til at gøre noget, når chancen endelig viser sig. Du har faktisk brug for at frigøre dig fra nogle ting i øjeblikket, og du vil antagelig få tilbudt præcis de nødvendige muligheder og i det fornødne omfang, blot du undgår at køre for hårdt på og handler så impulsivt, at du ødelægger dine muligheder for at indføre kreative forandringer. Hvis du forholder dig roligt, så vil du pludselig få øje på en mulighed for at gå fremad og frigøre dig fra restriktionerne, og så vil du også være i stand til at udnytte den. Vær tålmodig, og du vil opdage, at snart er tålmodighed overflødig.

til top

Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans

Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som helst.

Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i øjeblikket.

Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen formåen.

Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det. Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for indre vækst.

Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket. Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.

til top

Jupiter trigon MC: Grænseløs entusiasme

Slutningen af november 2015 indtil begyndelsen af august 2016: Dette er en tid præget af øget optimisme og selvtillid. Du føler dig i stand til at klare langt mere, end du nogensinde før har gjort, og du er villig til at yde en stor indsats. Denne påvirkning antyder meget tit en erhvervsmæssig succes, og du vil kunne modtage en forfremmelse af en eller anden art. Andre vil søge hjælp og vejledning hos dig, for de mærker din selvsikkerhed og indser, at du har gjort dig fortjent til den.

Du har en god forestilling om, hvad det er, du ønsker at opnå i øjeblikket, og du har formentlig allerede dygtiggjort dig i de teknikker og færdigheder, som er nødvendige for at realisere dine ambitioner, samt erhvervet de nødvendige materielle resurser. Under denne påvirkning vil du muligvis opnå økonomisk vinding, men du er ikke tilbøjelig til at ødsle pengene bort. Du vil bruge dem til at komme fremad.

Er du selverhvervende, kan du have lyst til at udvide dine forretninger under denne påvirkning, og du kan også få mulighed for at gøre det. Du vil måske også have lyst til at forbedre dit hjem eller flytte til en større og mere rummelig bolig.

Selvom der ikke skulle ske noget åbenlyst på det materielle plan, hvilket godt kan forekomme, så er dette som regel en periode med indre fred og tilfredshed. Du har det godt med dig selv og er fri for den kval og usikkerhed, som kan hæmme dig på andre tidspunkter. Din selvsikkerhed smitter af på andre mennesker, og de har det godt sammen med dig. Følgelig kan du være i stand til at støtte og opmuntre mennesker, som ikke har det særlig godt.

Men du bør passe på i øjeblikket, at du ikke overvurderer dig selv eller på grund af en ubændig entusiasme forpligter dig til for mange ting. Husk på, at selv i øjeblikket er der grænser for din energi.

til top


Kort Horoskop - Prognose September 2015 til Februar 2016
for Tony Conigliaro [Adb] (mand)
født den 7. januar 1945 lokaltid: 20:52
i Revere, MA (US) U.T.: 00+52
71w01, 42n25 sid. tid: 03:16:48

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Stenbuk 17°23'26 i hus 5 direkte
Måne Skorpion 3°50'13 i hus 3 direkte
Merkur Skytte 24°38'06 i hus 4 direkte
Venus Fisk 2°32'37 i hus 7 direkte
Mars Stenbuk 1°39'28 i hus 5 direkte
Jupiter Jomfru 27°28'09 i hus 2 stationær (R)
Saturn Krebs 6°29'56 i hus 11 retrograd
Uranus Tvilling 9°44'21 i hus 10 retrograd
Neptun Vægt 6°26'00 i hus 2 stationær (R)
Pluto Løve 9°34'59 i hus 12 retrograd
Sand Måneknude Krebs 18°25'59 i hus 11 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 28°17'58
2.Hus Jomfru 20°41'35
3.Hus Vægt 18°24'43
Imum Coeli Skorpion 21°37'19
5.Hus Skytte 27°13'03
6.Hus Vandbærer 0°03'56
Descendant Vandbærer 28°17'58
8.Hus Fisk 20°41'35
9.Hus Vædder 18°24'43
Medium Coeli Tyr 21°37'19
11.Hus Tvilling 27°13'03
12.Hus Løve 0°03'56

Transitter
Uranus kvadrat Sol Begyndelsen af juli 2014 indtil begyndelsen af marts 2016
Saturn kvadrat Ascendant En transit der nærmer sig sin afslutning, fra slutningen af november 2014, varer indtil begyndelsen af september 2015
Saturn kvadrat Venus Begyndelsen af januar 2015 indtil slutningen af oktober 2015
Jupiter kvadrat Uranus Fra 21. september 2015 til 1. oktober 2015
Jupiter trigon Sol Slutningen af oktober 2015 indtil begyndelsen af juli 2016
Jupiter trigon MC Slutningen af november 2015 indtil begyndelsen af august 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt