Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
Personal Portrait
(kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop.
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
Den dybtgående analyse af din personlighed ved Liz Greene, Astrodiensts
mest sælgende horoskop.
Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du
huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid
selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver
beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende
miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder
dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som
helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.
Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted
CT, Alaska.
Dit soltegn er Fisk. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant står i Vandbærer, og din Måne står i Løve.
|
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en kvinde.
Forklaring
|
Solen i Fiskene, Månen i Løven
Denne astrologiske kombination tyder på et menneske, som vil blive skuffet livet igennem i sin
søgen efter det uopnåelige. Du savner en grundlæggende indre harmoni. Din individualitet er
tilbagetrukken og følsom og kan ikke støtte din mere magtfulde ydre personligheds ønsker og
aktiviteter. Det romantiske, ejendommelige og mystiske får ofte dit utilfredsstillede begær til
at falde til ro. Du gør udadtil et stort nummer ud af at virke som et ambitiøst, dynamisk og
selvbehersket menneske. Men indvendigt forbliver du modtagelig over for vibrationerne i hver
eneste ydre påvirkning, som du villigt lukker ind i dit sensitive system. Som helhed er du i
besiddelse af en gavmild natur, ægte varme og sympati. Du savner en vis praktisk sans, hvilket
kan være grunden til, at du ikke er i stand til at bedømme dine aktiviteter ordentligt. Nøglen
til et mere harmonisk selv ligger i at begrænse dig til situationer, som du vil være i stand til
at håndtere på en måde, som er tilfredsstillende for dig selv. Du forhindrer blot din egen lykke
ved at kaste dig ud i situationer, som er en prøvelse for din sensitive, indvendigt tilbagetrukne
individualitet.
Ascendanten i Vandbæreren, Uranus i 3. hus
På det tidspunkt hvor du blev født, steg stjernetegnet Vandbæreren op i horisonten. Dets hersker,
Uranus, er placeret i 3. hus.
Du blev født med en naturlig tilbøjelighed for at være humanistisk, forstående, original og
forfinet i din omgang med andre. Blandt dine egenskaber optræder evnen til at forstå den
menneskelige natur på en indsigtsfuld måde. Uheldigvis handler du ikke altid ud fra din intuition
og kan til tider blive meget rationel, når du afkræves en hurtig og omgående beslutning.
Den almindelige Vandbærer er god og venlig, men bliver ofte ført på vildspor af excentriske og
bizarre kammerater.
Din smag er forfinet og din skelneevne skarp. Du har en medfødt sans for livets esoteriske og
mystiske sider, og du vil kunne udvikle en form for klarsyn. Grundlæggende elsker du frihed; i
realiseringen af dette behov kan du gå til yderligheder.
Selvom du virker omskiftelig, er dit liv styret af nogle meget bestemte og faste principper,
heriblandt et konstant krav om personlig frihed. I kærlighed er du en ejendommelig skikkelse. Du
kan nemt blive tiltrukket af et menneske og alligevel uforudsigeligt afslutte forholdet.
Som opfinder har du ingen rivaler; dit problem er, at du sommetider mangler den praktiske sans
til at virkeliggøre dine ideer. Erhvervsmæssigt kan du få succes på følgende områder: moderne
videnskab, elektrisk arbejde, fotografi, arkæologi, astrologi, radio osv.
Denne placering tyder på et liv, som vil blive meget intellektuelt og opfindsomt. Din praktiske
tankgang er snild, nysgerrig og med meget store, nyskabende evner.
Du udtrykker dit frit og kræver total ytrings-, tanke- og bevægelsesfrihed af venner og bekendte.
Dit mentale udsyn er bredt, og du er orienteret mod humanistiske glæder. Skulle du nogensinde
engagere dig i astrologisk arbejde, vil du afgjort få succes.
Note: Uranus står teknisk set i slutningen af hus 2 og tolkes derfor i hus 3.
Solen i 1. hus
Solen stod i dit 1. hus ved fødslen. Du er en energisk natur, stolt og selvhævdende. Du fremstår
begejstret og energisk i alle situationer. Din medfødte udadvendte natur og personlige måde at
optræde på gør sædvanligvis et godt indtryk på andre mennesker.
Din forstærkede selvfølelse betyder, at du kommer i kontakt med en stærk vilje, og du kan styre
din vilje således, at den passer til din målsætning og dine ønsker i livet. Denne placering af
Solen giver lederevner, for du er tilbøjelig til at tiltrække andre mennesker og have en stærk
indflydelse på dem, når de er sammen med dig.
Du bryder dig ikke om at være afhængig af andre, men du holder fast ved dine venner, for de vil
som regel gerne hjælpe dig, når du har brug for det. Du er også selv villig til at hjælpe dem af
dine nære venner, som fortjener det, men kun hvis du ved, at din indsats vil blive påskønnet.
Ofte foretrækker du at arbejde alene. Men det er ikke din eneste mulighed, for du er god til at
tilpasse dig et samarbejde med andre, blot du har frihed til at udfolde dig. Med Solen i 1. hus
er der tendens til at overvurdere din egen betydning, men gennem gentagne kontakter med andre vil
du uundgåeligt nå frem til en mere realistisk vurdering af dine evner og muligheder.
Venus i 1. hus
Venus stod i dit 1. hus ved fødslen. Dette er en stærk placering af Venus, for det giver din
personlighed charme og bibringer dig en venlig og behagelig natur.
Du koncentrerer dig en hel del om dit udseende, og selvom du måske ikke er specielt smuk eller
køn, er der en blødhed og venlighed over dig, som får mange til at holde af dig.
Du holder af at omgive dig mest muligt med skønhed og ynde. Du er stærkt knyttet til naturen og
foretrækker en stille, landlig tilværelse frem for bylivets plastgenstande.
Det er sandsynligt, at du er vokset op i en atmosfære af varme og sympati. Nu er det nemt for dig
at udfolde de samme følelser over for familie og venner, og andre regner ofte med, at du sørger
for at genoprette freden i vanskelige situationer.
Du har en god sans for musik, kunst og drama, og måske har du lyst til at dyrke en form for
kunstnerisk udtryk.
Du arbejder hårdt for at komme godt ud af det med andre, og som regel forsøger du at afgøre
diskussioner med diplomati frem for magt. Du må lære at hævde dig, når det er nødvendigt, og
forsvare dine rettigheder, om nødvendigt også med magt. Ellers vil andre mennesker ikke have ret
stor respekt for dig.
Dine relationer til andre er vigtige for dig, og du strækker dig ofte meget langt for at indlede
sådanne. Det er afgørende, at dine forbindelser forbliver harmoniske, for skænderier og
diskussioner påvirker dig negativt.
Saturn i 1. hus
Saturn stod i dit 1. hus ved fødslen. Saturns placering her giver dig et konservativt, til tider
dystert og selvfornægtende syn på livet. Fordi hver eneste kontakt har meget stor betydning, er
du tilbøjelig til at være lidt distanceret og måske endda fjern, så du kan være sikker på,
præcist hvor du står. Du kan være genert og føle dig akavet og snerpet over for andre, som synes
at tage livet lettere. Den dybde, hvormed du betragter dig selv, vil også karakterisere din måde
at forholde dig til andre på.
Du lærte meget tidligt i livet at være selvhjulpen, og du fik ofte overladt et større ansvar end
normalt for din alder.
Dit intellekt fungerer konstant og sædvanligvis løsrevet fra øjeblikkets følelser og
indskydelser. Logik spiller en vigtig rolle i din tankegang. Storslåede planer og teorier har
ikke din store interesse.
Når du først har accepteret dine egne begrænsninger og lever op til dine udfordringer og ansvar
med en fornemmelse af formål, kan du få succes på det felt, som du måtte vælge. Dit helbred er i
almindelighed godt, blot du får tilstrækkeligt med motion til at løsne op for spændingerne.
Månen i 7. hus
Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt
stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer
dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.
Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige
personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.
|