•    
    Planetpositioner
    28-Jul-2017, 07:37 UT/GMT
    Sol525'46"18n55
    Måne839' 9"0n03
    Merkur232' 7"9n43
    Venus2611'59"21n38
    Mars51'49"20n05
    Jupiter1630'55"5s23
    Saturn2148'10"r21s55
    Uranus2830'42"10n24
    Neptun1349'17"r7s13
    Pluto1741'24"r21s32
    Sand Månek.2419'12"13n25
    Chiron2833' 8"r3n04
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Juli 2017
for Mike Bloomberg [Adb], født 14 Februar 1942
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Store bedrifter * Pluto trigon Mars: * Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018:

Store visioner * Neptun kvadrat Jupiter: * Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018:

Den du er * Uranus sekstil Sol: * Slutningen af juli 2016 indtil midten af marts 2018:

Pludselig adskillelse * Uranus kvadrat Ascendant: * Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018:

Humoristisk sans * Jupiter trigon Sol: * Fra 14. september 2017 til 24. september 2017:

På udkig * Jupiter kvadrat Ascendant: * Fra 18. september 2017 til 28. september 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juli 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton MA, Alaska.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.

Mere Information

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Pluto trigon Mars: Store bedrifter

Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018: I denne periode af dit liv er dit energiniveau højere end normalt, og du føler trang til at udrette noget stort. Ofte vil denne påvirkning indikere en tid, hvor du vil gøre en stor indsats for at opnå succes i dit erhverv eller på et andet aktivitetsområde, som betyder noget for dig. Du kan få stor magt over andre mennesker, også selvom du ikke selv opsøger det, og denne magt gør det muligt for dig at indføre nogle forandringer i din omverden, som du ikke tidligere har været i stand til at foretage.

Skulle du imidlertid ikke opnå nogen særlige magtbeføjelser, så vil du alligevel have mere energi til at arbejde end ellers. Du vil være i stand til at arbejde længe, hårdt og vedholdende med nogle opgaver, som normalt ville trætte dig. På grund af dit høje energiniveau er perioden gunstig for fysiske udfoldelser som f.eks. atletik og sport. Aktiviteter, som tjener til at genopbygge din krop, herunder især dens muskler, vil være særlig effektive i øjeblikket, f.eks. vægtløftning, yoga eller anden fysisk træning.

Denne påvirkning begunstiger også alle former for genopbygning, reparation, renovering og restaurering, f.eks. af gamle møbler eller bygninger.

Hvis du har gennemgået en personlig krise i de senere år, som har gjort dig modløs på egne vegne, så vil denne påvirkning langt hen ad vejen kunne genopbygge din selvtillid. Den aktuelle periode repræsenterer energiens og jeg-kræfternes genfødsel, og det vil atter få dig til at tro på dig selv. Og under alle omstændigheder vil du blive i stand til at udføre dine daglige aktiviteter med en langt større fornemmelse af personlig styrke og selvtillid. Her er tale om en utrolig styrkende påvirkning.

 

til top

Neptun kvadrat Jupiter: Store visioner

Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018: I denne periode vil du være utålmodig med hensyn til de restriktioner, hverdagen påtvinger dig, og du vil være optaget af fantasier eller ideer, som hjælper dig med at flygte fra det trivielle i tilværelsen. Din forståelse af, hvad du kan og ikke kan i livet, vil blive testet i øjeblikket, og det er meget vigtigt, at du forsøger at acceptere de faktiske begrænsninger i dit liv. Kan du det, vil denne energi udvide din tilværelse ved at gøre dig i stand til at opfatte de umådelige muligheder, som ligger indbygget i din situation, også selvom den måske ikke er ideel.

Dine fantasier kan antage form af en overdreven tro på egen styrke og magt. Du vil måske føle, at du ikke kan tabe, men hvis du bliver et offer for denne forestilling, vil der komme en dag, hvor du vil tabe virkelig meget, og da vil dit tåbelige overmod blive afløst af nederlag og modløshed. Vær især omhyggelig med at undgå vilde spekulationer og risici, for du vil næsten med sikkerhed ende som taber; du er ikke tilstrækkelig opmærksom på realiteterne i situationen og ser kun det, du ønsker at se. Du vil være mere end almindelig blåøjet i denne tid, især hvis andre giver sig til at smigre din følelse af at være betydningsfuld.

Du kan også vælge en noget mere eksalteret, men lige så meningsløs vej ved at engagere dig i en religiøs eller spirituel bevægelse, som får dig til at miste ethvert greb om virkeligheden. Enten ser du ikke verden, som den er, og tror, at den generelt er langt smukkere, end den i virkeligheden er, eller også væmmes du ved verden og afviser den som værende uværdig at bruge opmærksomhed på. Uanset hvor høje dine visioner måtte være, så vil du kun have gavn af din tilværelse, hvis du anerkender den for det, den er. Lad ikke spiritualiteten udvikle sig til en illusion og blive din undskyldning for ikke at beskæftige dig med verden.

På plussiden kan det anføres, at energien stimulerer dit ønske om at hjælpe andre, og du vil kunne gøre stor nytte, hvis du forholder dig til situationerne, som de virkelig er. Blåøjede idealister er ikke til nogen synderlig gavn, når der skal udføres hårdt arbejde.

 

til top

Uranus sekstil Sol: Den du er

Slutningen af juli 2016 indtil midten af marts 2018: Virkningerne af denne energi er ikke altid videre iøjnefaldende, men er du opmærksom, vil du opdage, at der finder alle mulige nye og stimulerende ting sted i dit liv. Det forløber ikke, som det plejer. Men forandringerne og de uventede begivenheder forstyrrer dig ikke synderligt. I stedet åbner de porten til nye indsigter og muligheder og indgyder dig en følelse af, at livet stadig er rigt på spænding og udviklingsmuligheder.

Chancerne kan opstå via dine venner, eller de kan simpelthen dukke op på et eller andet felt i dine daglige omgivelser. Du kan blive engageret i en ny gruppe mennesker, som lever på en måde, du ikke før har troet mulig. Du kan føle dig draget mod nye tanker og metoder til at klare tilværelsen. Her er tale om en af den slags påvirkninger, som kan få folk til at begynde at studere astrologi.

Alle disse ting er udtryk for dit behov for større frihed i dit personlige udtryk. Under denne påvirkning har du mulighed for at opnå større kontrol med din tilværelse og gøre den mere rummelig for de ting, du ønsker at foretage dig. Alle relationer til andre, som bliver påbegyndt under denne påvirkning, vil legemliggøre denne kendsgerning, og selv gamle relationer vil forandres, så de kommer til at fremme dine ønsker og mål. Muligheder for arbejdsmæssig forfremmelse vil opstå pludseligt via dine relationer til dine overordnede.

Alt dette lyder som rent og skært held, men energien viser dig faktisk, at din tilværelse kan blive langt mere fri, og at dine potentialer er større, end du troede. Vi har alle en tendens til at falde hen i en behagelig trummerum, og det kan begrænse os ganske meget. Men denne energi går pludseligt og uventet i aktion, så man tvinges til at løfte hovedet og være opmærksom. Energiens formål er at fortælle dig, hvem du er. Den bringer dig ikke noget, du ikke har fortjent.

 

til top

Uranus kvadrat Ascendant: Pludselig adskillelse

Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018: Denne energi vil sandsynligvis have en meget nedbrydende virkning på dit forhold til andre mennesker. Der kan melde sig ting i din tilværelse, enten via dit hjem eller dit erhverv, som vil udfordre den basis, dit liv er bygget op på. Denne udfordring vil afspejle sig i nogle overraskende møder med andre, som bringer forstyrrelser ind i din måde at leve, eller den kan afspejle sig i nogle pludselige adskillelser fra mennesker, som du troede ville være faste bestanddele af din tilværelse i lang tid fremover. Eller du kan selv komme til at optræde som katalysator for alle disse forandringer i kraft af dine forsøg på at frigøre dig fra en situation, som opleves belastende.

I løbet af denne periode er det meget sandsynligt, at du vil foretage dig ting og tage steder hen, som du aldrig tidligere har overvejet. Din gamle livsform kan simpelthen ikke længere rumme det, dit liv er i færd med at udvikle sig til i øjeblikket.

Af ovennævnte skulle det være fremgået klart, at her ikke er tale om nogen "dårlig" påvirkning, selvom enhver, der har viet sit liv til status quo eller til sin egen fortid, vil finde denne periode uhyre vanskelig. Gamle adfærdsmønstre, som har holdt din tilværelse fast i et kvælertag, vil bryde sammen. Du har muligvis slet ikke været bevidst om disse mønstre, for mange mennesker finder deres "kvælertag" helt behagelige, i det mindste indtil et langt senere tidspunkt.

De mennesker, der dukker op i din tilværelse i øjeblikket, kan adskille sig betydeligt fra dem, du kendte før. Nogle af disse bekendtskaber kan være ganske kortvarige. Du kan møde et bestemt menneske med et ganske bestemt formål, som du ikke selv er dig bevidst på det pågældende tidspunkt, og når formålet er opfyldt, ophører forholdet.

Hvis der dukker en ny kærlighedsaffære op i dit liv i denne periode, vil den sandsynligvis være spændende, fri og fuldkommen uforudsigelig. Bind dig ikke permanent i et sådant forhold, før perioden er helt overstået, for der vil sandsynligvis være tale om et meget ustabilt og kortvarigt forhold.

 

til top

Jupiter trigon Sol: Humoristisk sans

Fra 14. september 2017 til 24. september 2017: Her er tale om en så behagelig påvirkning, at du kan være tilbøjelig til at læne dig tilbage, nyde den og intet foretage dig. Men i virkeligheden er dette et vigtigt tidspunkt i dit liv, for du vil kunne nå ud til nye områder af tilværelsen og få nye og nyttige oplevelser. Dine kreative potentialer er kolossalt store i øjeblikket, og du vil meget nemt kunne udrette en hel del, som ville volde dig besvær på andre tidspunkter. Dine indre energier er stærke, og du er fuld af selvtillid og føler, at du kan udrette hvad som helst.

Denne påvirkning indikerer som regel et godt helbred og en følelse af velvære, selvom du kan være tilbøjelig til at tage på i vægt, hvis du ikke passer på. Du vil muligvis ikke have nogen videre lyst til fysiske aktiviteter, men det vil alligevel være en god idé at sørge for at få motion. Bestræb dig især på at komme udendørs. Vandreture kan være en meget nyttig aktivitet i øjeblikket.

Har du lyst til fysisk aktivitet, især sport, så løb ikke unødige chancer på grund af overdreven selvsikkerhed. Men påvirkningen kan give dig en tendens til at overvurdere din egen formåen.

Det er en gunstig periode for økonomiske transaktioner. Du vil muligvis have lyst til at få dine omgivelser til at virke lidt mere elegante, og du kan bruge temmelig mange penge på det. Det er helt fint, og du bør tænke positivt med hensyn til alle forhold, men lad ikke din interesse for materielle anskaffelser gøre dig blind over for nogle helt klare muligheder for indre vækst.

Denne påvirkning ledsages ofte af faktiske eller rent mentale rejser. Tag dig tid til at udvide din forståelse af verden omkring dig. Du interesserer dig stærkt for ideer, der adskiller sig fra det, du normalt møder og kender, og du er langt mere tolerant over for andre måder at leve på. Selv træk, der normalt irriterer dig hos folk, går dig ikke på i øjeblikket. Og din humor er langt større end vanligt, så du vil kunne nyde livets dans i hele dens fylde.

 

til top

Jupiter kvadrat Ascendant: På udkig

Fra 18. september 2017 til 28. september 2017: Denne periode er sædvanligvis udmærket for de fleste typer af kontakter med andre, men der er dog visse faldgruber. Helt fundamentalt antyder denne energi et ønske om at gro og opnå fremgang ved hjælp af kontakter til andre. Du er formentlig villig til at give lige så meget, som du modtager, selvom denne energi hos nogle mennesker udløser et begær efter at opnå fordele gennem andre uden at give noget til gengæld. Disse mennesker vil faktisk opføre sig arrogant over for andre på deres vej frem, endda også over for dem, der har hjulpet dem. Dette får andre til at afvise dem, og når tiderne bliver vanskelige, har de ingen til at hjælpe sig.

Men dette er fuldkommen unødvendigt, og alt, hvad du behøver at gøre for at undgå det, er at bevare en vis ydmyghed og anerkende det, andre mennesker gør for dig. Under denne påvirkning har du i virkeligheden mulighed for at blive langt mere udviklet som menneske, men kun hvis du holder dig denne advarsel for øje.

Det forekommer ret hyppigt under denne påvirkning, at den hidfører en tilsyneladende "heldig" chance via en ven eller en bekendt. Men det handler imidlertid ikke nær så meget om held som om den kendsgerning, at du holder skarpt udkig efter de muligheder, der vil kunne gavne dig. Din timing er yderst præcis, og din følsomhed over for andre og deres behov er større end normalt. Det er en af grundene til, at det er en dårlig idé at negligere andres behov, for du vil ikke engang kunne undskylde dig med et manglende kendskab hertil.

Du kan opnå vinding både i din privatsfære og på dit arbejde. Der kan vise sig muligheder for at tjene penge og foretage forbedringer i dit hjem, som vil gøre dette mere behageligt. Eller du vil måske møde nogen, som vil hjælpe dig med at få større viden om verden og udvide dit syn på den i en eller anden forstand. Du må imidlertid være indstillet på at lade dette ske, eller med andre ord, du må forholde dig modtageligt. Her er nemlig endnu et område, hvor en eventuel arrogance kan medføre fare for, at du ikke får noget som helst af varig betydning ud af denne periode.


Kort Horoskop - Prognose Juli 2017 til December 2017
for Mike Bloomberg [Adb] (mand)
født den 14. februar 1942 lokaltid: 15:40
i Brighton MA, USA U.T.: 19:40
71w09, 42n21 sid. tid: 00:32:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°29'41 i hus 8 direkte
Måne Vandbærer 17°46'38 i hus 8 direkte
Merkur Vandbærer 15°13'42 i hus 7 retrograd
Venus Vandbærer 6°58'03 i hus 7 retrograd
Mars Tyr 18°07'58 i hus 11 direkte
Jupiter Tvilling 11°32'07 i hus 11 direkte
Saturn Tyr 22°06'25 i hus 11 direkte
Uranus Tyr 26°24'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 29°21'26 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 4°11'00 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 13°24'36 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°22'27
2.Hus Løve 15°45'29
3.Hus Jomfru 8°57'28
Imum Coeli Vægt 8°45'08
5.Hus Skorpion 15°44'53
6.Hus Skytte 23°59'29
Descendant Stenbuk 26°22'27
8.Hus Vandbærer 15°45'29
9.Hus Fisk 8°57'28
Medium Coeli Vædder 8°45'08
11.Hus Tyr 15°44'53
12.Hus Tvilling 23°59'29

Transitter
Pluto trigon Mars Midten af marts 2016 indtil begyndelsen af november 2018
Neptun kvadrat Jupiter Slutningen af marts 2016 indtil slutningen af januar 2018
Uranus sekstil Sol Slutningen af juli 2016 indtil midten af marts 2018
Uranus kvadrat Ascendant Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018
Jupiter trigon Sol Fra 14. september 2017 til 24. september 2017
Jupiter kvadrat Ascendant Fra 18. september 2017 til 28. september 2017

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt