•    
    Planetpositioner
    21-Jan-2017, 05:54 UT/GMT
    Sol122'42"19s51
    Måne1544'44"11s49
    Merkur720'39"22s11
    Venus1814'43"4s17
    Mars2446' 6"2s34
    Jupiter2244'12"7s35
    Saturn2333'48"22s00
    Uranus2046'58"7n34
    Neptun1017' 6"8s30
    Pluto1738' 3"21s18
    Sand Månek.354'56"r10n04
    Chiron2149'26"0n20
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:

Kort Horoskop - Prognose

fra Januar 2017
for Sam Waterston [Adb], født 15 November 1940
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Trang til kærlighed * Pluto kvadrat Venus: * Midten af marts 2015 indtil midten af november 2017:

Elegance og smag * Jupiter konjunktion Venus: * Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017:

En overflod af arbejde * Saturn sekstil Mars: * Midten af februar 2017 indtil slutningen af november 2017:

Gør det enkelt * Saturn kvadrat Neptun: * Midten af februar 2017 indtil begyndelsen af december 2017:

Psykiske eksplosioner * Uranus opposition Mars: * Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af marts 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 15 November 1940 kl. 2:18 i Cambridge (Middlesex County), Massachusetts.

Dit soltegn er Skorpion. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vægt, og din Måne er i Tyr.

 

til top

Pluto kvadrat Venus: Trang til kærlighed

Midten af marts 2015 indtil midten af november 2017: I denne periode kan dine personlige relationer udgøre en kilde til prøvelser eller deciderede vanskeligheder, som kan pege på nogle forandringer, du bør foretage i dit eget indre. Der vil givetvis opstå en vigtig forandring i dit forhold til andre; et gammelt kærlighedsforhold kan blive forvandlet på en eller anden måde, eller et vigtigt nyt forhold kan vise sig. Men du vil rende ind i adskillige problemer i denne tid.

For det første vil du nære et meget stærkt ønske om kærlighed nu, som du vil udtrykke tvingende og presserende. I farten kan du imidlertid gribe fat i den første den bedste og glemme at vente på den, der passer til dig. Du kan også blive så intenst fascineret af et menneske, at du er ude af stand til at se vedkommende klart. Problemet er, at du er under indflydelse af nogle ubevidste drifter, som ikke opererer under hensyntagen til dit eget bedste. Måske er du gift, måske ligefrem lykkeligt, og så kan du lige pludselig blive så fascineret af en anden person, at dette helt kan ødelægge dit ægteskab. Du bør imidlertid afholde dig fra fristelsen til at følge denne tredje part, for dit forhold til vedkommende vil sandsynligvis ikke vare ved. Vent til perioden er helt overstået, før du knytter mere varige bånd i et forhold, der opstår i øjeblikket. Dette forhold er i bund og grund ustabilt, i hvert fald lige nu.

Men en udenomsaffære er ikke den eneste udfordring, der kan møde et eksisterende parforhold. Spændinger og stress, som har eksisteret gennem længere tid i dit parforhold, kan dukke op til overfladen nu. Jalousi, ejendomsfølelse, manglende vilje til at give partneren frihed til at være sig selv - alt dette kan udgøre kilder til spændinger i dit parforhold. Og du kan selv enten være skaber af disse vanskeligheder eller offer for dem. Den bedste fremgangsmåde vil være, at I forholder jer til disse spændinger og prøver at snakke ærligt om dem, også selvom I måske føler, at det, der ligger ved problemets rod, er alt for forfærdeligt til, at det kan diskuteres. Den aktuelle påvirkning afslører både nødvendigheden af og muligheden for fuldkommen at forvandle jeres forhold. Et dårligt forhold kan ophøre, men et godt forhold vil blive dybere og mere ægte.

 

til top

Jupiter konjunktion Venus: Elegance og smag

Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017: Denne påvirkning hjælper med at udglatte alle vanskeligheder i dine relationer til andre mennesker, samtidig med at den virker fremmende på dine venskaber og indgyder dig et stærkt ønske om lykkelige og fredfyldte stunder. Du nyder at være sammen og tale med dine venner og vil sandsynligvis deltage i eller selv afholde adskillige sammenkomster i denne periode. Du kan også af en eller anden grund ende som selskabets midtpunkt, og du vil elske at optræde i rampelyset.

Denne påvirkning bringer nu og da et nyt kærlighedsforhold ind i et menneskes tilværelse. Gør den det, og er der andre faktorer, der peger i samme retning, kan der være tale om et usædvanlig positivt forhold, hvor I begge kan gro meget, og hvor der findes en fin balance imellem tilknytning og frihed. Sådan et forhold vil i usædvanlig grad være befriet for jalousi og småtskårenhed.

Den samme energi vil påvirke eksisterende forhold, så du vil være i stand til at omgås dine kære på en helt ubesværet måde. Da du er optaget af de overordnede spørgsmål i kontakten, vil du ikke være interesseret i at skabe problemer over noget, der i virkeligheden ikke er særlig vigtigt. Og den slags småproblemer vil sandsynligvis heller ikke dukke op denne periode.

I denne tid vil din smag antagelig være mere i retning af det elegante, og du kan føle dig fristet til at købe noget, der enten er meget dyrt eller meget luksuriøst eller begge dele. I værste fald kan det ovenikøbet være prangende eller direkte smagløst. Den eneste reelle fare, du bør være på vagt over for under denne påvirkning, er faktisk en tendens til at bortøde eller formøble dine penge eller andre resurser. Afhængigt af din egen indstilling kan påvirkningen imidlertid også bibringe dig penge og øge dine resurser. Uanset hvilken drejning tingene måtte tage, så bør det dog være dig selv, der kontrollerer begivenhedernes gang.

Du udviser en stærk trang til at omgive dig med skønhed. Du har langt sværere end normalt ved at affinde dig med snavsede eller grimme omgivelser, så prøv at undgå dem. I øjeblikket er du optaget af tilværelsens smukke sider, og du bør gøre alt, hvad du kan for at komme til at opleve dem.

 

til top

Saturn sekstil Mars: En overflod af arbejde

Midten af februar 2017 indtil slutningen af november 2017: I denne tid vil en kontrolleret udfoldelse på et eller andet område af tilværelsen komme til at betyde meget for dig. Du er i stand til at indrette energien på en langsom og omhyggelig oparbejdelse af et projekt, og alt, hvad du udretter i øjeblikket, vil derfor antagelig få varig værdi. Din indstilling til tingene er fornuftig og praktisk, og det hjælper dig naturligvis med at opnå det, du ønsker. Tiden er ikke til store planer, men snarere til en meget omhyggelig indsats på et afgrænset område. Ofte hjælper det kolossalt, hvis man i tider som disse nedtoner sin egen jeg-drift for at indgå i et gruppearbejde med andre.

Din fysiske udfoldelse er mere disciplineret i denne tid. Du er i stand til at arbejde hårdt og længe med en opgave, uanset om den er fysisk eller mentalt betonet, og ikke give op, for den er udført. Dine overordnede og dine kolleger vil beundre dig for det, og du vil kunne modtage langt flere positive tilkendegivelser end folk, der fremturer med store armbevægelser, men også mindre grundigt. Du har relativt nemt ved at acceptere de begrænsninger, du bliver pålagt, og arbejde inden for de rammer, du får anvist. Dette gør det nemmere for dig at samarbejde med andre.

Andre kan opfatte dig som en "slider" i øjeblikket. Faktisk gør din disciplinerede indstilling til arbejdet dig til en ret imponerende person i øjeblikket, for du vil kunne gennemføre alt, hvad du påbegynder, ikke på grund af held, med ved hårdt, vedholdende slid.

Denne påvirkning begunstiger hårdt arbejde i forbindelse med relativt moderate emner, alle former for omhyggeligt præcisionsarbejde - afpudsning, arbejder i metal eller sten - og opgaver, der kræver meget omhyggelige udmålinger.

 

til top

Saturn kvadrat Neptun: Gør det enkelt

Midten af februar 2017 indtil begyndelsen af december 2017: Denne påvirkning antyder en tid præget af stor usikkerhed og muligvis forvirring. Dine mål er uklare, og du kan føle dig ude af stand til at håndtere selv de mest almindelige aspekter af din daglige tilværelse. En af de bedste måder at klare denne energi på er ved at gøre hverdagen så enkel som mulig, for du bliver nemt overvældet i øjeblikket.

For tiden er det ikke ligefrem robust selvsikkerhed, der præger dig. Du sætter spørgsmålstegn ved næsten alle sider af din tilværelse, især ved din mål og ambitioner, din evne til at realisere dem, ja måske ligefrem om du nu også er dem værdig.

Samtidig kan du føle, at dit univers er skruet sådan sammen, at du aldrig vil kunne leve op til dine idealer. Skuffelser, modløshed og pessimisme er alle sandsynlige udslag af denne energi. Faren er, at denne negative tankegang faktisk kan undergrave din effektivitet på arbejdet eller i forbindelse med andre vigtige forehavender. Usikkerhed fremkalder ofte nogle situationer, hvor man faktisk er usikker. Lad være med at tage tingene så tungt! Din negative indstilling er sandsynligvis ikke berettiget på baggrund af din faktiske tilværelse. Her er blot tale om et tidspunkt, hvor humøret befinder sig på nulpunktet.

Du må prøve at holde stand uden at træffe nogen form for varige afgørelser eller binde dig til noget på baggrund af dit aktuelle pessimistiske syn på tingene. Om kort tid vil du forstå, at dit livssyn forandres i øjeblikket på en måde, som dybest set kan være meget positiv, selvom det ikke ser sådan ud lige nu. Om ca. to år vil du være i stand til at foretage nogle konstruktive forandringer i din tilværelse med udgangspunkt i dette nye syn på tingene. Men tiden lige nu er antagelig ikke den bedste at foretage forandringer på.

 

til top

Uranus opposition Mars: Psykiske eksplosioner

Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af marts 2018: Under denne påvirkning kan du forvente, at der dukker nogle oprørske og eksplosive energier op i dit liv. Du vil muligvis begynde at blive irriteret over begrænsningerne i din tilværelse og bryde med dem, eller andre mennesker kan gøre oprør imod de begrænsninger, du har påført dem. Du vil sandsynligvis optræde krigerisk over for alle, som ytrer, at der er ting, du ikke kan eller bør foretage dig. Du vil handle mere impulsivt og kan fare i flint ved selv den mindste provokation, især hvis du normalt er tilbøjelig til at holde igen på alting. Du ønsker at gøre dig gældende, og du tager ingen synderlig notits af de forhindringer, du møder. Et udslag af denne påvirkning kan være en ny forkærlighed for at tage chancer. Du løber risikoen og foretager dig ting, som ikke har store chancer for at lykkes.

Sommetider kan man undertrykke denne følelse af oprørsk selvhævdelsestrang og fortsætte sin tilværelse, som om intet var hændt. Men det er nu ikke nogen god idé, for energien forsvinder ikke af den grund. Hvis du undertrykker den, vil resultatet blive en eller anden fysisk sygdom, som du ikke selv synes at være skyld i. Energien antyder, at du bør foretage nogle ændringer i din tilværelse, som tillader dig at være mere selvhævdende, end du hidtil har været.

Denne energi kan også påvirke dit forhold til andre mennesker. Hvis andre føler behov for at være mere selvhævdende over for dig, så lad dem gøre rede for deres synspunkter og prøv så at nå til en eller anden forsoning med dem. Hvis du tillader andre mennesker at være sig selv over for dig, vil du også få lettere ved at være dig selv over for dem. Prøver du at leve videre efter det gamle mønster, vil tingene formentlig ikke kunne fungere i øjeblikket. Psykiske temperamentsudbrud er udtryk for uforløste spændinger, som skulle have været behandlet tidligere, da der lå mindre energi bag dem. Men selv nu er det ikke for sent at bearbejde dem, forudsat at du er villig til at udvise fleksibilitet. Du kan blive nødt til at indføre nogle virkelig revolutionerende omvæltninger i din tilværelse, men de vil gavne dig i det lange løb.


Kort Horoskop - Prognose Januar 2017 til Juni 2017
for Sam Waterston [Adb] (mand)
født den 15. november 1940 lokaltid: 2:18
i Cambridge (Middlesex County), MA (US) U.T.: 07:18
71w06, 42n22 sid. tid: 06:10:31

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Skorpion 22°47'19 i hus 2 direkte
Måne Tyr 25°04'07 i hus 8 direkte
Merkur Skorpion 15°18'25 i hus 2 retrograd
Venus Vægt 16°19'19 i hus 1 direkte
Mars Vægt 26°26'38 i hus 1 direkte
Jupiter Tyr 8°59'20 i hus 8 retrograd
Saturn Tyr 10°23'30 i hus 8 retrograd
Uranus Tyr 24°11'12 i hus 8 retrograd
Neptun Jomfru 27°08'32 i hus 12 direkte
Pluto Løve 4°19'00 i hus 10 retrograd
Sand Måneknude Vægt 10°25'08 i hus 1 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vægt 2°03'08
2.Hus Vægt 27°58'17
3.Hus Skorpion 28°28'15
Imum Coeli Stenbuk 2°24'39
5.Hus Vandbærer 6°14'42
6.Hus Fisk 6°29'40
Descendant Vædder 2°03'08
8.Hus Vædder 27°58'17
9.Hus Tyr 28°28'15
Medium Coeli Krebs 2°24'39
11.Hus Løve 6°14'42
12.Hus Jomfru 6°29'40

Transitter
Pluto kvadrat Venus Midten af marts 2015 indtil midten af november 2017
Jupiter konjunktion Venus Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017
Saturn sekstil Mars Midten af februar 2017 indtil slutningen af november 2017
Saturn kvadrat Neptun Midten af februar 2017 indtil begyndelsen af december 2017
Uranus opposition Mars Begyndelsen af maj 2017 indtil slutningen af marts 2018

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt