•    
    Planetpositioner
    25-Apr-2017, 19:50 UT/GMT
    Sol547' 8"13n27
    Måne2612'38"6n15
    Merkur2637'58"r10n22
    Venus2854' 1"1n36
    Mars31'53"21n22
    Jupiter161'54"r4s52
    Saturn2729' 4"r22s03
    Uranus257'19"9n12
    Neptun1333'44"7s16
    Pluto1923'29"r21s10
    Sand Månek.115'57"r11n01
    Chiron273'59"2n18
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra April 2017
for Carole Lombard [Adb], født 6 Oktober 1908
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017:

Falsk optimisme * Jupiter kvadrat Neptun: * Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017:

Hold ud * Saturn opposition Pluto: * Begyndelsen af februar 2017 indtil slutningen af november 2017:

Tilsyneladende nederlag * Neptun kvadrat MC: * Begyndelsen af april 2017 indtil slutningen af januar 2019:

Dragende forskelle * Uranus trigon Venus: * Midten af juni 2017 indtil slutningen af februar 2019:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med April 2017 med følgende fødselsdata: kvinde, født 6 Oktober 1908 kl. 15:30 i Fort Wayne, Indiana.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Fisk, og din Måne er også i Fisk.

 

 

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.

 

til top

Jupiter kvadrat Neptun: Falsk optimisme

Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017: I øjeblikket arbejder du meget hårdt for at realisere dine idealer og finde en konkret måde at omsætte dine åndelige synspunkter til praktisk virkelighed på. Men du må nok forvente, at virkelighedens verden udviser en vis modstand imod dine ideer. Du vil bl.a. blive opfordret til at demonstrere, at dine idealer ikke bare er en samling irrelevante, upraktiske abstraktioner. Du vil også skulle vise, at dine synspunkter er baserede på realisme og ikke på den drømmeverden, som du meget vel kan befinde dig i lige i øjeblikket. Og under alle omstændigheder giver denne periode dig mulighed for at finde ud af, om det forholder sig sådan.

Du giver beredvilligt i øjeblikket, hvis der bliver kaldt på dig, for energien antyder en stor gavmildhed over for mennesker, som er mindre heldigt stillede end du selv. Men du er muligvis ikke særlig kritisk med hensyn til, hvem du vælger som modtagere af din rundhåndede velgørenhed. Nogle mennesker er mulige at hjælpe, så det vil være værdifuldt at bruge tid på dem. Men andre er ikke værd at spille tid på, selvom du under denne påvirkning kan have svært ved at se forskel.

Betragtet på et andet plan kan den aktuelle påvirkning indgyde dig en form for falsk optimisme, som får dig til at tage nogle tåbelige chancer, især i forbindelse med begrænsede resurser. I alle økonomiske forehavender bør du sikre dig, at tingene virkelig forholder sig sådan, som de bliver fremstillet for dig. Hvis du ikke gør det, kan du blive taget godt og grundigt ved næsen.

Denne periode tester dit greb om virkeligheden og din evne til at omsætte dine ideer i praksis. Der er ingen grund til at tro, at du ikke skulle kunne bestå prøven, men du bør udvise stor forsigtighed.

Religiøst eller åndeligt bedrag udgør en anden risiko under denne påvirkning. Du kan være fristet til at løbe efter falske frelserprofeter eller vejledere, hvis evne til at fortrylle dig med åndelige fraser overgår deres evne til at lære dig, hvordan du skal håndtere din egen tilværelse.

 

til top

Saturn opposition Pluto: Hold ud

Begyndelsen af februar 2017 indtil slutningen af november 2017: Denne energi kan have to modsatrettede virkninger. Energien repræsenterer kulminationen på nogle bestræbelser, som du påbegyndte for fjorten år siden. Det aktuelle aspekt kan udgøre højdepunktet på deres effektivitet i din materielle tilværelse. Men det kan også blive et tidspunkt, hvor det klart vil fremgå, at dine bestræbelser ikke er lykkedes. Det mest almindelige er, at man oplever en blanding af begge dele.
På den ene side betød en tilsvarende indflydelse for fjorten år siden starten på en bestemt bestræbelse, som gik ud på at opbygge en struktur, der tillod dig at realisere dine ambitioner og opnå kontrol over din tilværelse. I øjeblikket bliver konsekvenserne af disse beslutninger og handlinger tydelige. Det er lykkedes for dig at udfolde dig mærkbart i tilværelsen, personligt såvel som erhvervsmæssigt, og du har opnået den kontrol, som du ønsker og har brug for at have.
Men du må arbejde utrolig hårdt, og du har nogle kolossale ansvarsområder, som du ikke uden videre kan slippe. Derfor er denne periode, selv i sine bedste stunder, rent fysisk stærkt anstrengende. Vær omhyggelig med, at du ikke kommer til at ødelægge dit helbred på grund af overanstrengelse.
I kampen for at nå frem til din nuværende position kan du have udløst nogle modsatrettede kræfter, måske direkte fjender, som blot venter på at gribe ind, så snart du viser tegn på at slække tøjlerne. Det bedste vil være at holde ud, fastholde din indsats og gøre alt, hvad du kan for at forsone dig med de pågældende. Gør dem klart, at de ikke vinder noget ved, at du bliver slået, men at de har alt at vinde, hvis du sejrer. Gør dig selv uundværlig for dem.
Hvis dette er et tidspunkt, hvor dine forventninger bliver skuffede - dvs. hvis påvirkningens anden side sætter sig igennem - så vil du føle, at et eller andet i dine omgivelser stiller sig i vejen for dig, hver eneste gang du forsøger at foretage dig noget. Som beskrevet ovenfor har du vakt andres modstand. Har du ikke haft held til at realisere dine mål, så vil modstanden nu være stærkere end dig. Det bedste, du kan gøre i den situation, er at holde op med at slås, finde ud af hvad du kan redde fra den aktuelle krise, og så begynde at bevæge dig i en anden retning.

 

til top

Neptun kvadrat MC: Tilsyneladende nederlag

Begyndelsen af april 2017 indtil slutningen af januar 2019: Denne periode i dit liv vil formentlig være forvirrende og fuld af tvivl og frygt, hvis du da ikke er meget sikker på din livsretning. Du vil sætte nogle fundamentale spørgsmålstegn ved, hvad det er, du forsøger at opnå i livet. Og hvis du som så mange andre mennesker ikke lever for din egen skyld og for din egen målsætnings skyld, så vil du antagelig konkludere, at alt, hvad du foretager dig, er værdiløst og formålsløst. Selv under de gunstigste betingelser vil du sætte spørgsmålstegn ved din planlagte kurs.
I omgangen med andre mennesker kan du have svært ved at hævde dine synspunkter, fordi du selv er så meget i tvivl. Du kan blive et offer for andre, simpelthen fordi du mangler den nødvendige selvtillid til at kunne slå fra dig. Men en langt værre effekt af denne påvirkning kan være, at du kommer ind i en skure, hvor du ustandselig spiller rollen som offer, blot for at opnå andres medlidenhed. En sådan negativ aggression er typisk for Neptun, for den gør det muligt for dig at undgå at tage ansvaret for dine egne handlinger. Det er vanskeligt at udvise ansvarlighed, når man føler sig usikker. Af samme grund kan du føle dig stærkt fristet til at undgå direkte konfrontationer med andre af frygt for, at du ikke kan klare dig over for dem. Derfor vil du måske forsøge at få det, du ønsker fra andre, på en forskruet eller undergravende måde, som normalt ville føre til en eller anden form for uærlighed. Det er vel unødvendigt at påpege, at dette blot vil forværre din usikkerhedsfølelse og ikke øge din selvtillid.
Men alt det ovenstående har at gøre med de værste sider af denne energi, som dog også har noget positivt at lære dig. Selv midt i dine tilsyneladende værste nederlag kan du opdage, at det, du mister, i virkeligheden ikke er særlig vigtigt. Du kan lære, at dit jegs behov slet ikke er dine virkelige behov. Under denne påvirkning får nogle mennesker en evne til at udføre nogle uselviske handlinger og udvise en ægte åndelig selvfornægtelse, som gør det umuligt for dem nogensinde at miste på en måde, der sårer eller skader dem. I den situation lærer man, at man i virkeligheden ikke har noget at miste. Denne påvirkning kan udgøre porten til en højtudviklet åndelig indsigt, og det er sandsynligt, at den, der udsættes for den, i stigende grad vil blive optaget af spirituelle lærdomme.

 

til top

Uranus trigon Venus: Dragende forskelle

Midten af juni 2017 indtil slutningen af februar 2019: I denne tid vil dine forhold til andre indeholde et nyt element af frihed og spænding. Hvis du ikke i øjeblikket er engageret i et kærlighedsforhold, så kan denne påvirkning meget vel markere starten på ét. Og det vil sandsynligvis være meget anderledes og usædvanligt, sammenlignet med dine tidligere oplevelser. Måske vil du finde én, der adskiller sig meget fra dig selv i social baggrund, etnisk tilhørsforhold, alder eller interesser, og det vil netop være denne forskel, der tiltrækker dig. Du prøver at slippe ud af dagligdagens trummerum via dette nye kærlighedsforhold, og formentlig vil det lykkes for dig. Og med denne påvirkning skulle forholdet nok kunne holde, for I vil være i stand til at bringe interesse og spænding direkte ind i jeres samliv, så det ikke bliver dovent og kedsommeligt. I vil også være i stand til at give hinanden den nødvendige plads, så I undgår at komme til at kvæle hinanden i overdreven nærhed og ejendomsfølelse.

Hvis du allerede er involveret i et parforhold, er det et godt tidspunkt at foretage nogle forandringer, så forholdet bliver fornyet og frisket lidt op. I vil erfare, at ingen af jer behøver at frygte den andens ønske om uafhængighed og personligt selvudtryk.

Denne energi kan også frembringe venskaber, som indeholder Uranske kvaliteter, f.eks. ved at være spændende og udfordrende, samt egentlig konstruktive. Enhver form for social kontakt, selv den der normalt opleves rutinepræget og meget lidt ophidsende, kan forsyne dig med nogle fascinerende, nye oplevelser i øjeblikket. Tilværelsen vil ikke være kedelig under denne påvirkning.


Kort Horoskop - Prognose April 2017 til September 2017
for Carole Lombard [Adb] (kvinde)
født den 6. oktober 1908 lokaltid: 15:30
i Fort Wayne, IN (US) U.T.: 21:30
85w08, 41n08 sid. tid: 16:50:00

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 13°13'01 i hus 7 direkte
Måne Fisk 1°39'09 i hus 1 direkte
Merkur Skorpion 8°31'19 i hus 8 direkte
Venus Løve 28°30'14 i hus 6 direkte
Mars Jomfru 27°50'44 i hus 7 direkte
Jupiter Jomfru 4°58'37 i hus 7 direkte
Saturn Vædder 6°13'24 i hus 1 retrograd
Uranus Stenbuk 13°01'22 i hus 11 direkte
Neptun Krebs 17°03'45 i hus 5 direkte
Pluto Tvilling 25°49'37 i hus 4 retrograd
Sand Måneknude Tvilling 29°18'50 i hus 4 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Fisk 0°18'31
2.Hus Vædder 18°03'47
3.Hus Tyr 20°23'23
Imum Coeli Tvilling 13°52'04
5.Hus Krebs 4°41'24
6.Hus Krebs 27°36'43
Descendant Jomfru 0°18'31
8.Hus Vægt 18°03'47
9.Hus Skorpion 20°23'23
Medium Coeli Skytte 13°52'04
11.Hus Stenbuk 4°41'24
12.Hus Stenbuk 27°36'43

Transitter
Pluto opposition Neptun Slutningen af januar 2016 indtil begyndelsen af december 2017
Jupiter konjunktion Sol Begyndelsen af november 2016 indtil begyndelsen af juli 2017
Jupiter kvadrat Neptun Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017
Saturn opposition Pluto Begyndelsen af februar 2017 indtil slutningen af november 2017
Neptun kvadrat MC Begyndelsen af april 2017 indtil slutningen af januar 2019
Uranus trigon Venus Midten af juni 2017 indtil slutningen af februar 2019

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt