Introduktion
Denne rapport er en kort udgave af
"Love Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Psykologisk Horoskop Analyse
I Liz Greenes Psykologisk Horoskop Analyse kan du lære en masse om dig
selv og den måde, du elsker på.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
væsentlige emner i dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten er udarbejdet ud fra følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i
Brighton MA, Alaska.
Dit soltegn er Vandbærer. Det er det tegn, Solen står i i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står
i Krebs, og din Måne står i Vandbærer.
|
Henvisninger til partnerskab gælder forholdet til en kvinde.
Forklaring
|
Nyd dit kærlighedshoroskop!
Ascendanten i Krebsen
For dig er de vigtigste sider af et forhold sandsynligvis oprigtighed og tryghed. Du vil udholde
mange prøvelser for at få et forhold til at fungere, så længe du føler, at partneren er lige så
opsat på det.
Er der nogen problemer med denne placering, vil det være overfølsomhed, en tendens til at tage
bemærkninger fremsat i spøg alt for højtideligt.
Denne placering gør dig til at trofast kæreste, men i vore dages frisindede klima ville utroskab
være meget traumatisk for dig. Du bør undgå at blive for besiddende rent fysisk; trofasthed hører
mere hjemme i hjertet end i kroppen.
Solen i Vandbæreren
Du er en meget forstående kæreste med en særlig evne til at hjælpe, når din partner har
følelsesmæssige vanskeligheder.
Du vil kunne nyde en rig mangfoldighed af seksuelle oplevelser, og hvis du begrænser dig til én
partner, skal vedkommende kunne nyde elskovsakten som et bestandigt skiftende eventyr, uanset
hvor dyb kærligheden mellem jer måtte være.
Du er ikke typen, som lader sig binde intellektuelt eller følelsesmæssigt, så du bør have en
partner, som kan respektere din frihed.
For at opnå den form for udveksling, som du ønsker, skal du have kontakt med din partner på mange
niveauer, så et nært forhold vil udvikle sig langsomt.
Selvom du finder sex naturligt tilfredsstillende i sig selv, er du fuldkommen i stand til at
fortsætte et forhold uden seksuel kontakt overhovedet.
Solen i 8. hus
Denne placering giver seksualiteten en meget fysisk form og gør håndgribelig intimitet meget
vigtig for dig.
På grund af dit talent for intuition kan du have en betydelig ubevidst magt over andre, således
at du kan styre dem uden deres vidende. Du bør altid være forsigtig med din brug af denne
"dyriske udstråling," som kan være mere eller mindre "overnaturlig," så du ikke uretmæssigt
udnytter din partner eller kaster jer ud i en unødvendig magtkamp.
Du kan blive tiltrukket af en partner, som er betydeligt ældre eller yngre end dig, en situation,
hvor den ene part er en hel del mere erfaren og underviser den anden. Men uanset hvem du
involverer dig med, så er intensitet dit nøglebegreb.
Månen i Vandbæreren
Selvom dit temperament er ret balanceret, så indeholder det potentialet til en ubegrænset
mangfoldighed af reaktioner i forholdet til en kæreste. I hver eneste situation er du ægte
kreativ og lydhør, en jævnbyrdig partner med hensyn til den følelsesmæssige og seksuelle
opfindsomhed i forholdet.
Du foretrækker en partner, som er en udfordring, frem for en der tilbyder nogle færdigsyede
rammer for forholdet.
En kæreste, som er verbalt kvik, vil være ideel for dig. Du vil blive lykkeligst i et forhold,
som har masser af tid til at udvikle sig. I hjertets anliggender er tiden på din side.
Månen i 8. hus
Du føler dig draget af dybe, inderlige og i en eller anden forstand mystiske forhold præget af en
meget høj grad af følelsesmæssig intensitet. Men du bør gøre en ekstra indsats for at bevare
kontrollen over situationen, så du ikke bliver revet med af de følelsesmæssige storme, som du
fremkalder.
Når et forhold af en eller anden grund løber ud af kontrol, vil den bedste løsning være at
afmystificere det ved simpelthen at drøfte problemerne.
Jo dygtigere din elsker er, desto bedre, for fysisk tilfredsstillelse er yderst gavnlig for dig.
Jo bedre du kan opnå en sådan, desto mere vil forholdet blomstre.
Venus i Vandbæreren
Du søger efter særlige stilarter og usædvanlige variationer i forbindelse med kærligheden og hos
partnere, som har tilsvarende interesser.
Du har brug for mange handlinger for at blive mentalt stimuleret i et forhold, så dine forhold
kan blive temmelig komplicerede og mangeartede.
Du kan ligeledes blive fristet til at involvere dig i flere forhold på samme tid. Dette kan være
en stimulerende oplevelse, men det kan også afholde dig fra at involvere dig med en partner i et
virkelig dybt og varigt forhold.
Hvis du kan overvinde og hæve dig op over problemerne med krydskonflikter og jalousi, vil du have
evnen til åbent og ærligt at dele din kærlighed mellem flere forskellige partnere, hvilket vil
berige og øge oplevelsen for jer alle.
Venus i 7. hus
Du har ikke særlig stor glæde af sex, hvis din partner er utryg eller fysisk utilfreds med, hvad
der foregår. Du er derfor en særdeles betænksom elsker, for det er en af dine primære interesser
at sørge for, at din partner har det fornøjeligt, så du også kan have det godt.
Du bliver mest stimuleret af en kæreste, som faktisk på mange måder er meget anderledes end dig,
i det mindste personlighedsmæssigt.
Men sørg for, at du er en jævnbyrdig partner i alle forhold, og lad ikke nogen udnytte dit behov
for en kæreste ved at give dig mindre, end du fortjener.
Mars i Tyren
Det tager dig lidt tid at varme op til kærlighedsakten, men når du først er kommet op i gear,
bevarer du et støt og sikkert tempo, som giver masser af tid til, at seksualiteten kan udfolde
sig fuldkommen. Du bør tage omhyggeligt hensyn til din partners rytme og timing, så du hverken
udmatter eller irriterer vedkommende.
Din daglige seksualdrift kræver et varig kanal for at kunne bevare balancen, så du har det bedst
med en regelmæssig partner.
Du er fuldkommen ligefrem i dit kærlighedsudtryk, og du har brug for en partner, som ikke
intellektualiserer kærligheden for meget, men opmuntrer dig til at udfolde den direkte på en
måde, som I begge forstår uden ord.
Mars i 11. hus
Du bruger ekstra meget energi på alle tætte, personlige relationer, også selvom de ikke er
seksuelle, for du tillægger loyalitet og venskab stor værdi, både hos dig selv og hos andre.
Af den grund foretrækker du et langvarigt forhold, som har tid til at udvikle sig, frem for nye
og mindre faste tilknytninger.
På grund af dit ønske om at nå det ypperste i forbindelse med et forhold hælder du rent verdsligt
mod en partner, som har et godt omdømme i sådanne sager. Så længe du husker, at de indre
egenskaber vejer tungere end alt andet, kan denne vej bestandig give bonus, men hvis du
koncentrerer dig om de ydre kvaliteter, ender du måske udelukkende som en, der søger op ad den
sociale rangliste eller bare følger moden.
I selve kærlighedsakten stræber du efter det ypperste og gør dig umage for at skabe en yndefuld,
æstetisk oplevelse, som både har substans og form.
|