Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton
MA, Alaska.
Dit soltegn er Vandbærer. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Krebs, og din Måne står i Vandbærer.
Ascendanten i Krebsen
Du er et meget følsomt menneske og meget knyttet til velkendte omgivelser. Når du møder nye
mennesker, er du venlig nok, men du giver dig ikke til at tale om dine indre følelser, før du har
fået et godt kendskab til personen. Men når først du har besluttet dig for at stole på et
menneske, så nærer du fuldkommen tillid til vedkommende.
Det sted, hvor du bor som barn og ung, vil altid være vigtigt for dig.
Hvis du føler en indre tryghed og selvtillid, kan du være et gavmildt menneske, som altid er
villigt til at give af sig selv.
På de områder, hvor du mangler selvtillid, er det et alvorligt problem. Din sensitivitet gør det
svært for dig at modtage kritik eller hårde ord fra nogen, især fra dem du holder af. Når du
bliver såret, trækker du dig ind i dig selv og undgår andre.
Solen i Vandbæreren
Du kan lide nye ting og nye ideer og keder dig ved gamle måder at tænke og handle på. Du er en
individualist og en fri ånd, men samtidig har du brug for at arbejde og dele dit liv med andre.
Men selvom du bliver tiltrukket af nye ideer, ændrer du ikke uden videre indstilling, hvis du
først har truffet en beslutning.
På grund af din forkærlighed for nye ideer nyder du at studere videnskab, teknologi og andre
emner, som sætter mennesker i stand til at styre verden på en eller anden måde. Efterhånden som
du bliver ældre, kan du blive tiltrukket af nogle mere ukonventionelle emner såsom astrologi og
okkultisme.
Når du er sammen med en gruppe af venner, tænker du mere på den samlede gruppe end blot på dig
selv. Dette kan give dig problemer, hvis dine egne behov kommer i konflikt med gruppens behov. Du
vil forsvare enhver, som ikke bliver behandlet retfærdigt.
Solen i 8. hus
Som det alvorlige menneske du er, kommer du til at gennemgå mange vigtige forandringer i løbet af
din opvækst. Du bliver tiltrukket af mysterier og ønsker at lære selv de dybeste sider af
tilværelsen at kende.
Som ung er du måske ikke i stand til at skelne mellem, hvad der er dit, og hvad der tilhører
andre. Men som voksen vil du muligvis gøre det til en karriere at håndtere andre menneskers
ejendele eller penge; hvis du har lært din ungdoms lektie, vil du være usædvanligt ansvarlig
vedrørende håndteringen af ejendom - din egen såvel som andres.
Månen i Vandbæreren
Du sætter friheden meget højt og kræver retten til at gøre, hvad du har lyst til til hver en tid.
Du kan lide at befinde dig i en gruppe, især en gruppe af venner, fordi din egen måde at være på
og dine egne ønsker giver større mening, hvis du kan dele dem med andre.
Når det lykkes dig at slappe af over for følelserne, vil du helt spontant udtrykke dem over for
andre, og du kan endda blive utålmodig med mennesker, som forsøger at skjule deres følelser. Du
må lære at blive tolerante over for disse og andre forskelle mellem dig og andre mennesker.
Månen i 8. hus
Dine følelser er meget stærke, og dit stemningsleje gennemgår jævnligt cykliske ændringer,
således at du bestandigt gror og udvikler dig indvendigt.
Men du er tilbøjelig til at holde dine følelser for dig selv, også når du burde drøfte dem med en
anden. Det er ikke godt at lægge låg på sine vrede følelser.
Kvinder vil være meget vigtige for forandringerne i dit liv, og du vil muligvis "arve" noget fra
en kvinde.
Du må lære at håndtere penge og ejendom omhyggeligt, for du vil sandsynligvis komme til at
forvalte andre menneskers ejendele.
Du elsker alt mystisk, såsom detektivhistorier og kriminalromaner.
Venus i Vandbæreren
Du er venlig over for mennesker, men sommetider kan du have svært ved at knytte nære bånd. Du
foretrækker venner, som på en eller anden måde er spændende og anderledes.
Du nyder at være populær, og du arbejder godt sammen med andre i gruppeprojekter og
holdindsatser. Du forstår umiddelbart, hvad der er godt for gruppen, og kan tilpasse dine egne
mål efter det.
Venus i 7. hus
Du vil altid ønske at have et stabilt parforhold, som indgyder dig en følelse af at være mere
hel, end du er alene.
Selv som ung holder du af at være sammen med andre og at arbejde sammen med andre frem for alene.
Du er langt mere optaget af harmoni end af at få din vilje. Det er vældig nyttigt, men du bør
lære, at i visse situationer må du forsvare din ret uden at vakle.
Du kan godt lide at være sammen med mennesker, som er tiltrækkende eller kunstneriske og
kreative. Som ældre vil du måske gifte dig med en, der har disse egenskaber.
Mars i Tyren
Du arbejder omhyggeligt og temmelig langsomt, men dine resultater er næsten altid gode, fordi din
grundighed opvejer manglen på hurtighed. Du er også ganske stædig og vil modsætte dig alle
bestræbelser på at få dig til at sætte tempoet op.
Du har en stærk trang til at eje ting, og dine ejendele er meget vigtige for dig. Hvis du
beslutter, at du ønsker dig noget, vil du arbejde meget hårdt for at opnå det.
Du kan have problemer med jalousi og have tendens til at være meget besiddende over for
mennesker, som du holder af. Du er nødt til at tillade dine venner en vis uafhængighed, ellers
vil du miste dem.
Vrede kan være et problem for dig, fordi du har svært ved at udtrykke den, inden den hober sig op
i en sådan grad, at du mister besindelsen. Problemet er, at andre mennesker måske vil prøve at
udnytte din tilsyneladende tålmodighed uden at indse, at du virkelig er vred. Det er op til dig
at lade dem vide, hvad du føler.
Mars i 11. hus
Du kan godt lide at omgås mennesker, som er aktive, livlige og uafhængige. Du elsker at arbejde
hårdt og at udveksle meget aktivt med dine venner.
Det er meget vigtigt for dig at være sammen med mennesker, hvis målsætning ligner din egen, for
du tror meget stærkt på dine egne meninger og vil ivrigt forsvare dem mod alle, der udfordrer
dem.
|