•    
    Planetpositioner
    7-Jul-2015, 04:55 UT/GMT
    Sol14Krebs47'24"22n37
    Måne23Fisk2'59"1s50
    Merkur27Tvillinger14'27"22n24
    Venus25Løve14'34"12n50
    Mars8Krebs28'23"23n57
    Jupiter22Løve44'14"14n45
    Saturn28Skorpion48'56"r17s52
    Uranus20Vædder21' 9"7n21
    Neptun9Fisk39'19"r8s41
    Pluto14Stenbuk14'56"r20s42
    Sand Månek.4Vægt25'40"r1s46
    Chiron21Fisk29' 1"r0n55
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Juli 2015
for Ralph Nader [Adb], født 27 Februar 1934
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Ubehagelige stunder * Neptun konjunktion Sol: * Slutningen af april 2014 indtil midten af februar 2016:

Et vendepunkt * Jupiter opposition Sol: * Fra 13. september 2015 til 23. september 2015:

En fornemmelse af medfølelse * Jupiter konjunktion Neptun: * Fra 27. september 2015 til 7. oktober 2015:

Store armbevægelser * Jupiter opposition Mars: * Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016:

Vær opmærksom på detaljerne * Jupiter opposition Merkur: * Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016:

Tålmodighed og udholdenhed * Saturn kvadrat Sol: * Fra 27. november 2015 til 14. december 2015:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Juli 2015 med følgende fødselsdata: mand, født 27 Februar 1934 kl. 4:52 i Winsted CT, Alaska.

Dit soltegn er Fisk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Vandbærer, og din Måne er i Løve.

til top

Neptun konjunktion Sol: Ubehagelige stunder

Slutningen af april 2014 indtil midten af februar 2016: Denne påvirkning kan i høj grad øge din følsomhed og medfølelse over for de mennesker, der omgiver dig, og give dig mulighed for at hjælpe andre på en helt ny måde. Den forøger også stærkt din interesse for religion og metafysik og gør dig mere optaget af den større mening med livet. Du vil være tilbøjelig til at underordne dine egne drifter for andres behov og føle, at det, der gavner dem, er lige så vigtigt som det, der gavner dig selv.

Er du forberedt, vil du komme til at opleve denne påvirkning på den positive måde, som er beskrevet ovenfor, men er du ikke forberedt, vil du erfare energiens mindre gunstige virkninger. Denne energi omkanaliserer den den energi, som dit ego normalt lægger beslag på, men det er ikke altid tydeligt, hvor energien går hen. En meget almindelig reaktion på denne påvirkning er udmattelse, følelsen af at kroppen simpelthen ikke rummer mere energi. Eller man kan føle sig psykisk udmattet, tom og ineffektiv. Du kan også have tendens til at blive skuffet over dig selv eller få medlidenhed med dig selv. Ofte dukker denne form for svaghed op som forvirring, formålsløshed og meningsløse handlinger.

Et andet resultat af denne påvirkning kan være, at du kan være tilbøjelig til at snyde andre mennesker, som om dit jeg forsøger at få dig til at fremstå som noget andet, end du i virkeligheden er. Hvorvidt du foretrækker at snyde andre eller ej, afhænger primært af din egen moral, men gør du det, må du hellere sørge for at være god til det. Denne energi har en frustrerende evne til at lade sandheden komme for dagens lys i et meget ubelejligt øjeblik.

Du vil sandsynligvis være usædvanlig idealistisk under denne påvirkning. Vær blot sikker på, at dine idealer har rod i virkeligheden og ikke blot er listige metoder til at slippe væk fra den. Er de blot et middel til flugt, så vil skuffelserne næsten med sikkerhed melde sig.

til top

Jupiter opposition Sol: Et vendepunkt

Fra 13. september 2015 til 23. september 2015: Dette kan være en positiv periode. Men du kan få mere eller mindre ud af den, afhængigt af hvordan du behandler den. På de fleste områder symboliserer den en kulminationsperiode i dit liv, og du vil føle dig fristet til at overskride alle rimelige grænser. Du vil utvivlsomt have endog meget gode chancer for at lykkes på flere forskellige felter i øjeblikket, og du bør derfor også opsøge dem, men hold dig inden for rimelighedens grænser. Du bør imidlertid ikke begrænse dig udelukkende til materiel vækst. Selvom du måske ikke har opnået alle de materielle goder, du ønsker dig, så bør du vende opmærksomheden mod dine åndelige og psykologiske behov. For når alt kommer til alt, så er der intet, der tilfredsstiller mere end tilfredshed. De ting, du opnår, det være sig besiddelser, penge, ja endog social prestige, er altsammen blot midler, der skal få dig til at føle, at du er tilfreds. De er ikke i sig selv identiske med tilstanden tilfredshed. Det er dine indre vanskeligheder, der gør dit liv fattigere, end det kunne være, også selvom du har tilsvarende problemer i den ydre verden. Du må søge efter svarene i dig selv, og denne periode repræsenterer et vendepunkt, hvor du bør begynde at lede efter disse svar.

Under denne påvirkning vil du have tendens til at opsøge alt det, du ønsker dig i den materielle verden, uden at kere dig synderligt om, hvem det er, der står i vejen for dig; du vil have tendens til at samle så meget sammen som muligt og forkæle dig selv med de ting, du ønsker dig. Når påvirkningen så senere aftager, vil du føle, at dine anstrengelser har forfejlet målet og har efterladt din tilværelse lige så tom, som den var før.

Opfør dig ikke arrogant over for andre. Det vil være gennem nogle meningsfulde møder med andre, at du kan finde ud af, hvilken vej du skal vælge. Arbejd sammen med andre og hav øje for jeres fælles vækst. Hvis I forsøger at nå de mål, som I har sat jer i fællesskab, og prøver at realisere dem sammen, så vil I hver især blive mere bevidste om, hvem I inderst inde er. Hvis du erkender den egentlige mening med denne energi i dit liv, så kan det blive en umådelig udviklende periode, som altid vil forekomme dig meningsfuld.

til top

Jupiter konjunktion Neptun: En fornemmelse af medfølelse

Fra 27. september 2015 til 7. oktober 2015: I denne periode vil dine idealer blive vakt til live i en grad, som det ellers sjældent er tilfældet på andre tidspunkter, og du vil forholde dig langt mere medfølende over for tilværelsen. Mennesker, der er ude af stand til at klare sig selv, vil især vinde din sympati. Du vil først og fremmest være optaget af at hjælpe andre mennesker ved at give dem en hånd. Du kan være mindre interesseret i at forandre de sociale forhold, som har fremkaldt den situation, der undertrykker de mennesker, du har med at gøre.

Din interesse for spirituel, religiøs og mystisk filosofi vil formentlig vokse i øjeblikket. Verden synes ikke længere i tilstrækkelig grad at kunne imødekomme dine behov, så du bliver nødt til at vende opmærksomheden indad for at finde en verden, der kan give dig det, du virkelig har behov for. Også her vil du opdage, at jeg'ets trang til selvtilfredsstillelse og selvhævdelse kan være den afgørende faktor, som forhindrer dig i at få dét ud af tilværelsen, som du ønsker. I øjeblikket bør jeg'ets krav neddæmpes i hvert fald så meget, at du kan komme til at høre, hvad det er, dit indre selv i virkeligheden siger.

Uheldigvis har denne energi også en anden side, som du bør være på vagt overfor. Nogle mennesker udvikler en falsk lykkefølelse, lidt ligesom en opiumrygers drømmeverden, uden egentlig basis i virkeligheden. Du kan føle, at alt er i den skønneste orden, selvom det ikke er tilfældet, eller du kan føle, at du kan foretage dig hvad som helst og slippe godt fra det. Derfor er energien ofte ledsaget af spil og risikofyldte eventyr med begrænsede resurser, og det får ofte katastrofale følger. Det er ikke nogen god periode for investeringer, ikke fordi du nødvendigvis vil blive udsat for tab, men fordi du ikke kan vide det med sikkerhed, og du vil være fristet til at gamble, når risikoen er for stor. Af samme grund bør du i forbindelse med forretningsaftaler sikre dig, at du ikke bliver et offer for massive fordrejelser af sandheden.
Ved denne påvirkning er det bedst at undgå rent egoistiske forehavender, for det vil være i forbindelse med handlinger med den slags motiver, at du har den største risiko for at rende ind i energiens negative sider.

til top

Jupiter opposition Mars: Store armbevægelser

Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016: Her er tale om en umådelig sprudlende påvirkning, som giver dig tendens til at udføre alting med meget store armbevægelser. Dit energiniveau er højt, og du er ambitiøs i alt, hvad du gør. Du har et stort behov for at udfolde dig fysisk, men pas på, at du ikke kommer til at handle overilet. Disciplin og selvkontrol er nødvendig, uanset hvad du kaster dig ud i.

Overvurdér ikke dine egne evner, hverken over for dig selv eller over for andre. Du er i stand til at yde temmelig meget under denne påvirkning, men du behøver ikke at overdrive. Det er især vigtigt, at du ikke narrer dig selv med hensyn til dine egne evner, for du vil formentlig forsøge at udrette det umulige og højst sandsynlig overanstrenge dig derved. Af samme grund bør du ikke tage unødige chancer. Den almagtsfølelse, som energien eventuelt bibringer dig, er ikke realistisk, i det mindste ikke i det omfang du oplever den.

Sommetider kan denne påvirkning antyde en konflikt med andre, hvor du måske forsøger at bryde med den andens restriktioner. Det er svært at afgøre sådan rent generelt, om din vurdering af situationen er korrekt, dvs. om den anden virkelig kræver for meget af dig eller lægger for store begrænsninger for dig. Derfor bør du undersøge sagen meget nøje, inden du handler. Du har et stort behov for at hævde dig og gøre dig gældende i øjeblikket, men gem det til situationer, hvor det kan fungere konstruktivt. Undgå at handle impulsivt; det vil kun skabe unødige vanskeligheder for dig.

På den anden side medfører denne energi også et ægte mod. Forskellen på mod og dumdristighed består i simpel selverkendelse, og selverkendelse må du have for at få denne energi til at fungere positivt. Hvis du er rolig og fattet i alt, hvad du foretager dig, så kan det blive en periode, hvor du fejrer store triumfer, hvor du overvinder alle forhindringer og udretter ting, du ellers ville føle dig ude af stand til at gennemføre. Er du tvunget til at forsvare dig, så kan du også gøre det, og det på en måde, som gør din fremtidige omgang med dine opponenter konstruktiv i stedet for destruktiv. Men det lykkes kun, hvis du holder hovedet koldt.

til top

Jupiter opposition Merkur: Vær opmærksom på detaljerne

Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016: Dette vil være en periode præget af store planer og kulminationen på mange af de ideer, du har haft tidligere i livet. Nu har du muligheden for at gøre dine ideer til virkelighed, blot du undgår bestemte faldgruber. I denne situation vil dit primære problem bestå i at undgå at tænke for stort eller forsøge noget, som er totalt overdimensioneret eller upraktisk.

Er du i stand til at overskue alle detaljer i en velgennemtænkt forretningsaftale, så er det et glimrende tidspunkt at tegne kontrakt på eller slutte en handelsaftale, men det er meget vigtigt, at du ikke overser nogen detaljer af betydning for udfaldet. Den aktuelle påvirkning sætter dig i stand til at overskue det overordnede mønster i alle ting og lægge fremsynede og kloge planer. Men hvis du ikke passer på, kan den også afstedkomme en sløset og overfladisk tankegang og planlægning. Det vil være bedst, at du arbejder sammen med et andet menneske, som kan kontrollere dit arbejde og dine planer og henlede din opmærksomhed på de ting, du har overset.

Projekter eller planer, som blev påbegyndt for seks år siden, kan bære frugt nu, men kun såfremt du har være så omhyggelig med detaljerne, som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder vil begivenhederne i øjeblikket afsløre, hvorvidt dine planer var baserede på virkelighedens grund eller på skønne drømme.

Selvom erkendelsen af det sande indhold af enhver situation er af afgørende betydning for dig i øjeblikket, så bør du dog også udvise en vis takt over for andre. Du står i fare for at komme til at støde andre, hvis du optræder selvretfærdigt eller på en arrogant måde fortæller dem, hvad du tænker. Det er umådelig vigtigt, at det brede udsyn, som denne energi bibringer dig, bliver ledsaget af en personlig tolerance og generøsitet.

Begivenhedernes tempo kan blive ret opskruet i øjeblikket, og det er endnu en grund til, at du bør planlægge alting meget omhyggeligt. Du kan blive forvirret, ikke fordi situationen egentlig er utydelig eller uklar, men fordi begivenhedernes omfang er for stort til, at du kan rumme det. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis du planlægger det hele på forhånd.

til top

Saturn kvadrat Sol: Tålmodighed og udholdenhed

Fra 27. november 2015 til 14. december 2015: Denne påvirkning repræsenterer en periode præget af en kritisk udvikling. Forskellige faktorer i den ydre verden vil udfordre dig stærkt, og du kan have svært ved at bevare din handlefrihed i de ting, du forsøger at foretage dig.

Du kan føle dig usædvanlig modløs i øjeblikket, for din vitalitet befinder sig på nulpunktet. Det er nok bedst ikke at slås for meget med den modgang, der eventuelt melder sig i din tilværelse lige nu. Tålmodighed og udholdenhed vil bære dig igennem, indtil dit energiniveau atter stiger.

Autoritetspersoner såsom arbejdsgivere, embedsmænd eller forældre kan vise sig vanskelige at omgås i øjeblikket. Du vil måske erfare, at de ikke er lydhøre over for dine planer eller forslag, og at de modsætter sig dine bestræbelser. Det er tilrådeligt, at du arbejder tålmodigt på at vinde dem for dig. Du bør ikke vige tilbage for en konfrontation, men heller ikke slås i blinde. For det vil med sikkerhed ende i fiasko.

Denne periode i dit liv er direkte forbundet med en periode for syv år siden, hvor du iværksatte mange nye ting. Denne tid bliver særlig vanskelig, fordi mange af disse projekter er forløbet rimelig godt, og dine aktuelle vanskeligheder kommer derfor totalt uventet.

Men dette er en prøvelsernes tid, som vil afsløre, om disse nye tiltag i virkeligheden var noget værd. Alt det, der viser sig værdiløst, vil blive skrottet. Du vil antagelig betragte det som et nederlag. Men måske vil du ikke straks være klar over, hvad det er der sker, især ikke hvis du ikke er meget opmærksom.

Dine ambitioner kan blive modarbejdet i øjeblikket, men vær blot tålmodig og sørg for, at du befinder dig på rette kurs. Gør du det, bliver perioden en afprøvning i stedet for et nederlag. Og skulle det resultere i fiasko, så vil du alligevel kunne udrette meget ved at overføre energien til mere produktive områder af din tilværelse.

til top


Kort Horoskop - Prognose Juli 2015 til December 2015
for Ralph Nader [Adb] (mand)
født den 27. februar 1934 lokaltid: 4:52
i Winsted CT, USA U.T.: 09:52
73w04, 41n55 sid. tid: 15:25:54

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Fisk 8°07'36 i hus 1 direkte
Måne Løve 15°18'44 i hus 7 direkte
Merkur Fisk 19°55'08 i hus 2 retrograd
Venus Vandbærer 7°59'36 i hus 1 direkte
Mars Fisk 18°18'37 i hus 2 direkte
Jupiter Vægt 22°33'31 i hus 8 retrograd
Saturn Vandbærer 21°05'42 i hus 1 direkte
Uranus Vædder 24°45'54 i hus 2 direkte
Neptun Jomfru 11°05'46 i hus 7 retrograd
Pluto Krebs 22°48'33 i hus 6 retrograd
Sand Måneknude Vandbærer 19°20'33 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Vandbærer 0°03'36
2.Hus Fisk 17°30'25
3.Hus Vædder 26°30'18
Imum Coeli Tyr 23°51'25
5.Hus Tvilling 15°23'39
6.Hus Krebs 5°46'41
Descendant Løve 0°03'36
8.Hus Jomfru 17°30'25
9.Hus Vægt 26°30'18
Medium Coeli Skorpion 23°51'25
11.Hus Skytte 15°23'39
12.Hus Stenbuk 5°46'41

Transitter
Neptun konjunktion Sol Slutningen af april 2014 indtil midten af februar 2016
Jupiter opposition Sol Fra 13. september 2015 til 23. september 2015
Jupiter konjunktion Neptun Fra 27. september 2015 til 7. oktober 2015
Jupiter opposition Mars Begyndelsen af november 2015 indtil midten af juli 2016
Jupiter opposition Merkur Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016
Saturn kvadrat Sol Fra 27. november 2015 til 14. december 2015

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt