•    
    Planetpositioner
    30-Jan-2015, 06:30 UT/GMT
    Sol10Vandbærer2' 0"17s44
    Måne17Tvillinger4'17"18n14
    Merkur10Vandbærer42'58"r14s15
    Venus3Fisk17'40"11s44
    Mars13Fisk56'22"7s05
    Jupiter18Løve37'21"r16n09
    Saturn3Skytte23'12"18s53
    Uranus13Vædder13'23"4n38
    Neptun6Fisk16'13"9s53
    Pluto14Stenbuk9'43"20s34
    Sand Månek.12Vægt18' 8"r4s52
    Chiron15Fisk5' 1"1s43
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Horoskop for:
Tilføj en ny person
Rediger data for 'Madeleine Wehle [Adb]'
Kort Horoskop - Prognose
fra Januar 2015
for Madeleine Wehle [Adb], født 6 Januar 1968
Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2015
Præsentation

Visse vanskeligheder * Uranus kvadrat Sol: * Slutningen af april 2014 indtil slutningen af marts 2015:

På udkig * Jupiter kvadrat Ascendant: * Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015:

Gensidig styrkelse * Saturn trigon Måne: * Begyndelsen af december 2014 indtil midten af september 2015:

Udfordring af status quo * Saturn sekstil Uranus: * Begyndelsen af december 2014 indtil slutningen af september 2015:

Konfronteret med skyggen * Pluto konjunktion Sol: * Slutningen af januar 2015 indtil slutningen af november 2016:

Radikalt anderledes * Uranus kvadrat Merkur: * Midten af maj 2015 indtil midten af januar 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Januar 2015 med følgende fødselsdata: kvinde, født 6 Januar 1968 kl. 4:00 i Caputh, Germany.

Dit soltegn er Stenbuk. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Skorpion, og din Måne er i Fisk.

til top

Uranus kvadrat Sol: Visse vanskeligheder

Slutningen af april 2014 indtil slutningen af marts 2015: I denne periode vil pludselige og uventede hændelser teste din evne til at modstå forandringer og blive på den vej, du har valgt. Vi sætter os alle nogle mål, som vi skal nå for at bevare en god fornemmelse af at være nogle enestående og stærke personligheder. Denne energi synes at stille følgende spørgsmål: "Tror du virkelig på det, du foretager dig?" Din evne til at klare denne udfordring vil være afgørende for, hvor godt din tilværelse vil forløbe i de kommende år.

På den ene side vil du måske pludselig indse, at du på grund af bestemte omstændigheder, som har udviklet sig gennem de foregående år, ikke længere kan gøre de ting, du ønsker at gøre, uden at måtte indføre store forandringer. Det kan blive nødvendigt for dig at slås og bryde ud af de forskellige indsnævrende situationer, som du møder på dit arbejde eller i relation til autoritetspersoner. Der kan endda være tale om begrænsende omstændigheder i din personlige tilværelse, f.eks. et dårligt ægteskab eller nogle dominerende forældre. I hvert fald vil der være noget, der forhindrer dig i at gøre det, du er nødt til at gøre, og du vil fyldes af en trang til at gøre oprør.

På den anden side klarer du dig måske ganske udmærket på alle disse områder. Dit job er måske fuldkommen tilfredsstillende, og din personlige tilværelse kan være fyldestgørende og give et ægte udtryk for, hvem du er. Men et eller andet vil vise sig, en uventet hændelse, som tvinger dig til at undersøge, hvad det egentlig er, du foretager dig. En eller anden på dit arbejde kan pludselig lade en bombe springe, f.eks. ved at din arbejdsgiver pludselig sætter spørgsmålstegn ved din effektivitet. Du kan blive nødt til at overveje dit forhold til de forskellige grupper, du er tilknyttet.

Hvis du foretager dig de ting, du bør fortage dig for at klare din tilværelse og få de rigtige oplevelser, så vil disse forstyrrende begivenheder blot afprøve din evne til at klare modgang. Men hvis du oplever, at periodens energi er mere destruktiv, end du selv har kontrol over, så bør du nok overveje, hvilke forandringer der skal foretages enten for at mindske virkningerne eller dreje dem i en positiv retning.

til top

Jupiter kvadrat Ascendant: På udkig

Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015: Denne periode er sædvanligvis udmærket for de fleste typer af kontakter med andre, men der er dog visse faldgruber. Helt fundamentalt antyder denne energi et ønske om at gro og opnå fremgang ved hjælp af kontakter til andre. Du er formentlig villig til at give lige så meget, som du modtager, selvom denne energi hos nogle mennesker udløser et begær efter at opnå fordele gennem andre uden at give noget til gengæld. Disse mennesker vil faktisk opføre sig arrogant over for andre på deres vej frem, endda også over for dem, der har hjulpet dem. Dette får andre til at afvise dem, og når tiderne bliver vanskelige, har de ingen til at hjælpe sig.

Men dette er fuldkommen unødvendigt, og alt, hvad du behøver at gøre for at undgå det, er at bevare en vis ydmyghed og anerkende det, andre mennesker gør for dig. Under denne påvirkning har du i virkeligheden mulighed for at blive langt mere udviklet som menneske, men kun hvis du holder dig denne advarsel for øje.

Det forekommer ret hyppigt under denne påvirkning, at den hidfører en tilsyneladende "heldig" chance via en ven eller en bekendt. Men det handler imidlertid ikke nær så meget om held som om den kendsgerning, at du holder skarpt udkig efter de muligheder, der vil kunne gavne dig. Din timing er yderst præcis, og din følsomhed over for andre og deres behov er større end normalt. Det er en af grundene til, at det er en dårlig idé at negligere andres behov, for du vil ikke engang kunne undskylde dig med et manglende kendskab hertil.

Du kan opnå vinding både i din privatsfære og på dit arbejde. Der kan vise sig muligheder for at tjene penge og foretage forbedringer i dit hjem, som vil gøre dette mere behageligt. Eller du vil måske møde nogen, som vil hjælpe dig med at få større viden om verden og udvide dit syn på den i en eller anden forstand. Du må imidlertid være indstillet på at lade dette ske, eller med andre ord, du må forholde dig modtageligt. Her er nemlig endnu et område, hvor en eventuel arrogance kan medføre fare for, at du ikke får noget som helst af varig betydning ud af denne periode.

til top

Saturn trigon Måne: Gensidig styrkelse

Begyndelsen af december 2014 indtil midten af september 2015: Denne påvirkning antyder en periode med ro og ligevægt i din tilværelse, hvor kravene fra den ydre verden er i balance med dine følelsesmæssige behov. Det er din emotionelle modenhed og dine hidtidige oplevelser, der har forberedt dig til dette, og nu kan du bruge din indvundne indsigt til at få din tilværelse til at forløbe glattere. De spændinger, som før i tiden har syntes at trække dig i modsatte retninger, samarbejder nu på en balanceret og harmonisk måde.

I øjeblikket er din følelsesmæssige indstilling ret nøgtern. Mentalt er du relativt afdæmpet, og du er i stand til objektivt at erkende, hvad der er sandt for dig, hvad du behøver, og hvor meget du kan give og modtage fra andre. Dit privatliv og dit arbejdsliv virker gensidigt bestyrkende, og du er i stand til at tage dig af begge dele uden at forsømme nogen af dem.

Tidspunktet er velegnet til at tage vare på nogle forretningsspørgsmål i forbindelse med dit hjem og dit privatliv, f.eks. ved at købe eller sælge fast ejendom, foretage reparationer i hjemmet, omorganisere økonomien og sørge for familiens fremtidige underhold. Psykologisk såvel som materielt er du usædvanlig velorganiseret i øjeblikket, og dine planer vil forløbe fint.

Ældre mennesker, især kvinder, kan bibringe dig stor indsigt og forståelse. Din egen følelsesmæssige indstilling er også mere "moden" i øjeblikket. Du vil være i stand til at drage nytte af den indsigt, andre mennesker har opnået med alderen.

til top

Saturn sekstil Uranus: Udfordring af status quo

Begyndelsen af december 2014 indtil slutningen af september 2015: I øjeblikket er der balance imellem det gamle og det nye i din tilværelse, mellem ønsket om at bevare og ønsket om at eksperimentere. Du er i stand til at tage nye oplevelser i øjesyn, vurdere deres muligheder og derpå give dem et konkret udtryk i dit liv. Du forholder dig tålmodigt til tilværelsen og er villig til at give alt en chance for at vise, hvad det er værd. Derfor er det også et glimrende tidspunkt at studere alle former for nye, krævende materialer på. Og du vil kunne undervise andre i de teknikker, du har lært.

Måske har du mest lyst til at arbejde sammen med andre i de projekter, du har kørende i øjeblikket. Deres indsigt vil hjælpe dig med at overskride dine egne grænser.

De ændringer, du foretog i din tilværelse for flere år siden, har antaget konkret form nu. Måske flyttede du, ændrede strukturen i dine sociale relationer eller skiftede job på det pågældende tidspunkt. I øjeblikket vil disse områder være stabile, for du vil indse, at dit liv er forandret og måske passer bedre til den person, du inderst inde er.

Du kan have følelsen af at være i stand til at rumme alt det nye, der måtte vise sig lige nu, og det er også meget sandsynligt, at du vil kunne rumme langt mere, end du plejer. Og det vil være godt for dig at prøve noget nyt - lad være med at afvise eventuelle udfordringer til fordel for status quo. Indarbejd dem i din tilværelse, såfremt de afslører vigtige mangler i din nuværende livsførelse. Om få år vil det være meget sværere at gøre disse udfordringer til en del af dit liv, og du kan blive tvunget til at indføre forandringer under langt mindre gunstige forhold. Din fornemmelse af indre pres vil da være langt større, og der vil være større risiko for, at du kommer til at handle ukontrolleret eller destruktivt.

til top

Pluto konjunktion Sol: Konfronteret med skyggen

Slutningen af januar 2015 indtil slutningen af november 2016: Dette vil være en periode, hvor der vil ske store forandringer i dit liv, og hvor du vil kæmpe som aldrig før for at opfylde dine ambitioner. Du vil arbejde hårdere end nogensinde og ikke lade hindringer stille sig i vejen for, at du når dine mål. Hvis du omgås denne energi på en klog måde, vil du kunne nå langt med den, men du bør være opmærksom på visse faldgruber.

I denne periode kan du arbejde på at fjerne gamle, udlevede strukturer i dit eget liv såvel som i dine omgivelser, så alle kan komme til at opleve et nyt liv. Men du skal være opmærksom på to slags begrænsning. For det første bibringer denne indflydelse dig en umådelig kraft og energi, men kun med det formål at eliminere det, der for alvor er forældet og udlevet, ikke for at du kan gøre, hvad der passer dig. For det andet er det en transcendent indflydelse. Derfor spændes dens energi ikke nemt for den uoplyste egoismes vogn. Det, du foretager dig under denne påvirkning , bør være til gavn for alle omkring dig og ikke blot for dig selv. Du er forvalter af denne energi, ikke dens ejermand. Hvis du udelukkende bruger den til selviske formål, vil du fremkalde en så rasende modstand, at du i sidste ende vil være ude af stand til at foretage dig noget som helst. Du vil endog kunne blive offer for voldsanvendelse fra andre, som desperat forsøger at standse dig. Eller bruger du denne energi til at fjerne nogle strukturer, som endnu ikke er klar til at blive fjernet, så vil du være ude af stand til at komme videre. Denne påvirkning symboliserer behovet for at erstatte en forældet, mindreværdig tilstand med en ny og mere ophøjet. Den erstatter ikke bare vilkårligt én tilstand med en anden.

Det sidste, du skal huske, er, at du bør foretage dig noget nu. Du kan ikke blot læne dig tilbage og lade perioden passere uden at forandre nogen verdens ting. Hvis du ikke foretager forandringerne bevidst, vil omstændighederne overtage styringen, antagelig med meget ubehagelige følger. Du kan blive nødt til at konfrontere nogle sider af dig selv, som du ikke bryder dig om, men dette er en del af processen, og du vil opdage, at disse sider slet ikke er så dårlige endda. De virkede bare sådan, fordi du aldrig har givet dem plads i din bevidste personlighed.

til top

Uranus kvadrat Merkur: Radikalt anderledes

Midten af maj 2015 indtil midten af januar 2017: Dette kan være en utrolig forvirrende periode, fordi der kan melde sig nye informationer og data i et hastigt tempo. Det kan være svært at træffe kloge beslutninger om noget som helst. Hvis du er nødt til at træffe en afgørelse, men din holdning til emnet mangler ro og køligt overblik, så prøv at lægge sagen til side, indtil du har fået bedre klaring på dine følelser. Det kan faktisk være sværere, end det lyder, for under denne påvirkning bliver folk ofte fristet til at træffe forhastede og impulsive beslutninger. Eventuelle forretningstransaktioner kan også blive besværliggjort i øjeblikket på grund af denne tendens. Det vil dog være muligt at foretage transaktioner inden for det videnskabelige eller teknologiske område, især elektronik. De passer nemlig med energiens symbolik og vil muligvis ikke volde de samme bryderier. Men selv under de bedste forhold bør du udvise forsigtighed!

En negativ effekt af denne energi kan være, at du vil føle dig utrolig nervøs og anspændt på grund af begivenhedernes hurtige tempo. Energien kan antyde nervøse lidelser, såfremt du har en naturlig tilbøjelighed i den retning.

Rejser kan i denne periode være temmelig forstyrrede. Uanset hvor omhyggeligt du planlægger tingene, vil din rejse ikke komme til at forløbe, som du har planlagt, og du kan blive tvunget til at rejse på det mest ubelejlige tidspunkt. Desværre er der også fare for uheld, så du bør nok holde din rejseaktivitet på et minimum.

Et vigtigt psykologisk udtryk for denne energi kan være, at dine ideer og meninger sandsynligvis vil blive stærkt anfægtet af andre. Du har muligvis fuldkommen ret, men kosmos vil tvinge dig til at undersøge dine egne holdninger, så du med sikkerhed kan vide, om du har ret. Du kan også føle dig tiltrukket af radikalt anderledes måder at tænke på, og dette kan fremkalde modstand hos andre i øjeblikket. Det vil især påvirke din erhvervssituation. Hvis du giver meget kraftigt udtryk for dine meninger og holdninger på et bestemt område, så bør du sikre dig, at du befinder dig i en position, hvor du er i stand til at forsvare dine synspunkter. Og selvom du skulle have ret, så lad være med at udtrykke dig på en dogmatisk måde. Prøv at forstå andres synspunkter, for du kunne lære noget af dem.

til top


Kort Horoskop - Prognose Januar 2015 til Juni 2015
for Madeleine Wehle [Adb] (kvinde)
født den 6. januar 1968 lokaltid: 4:00
i Caputh, GER U.T.: 03:00
13e00, 52n21 sid. tid: 10:51:05

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Stenbuk 14°51'15 i hus 2 direkte
Måne Fisk 28°35'55 i hus 4 direkte
Merkur Stenbuk 19°45'05 i hus 2 direkte
Venus Skytte 5°01'02 i hus 1 direkte
Mars Vandbærer 27°26'15 i hus 3 direkte
Jupiter Jomfru 5°29'22 i hus 9 retrograd
Saturn Vædder 6°20'13 i hus 4 direkte
Uranus Jomfru 29°13'00 i hus 10 stationær (R)
Neptun Skorpion 25°47'06 i hus 1 direkte
Pluto Jomfru 22°49'42 i hus 10 retrograd
Sand Måneknude Vædder 24°05'23 i hus 5 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Skorpion 20°29'46
2.Hus Skytte 21°07'15
3.Hus Vandbærer 1°13'01
Imum Coeli Fisk 11°19'28
5.Hus Vædder 11°42'20
6.Hus Tyr 3°39'04
Descendant Tyr 20°29'46
8.Hus Tvilling 21°07'15
9.Hus Løve 1°13'01
Medium Coeli Jomfru 11°19'28
11.Hus Vægt 11°42'20
12.Hus Skorpion 3°39'04

Transitter
Uranus kvadrat Sol Slutningen af april 2014 indtil slutningen af marts 2015
Jupiter kvadrat Ascendant Slutningen af oktober 2014 indtil begyndelsen af juli 2015
Saturn trigon Måne Begyndelsen af december 2014 indtil midten af september 2015
Saturn sekstil Uranus Begyndelsen af december 2014 indtil slutningen af september 2015
Pluto konjunktion Sol Slutningen af januar 2015 indtil slutningen af november 2016
Uranus kvadrat Merkur Midten af maj 2015 indtil midten af januar 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astrodienst Onlineshop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt