•    
    Planetpositioner
    13-Dec-2017, 11:12 UT/GMT
    Sol2137'57"23s10
    Måne2834' 4"6s26
    Merkur2041'33"r21s17
    Venus1511'51"22s21
    Mars234'10"11s25
    Jupiter1333'39"14s56
    Saturn2912'23"22s31
    Uranus2444'36"r9n03
    Neptun1135'25"8s04
    Pluto1810'21"21s43
    Sand Månek.1643'36"r15n49
    Chiron2420'47"1n10
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra December 2017
for Mike Bloomberg [Adb], født 14 Februar 1942
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Pludselig adskillelse * Uranus kvadrat Ascendant: * Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018:

Store planer * Jupiter kvadrat Merkur: * Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Slutningen af december 2017 indtil midten af september 2018:

Store armbevægelser * Jupiter opposition Mars: * Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018:

Fare for fejlbedømmelser * Jupiter opposition Saturn: * Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018:

Vurdering af din målsætning * Saturn kvadrat MC: * Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med December 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 14 Februar 1942 kl. 15:40 i Brighton MA, Alaska.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er i Vandbærer.

Mere Information

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

 

til top

Uranus kvadrat Ascendant: Pludselig adskillelse

Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018: Denne energi vil sandsynligvis have en meget nedbrydende virkning på dit forhold til andre mennesker. Der kan melde sig ting i din tilværelse, enten via dit hjem eller dit erhverv, som vil udfordre den basis, dit liv er bygget op på. Denne udfordring vil afspejle sig i nogle overraskende møder med andre, som bringer forstyrrelser ind i din måde at leve, eller den kan afspejle sig i nogle pludselige adskillelser fra mennesker, som du troede ville være faste bestanddele af din tilværelse i lang tid fremover. Eller du kan selv komme til at optræde som katalysator for alle disse forandringer i kraft af dine forsøg på at frigøre dig fra en situation, som opleves belastende.

I løbet af denne periode er det meget sandsynligt, at du vil foretage dig ting og tage steder hen, som du aldrig tidligere har overvejet. Din gamle livsform kan simpelthen ikke længere rumme det, dit liv er i færd med at udvikle sig til i øjeblikket.

Af ovennævnte skulle det være fremgået klart, at her ikke er tale om nogen "dårlig" påvirkning, selvom enhver, der har viet sit liv til status quo eller til sin egen fortid, vil finde denne periode uhyre vanskelig. Gamle adfærdsmønstre, som har holdt din tilværelse fast i et kvælertag, vil bryde sammen. Du har muligvis slet ikke været bevidst om disse mønstre, for mange mennesker finder deres "kvælertag" helt behagelige, i det mindste indtil et langt senere tidspunkt.

De mennesker, der dukker op i din tilværelse i øjeblikket, kan adskille sig betydeligt fra dem, du kendte før. Nogle af disse bekendtskaber kan være ganske kortvarige. Du kan møde et bestemt menneske med et ganske bestemt formål, som du ikke selv er dig bevidst på det pågældende tidspunkt, og når formålet er opfyldt, ophører forholdet.

Hvis der dukker en ny kærlighedsaffære op i dit liv i denne periode, vil den sandsynligvis være spændende, fri og fuldkommen uforudsigelig. Bind dig ikke permanent i et sådant forhold, før perioden er helt overstået, for der vil sandsynligvis være tale om et meget ustabilt og kortvarigt forhold.

 

til top

Jupiter kvadrat Merkur: Store planer

Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018: Denne påvirkning antyder en øget mental aktivitet og et ønske om at kommunikere med andre om ting, som du anser for væsentlige. Uanset om dit budskab i virkeligheden er betydningsfuldt eller ej, så vil du selv mene, at det er det, så du bør tage dig den fornødne tid til at undersøge, om det nu også passer. Der er ingen grund til at overlæsse andre mennesker med dine ideer og meninger, hvis ikke de er noget værd. Og når du taler med andre, så er det vigtigt, at du lytter til deres respons. For du er ganske vist fuld af store ideer og planer i øjeblikket, men der er også en tendens til at overse detaljerne. Du kan være uvillig til at lytte til kritik, men hvis du lytter og tager hensyn til, hvad du får fortalt, så kan dette være et glimrende tidspunkt at tage beslutninger på, lægge planer, forhandle og afslutte handler eller aftaler. Men det vil kun være tilfældet, hvis du lytter til andres mening.

Normalt er her tale om en tid fuld af optimisme og positive følelser. Du tror på dine ideer og er i stand til at formidle dem. Alle former for kommunikation forekommer dig vigtige; f.eks. er det tænkeligt, at du vil skrive en del i denne tid.

Men det er også vigtigt, at du ikke overskrider dine grænser. Sørg for, at dine planer ikke er mere omfattende, end at du er i stand til at gennemføre dem. Sommetider kan tempoet blive temmelig hektisk under denne påvirkning, fordi man bliver nødt til at klare så mange ting på én gang. Det er her, at en overfladisk tankegang kan blive særlig farlig.

I denne periode vil du kunne støde på modstand mod dine ideer og meninger fra flere forskellige kanter. Det er et godt tidspunkt til at undersøge dine egne ideer og finde ud af, i hvor høj grad de egentlig holder i en debat. Det er også et godt tidspunkt til at ændre de af dine synspunkter, som ikke holder, for du vil have nemt ved at udvide dit synsfelt i øjeblikket. Du har ikke behov for at være småtskåren eller trættekær, men du føler dig tvunget til at forsvare de ideer, som er vigtige for dig. Ethvert virkelig væsentligt standpunkt vil holde vand i den slags konfrontationer og mere end nogensinde komme til at udgøre en del af dit fundamentale, mentale mønster.

 

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Slutningen af december 2017 indtil midten af september 2018: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

 

til top

Jupiter opposition Mars: Store armbevægelser

Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018: Her er tale om en umådelig sprudlende påvirkning, som giver dig tendens til at udføre alting med meget store armbevægelser. Dit energiniveau er højt, og du er ambitiøs i alt, hvad du gør. Du har et stort behov for at udfolde dig fysisk, men pas på, at du ikke kommer til at handle overilet. Disciplin og selvkontrol er nødvendig, uanset hvad du kaster dig ud i.

Overvurdér ikke dine egne evner, hverken over for dig selv eller over for andre. Du er i stand til at yde temmelig meget under denne påvirkning, men du behøver ikke at overdrive. Det er især vigtigt, at du ikke narrer dig selv med hensyn til dine egne evner, for du vil formentlig forsøge at udrette det umulige og højst sandsynlig overanstrenge dig derved. Af samme grund bør du ikke tage unødige chancer. Den almagtsfølelse, som energien eventuelt bibringer dig, er ikke realistisk, i det mindste ikke i det omfang du oplever den.

Sommetider kan denne påvirkning antyde en konflikt med andre, hvor du måske forsøger at bryde med den andens restriktioner. Det er svært at afgøre sådan rent generelt, om din vurdering af situationen er korrekt, dvs. om den anden virkelig kræver for meget af dig eller lægger for store begrænsninger for dig. Derfor bør du undersøge sagen meget nøje, inden du handler. Du har et stort behov for at hævde dig og gøre dig gældende i øjeblikket, men gem det til situationer, hvor det kan fungere konstruktivt. Undgå at handle impulsivt; det vil kun skabe unødige vanskeligheder for dig.

På den anden side medfører denne energi også et ægte mod. Forskellen på mod og dumdristighed består i simpel selverkendelse, og selverkendelse må du have for at få denne energi til at fungere positivt. Hvis du er rolig og fattet i alt, hvad du foretager dig, så kan det blive en periode, hvor du fejrer store triumfer, hvor du overvinder alle forhindringer og udretter ting, du ellers ville føle dig ude af stand til at gennemføre. Er du tvunget til at forsvare dig, så kan du også gøre det, og det på en måde, som gør din fremtidige omgang med dine opponenter konstruktiv i stedet for destruktiv. Men det lykkes kun, hvis du holder hovedet koldt.

 

til top

Jupiter opposition Saturn: Fare for fejlbedømmelser

Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018: Under denne påvirkning kan det være meget svært nøjagtig at vide, hvilken retning dit liv vil tage. Derfor bør du være utrolig forsigtig i dine gætterier, for der er stor fare for at fejlvurdere situationen.

I almindelighed vil det være vanskeligt at træffe beslutninger i denne periode, fordi man føler sig fanget i konflikten mellem forsigtighed og optimisme. Så snart den ene indstilling vinder overhånd i éns sind, vil den anden dukke op og undergrave den første. Ofte kan det være uhyre vanskeligt at finde ud af, om man skal ekspandere eller indskrænke. Problemet vil være særlig udtalt, hvis du har overvurderet dig selv tidligere og har været nødt til at droppe nogle ting. Det kan have afstedkommet en mangel på selvtillid, som vil dukke op til overfladen nu.

Du vil også i øjeblikket kunne opleve en konflikt imellem behovet for større frihed og flere muligheder og behovet for at holde sig på den sikre og forudsigelige grund, som du er vant til. Ofte vil der opstå en fristelse til at bryde med alting og starte forfra uden den tungtvejende fortid, som holder dig tilbage - sådan tænker du i al fald. Den rastløshed, der opstår som følge af denne konflikt, kan få dig til at indføre mange forandringer i din tilværelse, især i forbindelse med din karriere. Forholdet til andre vil også hyppigt være besværliggjort, især hvis der er store ansvarsbyrder involveret. Mere overfladiske forhold og venskaber vil være mindre tilbøjelige til at blive berørt.

Men er du grundlæggende tilfreds med din tilværelse, og føler du ikke dine pligter og ansvar som tyngende, så vil du opleve energiens positive sider, som faktisk er ganske betragtelige. Tiden er inde til, at du kan udvide din livsform til at omfatte langt mere end tidligere. For eksempel kan du trygt udvide din forretning, for den forsigtighed, der følger med din fødsels-Saturn, vil antagelig forhindre dig i at overvurdere dig selv. Eller du vil kunne påtage dig et større ansvar, som vil gøre dit arbejde mere tilfredsstillende.

 

til top

Saturn kvadrat MC: Vurdering af din målsætning

Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018: Dette vil være en prøvelsernes tid i din tilværelse. Du vil være tvunget til at foretage mange valg med hensyn til, hvilke områder af livet du vil lægge mest vægt på. Vil du arbejde på at opbygge en ny karriere eller fortsætte opbygningen af den gamle? Vil du arbejde på at gøre din helt personlige tilværelse så tilfredsstillende som mulig?

Ofte opstår der en "fremmedgørelseskrise" under denne påvirkning, en pludselig følelse af at være afskåret fra alle andre, som om du har brugt al for megen energi på at forfølge dine helt personlige mål. Dette kan på sin side afstedkomme ensomhedsfølelse og en fornemmelse af at være på afstand af andre, selv dem du holder allermest af. Eller du kan måske pludselig føle, at du ikke længere besidder den nødvendige styrke til at fortsætte i den retning, du har valgt. Frygten for personlig utilstrækkelighed kan fordreje dit udsyn. Alt dette vil sandsynligvis forekomme, såfremt du har forsømt dine personlige relationer i livet. Du kan ikke fortsætte for evigt uden støttende følelsesmæssige relationer til andre, og det er måske netop, hvad du har forsøgt at gøre.

Sommetider kan denne energi få den modsatte virkning, og du vil opdage, at forskellige personlige forviklinger har blandet sig utidigt i din stræben efter en personlig målsætning. I så fald vil du afbryde de pågældende forhold og derved få frihed til at følge din egen vej. Det vil her være et spørgsmål om at finde den rette balance imellem dine personlige relationer og din egen fremgang og udvikling i tilværelsen.

Set fra en helt anden synsvinkel kan denne energi teste dit valg af målsætning. Du kan støde på modstand fra andre, som tvinger dig til at overveje, om dine mål nu også virkelig har værdi for dig. Har de det, kan konflikten med andre eller med omstændighederne vise sig nyttig. Men hvis du opdager, at du egentlig ikke rigtig har hjertet med dig på den vej, du har valgt, så kan du blive nødt til at foretage nogle justeringer og ændre kurs. Det er meget bedre at gøre det nu end om nogle år, hvor du kan have forpligtet dig for meget på en kurs, der ikke passer til dig, og opdage, at du er bastet og bundet.


Kort Horoskop - Prognose December 2017 til Maj 2018
for Mike Bloomberg [Adb] (mand)
født den 14. februar 1942 lokaltid: 15:40
i Brighton MA, USA U.T.: 19:40
71w09, 42n21 sid. tid: 00:32:09

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°29'41 i hus 8 direkte
Måne Vandbærer 17°46'38 i hus 8 direkte
Merkur Vandbærer 15°13'42 i hus 7 retrograd
Venus Vandbærer 6°58'03 i hus 7 retrograd
Mars Tyr 18°07'58 i hus 11 direkte
Jupiter Tvilling 11°32'07 i hus 11 direkte
Saturn Tyr 22°06'25 i hus 11 direkte
Uranus Tyr 26°24'18 i hus 11 direkte
Neptun Jomfru 29°21'26 i hus 3 retrograd
Pluto Løve 4°11'00 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 13°24'36 i hus 3 retrograd

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 26°22'27
2.Hus Løve 15°45'29
3.Hus Jomfru 8°57'28
Imum Coeli Vægt 8°45'08
5.Hus Skorpion 15°44'53
6.Hus Skytte 23°59'29
Descendant Stenbuk 26°22'27
8.Hus Vandbærer 15°45'29
9.Hus Fisk 8°57'28
Medium Coeli Vædder 8°45'08
11.Hus Tyr 15°44'53
12.Hus Tvilling 23°59'29

Transitter
Uranus kvadrat Ascendant Slutningen af april 2017 indtil slutningen af marts 2018
Jupiter kvadrat Merkur Midten af december 2017 indtil slutningen af august 2018
Jupiter kvadrat Måne Slutningen af december 2017 indtil midten af september 2018
Jupiter opposition Mars Begyndelsen af januar 2018 indtil midten af september 2018
Jupiter opposition Saturn Slutningen af januar 2018 indtil begyndelsen af oktober 2018
Saturn kvadrat MC Begyndelsen af marts 2018 indtil midten af december 2018

Skjul
Nu for en kort tid:
Psykologisk Horoskop Analyse
med 30% rabat!
Særtilbud ender med:

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt