•    
    Planetpositioner
    27-Apr-2017, 10:31 UT/GMT
    Sol721'17"13n58
    Måne2027' 6"13n04
    Merkur2547'27"r9n38
    Venus2931'33"1n34
    Mars48'30"21n35
    Jupiter1550'55"r4s48
    Saturn2725'56"r22s03
    Uranus2512'46"9n14
    Neptun1336'13"7s15
    Pluto1923'12"r21s10
    Sand Månek.10'43"r11n07
    Chiron278'44"2n20
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra April 2017
for Marti Caine [Adb], født 26 Januar 1945
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Indre tumult * Pluto opposition Måne: * Slutningen af marts 2015 indtil midten af november 2017:

Indsigt og dygtighed * Jupiter kvadrat Mars: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Store planer * Jupiter kvadrat Merkur: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Storsind * Jupiter kvadrat Måne: * Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017:

En følelse af spændinger * Saturn kvadrat Venus: * Begyndelsen af januar 2017 indtil slutningen af oktober 2017:

En aktuel udfordring * Saturn kvadrat Jupiter: * Midten af februar 2017 indtil begyndelsen af december 2017:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med April 2017 med følgende fødselsdata: kvinde, født 26 Januar 1945 kl. 15:15 i Sheffield,.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Krebs, og din Måne er også i Krebs.

 

til top

Pluto opposition Måne: Indre tumult

Slutningen af marts 2015 indtil midten af november 2017: Denne påvirkning kan indvarsle en tid præget af ekstreme emotionelle konfrontationer med andre, hvor enten du selv eller de forsøger at manipulere med modpartens følelser. I et kærlighedsforhold kan f.eks. enten du eller din partner bruge forskellige kombinationer af skyld, jalousi og trusler om at forlade forholdet for at tvinge den anden til at handle på en bestemt måde. Du kan være involveret i et forhold, der er alt for besidderisk, og hvor du og din partner ikke giver hinanden frihed til at forholde jer til andre mennesker eller til at være individuelle personligheder. I sådan en situation kan presset bygge op til et eksplosionspunkt, muligvis med fatale følger for forholdet.

Sommetider handler du ud fra de bedste motiver. Du er måske ikke engang klar over, at du kvæler din partner, og tror, at der udelukkende er tale om kærlighed og ikke om en undertrykkelse af den andens personlighed; og måske forstår din partner heller ikke, hvad der foregår, bortset fra at der er et eller andet frygtelig galt. Partneren, som fornemmer, at noget er galt, kan føle stor skyld, og dette kan også forgifte et forhold. Den bedste fremgangsmåde er at være meget ærlig over for alle, du har et forhold til, og gøre dem klart, at du også ønsker, at de skal være ærlige.

Denne påvirkning kan også antyde en periode præget af en dyb indre uro. Dit ubevidste spiller dig et puds, og det virker stærkt foruroligende, for du er offer for nogle indre tvangsmekanismer, som ikke giver mening i forhold til dine aktuelle erfaringer. De giver ingen mening, for de repræsenterer en reaktivering af nogle elementer fra din fortid, som du aldrig rigtig har forholdt dig til. Infantile adfærdsmønstre og barndomsprogrammeringer, som du troede, du var vokset fra, kan dukke op til overfladen nu og forstyrre din voksne måde at omgås livet og verden på. Det, du bør gøre, er at nå til en forståelse af, hvad det er, disse adfærdsmønstre repræsenterer i dit liv. Hvis du anerkender dem og giver dem en plads i din tilværelse, så vil du måske opdage, at disse energier kan spændes for voksenlivets vogn på en ganske kreativ måde. De virker blot så "forfærdelige", fordi du har lært at misbillige dem, og det fordrejer din opfattelse af tingene.

 

til top

Jupiter kvadrat Mars: Indsigt og dygtighed

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: Denne påvirkning indgyder dig en god portion selvtillid og gør dig meget selvsikker. Sædvanligvis er det i sin orden, men nogle mennesker kan udtrykke denne energi ved at blive arrogante og dominerende. Vær også på vagt over for overdreven selvsikkerhed, som kan resultere i, at du forsøger dig med nogle ting, som rent ud sagt overstiger dine evner. Du bør være uhyre forsigtig, især i forbindelse med fysiske aktiviteter, og ikke løbe nogen unødig risiko, som kan afstedkomme ulykker.

Umådehold i dine aktiviteter, uanset hvilke, vil fuldstændig kunne ophæve den fundamentalt set positive energi hos denne påvirkning. Undgå overdrivelser og prøv at bevare din sans for proportioner. Kan du det, vil du være i stand til at få mere fra hånden, end du plejer, og du vil ovenikøbet udføre tingene godt. Du vil kunne udrette ting, som du normalt er bange for at give dig i kast med, fordi du føler dig utilstrækkelig, og du vil kunne tage et initiativ, hvor du ellers plejer at vente på, at andre skal tage føringen.

Med omhu og planlægning og en passende selvkontrol vil denne påvirkning være et generelt tegn på heldigt planlagte forehavender, som udnytter det rette tidspunkt og får mest muligt ud af tingene. Og det skyldes ikke bare held, men indsigt og dygtighed fra din side. Men alt dette kræver grundig forberedelse, for impulsive handlinger i øjeblikket vil sandsynligvis ikke være særlig effektive.

Det kan især være vigtigt at berolige folk, der i myndighed står over dig selv. Hvis du handler hovedkulds, kan de blive forskrækkede og tro, at du udgør en trussel, uanset om det var din hensigt eller ej. Hvis du bevidst har til hensigt at være en trussel, kan denne påvirkning naturligvis være en hjælp, igen under forudsætning af, at du planlægger tingene ordentligt. Men er du ubevidst om dine hensigter, så kan du støde på modstand fra dine overordnede uden helt at forstå hvorfor.

 

til top

Jupiter kvadrat Merkur: Store planer

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: Denne påvirkning antyder en øget mental aktivitet og et ønske om at kommunikere med andre om ting, som du anser for væsentlige. Uanset om dit budskab i virkeligheden er betydningsfuldt eller ej, så vil du selv mene, at det er det, så du bør tage dig den fornødne tid til at undersøge, om det nu også passer. Der er ingen grund til at overlæsse andre mennesker med dine ideer og meninger, hvis ikke de er noget værd. Og når du taler med andre, så er det vigtigt, at du lytter til deres respons. For du er ganske vist fuld af store ideer og planer i øjeblikket, men der er også en tendens til at overse detaljerne. Du kan være uvillig til at lytte til kritik, men hvis du lytter og tager hensyn til, hvad du får fortalt, så kan dette være et glimrende tidspunkt at tage beslutninger på, lægge planer, forhandle og afslutte handler eller aftaler. Men det vil kun være tilfældet, hvis du lytter til andres mening.

Normalt er her tale om en tid fuld af optimisme og positive følelser. Du tror på dine ideer og er i stand til at formidle dem. Alle former for kommunikation forekommer dig vigtige; f.eks. er det tænkeligt, at du vil skrive en del i denne tid.

Men det er også vigtigt, at du ikke overskrider dine grænser. Sørg for, at dine planer ikke er mere omfattende, end at du er i stand til at gennemføre dem. Sommetider kan tempoet blive temmelig hektisk under denne påvirkning, fordi man bliver nødt til at klare så mange ting på én gang. Det er her, at en overfladisk tankegang kan blive særlig farlig.

I denne periode vil du kunne støde på modstand mod dine ideer og meninger fra flere forskellige kanter. Det er et godt tidspunkt til at undersøge dine egne ideer og finde ud af, i hvor høj grad de egentlig holder i en debat. Det er også et godt tidspunkt til at ændre de af dine synspunkter, som ikke holder, for du vil have nemt ved at udvide dit synsfelt i øjeblikket. Du har ikke behov for at være småtskåren eller trættekær, men du føler dig tvunget til at forsvare de ideer, som er vigtige for dig. Ethvert virkelig væsentligt standpunkt vil holde vand i den slags konfrontationer og mere end nogensinde komme til at udgøre en del af dit fundamentale, mentale mønster.

 

til top

Jupiter kvadrat Måne: Storsind

Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017: Dette er sædvanligvis en meget gunstig påvirkning. Den giver dig stor emotionel styrke, og du vil i langt højere grad end ellers have part i dine følelser og større kontakt med dem. Samtidig vil du have lyst til at etablere et indfølende forhold til andre, at høre om deres problemer, hjælpe dem og om muligt påtage dig rollen som deres beskytter. Denne energi kan få dig til at blive meget sentimental og tæt knyttet til dine omgivelser og din familie. Din fortid er meget vigtig for dig i øjeblikket, og hvis der er begivenheder fra fortiden, som du føler ubehag ved, så vil de sandsynligvis dukke op nu. Du vil få behov for at konfrontere de ubevidste sider i din psyke under denne påvirkning, og du bør betragte dette som en mulighed for at blive helbredt for de sår, fortiden har forvoldt.

I emotionelle kontakter kan påvirkningen afstedkomme en spændingstilstand imellem dit ønske om at være tæt på et andet menneske og dit ønske om at være fri. Vær påpasselig med at give dine kære den samme frihed, som du selv ønsker, og forsøg ikke at være urimeligt besiddende over for dem. Konfrontationen med de ubevidste sider af dig selv kan ligeledes have en negativ indvirkning på dine relationer til andre i øjeblikket. I så fald er det nødvendigt, at du udviser en vis distance og ikke bliver så begravet i dine egne følelser, at du ikke kan se ud over din egen næse.

Denne påvirkning afstedkommer en enorm interesse for social og individuel retfærdighed. Du bliver nemt ophidset, når du ser nogen trække det korteste strå, men dit følelsesmæssige engagement kan gøre det svært for dig at finde en god løsning på problemerne. Prøv at undgå at komme til at virke selvretfærdig og intolerant. Du har brug for at indtage en meget åben og generøs holdning for at kunne løse de konflikter, der måtte opstå i øjeblikket, og et emotionelt engagement forklædt som selvretfærdighed vil ikke være til nogen som helst nytte. Forsøg i stedet at udnytte den uhyre positive side af denne energi ved at hjælpe dem, der virkelig har behov for det. Beskyt de mennesker, du kan beskytte, og bistå dem, der er blevet skadet. Storsind er lige så tæt knyttet til denne energi som overdreven emotionalitet og selvretfærdighed.

 

til top

Saturn kvadrat Venus: En følelse af spændinger

Begyndelsen af januar 2017 indtil slutningen af oktober 2017: Denne periode vil være præget af betydelige spændinger og vanskeligheder i dine relationer til andre. Kærlighedsforhold afkøles ofte under denne påvirkning og kan endda blive helt afbrudt. Måske vil du opdage, at et kærlighedsforhold ikke helt var sådan, som du havde forestillet dig, og det kan være en barsk opvågnen efter en periode fuld af de yndigste illusioner. Og selvfølgelig kan der også være tale om, at den anden forlader dig.

Bortset fra dine kærlighedsforhold, så vil du generelt opleve en anspændelse og en følelse af, at det på en eller anden måde er blevet sværere at forholde sig til andre. Du kan føle, at ethvert forhold udspiller sig på bekostning af din personlige frihed og fornemmelse af individualitet.

En anden effekt af denne energi kan være, at "omstændigheder uden for din kontrol" synes at stille sig i vejen for et eksisterende forhold og fremtvinge et brud, selvom ingen af jer ønsker, at det skal ske. Men det er som regel aldrig, hvad der i virkeligheden foregår. Sædvanligvis vil den ene af parterne bevidst eller ubevidst have behov for at trække sig ud af forholdet, og vedkommende manipulerer så i det skjulte med situationen, så der fremtvinges et brud. Eller I tester måske jeres forhold for at finde ud af, hvor meget det kan bære. Et godt forhold vil overleve og blive stærkere af det.

Ethvert forhold til andre må rumme et ærligt udtryk for os selv. Men vi involverer os ofte i forhold, som kun har meget lidt at gøre med vores virkelige selv, og det sker almindeligvis af frygt, af et behov for tryghed eller af en følelse af personlig utilstrækkelighed. Det hænder også, at et forhold simpelthen udlever sig selv, og det er dem, der vil lide og måske dø i øjeblikket. De kommer på tværs af dit selvudtryk og dine interesser i livet.

Ensomhed kan være et problem i denne tid, for dit behov for selskab og dit behov for at være dig selv er lige gyldige. Men i stedet for at arbejde harmonisk sammen, sådan som de burde gøre, er de i konflikt med hinanden. Bevidst eller ubevidst vil det dog være dit behov for at være dig selv, der vejer tungest lige i øjeblikket.

 

til top

Saturn kvadrat Jupiter: En aktuel udfordring

Midten af februar 2017 indtil begyndelsen af december 2017: Under denne påvirkning kan dine muligheder blive beskåret og din handlefrihed stærkt begrænset. Begrænsningerne synes at opstå ud af det blå, og du kan være nødt til at arbejde temmelig hårdt for blot at opretholde din vante livsform, for slet ikke at tale om at forbedre den. Denne periode kan økonomisk set være ret ugunstig, især hvis du ikke har udvist forsigtighed i de senere år. Den afprøver, hvor godt du har kittet dit liv sammen på snart sagt alle områder, men især med hensyn til forhold, der har at gøre med økonomi, forretninger og erhverv. Du vil muligvis opdage, at mange sider af din tilværelse ikke kan klare egentlig modgang.

For godt syv år siden påbegyndte du mange nye aktiviteter i dit liv. De bliver nu testet for at se, om de har nogen egentlig værdi for din tilværelse. Alt det, der ikke klarer denne test, bør fjernes eller grundlæggende ændres. Det er selvfølgelig muligt at holde fast i noget, der ikke fungerer, trods andres modstand og omgivelsernes restriktioner. Og hvis du gør det, kan alt synes at fungere helt fint, når perioden er overstået. Men det skyldes kun, at de akutte vanskeligheder er overståede. Men om godt og vel syv år vil alt, hvad du har klynget dig til, blive testet igen, og så vil det skabe langt større vanskeligheder, end det gør nu. Med andre ord, er der noget, der ikke fungerer nu, så slip det!

Typisk fremkalder denne energi en enorm rastløshed. Jupiters trang til frihed bliver ubønhørligt tøjlet af Saturns restriktioner, og du vil have en stærk følelse af, at du bør gøre dig fri af disse restriktioner. Du vil kunne opleve ændringer i job eller bopæl og opbrud i de af dine personlige relationer, som synes at gribe urimeligt ind over for din frihedstrang. Men sådanne forandringer er som regel blot overilede reaktioner på energien. Du vil stå dig langt bedre ved roligt at overveje, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i din tilværelse, og bevidst fjerne de elementer, som ikke fungerer. Lad være med at reagere i blinde, blot fordi du er frustreret.


Kort Horoskop - Prognose April 2017 til September 2017
for Marti Caine [Adb] (kvinde)
født den 26. januar 1945 lokaltid: 15:15
i Sheffield, England U.T.: 14:15
1w30, 53n23 sid. tid: 22:31:01

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 6°17'09 i hus 8 direkte
Måne Krebs 16°27'25 i hus 1 direkte
Merkur Stenbuk 15°38'23 i hus 7 direkte
Venus Fisk 22°59'37 i hus 10 direkte
Mars Stenbuk 15°37'36 i hus 7 direkte
Jupiter Jomfru 27°09'53 i hus 4 retrograd
Saturn Krebs 5°08'15 i hus 12 retrograd
Uranus Tvilling 9°17'05 i hus 12 retrograd
Neptun Vægt 6°19'59 i hus 4 retrograd
Pluto Løve 9°10'04 i hus 2 retrograd
Sand Måneknude Krebs 18°26'47 i hus 1 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Krebs 11°29'20
2.Hus Krebs 26°20'37
3.Hus Løve 13°17'49
Imum Coeli Jomfru 5°58'24
5.Hus Vægt 10°28'11
6.Hus Skorpion 29°35'06
Descendant Stenbuk 11°29'20
8.Hus Stenbuk 26°20'37
9.Hus Vandbærer 13°17'49
Medium Coeli Fisk 5°58'24
11.Hus Vædder 10°28'11
12.Hus Tyr 29°35'06

Transitter
Pluto opposition Måne Slutningen af marts 2015 indtil midten af november 2017
Jupiter kvadrat Mars Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter kvadrat Merkur Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter kvadrat Måne Slutningen af november 2016 indtil begyndelsen af august 2017
Saturn kvadrat Venus Begyndelsen af januar 2017 indtil slutningen af oktober 2017
Saturn kvadrat Jupiter Midten af februar 2017 indtil begyndelsen af december 2017

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt