•    
    Planetpositioner
    4-Maj-2016, 12:25 UT/GMT
    Sol14Tyr27'49"16n11
    Måne11Vædder56'13"2n59
    Merkur22Tyr13'24"r19n35
    Venus5Tyr32' 0"12n16
    Mars7Skytte5'25"r21s44
    Jupiter13Jomfru17'37"r7n50
    Saturn15Skytte9'32"r20s49
    Uranus21Vædder49'57"7n57
    Neptun11Fisk36'10"7s58
    Pluto17Stenbuk25'15"r20s52
    Sand Månek.20Jomfru29'20"r3n46
    Chiron24Fisk1' 7"1n25
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering
Horoskop for:
Kort Horoskop - Prognose
fra Maj 2016
for Sharmila Deshpande, født 14 Februar 1979
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2016
Præsentation

Falsk optimisme * Jupiter kvadrat Neptun: * Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016:

Følelsesmæssig tryghed * Jupiter konjunktion Måne: * Begyndelsen af december 2015 indtil begyndelsen af august 2016:

Søgen efter sjælen * Saturn kvadrat Saturn: * Slutningen af december 2015 indtil midten af oktober 2016:

En ny opfattelse * Neptun opposition Saturn: * Begyndelsen af april 2016 indtil slutningen af januar 2018:

Pas på krukkeri * Jupiter konjunktion Ascendant: * Fra 20. august 2016 til 30. august 2016:

God arbejdsorden * Jupiter sekstil Jupiter: * Fra 11. september 2016 til 21. september 2016:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Maj 2016 med følgende fødselsdata: kvinde, født 14 Februar 1979 kl. 20:40 i Hubli, India.

Dit soltegn er Vandbærer. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Jomfru, og din Måne er også i Jomfru.

til top

Jupiter kvadrat Neptun: Falsk optimisme

Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016: I øjeblikket arbejder du meget hårdt for at realisere dine idealer og finde en konkret måde at omsætte dine åndelige synspunkter til praktisk virkelighed på. Men du må nok forvente, at virkelighedens verden udviser en vis modstand imod dine ideer. Du vil bl.a. blive opfordret til at demonstrere, at dine idealer ikke bare er en samling irrelevante, upraktiske abstraktioner. Du vil også skulle vise, at dine synspunkter er baserede på realisme og ikke på den drømmeverden, som du meget vel kan befinde dig i lige i øjeblikket. Og under alle omstændigheder giver denne periode dig mulighed for at finde ud af, om det forholder sig sådan.

Du giver beredvilligt i øjeblikket, hvis der bliver kaldt på dig, for energien antyder en stor gavmildhed over for mennesker, som er mindre heldigt stillede end du selv. Men du er muligvis ikke særlig kritisk med hensyn til, hvem du vælger som modtagere af din rundhåndede velgørenhed. Nogle mennesker er mulige at hjælpe, så det vil være værdifuldt at bruge tid på dem. Men andre er ikke værd at spille tid på, selvom du under denne påvirkning kan have svært ved at se forskel.

Betragtet på et andet plan kan den aktuelle påvirkning indgyde dig en form for falsk optimisme, som får dig til at tage nogle tåbelige chancer, især i forbindelse med begrænsede resurser. I alle økonomiske forehavender bør du sikre dig, at tingene virkelig forholder sig sådan, som de bliver fremstillet for dig. Hvis du ikke gør det, kan du blive taget godt og grundigt ved næsen.

Denne periode tester dit greb om virkeligheden og din evne til at omsætte dine ideer i praksis. Der er ingen grund til at tro, at du ikke skulle kunne bestå prøven, men du bør udvise stor forsigtighed.

Religiøst eller åndeligt bedrag udgør en anden risiko under denne påvirkning. Du kan være fristet til at løbe efter falske frelserprofeter eller vejledere, hvis evne til at fortrylle dig med åndelige fraser overgår deres evne til at lære dig, hvordan du skal håndtere din egen tilværelse.

til top

Jupiter konjunktion Måne: Følelsesmæssig tryghed

Begyndelsen af december 2015 indtil begyndelsen af august 2016: Her er tale om en umådelig positiv periode. Du føler dig selvsikker og i god kontakt med dine følelser, som du er i stand til at udtrykke klart og ærligt, både over for dig selv og over for andre. Samtidig føler du dig uhyre gavmild, og det giver dig mulighed for at give noget til andre mennesker på en mere fri måde end tidligere og uden, at du på nogen måde føler, at der går noget fra dig selv. Dette aspekt har at gøre med næringsfunktionen i dit indre, ønsket om at beskytte og drage omsorg, såvel som ønsket om selv at blive støttet. Du vil kunne give andre næring i øjeblikket, og har du selv brug for hjælp, vil du også få den.

Dit hjem og dit privatliv er vigtigt for dig i denne periode, og du vil arbejde på at gøre dette område af livet så positivt som muligt. Måske vil du simpelthen gøre dit hjem mere komfortabelt og elegant, eller du kan mere psykologisk betragtet invitere venner og naboer hjem til dig, så I kan hygge jer sammen.

I øjeblikket vil du indse, hvordan din fortid har bidraget positivt til din aktuelle situation, og du vil ønske at være omgivet af ting, der minder dig om din fortid. Det er et godt tidspunkt at tage hjem og besøge sine gamle venner og kære på.

Uanset dit køn vil du kunne modtage en gunstbevisning fra en kvinde, som tilbyder at hjælpe dig eller sørge for dig på en eller anden måde. Ofte vil hendes funktion i din tilværelse være at åbenbare, hvad der findes i dit eget indre, og derved gøre dig mere selvsikker. Det kan også være en mand, men han vil i så fald komme til at påvirke dig på en meget moderlig facon.

Så godt som den eneste negative effekt af denne energi kommer af dens symbolske forbindelse med næring og fordøjelse. Psykologisk set befinder du dig i en periode med indoptagelse og assimilation, i et forsøg på at indlemme alt det, der kan nære og understøtte dig. Det er klart, at det fysiske modstykke til dette vil være at tage på i vægt, og det kan også ske, såfremt du ikke er forsigtig. Fedtholdig mad er særlig problematisk, så prøv at undgå den slags.

til top

Saturn kvadrat Saturn: Søgen efter sjælen

Slutningen af december 2015 indtil midten af oktober 2016: Dette er en kritisk periode, hvor flere aspekter af din tilværelse og dine erfaringer vil blive underkastet en prøve, især de sider, som begyndte at blive vigtige for dig for godt syv år siden. Som regel opleves denne påvirkning som en art identitetskrise, hvor du kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved de ting, du foretager dig. Der kan optræde en mindre krise i din selvtillid i øjeblikket, idet du kan frygte, at du har foretaget nogle forkerte valg i tilværelsen eller bundet dig til en handlingskurs, som ikke vil gavne dig i det lange løb. I denne tid vil du overveje og sætte spørgsmålstegn ved alle de længerevarende tendenser i din tilværelse. Du beskæftiger dig ikke med banaliteter.
Sommetider er det en bestemt hændelse, der udløser denne sjælegranskning. Andre mennesker kan skabe vanskeligheder for dig, især på det forretnings- eller erhvervsmæssige område. Måske udløser de de første tegn på den usikkerhed, som kan hjemsøge dig i denne periode. Er der tale om personer, som udviser en naturlig tilbøjelighed for at konkurrere med dig, kan de forsøge at drage fordel af din tilsyneladende svaghed.

Du bliver nødt til at indse, at der er visse sider af din tilværelse, som du har brug for at sætte spørgsmålstegn ved i øjeblikket. Men lad nu være med at blive stående på samme sted og dirre af angst for dit liv. Underkast det en nøje undersøgelse og foretag de ændringer, som der er mulighed for, og som du finder hensigtsmæssige. Ethvert projekt, som du startede for syv år siden, eller ethvert aspekt af dig selv, som dengang dukkede op for første gang, og som virkelig er værd at bevare, vil også være det, når denne periode er overstået. Dette er prøvelsernes tid, og alle de ting, der klarer prøven, vil have haft godt af den. De ting, som ikke klarer prøven, er det bedst at skille sig af med. Om kort tid vil du komme ind i en periode præget af stabilitet og frugtbarhed, som vil retfærdiggøre de ting, der foregår i øjeblikket. Er du i egentligste forstand bevidst om din tilværelse og dine mål, så vil du antagelig slet ikke behøve at gennemgå nogen egentlig krise. Så vil du blot opleve en periode, hvor du nærmere undersøger, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør det. Dine vanskeligheder med omverdenen i øjeblikket giver dig et fingerpeg om, hvad du bør foretage dig.

til top

Neptun opposition Saturn: En ny opfattelse

Begyndelsen af april 2016 indtil slutningen af januar 2018: I denne tid vil visse aspekter af din virkelighed blive udfordret meget alvorligt på en sådan måde, at du for en tid ikke vil være klar over, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er det. Din sans for proportioner vil være fordrejet, så du tillægger ting for stor betydning, som slet ikke fortjener så megen opmærksomhed, og måske vil du ignorere andre ting, som virkelig betyder noget. Og de ting, du overbetoner, er netop dem, der gør dig bange. Hovedproblemet ved denne påvirkning er i virkeligheden, at den fremkalder frygt og ængstelse uden synlig grund. Så i løbet af denne periode bør du hele tiden huske på, at situationen næsten med sikkerhed ikke er nær så slem, som den ser ud til.

Men trods den frygt og depression, som ofte ledsager denne periode, er det en meget værdifuld forandringsproces, der finder sted, og som får dig til at føle dig desorienteret. Din opfattelse af virkeligheden bliver radikalt ændret, så du kommer til at opleve et større og mere ubegrænset univers, end du hidtil har kendt. Det er din udsathed over for disse nye oplevelser, der fremkalder dine ubevidste angstreaktioner. Hvis du opdager, at det, du troede, ikke længere gælder, så betragt det som en lejlighed til at finde frem til en større sandhed. Lad være med at dvæle ved frygten - du vil blot miste denne chance for personlig vækst.

Det er et utrolig godt tidspunkt at starte på en psykoterapi eller udforske en anden af de mangfoldige metoder til personlig og menneskelig vækst. Men selv på disse områder må du forholde dig fleksibelt. Lad være med blot uden videre at godtage en ny stram virkelighedsmodel til erstatning for den gamle, for så vil det nye komme til at fungere akkurat lige så dårligt. Gør alt, hvad du møder, til en del af din nye måde at sanse og opleve universet på.
Sociale relationer, som udvikler sig nu, kan i høj grad være en udfordring for din virkelighedsopfattelse. Du kan møde et menneske, som tvinger dig til at undersøge din livsanskuelse nærmere og forsvare den i en konfrontation med den pågældendes synspunkter. Muligvis er der ikke tale om noget behageligt møde, men det vil være værdifuldt for dig at finde ud af, hvor grundigt du egentlig har overvejet din holdning til livet.

til top

Jupiter konjunktion Ascendant: Pas på krukkeri

Fra 20. august 2016 til 30. august 2016: I denne periode vil du have det godt og udstråle en varm og positiv energi over for omverdenen. Det kan til gengæld påvirke dit forhold til andre meget positivt og afstedkomme, at du træffer nogle mennesker, som vil kunne gavne dig, netop fordi du også gavner dem. I alle personlige og erhvervsmæssige kontakter med andre vil du give og modtage ligeligt.

Dine personlige kontakter vil blive udvidet under denne påvirkning. Hvis du hidtil har levet inden for en relativt lille kreds af venner og bekendte, så vil du nu udvide kredsen og træffe mennesker, som du ikke normalt plejer omgang med, måske rige og berømte folk, eller personer med stor indflydelse. Pas blot på, at du ikke omgås dem af overfladiske grunde; vær sikker på, at du vil kunne gro ved dem. Den kendsgerning, at en person er socialt betydningsfuld, har ingen relevans for jeres indbyrdes forhold.

Grundlæggende sker der det, at du helt fundamentalt er i færd med at gro og lukker mere og mere af omverdenen ind i din personlige tilværelse. Du forsøger at rumme mere af verden i din egen erfaringssfære. Udført på rette måde kan denne proces gøre dig til et langt klogere og mere modent menneske. Dit syn på tilværelsen vil blive udvidet, og du vil blive mere tolerant over for de forskelle, der findes mellem mennesker her i verden. Du har mulighed for i langt højere grad at udvikle dig til en rigtig verdensborger.

I øjeblikket bør du dog passe på, at du ikke kommer til at virke arrogant eller tro, at du er bedre, end du er. Du er antagelig et fortrinligt menneske, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er bedre end andre. Koncentrér dig om din personlige vækst og ikke om din status blandt folk.

til top

Jupiter sekstil Jupiter: God arbejdsorden

Fra 11. september 2016 til 21. september 2016: Her er tale om en periode i din tilværelse fuld af balance og fred, hvor alle dine gøremål synes at forløbe glat og uden de store anstrengelser fra din side. Det er en periode, hvor du kan slappe af og tage den med ro for en stund i erkendelsen af, at din tilværelse fungerer, som den skal. Det er også en tid, hvor tingene synes at gro uden den helt store indsats - der er vækst i din bevidsthed, i dit erhverv, i dit sociale liv og overalt, hvor du føler, at personlig vækst er vigtig.

Men i virkeligheden er der ikke tale om en periode, hvor du blot skal more dig. Selvfølgelig skal du også det, men du bør også undersøge din tilværelse for at finde ud af, hvor det er nødvendigt at foretage sig noget. Det er vigtigt at tænke på disse ting lige nu, fordi den indre balance, som præger denne periode, sætter dig i stand til at betragte dig selv på en rimelig rolig og uhildet måde. Det er meget sværere at få tingene på afstand, når man befinder sig midt ude i store og muligvis kaotiske forandringer.

Men nu er tidspunktet inde til at få perspektiv på tingene i alle betydninger af ordet. Det er et godt tidspunkt til alle former for uddannelse, det være sig formelt eller uformelt, at komme i kontakt med sig selv via bevidstgørelseskurser, eller at opleve den store verden ved at rejse.

Forretningsmæssige transaktioner eller forhandlinger er ligeledes begunstigede i øjeblikket, og det er et godt tidspunkt at udvide forretningerne på, inden for rimelighedens grænser, naturligvis. Juridiske forhold vil almindeligvis også forløbe nogenlunde glat.


Kort Horoskop - Prognose Maj 2016 til Oktober 2016
for Sharmila Deshpande (kvinde)
født den 14. februar 1979 lokaltid: 20:40
i Hubli, INDIA U.T.: 15:10
75e10, 15n21 sid. tid: 05:46:50

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vandbærer 25°19'48 i hus 5 direkte
Måne Jomfru 22°45'33 i hus 12 direkte
Merkur Vandbærer 29°34'58 i hus 6 direkte
Venus Stenbuk 10°20'25 i hus 4 direkte
Mars Vandbærer 19°34'14 i hus 5 direkte
Jupiter Løve 1°22'52 i hus 11 retrograd
Saturn Jomfru 11°43'50 i hus 12 retrograd
Uranus Skorpion 20°57'25 i hus 2 direkte
Neptun Skytte 20°07'31 i hus 3 direkte
Pluto Vægt 19°03'42 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Jomfru 17°28'41 i hus 12 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Jomfru 26°47'45
2.Hus Vægt 26°44'00
3.Hus Skorpion 27°08'08
Imum Coeli Skytte 26°58'52
5.Hus Stenbuk 26°40'39
6.Hus Vandbærer 26°49'50
Descendant Fisk 26°47'45
8.Hus Vædder 26°44'00
9.Hus Tyr 27°08'08
Medium Coeli Tvilling 26°58'52
11.Hus Krebs 26°40'39
12.Hus Løve 26°49'50

Transitter
Jupiter kvadrat Neptun Midten af november 2015 indtil slutningen af juli 2016
Jupiter konjunktion Måne Begyndelsen af december 2015 indtil begyndelsen af august 2016
Saturn kvadrat Saturn Slutningen af december 2015 indtil midten af oktober 2016
Neptun opposition Saturn Begyndelsen af april 2016 indtil slutningen af januar 2018
Jupiter konjunktion Ascendant Fra 20. august 2016 til 30. august 2016
Jupiter sekstil Jupiter Fra 11. september 2016 til 21. september 2016

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt