Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Kvinde, født 14 Februar 1979 kl. 20:40 i Hubli,
India.
Dit soltegn er Vandbærer. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Jomfru, og din Måne står også i Jomfru.
Ascendanten i Jomfruen
Du er muligvis noget sky og ikke videre selvhævdende over for andre. Faktisk er du en mild, net
og ordentlig person, som er ganske sympatisk. Dit eneste problem kan ligge i, at du er
perfektionist, og at du kræver, at andre lever op til de samme høje normer, som du opstiller for
dig selv. Du er hurtig til at påpege menneskers fejl, men du bør lære at være lidt mere taktfuld.
Du er ganske praktisk indstillet, og du bryder dig ikke om at spilde tid på upraktiske
forehavender. Men i forbindelse med fremstilling af en eller anden form for genstande har du en
glimrende smag, om end den er meget beskeden, og du kan lide, at alt er både yndefuldt og
praktisk.
Du tror på værdien af at arbejde og har det bedst, når du er engageret i et eller andet projekt.
Denne holdning vil blive forstærket, efterhånden som du bliver ældre.
Solen i Vandbæreren
Du kan lide nye ting og nye ideer og keder dig ved gamle måder at tænke og handle på. Du er en
individualist og en fri ånd, men samtidig har du brug for at arbejde og dele dit liv med andre.
Men selvom du bliver tiltrukket af nye ideer, ændrer du ikke uden videre indstilling, hvis du
først har truffet en beslutning.
På grund af din forkærlighed for nye ideer nyder du at studere videnskab, teknologi og andre
emner, som sætter mennesker i stand til at styre verden på en eller anden måde. Efterhånden som
du bliver ældre, kan du blive tiltrukket af nogle mere ukonventionelle emner såsom astrologi og
okkultisme.
Når du er sammen med en gruppe af venner, tænker du mere på den samlede gruppe end blot på dig
selv. Dette kan give dig problemer, hvis dine egne behov kommer i konflikt med gruppens behov. Du
vil forsvare enhver, som ikke bliver behandlet retfærdigt.
Solen i 6. hus
Du er en smule sky, og du foretrækker at arbejde i stilhed ude på sidelinjen. Men alt hvad du
gør, ønsker du at gøre virkelig godt. Du har nogle høje normer og ønsker, at alt dit arbejde skal
være næsten så perfekt som muligt.
Måske har du svært ved at forsvare dig over for aggressive personer. Men hvis ikke du lærer
dette, kan de forsøge at styre dit liv. Du har brug for større selvtillid og en mindre grad af
selvkritik.
Du er meget optaget af langtrækkende mål og mere disciplineret end de fleste andre på din alder
med hensyn til at fastholde disse mål.
Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 5 og tolkes derfor i hus 6.
Månen i Jomfruen
Du er et ret alvorligt, men sædvanligvis muntert menneske. Når du erkender, at der er noget, du
skal gøre, så er du villig til at gå ud og gøre det. Du kan lide at fremstille ting og kan blive
ganske god til det, da du arbejder meget omhyggeligt.
Du er sirlig og kan lide at have orden omkring dig hele tiden. Det generer dig, når tingene ikke
er på plads. Du er optaget af dit helbred, og du følger de bedste sundhedsvaner, du kender.
Når du er sammen med andre, holder du dig for dig selv, for du er en anelse sky. Du bør lære at
anerkende dine egne fortrin og ikke være så selvkritisk.
Du kan lide at være til nytte og at hjælpe andre, for det giver dig følelsen af at være mere
værdifuld. Men sørg for at du virkelig har lyst til at gøre disse ting, for hvis du gør dem
modvilligt, vil folk ikke få ret meget ud af det.
Månen i 12. hus
Du er temmelig uvillig til at tale med andre om dine følelser, for du regner ikke med, at de vil
kunne forstå dig, eller måske tror du, at de ikke vil tænke pænt om dig. Ofte føler du, at ingen
bør se dit sande jeg, men det er ikke rigtigt.
Du har et stort behov for følelsesmæssig tryghed, men du fornemmer ofte, at du ikke vil få den.
Men selvom du har svært ved at stole på andre mennesker rent følelsesmæssigt, så kan du godt lide
at hjælpe andre. Måske foregiver du, at du i virkeligheden slet ikke er så gavmild og hjælpsom,
men det er du faktisk.
Ofte vil denne placering betyde, at du holder af at dagdrømme og fantasere.
Månen i konjunktion med Ascendanten
Du gør hovedsageligt indtryk på andre ved hjælp af dine følelser.
Du ejer den form for ærlighed, som andre mennesker værdsætter. Du har sympati for andre, og til
gengæld har de også sympati for dig. Som ældre vil du være i stand til at appellere til et
publikums følelser i bred forstand, og de vil føle, at du er en af dem.
Uanset dit eget køn vil du komme ganske godt ud af det med kvinder, som på visse tidspunkter kan
tilføre dig store goder.
Selv som ganske ung vil du nyde at tage vare på andre og gøre dem tjenester. Men du kan også
blive ganske følelsesmæssigt krævende over for dem, som du hjælper. Prøv at undgå at blive jaloux
og besiddende over for dine venner.
Det er vigtigt, at du vokser op i nogle fredelige og rolige omgivelser.
Venus i Stenbukken
Du holder dine følelser under kontrol, og til tider kan du have svært ved at få venner. Det
skyldes, at du udtrykker dine følelser mere alvorligt end de fleste andre på din alder. Men sørg
for at dine forhold ikke udelukkende er baserede på, hvad andre kan gøre for dig.
Du forkæler ikke dig selv, og du er ganske god til at styre dit begær. Du vil omhyggeligt
planlægge, hvordan du kan udvise en vis nøjsomhed. Du har det bedst med at gøre alting med måde.
Venus i 4. hus
Du holder af, at dine omgivelser er komfortable, behagelige, elegante og graciøse. Når du bliver
ældre, vil du måske give dig til at samle på kunst eller andre genstande til udsmykning af dit
hjem.
Det er vigtigere for dig end for andre at blive elsket af dine forældre. Formentlig vil du
modtage al den varme og kærlighed fra dem, som du behøver. Men hvis dit forhold til dem begge
eller den ene af dem er vanskeligt, vil du rent psykisk blive mere såret end de fleste andre.
Mars i Vandbæreren
I stedet for at arbejde efter et fastlagt mønster ønsker du at finde din egen måde at gøre
tingene på, som du håber vil være bedre. Som følge heraf er du ganske opfindsom og original.
Efterhånden som du bliver ældre, vil du blive optaget af det, der er godt for samfundet i bredere
forstand. Du er fuldstændig i stand til at rette din indsats imod nogle mål, som ikke vil gavne
dig personligt, men som vil gavne andre. Selv som ung vil du hade autoriteter.
Hvis du er overbevist om betydningen af en sag, arbejder du bedre i en gruppe end alene.
Mars i 5. hus
Du har et stort behov for at udtrykke dig og helt åbent at være dig selv. Du fortæller, hvad du
tænker, og lader alle vide, hvilket humør du er i. Af den grund har du ry for at være ærlig, om
ikke ligefrem taktfuld.
Du lægger stor energi i alle dine aktiviteter, men især det, du gør for morskabs skyld. Det er
svært for dig at være låst fast i noget i for lang tid, for du bliver rastløs, hvis du ikke
virkelig nyder dit arbejde. Grundlæggende foretrækker du leg frem for arbejde. Men som voksen vil
det måske lykkes dig at finde en karriere, som virkelig er 'sjov' for dig.
|