Introduktion
Denne rapport er en forkortet udgave af
"Youth Horoscope"
(på engelsk).
ASTRODIENST anbefaler
Børnehoroskop
Astrodiensts bedste horoskop, ved Liz Greene, for omsorgsfulde forældre.
I den korte udgave bliver kun nogle få, men ikke desto mindre
vigtige sider af dit fødselshoroskop berørt.
Rapporten blev skabt ud fra følgende fødselsdata: Mand, født 23 Marts 1895 kl. 0:42 i Paris,
France.
Dit soltegn er Vædder. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din
Ascendant, det opstigende tegn, står i Skytte, og din Måne står i Vandbærer.
Ascendanten i Skytten
Du er et meget åbent og udadvendt menneske, ganske ligefrem og ærlig; faktisk kan du være så
ligefrem, at det nærmer sig det indiskrete. Men mennesker, som bliver såret over dine ligefremme
bemærkninger, får det bedre, når de indser, at du faktisk ikke har til hensigt at såre.
Du har masser af energi, og du nyder friheden uhyre meget. Hvis du ikke kan styre dit eget liv så
meget, som du ønsker, føler du dig fanget og fastlåst.
Du er sandsynligvis interesseret i sport og udendørsaktiviteter.
Solen i Vædderen
Du er meget energisk og livfuld. Du er tilbøjelig til at blive utålmodig, hvis tingene ikke går
så hurtigt, som du ønsker. Dette kan bevirke, at du bliver totalt opslugt af din egen verden,
fordi du ikke forholder dig tilstrækkeligt til andre mennesker. Du kan tænke selv, og du er
ligeglad med, om andre er enige med dig.
Du vil gerne være den første til alting, og ofte tager du chancer, som andre anser for ukloge.
Pas blot på at du undgår de virkelige problemer og prøv at lytte til, hvad andre har at sige; i
virkeligheden prøver de måske på at hjælpe dig.
Du bliver ret nemt vred, men du bærer ikke nag. Når du er vred, handler du imidlertid overilet og
kan komme til at sige ting, som du senere fortryder.
Når du taler med folk, foretrækker du at sige tingene enkelt og direkte. Pas blot på at du ikke
er så ligefrem, at du sårer andres følelser.
Solen i 3. hus
Dit sind er aktivt, kvikt og videbegærligt. Du holder af at tale og stille spørgsmål, selvom du
sommetider taler, når du ikke har noget at sige. Jo mere du kan se og opleve, desto lykkeligere
er du.
Din nysgerrighed og din hurtige tankegang vil være dig til hjælp i skolen, men du bør lære en vis
selvdisciplin.
Når du bliver ældre, vil kommunikation muligvis udgøre en vigtig del af din karriere.
Du kan lide at prøve kræfter med andre rent intellektuelt, f.eks. i diskussioner, venlige såvel
som uvenlige, samt i ordlege og løsningen af gåder.
Månen i Vandbæreren
Du sætter friheden meget højt og kræver retten til at gøre, hvad du har lyst til til hver en tid.
Du kan lide at befinde dig i en gruppe, især en gruppe af venner, fordi din egen måde at være på
og dine egne ønsker giver større mening, hvis du kan dele dem med andre.
Når det lykkes dig at slappe af over for følelserne, vil du helt spontant udtrykke dem over for
andre, og du kan endda blive utålmodig med mennesker, som forsøger at skjule deres følelser. Du
må lære at blive tolerante over for disse og andre forskelle mellem dig og andre mennesker.
Månen i 2. hus
Du har et stærkt behov for følelsesmæssig tryghed, som afspejles i et ønske om at eje ting. Men
du bør passe på ikke at tillægge dine ejendele for stor betydning, for du kan blive selvisk og
besiddende, især hvis du føler dig usikker og bange.
Hvis du føler dig meget positiv og tryg, kan du være generøs og givende, men når du er overilet
og impulsiv, er du tilbøjelig til at være ødsel med penge, og hvad du ellers måtte eje.
I relationer til andre knytter du stærke bånd, hvilket kan gøre dig besiddende over for dem. Hvis
du er villig til at løbe den risiko at miste dine venner, så vil du faktisk få nemmere ved at
holde på dem.
Venus i Vædderen
Du er meget kærlig over for andre, men du hader at være bundet af nogen. Du er hverken genert
eller reserveret, men udtrykker frit dine kærlige følelser, og du har brug for at være fri til at
elske, hvem du måtte vælge. Du er uvillig til at bøje af for din partner, fordi du altid ønsker
tingene på din måde. Dette kan blive et problem i dine venskaber. Men nu er tiden inde til, at du
kan lære at give og at indgå kompromis med venner, familiemedlemmer og andre mennesker.
Mennesker vil som regel kunne lide dig, fordi du er dig selv, ikke fordi du er charmerende. Du
ved, hvad du ønsker, og du er villig til at gå efter det.
Venus i 4. hus
Du holder af, at dine omgivelser er komfortable, behagelige, elegante og graciøse. Når du bliver
ældre, vil du måske give dig til at samle på kunst eller andre genstande til udsmykning af dit
hjem.
Det er vigtigere for dig end for andre at blive elsket af dine forældre. Formentlig vil du
modtage al den varme og kærlighed fra dem, som du behøver. Men hvis dit forhold til dem begge
eller den ene af dem er vanskeligt, vil du rent psykisk blive mere såret end de fleste andre.
Mars i Tvillingerne
Din energi tændes let, og du arbejder meget hurtigt. Du er tilbøjelig til at indlede adskillige
projekter straks og aldrig gøre nogen af dem færdige. Hvis du ikke kan overvinde denne
grundlæggende tendens til at fuske lidt overfladisk med for mange aktiviteter, vil du aldrig
komme til at beherske nogen færdigheder til fuldkommenhed.
På den anden side har du en kvik hjerne, som du nyder at bruge, især til at debattere og
diskutere med andre i en atmosfære præget af venlig uenighed.
Prøv at være lidt mindre impulsiv i din måde at tænke på. Hvis du træffer beslutninger for
hurtigt, vil du ofte tage fejl.
Mars i 7. hus
Hvis du ønsker at komme godt ud af det med andre, må du lære at gå på kompromis. Du er tilbøjelig
til hele tiden at ville have din vilje, og det skaber uoverensstemmelser og endda stridigheder.
Prøv på ikke altid at se dig selv som værende i opposition til andre. Hvis du virkelig føler, at
du må opgive mere, end du får igen, når du samarbejder med nogen, så vil det være bedre for dig
at arbejde alene.
Hvis du nyder at arbejde sammen med en anden, så vil du kunne arbejdere mere end så godt som alle
andre mennesker. Så længe du tror på, at du kan nå dit mål gennem samarbejde, vil du afgjort få
succes.
Det er vigtigt at lære denne lektie nu, for ellers kan denne placering indikere et vanskeligt
ægteskab, fordi du ikke er i stand til at samarbejde tilstrækkeligt til at skabe et reelt
makkerskab.
Note: Mars står teknisk set i slutningen af hus 6 og tolkes derfor i hus 7.
Mars i opposition til Ascendanten
Dette aspekt kan antyde et egentligt problem med at omgås andre mennesker. Enten er du selv den
åbenlyse årsag til disse problemer, eller også er du tilsyneladende et offer for dem via andre
mennesker.
I det første tilfælde er problemet din egen aggressivitet og konkurrencelyst. Du oplever andre
mennesker som en udfordring og en lejlighed til at bevise dit værd, og du kan handle særdeles
defensivt og blive krænket over den mindste ugunstige bemærkning.
På den anden side opsøger du måske ikke direkte sammenstød med andre, men du synes at tiltrække
mennesker, som er meget viljestærke, ofte på din egen bekostning. I virkeligheden er dette de
eneste mennesker, du respekterer, selvom de gør tilværelsen besværlig for dig. Ganske vist er de
uafhængige og dominerende personer, som du bliver tiltrukket af, selvsikre og frie, men de er
muligvis ikke villige til at give dig nogen form for frihed. Følgelig vil du kunne opleve
alvorlige sammenstød med den type mennesker.
|