•    
    Planetpositioner
    25-Mar-2017, 01:21 UT/GMT
    Sol435' 5"1n49
    Måne258'26"12s27
    Merkur2055'22"9n19
    Venus511'17"r9n42
    Mars1046'42"15n21
    Jupiter1959'31"r6s21
    Saturn2740'20"22s05
    Uranus2319'15"8n32
    Neptun1233'43"7s38
    Pluto1913'25"21s10
    Sand Månek.37'22"10n21
    Chiron2518' 0"1n35
    Forklaring af symbolerne
    Øjeblikshoroskop
| Min Astro | Forum | FAQ
Annoncering

Kort Horoskop - Prognose

fra Marts 2017
for John William Gardner [Adb], født 8 Oktober 1912
Tekst af Robert Hand, Copyright © Astrodienst AG 2017
Præsentation

Psykiske eksplosioner * Uranus opposition Mars: * Slutningen af maj 2016 indtil begyndelsen af februar 2018:

Livsglad optimisme * Jupiter konjunktion Sol: * Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017:

Fremsynethed * Jupiter konjunktion Merkur: * Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017:

Afprøvning af dine relationer til andre * Saturn konjunktion Descendant: * Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af oktober 2017:

Mennesker fra deres bedste side * Jupiter trigon Ascendant: * Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017:

Viden er magt * Pluto kvadrat Merkur: * Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018:

Side med dine data

Datasiden

til top

Præsentation

Denne rapport er en forkortet udgave af Prognosehoroskop. Den er ment som en smagsprøve og en anbefaling af den fulde udgave af Prognosehoroskop, som kan bestilles fra Astrodienst som en indbundet rapport på omkring 15-20 sider.

I den forkortede udgave vil kun nogle få, men ikke desto mindre vigtige transitter til dit fødselshoroskop blive behandlet. Det er dog sandsynligt, at nogle af de vigtige transitter i denne seks-måneders periode vil være udeladt i denne forkortede rapport.

Hvis du er interesseret i hele spektret af relevante emner, bedes du bestille den fulde version af rapporten. Dit bedste valg af rapport vil være Liz Greenes Årsanalyse eller Robert Hands Årshoroskop. Disse rapporter vil vælge de virkeligt relevante emner for dig for en 12-måneders periode og behandle dem indgående og stilfuldt.

Rapporten blev udfærdiget for 6 måneder, begyndende med Marts 2017 med følgende fødselsdata: mand, født 8 Oktober 1912 kl. 21:00 i Los Angeles, California.

Dit soltegn er Vægt. Det er tegnet, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant er i Tvilling, og din Måne er i Jomfru.

 

til top

Uranus opposition Mars: Psykiske eksplosioner

Slutningen af maj 2016 indtil begyndelsen af februar 2018: Under denne påvirkning kan du forvente, at der dukker nogle oprørske og eksplosive energier op i dit liv. Du vil muligvis begynde at blive irriteret over begrænsningerne i din tilværelse og bryde med dem, eller andre mennesker kan gøre oprør imod de begrænsninger, du har påført dem. Du vil sandsynligvis optræde krigerisk over for alle, som ytrer, at der er ting, du ikke kan eller bør foretage dig. Du vil handle mere impulsivt og kan fare i flint ved selv den mindste provokation, især hvis du normalt er tilbøjelig til at holde igen på alting. Du ønsker at gøre dig gældende, og du tager ingen synderlig notits af de forhindringer, du møder. Et udslag af denne påvirkning kan være en ny forkærlighed for at tage chancer. Du løber risikoen og foretager dig ting, som ikke har store chancer for at lykkes.

Sommetider kan man undertrykke denne følelse af oprørsk selvhævdelsestrang og fortsætte sin tilværelse, som om intet var hændt. Men det er nu ikke nogen god idé, for energien forsvinder ikke af den grund. Hvis du undertrykker den, vil resultatet blive en eller anden fysisk sygdom, som du ikke selv synes at være skyld i. Energien antyder, at du bør foretage nogle ændringer i din tilværelse, som tillader dig at være mere selvhævdende, end du hidtil har været.

Denne energi kan også påvirke dit forhold til andre mennesker. Hvis andre føler behov for at være mere selvhævdende over for dig, så lad dem gøre rede for deres synspunkter og prøv så at nå til en eller anden forsoning med dem. Hvis du tillader andre mennesker at være sig selv over for dig, vil du også få lettere ved at være dig selv over for dem. Prøver du at leve videre efter det gamle mønster, vil tingene formentlig ikke kunne fungere i øjeblikket. Psykiske temperamentsudbrud er udtryk for uforløste spændinger, som skulle have været behandlet tidligere, da der lå mindre energi bag dem. Men selv nu er det ikke for sent at bearbejde dem, forudsat at du er villig til at udvise fleksibilitet. Du kan blive nødt til at indføre nogle virkelig revolutionerende omvæltninger i din tilværelse, men de vil gavne dig i det lange løb.

 

til top

Jupiter konjunktion Sol: Livsglad optimisme

Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017: Traditionelt anses dette for at være en af de mest vidunderlige påvirkninger, og faktisk er den også ret gunstig. Du vil i hvert fald have det godt lige i øjeblikket. Dit helbred er fint, og du føler dig meget optimistisk. For en stund kan det virke, som om alt fungerer perfekt, og gør du en indsats, vil det også være tilfældet. Men hvis du blot læner dig tilbage og nyder perioden, så vil dens positive indflydelse blot passere uden at efterlade sig nævneværdige spor.

Dette udgør starten på en ny tolvårig vækstcyklus i dit liv. Det er en tid, der er velegnet til at påbegynde nye projekter og udvide dine aktiviteter, så du kan komme til at opleve tilværelsen ud fra en bredere synsvinkel. Du vil muligvis erfare, at du kan frigøre dig fra nogle af de indsnævrende og hæmmende bånd, som hidtil har forhindret dig i at udfolde dine potentialer som menneske fuldt ud. Sommetider sker det, at folk tager på rejse under denne påvirkning, men som regel finder rejseaktiviteten udelukkende sted i sindet.

Det er et godt tidspunkt til at studere et emne, som øger din bevidsthed og udvider dit syn på verden, og det er en glimrende periode at vende tilbage til skolebænken i. Du vil også kunne træffe nye mennesker, som konfronterer dig med sider af tilværelsen, du aldrig før har kendt. Din frihed vil helt bestemt tiltage i omfang og kvalitet.

Men selv ved denne påvirkning er der faldgruber. For det første kan din sprudlende optimisme få dig til at overdrive eller overgå dig selv på en sådan måde, at du, når perioden er overstået, befinder dig på særdeles tynd is. Sørg for at udvise en vis tilbageholdenhed og byg på det, du allerede har, i stedet for at forsøge at gabe over mere, end du magter. Vær på vagt over for ekstravagance, og hvis du investrerer penge i noget, så husk, at dit held i dag ikke varer evigt.

 

til top

Jupiter konjunktion Merkur: Fremsynethed

Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017: I denne periode vil du være i stand til at forene et bredt udsyn med en skarp opfattelsesevne og et skarpt intellekt, at forene kendskabet til enkeltdelene med kendskabet til helheden og derved se hele spektret i alt, hvad du engagerer dig i. Det vil ytre sig i fremsynethed og en evne til at planlægge på langt sigt. Det er et godt tidspunkt at lægge planer for fremtiden, for du er i stand til at forstå og sammenholde alle de elementer, der vil komme til at influere på din tilværelse.

Samtidig er du optimistisk og går til værket fuld af tro på, at alting vil arte sig præcis, som du ønsker. Og det vil det sandsynligvis også, for du lader dig ikke vildlede af selv nok så storslåede forestillinger. Denne energi indikerer i almindelighed en god balance imellem detaljer og helhed i din tankegang, men der kan dog være en tendens til at springe lidt let hen over detaljerne og ikke give dem tilstrækkelig opmærksomhed. Hvis du ikke passer på, så kan det udvikle sig til en sløset og forhastet tankegang. Sørg for at skrue lidt ned for blusset og lad dig ikke forføre af dine planer. Men ellers er det et glimrende tidspunkt at træffe beslutninger på eller afslutte en eller anden form for transaktion. Og det er et fremragende tidspunkt for køb og salg, for du vil næsten med sikkerhed være fuldt tilfreds med handelen.

Da dit sind forsøger at ekspandere i øjeblikket, vil du føle trang til at lære mere og mere. Det er en god periode at vende tilbage til skolebænken i, men du vil også føle kundskabstørst på et mindre formelt plan. Du kan endda finde på at rejse langt væk med dette formål i tankerne. Og al omgang med retsmaskineriet vil medføre gunstige resultater i øjeblikket. Du vil forberede dig på en konfrontation af denne art ganske klogt og ikke efterlade nogen løse ender, som senere vil kunne spænde ben for dig.

Kommunikationen med andre vil være særdeles positiv i denne periode. Din optimisme og positive indstilling vil bringe dig gode nyheder fra andre på områder, der betyder noget for dig. Samtidig vil alt, hvad du siger til andre, være positivt og livsbekræftende, og du vil efterlade en god stemning bag dig overalt, hvor du færdes.

 

til top

Saturn konjunktion Descendant: Afprøvning af dine relationer til andre

Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af oktober 2017: Denne påvirkning har to forskellige betydninger. For det første kan den indikere en periode, hvor dine intime tomandsmøder bliver præget af store forpligtelser. Det gælder først og fremmest dit ægteskab, såfremt du er gift, men også andre nære forhold eller partnerskaber. Du bør være meget opmærksom på disse relationer. Belastninger og spændinger, som har hobet sig op i den allernærmeste fortid, vil være tilbøjelige til at vise sig nu og bør behandles omgående! Sommetider vil den eneste måde at klare disse problemer på være at afslutte forholdet, så der kan i høj grad være tale om en prøvelsernes tid på den ægteskabelige front. Og selv under de bedste omstændigheder vil du være tvunget til at arbejde mere med dit parforhold og forsøge at løse så mange af dets problemer som muligt.

I forbindelse med ovennævnte er der også et andet felt, du bør være opmærksom på, nemlig mulige problemer med mennesker, som modarbejder dine interesser på forskellige områder. Disse mennesker kan rangere fra deciderede fjender til personer, som af en eller anden grund simpelthen ønsker at holde dig i skak. Hvis denne type problemer opstår, så vil alt, hvad du kan gøre, være at forsøge at forstå de pågældendes motiver og gøre, hvad du kan for at fjerne årsagerne til deres modstand.

Men bortset fra disse to typer af problemer i forhold til andre, så betyder denne påvirkning, at du for nuværende foretager et betydningsfuldt gennembrud i din tilværelse.

I adskillige år har du arbejdet stilfærdigt på at gøre fremskridt og starte nye projekter, især erhvervsmæssige. Nu vil det arbejde, du har udført, begynde at bære frugt, og du vil modtage en vis anerkendelse. I virkeligheden er grunden til, at du i øjeblikket har konflikter med fjender, den, at du netop nu begynder at gøre dig gældende i verden, og det kan ofte virke truende på andre.

Under alle omstændigheder er du nu klar til at påbegynde din opstigning frem mod realiseringen af dine livsmål. Her er tale om en meget kritisk periode, hvor du må arbejde dig meget forsigtigt fremad. Vælg ingen smutveje til successen, som vil anfægte det, du selv finder rigtigt.

 

til top

Jupiter trigon Ascendant: Mennesker fra deres bedste side

Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017: Denne påvirkning antyder en vilje til øget bevidstgørelse og erfaring gennem kontakten til andre mennesker, samt en villighed til at være mere storsindet og udvise større hjælpsomhed over for andre. Det understøttes af, at din kontakt til andre er ganske udmærket i øjeblikket, og du oplever andre fra deres bedste sider. Det gør dig mere optimistisk, og du mener med rette, at alt, hvad du giver til andre, vil komme tifoldigt tilbage. I øjeblikket kan der dukke et menneske op i din tilværelse, som virkelig vil kunne hjælpe dig på forskellig vis, især ved at lære dig noget om universet og din egen rolle i det. Denne læreproces vil finde sted på det plan, du selv er rede til, f.eks. ved at du simpelthen lærer at være mere tolerant og åben over for nye ideer, eller ved at du oplever nogle dybe åndelige eller religiøse sandheder via dette forhold. Du vil helt sikkert være mere modtagelig for en større, åndelig indsigt i livet lige i nu. Du har brug for at opleve andet og mere i tilværelsen end de overfladiske banaliteter, som mange mennesker hænger fast i. Selvom du har tendens til at idealisere tilværelsen i almindelighed og bestemte personer i særdeleshed, så vil du i det lange løb erfare, at der ikke er tale om bedrag, men om en periode med en reel udvidelse af din viden.

Din indlæring er i øjeblikket ikke begrænset til åndelige sandheder, for du udviser generelt større intellektuel iver og vilje til at tage ved lære. Det er et glimrende tidspunkt til at gå i skole eller tage et kursus inden for et emne, som vil give dig et større indblik i de ting, der interesserer dig.

Nu og da kan denne energi antyde starten på et forhold, som kan bringe stor følelsesmæssig lykke. Der kan være tale om et nyt kærlighedsforhold, skønt dette vil være mere sandsynligt, hvis det også antydes specifikt af andre påvirkninger på samme tidspunkt. Et nyt kærlighedsforhold på dette tidspunkt vil i høj grad begunstige din personlige vækst, uanset længden af dets varighed.

 

til top

Pluto kvadrat Merkur: Viden er magt

Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018: Denne påvirkning kan repræsentere en periode, hvor dine forestillinger om tilværelsen i al almindelighed bliver kraftigt udfordrede. Eller det kan være en tid, hvor din tankeverden uddybes betydeligt, og du bliver i stand til at forfølge nogle tankegange, som tidligere ville have været alt for dybsindige for dig.

Din daglige omgang med omverdenen kan udvikle sig til nogle ret intense møder, hvor du kan forsøge at påtvinge andre dine idealer ud fra en fanatisk tro på disses rigtighed, eller andre kan forsøge at gøre dette over for dig. Også her er det vigtigt at vide præcis, hvor dine grænser går, og hvad du rent faktisk tænker. Du kan også have brug for at lære at lade andres forestillinger eksistere side om side med dine egne. Det er ikke godt, hverken at bøje sig automatisk for andres meninger eller at kræve, at de skal bøje sig for éns egne holdninger. Hvis dine erfaringer synes at afkræfte dine hidtidige forestillinger, så forsøg ikke at bilde dig selv ind, at det ikke finder sted. Se kendsgerningerne i øjnene og forsøg at finde ud af, hvad det er, der foregår. Denne periode kan blive en lærerig oplevelse i ordets mest positive betydning. Selvom du måske oplever, at din mentale, intellektuelle tankestruktur må ændres meget, så vil denne forandring være til dit eget bedste.

På den anden side kan du også blive tiltrukket af nogle nye ideer, som har en meget emotionel undertone. Dybe og mystiske forestillinger kan virke meget fængslende på dig i øjeblikket, og du ønsker at lodde universets dybder. Hvis du lytter til advarslerne, vil det formentlig ikke skade dig, men bibringe dig en ny indsigt og forståelse af universet. Men de forestillinger, du føler dig tiltrukket af, kan overføre magt på en eller anden måde, ligesom studier af magi på det okkulte område kan gøre det. Du vil erfare, at viden er magt, men du bør være uhyre forsigtig med, hvordan du bruger denne magt. Al magtfuld viden i almindelighed og magien i særdeleshed kan få tragiske følger, hvis den ikke behandles rigtigt.

Når du underviser andre, bør du ligeledes undgå fristelsen til at forme dem i dit eget billede. Dit formål er at vise mennesker vejen, ikke at skubbe dem ud på den.


Kort Horoskop - Prognose Marts 2017 til August 2017
for John William Gardner [Adb] (mand)
født den 8. oktober 1912 lokaltid: 21:00
i Los Angeles, CA (US) U.T.: 05+00
118w15, 34n03 sid. tid: 22:16:47

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Vægt 15°31'51 i hus 5 direkte
Måne Jomfru 27°20'37 i hus 4 direkte
Merkur Vægt 19°09'03 i hus 5 direkte
Venus Skorpion 10°54'41 i hus 5 direkte
Mars Vægt 23°59'56 i hus 5 direkte
Jupiter Skytte 11°50'08 i hus 6 direkte
Saturn Tvilling 3°38'42 i hus 12 retrograd
Uranus Stenbuk 29°31'03 i hus 8 stationær (D)
Neptun Krebs 25°54'09 i hus 2 direkte
Pluto Krebs 0°03'33 i hus 1 retrograd
Sand Måneknude Vædder 12°25'47 i hus 11 direkte

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Tvilling 21°45'41
2.Hus Krebs 13°57'18
3.Hus Løve 6°13'42
Imum Coeli Jomfru 2°12'36
5.Hus Vægt 5°04'06
6.Hus Skorpion 14°09'26
Descendant Skytte 21°45'41
8.Hus Stenbuk 13°57'18
9.Hus Vandbærer 6°13'42
Medium Coeli Fisk 2°12'36
11.Hus Vædder 5°04'06
12.Hus Tyr 14°09'26

Transitter
Uranus opposition Mars Slutningen af maj 2016 indtil begyndelsen af februar 2018
Jupiter konjunktion Sol Midten af november 2016 indtil slutningen af juli 2017
Jupiter konjunktion Merkur Begyndelsen af december 2016 indtil slutningen af august 2017
Saturn konjunktion Descendant Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af oktober 2017
Jupiter trigon Ascendant Slutningen af december 2016 indtil begyndelsen af september 2017
Pluto kvadrat Merkur Begyndelsen af februar 2017 indtil midten af december 2018

Annoncering
Som en af de største astrologiportaler giver WWW.ASTRO.COM adgang til en lang række gratisprodukter om emnet. Med sine horoskoptydninger i høj kvalitet fra verdens førende astrologer Liz Greene, Robert Hand og andre skribenter, sine mange gratis horoskoper og sin omfattende information om astrologi for både begyndere og professionelle er www.astro.com den førende astrologiindgang på nettet.
Homepage - Gratis Horoskoper - Astro Shop - Alt om astrologi - Efemeride - Medarbejdere af Astrodienst - Min Astro - Direkte atlassøgning - Sitemap - FAQ - Forum - Kontakt